Flames {Dean}

Sted :: Lejrbålet.
Tid: Aften, omkring klokken 21.
Omgivelser :: Halvguder der snakker, griner, griller skumfiduser osv.
Vejr :: Nogenlunde lunt, men det blæser en anelse.
Dag :: Det er fredag.
Janelles påklædning :: Grå hættetrøje,stramma lyseblå jeans, hvide chunky Fila-sko, rød scrunchie om højre håndled, guld ring og øreringe.

Mørket var sunket over halvblodslejren, og sammen med dette mørke fulgte en fornemmelse af ro og harmoni. Ildfluerne summede velfornøjede, lejrdeltagerne snakkede og grinede, samtidig med at ilden knitrede. Janelle havde fundet vej ned til lejrbålet hvor denne atmosfære fandt sted efter en langvarig træning af hendes færdigheder indenfor bueskydning. Buen var bestemt ikke våbenet hun beherskede bedst, men hun havde sat sig for at blive bedre, og det krævede jo øvelse. Stædig som hun var, skulle hun nok blive en god bueskytte en dag.
Så med ømme biceps og iklædt en grå hættetrøje med et par stramme jeans, fandt hun sig en træstamme så tæt på bålet som muligt at sætte sig på. Hun sugede nærmest varmen til sig, for på trods af den lune temperatur, måtte hun erklære for sig selv, at hun frøs. Nogle mennesker var vel bare kuldskær af natur, tænkte hun med et suk.

P jeans og hvid t-shirt
Dean, havde dealet med mange forskelige ting, mens han var kommet her til og han, havde på hans ankomst mistet synet på hans ene øje, selv om de måske kunne heale det ville han ikke ha det måske var det fordi han hade, at være med folk som ikke virket til og være intressert i noget det og at ha, virkelig ikke stolte på folk langt fra, en del var mere eller mindre os at han, jo havde boede ved en masse pleje familier eller børnehjem han, havde aldrig kendt hans mor og den sidste familie han var hos var kriminelle så han selv var kommet ud i problemer den gang, men han slap fra det heldigvis.


Han, havde lige været ude og træne med hans sværd, hvor han så havde set en kvinde øve sig med bue han, havde ikke været så høflig ved hende, men han havde det bare sværte ved og vise at han faktisk havde følelser for en person og han vidste det heller ikke selv, normalt men han havde bare en arrogant facade folk skulle komme gennem han bevægede sig ned til bålet, hvor han satte sig ved siden af Janelle, mens han lyttet til ilden. og stiret ind i den så han over på hende, "so how did the archery go ?"
Spurgte han Janelle, selv om det måske virket lidt sarkastisk mente han det, ikke han var bare ikke god til det, før folk kom under hans hud, og faktisk forstod det lidt mere.

Et sæt gik igennem Athenedatteren, som pladsen ved siden af hende blev taget af den mørkhåret fyr kendt som Dean Thunder, dog faldt hendes ansigt hurtigt tilbage i venlige folder som overraskelsen forduftede. Til hans spørgsmål, skulede hun kort for at overveje om hans spørgsmål var provokerende og om hun burde være ærlig og dele sin inderlige frustration eller blot neglicere det.
Hun trak luft ind og trak så på skulderne - hun besluttede sig for, at han ikke spurgte for at være sarkastisk, og hun derfor godt kunne være sandfærdig. "Well.. It could have gone better, let's just say it like that." Svarede hun ærligt. "Archery is just not my strongest suit. Yet." Fortsatte hun og tillod sig selv en kort pause, før hun spurgte: "How did the swordfighting go?"

"Went pretty well would still prefer range weapon, but to be honest i would proably not hit a target myself since i only got one eye, but els i would beat you in it." He said still trying to protect himself, from getting to personal to her, even though he did like her, it was like she could see trough his shield and to be honest he did not like when people made him fell that, way he felt very little and like a kid agian if people could see trough him like that.

His eyes meet hers, as he try to compliment her, "but i heard that you are great with a sword compared to the bow that, is or was it a spear i dont know, just heard your weapon of choice is not a bow". He said as he then looked at her, and for once, their was a litle slight show of a smile, in his face. He did not try to see himself though as a great person, even though people never thought that of him, he then looked at her, with his head leaned a bit to the left, as he saw her eyes, it notice how pretty they where, and that made his defence cripple it self, "you got very pretty eyes Janelle." He said sending her a charming smile, not arrogant not sarcastic just a charming smile.

Arrogancen i hans ord fik Janelle til at rynke lidt på næsen. "Sureee. Too bad you can't prove it, huh?" Svarede hun ironisk - hun var selv det modsatte af arrogant, hvis hun selv skulle sige det, måske med få undtagelser, så når andre kom med sådanne overlegende udtryk blev hun altid en smule utilpas.
Øjenkontakten hun ellers havde holdt, slap hun ved at kigge hen på bålets orange og røder flammer der sprudlede og dansede i den blide brise. Dog genoprettede hun opmærksomheden mod Dean, da han talte videre, denne gang i en helt anden tone. Han forundrede hende på den måde - han kunne gå fra at forekomme som en opblæst nar til en nærmest sød kommentar. Det både frustrede og fascinerede hende, og hun hadede sig selv for det. "I'm pretty good with a sword, yes." Konstaterede hun uden at lyde alt for overdrevet selvsikker i sin udtalelse, mest af alt for ydmyghedens skyld.
En kraftigere brise gav hende et kuldegys, som resulterede i at hun lagde armene om sig selv og lænede sig en anelse tættere på ilden for at få varmen. Brisen havde desuden lavet mindre uorden i hendes hår, som hun dog hurtigt fik fikset ved at sætte de løse totter om bagved hendes ører igen.
Som komplimenten ramte hende, kunne hun mærke varmen stige til hendes kinder. Hvordan skulle hun reagere på det? Hun sank. Og det charmørsmil der hvilede på hans læber, gjorde hende bestemt ikke mindre befippet. "Thanks, Dean." Svarede hun kort, uden rigtigt at vide hvad hun skulle gøre af sig selv. "You have nice eyes too."

Dean did listen to her, as she complimant him he was in chok, it was not normal what happend now, he look quickly away when she said his eyes was pretty too, to not show how nervous he got, when she had said it he then turned around and send her a smile, as he noticed she was frezzing, kind of maybe, "you wanne go inside, seems like you are freezing Janelle" He asked her sending her a short smile, before looking around, "or i can get you a jacket if thats better ?" He said sending her a charming, smile, short after he looked at the fire, before he then leaned a bit back, as he waited on her respons.

//sorry very short a bit tired xD//