can you help me a little? ~ Dean

Sted ~ hytterne.
Tid ~ midt på dagen.
Omgivelser ~ nogle elever der sidder og snakker eller forsvinder andre steder hen.
Vejr ~ det er stille vejr, få skyer på himlen og man kan mærke varmen i luften.
påklædning

@Dean <3

Alexandra havde ikke været i lejren ret længe og kunne overhovedet ikke finde rundt nogen steder det var næsten lige før hun blev forvirret over hvilken seng der var hendes. Det her var så meget aneledes end at være der hjemme ved hendes pleje forældre, hvilket også gjorde at alt forvirrede hende. Hun havde hørt om guderne men at de fik børn som boede i en lejer var lidt mere et eventyr og ikke logisk, hvad var mindst lige så ulogisk var at hun var her, hun viste ingenting om hendes forældre heller ikke hvem af dem der måske, måske ikke var hendes forældre.

Hun sukkede og så sig om, Jep det har sted var til at far vild i på et øjeblik vis ikke hun fandt nogen som måske kunne hjælpe hende eller bare ville viste hende hvordan hun kom til hovedbygningen ville det være en begyndelse, måske havde det været der hun skulle prøve at finde nogen der kunne vise hende rundt men hun kunne ikke finde der hen. For andre der så hende ville hun nok ligne en som bare kig rundt i cirkler med hovedet underarmen og ikke viste hvad højre eller venstre var.

Alexandra stoppede op og så sig igen omkring for at se om der var nogen hun måske kunne spørge, det var ikke lige frem fordi hun kunne se hvem der tilhørte hvilken hytte eller at der var nogen der havde fortalt hende om der var nogen man skulle holde sig fra. Måske var hun også et eller andet sted bange for at dem som allerede havde fundet ud af hvem deres forælde var ville se ned på hende fordi hun ikke viste det i nu. Alexandra fik øje på en der nok var omkring samme alder som hende selv, og besluttede sig for at spøger ham om hjælp. ”Hey, Sorry but can you help me out? I am looking for someone to show me around. Do you know where I might find one to do so? “  hun smilled venligt mens hun halvt om halvt ventede på at han ville ryste på hovedet og gå sin vej eller svar hende så hun kunne gør videre.

Det fik hende til at bide sig i læben, uden hun selv lå mærke til det. ”Sorry, My name is Alexandra, and I’m new to this place. “ hun kunne ikke skjule at hun var lidt flov over ikke at have præsenteret sig til at begynde med og prøvede at øjne kontakt fordi hun følte sig akavet nu selv om hun nok ikke havde nogen grund til det.