Den daglige gåtur - Kiara

Tid: 13:23
Sted: Skoven
Vejr: Blæst, sne og en smule skyet
Omgivelser: Et ti-tyve centimeter lag sne, træer og buske. Stille og roligt
Påklædning: En stor foret beige farvet frakke, sorte jeans og sorte støvler


Eden kom gående ad den sti som var den der blev benyttet mest, da den var den bredeste og derfor den letteste at følge nu hvor det var sne. Kort før Eden, måtte der havde været et hold ude og løbe, for sneen var nemlig trådt ned og den smule sne som faldt for himlen, havde endnu ikke fået bygget sneet op igen.
Hun gik med hænderne i lommerne for ikke at fryse dem og lod langsomt hendes blå øjne, glide hen over de nøgne træer og sneen som lyste op, når solen brød igennem de hvide skyer og blev reflekteret i sneen. Det gjorde nærmest ondt i øjnene, hvis man fokuserede for meget på den hvide smukke smukke sne. Eden havde været på lejren i omkring fire år nu og var blevet godt kendt med området. I skoven havde hun en bestemt rute som hun fulgte hver eneste dag, når hun var ude på den daglige gå tur. Hun lod en hånd stryge det grønne pandehår til siden og om bag det ene øre og derefter tilbage i lommen, så hun ikke blev kold. Eden var typen som farvede sit hår og det var meget sjældent at det var naturlige farver, hun kunne lide farver som tiltrak sig lidt opmærksomhed og som de fleste ikke turde give sig i kast med. Men håret gjorde hende meget i øjnefaldene i det hvide landskab.

Udseende: En hvid vinterfrakke. Lyseblå slimjeans. Røde, korte gummistøvler. Blå handsker og et blåt halstørklæde, der er viklet godt omkring halsen.

Kiara trådte ud af sin hytte. Hun kiggede rundt, inden hun begravede sine hænder, dækket af handsker, ned i sine lommer på den hvide vinterfrakke. Hun frøs allerede en del, men ville gerne ud og gå sig en tur. Ud i skoven. Hun kunne godt lide sneen, specielt ved vandet eller i en skov. Der var så smukt.
Hun begyndte at gå. Inden længe, gik hun ude blandt træerne i skoven. Det hele så så smukt ud, det kunne hun ikke modstå. Et smil bredte sig over de matrøde læber, mens hun så sig omkring. Hun kunne også godt lide, der var så stille og roligt. Larm ville nok også ødelægge en del af den smukke, hvide natur.

Eden gik langsomt længere ind i skoven, mens hendes blik var rettet frem ad. En enkelt gang med blev hendes opmærksomhed tilkald af noget som bevægede sig til højre for hende. Hun drejede hovedet for at se hvad det var og nåede lige at se bagdelen på en mørke brun hare, som løb ind i en busk, der raslede højt i det den store hare massede sig igennem den. Eden kunne ikke lade være med at smile.
Hun havde ingen planer for dagen, hun gik ikke så meget op i våbentræningen og brugte det meste af sin tid på at observere de andre som var på lejren. Hun kendte de de flestes rutiner og kendte også deres tricks i kamp, fordi hun brugte så meget tid med at se hvordan de gjorde. Hun dukkede sig under en gren som stak ind over stien, og da hun ikke lige havde lyst til at gå et skridt til siden, dukkede hun sig bare under den og fortsatte som hun hidtil havde gjort.

Kiara gik i sin egen lille verden. Blikket var vendt nedad, men det var helt fraværende. Det eneste, hun stadig 'holdte øje' med, var, at hun sørgede for, hun ikke gik ind i træer eller en busk eller noget i den stil. Det ville bare være uheldigt, men det lå desværre også til hende engang imellem.
Hun stoppede op, da det pludseligt gik op for hende, at hvis hun tog bare ét skridt mere, så gik hun altså ind i et lille træ, men skidt pyt med, om træet var lille; det var jo et træ. Hun faldt ud af sine tanker og trak sig lidt tilbage. Okay, hun havde så ikke helt holdt øje med, om hun gik ind i noget. Typisk.