Prepare for trouble and make it double - Alexa

Tid: De tidlige nattetimer
Sted: Hermes’ hytte (#11)
Omgivelser: Skæret fra månen trænger ind gennem vinduer og oplyser sovesalen, som i øjeblikket huser en masse sovende halvguder
Vejr: Solen er for længst gået ned, og uden dens varmende stråler er det blevet køligt i Halvblodslejren. I stedet er det månen og de funklende stjerner på den sorte himmel, der oplyser den ellers mørklagte lejr.
Tilegnet: @Alexa

Det var en lun sommernat. Hytte 11, som i dagtimerne summede af liv, lå stille hen. Det eneste, der hørtes, var de unge halvguders sovende vejrtrækninger og snorken.
  En stribe månelys slap ind mellem persiennerne og vinduesrammerne, da der ikke var trukket ordentligt for. Det blege skær afslørede, at dog ikke alle sov. I den nederste køje nærmest vinduet lå nemlig Amaryllis, hvis blå øjne var åbne og fæstnet på køjen over sig. Som ramt af en pludselig indskydelse sparkede hun den lette sommerdyne af sig, og til syne kom hendes fuldt påklædte krop. Benene blev svunget ud over madrassen, idet hun rejste sig og stillede sig på tæer for at se op i overkøjen.
 “Alexa, wake up. It’s time,” hviskede hun dæmpet til pigen, køjen tilhørte. Hendes røde hår lå bredt ud over hovedpuden, og hendes øjne var lukkede, hvorfor hun så ud til at sove sødt. Det var dog ikke tid til at sove, for de havde ting, der skulle nås i ly af natten.
  Amaryllis satte sig på sengekanten for at stikke i sine slidte sneakers, og da det var gjort, tog hun sin fars aflagte jakke på. Den var det eneste, hun havde fra ham, og derfor havde hun den altid ved sig, da hun ellers frygtede, at hendes langfingrede halvsøskende ville stjæle den.  
 Nu klar til at tage afsted, kom hun atter op at stå og kiggede op til den anden pige for at se, om hun var vågen og ligeledes klar. “Are you ready to leave?”

Alexandra havde lagt sig i sin seng, en overkøje i hermes hytten med tøj på og en bog for at se ud som om hun bare ville læse men i stedet var hun ret faktisk faldet i søvn og lå og sov tungt men lige pludselige var der en som hviskede til hende og hun kom langsom men sikkert til bevidsthed igen og i det samme hun kom i tanke om hvad det var hun skulle satte hun sig brat op i sengen så bogen hun havde været ved at læse faldt ud over siden af køjen men hun var hurtigt nok til at gribe den, hvordan viste hun ikke helt men hun havde altid været hurtigt til det når hun altså ikke var stået helt op i nu, vis hun var frisk var hun virkelig klodset og tabte tit ting eller gik ind i dem, men i aften ville hun prøve så godt hun kunne at lade være

”Sorry…” mumlede hun mens hun lå bogen under hendes hovedpuden og kravlede ned fra køjen, hun strakte sig og tog derefter sine sko på og jakken uden over så man heller ikke kunne se bandages på hendes højre arm, hun havde tilegnet sig  skade under den sidste Capture the flag dog skulle det ikke forhindrer dem i at ud før deres planer.  Hun var ved at sætte hendes hår op i en hestehale da hun blev spurgt om hun var klar. Hun nikkede og gik hen til vinduet, åbnede det og hoppede derefter ud. Hun ventede på Amaryllis uden for før hun sende hende et smil det var måske mørkt men ikke nok til at de ikke kunne se hinanden.

Alexandra trak kort i stroppen på den taske hun havde taget med ud af hytten, der var de ting de skulle bruge eller i hverfald de fleste af dem. ”So where do we start? I am gonna follow you lead. ” hviskede hun efter hun havde sikret sig at tasken sad som den skulle.

Amaryllis fulgte Alexandras eksempel og kravlede ud ad vinduet. Udenfor var lyset noget begrænset, da månen var den eneste lyskilde i lejren. Hendes øjne var dog ikke længe om at vænne sig til mørket, og hun gengældte derfor venindens smil.
  “This way,” hviskede hun og dirigerede hende i retning af hytte 5. ”We’re starting with the Ares cabin.”
  Krigsgudens hytte så ikke videre indbydende ud. Den ujævne, røde maling fik det til at ligne, at hytten var overhældt med blod. Og pigtråden langs tagskægget nærmest signalerede, at man skulle holde sig langt væk. Oven over hoveddøren hang et udstoppet vildsvinehoved, som havde et grumt udseende. Amaryllis kunne ikke dy sig for at række tunge af det, da hun stoppede op på pladsen foran hytten.
  “Be careful of the landmines,” advarede hun, inden hun ledte dem ad den lille sti, der veg udenom minerne og førte sikkert op til verandaen. Her stoppede hun op og kiggede ind ad det nærmeste vindue, som stod på klem. Der var mørkt inde i hytten, men den voldsomme snorken derinde fra fortalte hende, at der bestemt ikke var mennesketomt. Amaryllis vendte sig om mod Alexandra og hviskede: “Bag, please.”
 Da den blev sat på verandaen, rakte hun ned i den og fiskede ét af mange vækkeure op.
 “Okay, remember the plan?” spurgte hun dæmpet, inden hun alligevel gennemgik den for en god ordens skyld. “We’re gonna strategically place these watches in the cabin and then the first one will start ringing in approximately..” hun kastede et blik på viserne, inden hun fortsatte: “10 minutes.. by that time we HAVE to be out of the cabin.”

Alexandra havde altid undret sig over det men hun så lige så godt i mørke som hun så i dagslys men hun havde aldrig rigtigt fortalt nogen om det og for hende havde det altid været noget hun kunne holde skjult, men nu hvor hun var i lejren var det måske på tide at hun fortale andre om hvad hun kunne? Hun fulde efter Amaryllis mod Ares hytten uden tøven, det var trosalt en af pigerne derfra som havde holdt sværdet hun havde blokeret.  Hun nikkede da de nåede frem minerne og passede på ikke at træde i nærheden af dem mens hun stadig fuldet efter hende og stoppede op mens hun svingede tasken af hendes skulder og gav den til Amaryllis uden at lave den mindste lyd.

Den summende fornemmelse Alexandra altid havde om natten var der igen som altid, hun var bare glad for at hun kunne styre den i aften og ikke havde brug for at bevæge sig hele tiden. ” Yes I remenber the plan, 10 min got it.” hun sendte hende et sikket smil hvad kunne gå galt ud over vis de trådte på noget eller et af urne gik af før tid. Men Alexandra var sikker på at det ikke ville ske. ”So starting from the bag of the hut? Or one side of a time? ” hendes blik vente sig væk fra Amaryllis og hen mod døren.

Hvad var det? En fælde, måske men de havde vis ikke gemt den særlig godt. Alexa satte en finder for munden som tegn til at være stille, det kunne også bare være fordi hun kunne se i mørke at hun så den næsten med det samme, hun gik hen og fjerede den måtte de havde lag for at skjule den lem der var i gulvet og fulde en snøre de havde bundet til håndtaget på døren og tog forsigtigt i døren mens hun holdt snøren stram med den ene hånd mens den anden skubbede døren op så snøren slap håndtaget. ”Take the stone in the bag an throw it over her. ” hun hviskede mens hendes blik var rettet ind ad døren.  I den anden ende af hytten sad en lampe der ville starte med at snore rundt og lyste hytten op med rødt lys vis lemmen i gulvet ramte knappen som sad nede under.