Throwing a party doesn't seem like a bad thing, right? ~ Nolan

Efterhånden som mørket var faldet til og flere Halvguder havde samlet sig ved lejrbålet, var der en lille fest begyndt at starte. Der var hurtigt kommet flere og flere til med diverse drikkevarer og musikken var kun blevet højere. Folk havde samlet sig i flokke omkring det varme sted og var faldet i snak, grin eller dans. Nu var Noe Boulét ikke den bedste i sociale sammenhænge, men han var alligevel mødt op iført sin fineste blomstrede skjorte, som han havde fået foræret tilbage i Cannes for få år siden. Han var oprigtigt glad for den skjorte og bar den i finere arrangementer. Som person var den franske Halvgud ret sky af sig og var elendig til at bevæge sig ud blandt større folkemængder. Så derfor sad han for sig selv på noget træ forestillende en bænk og røg sig en cigaret. Sin anden allerede, til trods for han næsten lige var dukket op til festen, som kun blev større og større. Flere Halvguder flokkedes til stedet sammen med deres søskende og venner. Noe kendte en del, eftersom han havde befundet sig i Halvblodslejren i godt og vel 2 år, men han var bare ikke god til at mænge sig på. I stedet sad han og betragtede folkene omkring sig. Dette nød han og fandt langt fra sit eget selskab trist eller ensomt.
Noe tog et par sug af sin cigaret, før han lod den hvile mellem pege-og langefingeren. Han lænede sig fremover med armene hvilende på sine lår og de grønne øjne spejdede omkring på folk. Ikke at Noe var decideret bange for at opsøge kontakt til andre, men han var heller ikke ligefrem den mest højtråbende eller udadvendte. Han tænkte en del - meget filosofiske tanker og nød at sidde alene med en bog eller et kærlighedsdigt. Nu kunne han sagtens lide at feste og få noget indenbords eller to; sagtens bevæge sig rundt på et dansegulv. Men han startede altid ene ud i hjørnet eller siddende ved et bord med en drink og en cigaret i hånden. Noe betragtede hver og én skikkelse, som han kunne få øje på. Han havde så meget kærlighed til selve individet, at han bare nød at kigge på andre og betragte deres smukke ynde og skæve kanter. Det gav ham på en eller anden måde inspiration, og han fandt sig beundre enhver. Sam om han bandt sig til enhver person, han mødte og blev fyldt op med varme og glæde indeni - selvfølgelig til de, der ikke var lede imod ham. Dem havde han godt mødt før, både derhjemme i Sydfrankrig, men også i Lejren. Disse var ikke hans favoritter, men alligevel følte han ikke had til dem; i stedet troede han på det gode i dem.
Pludseligt blev den unge fyr revet ud af sine tanker og øjnene fandt straks hen til to piger, hvor den ene havde modtaget en drink udover sig, fra den anden som stod med et tomt glas i hånden; hun så godt nok vred ud. Gad vide, hvad der var foregået imellem de to?

Nolan var aldrig sen til at feste og formåede tit at opsnuse selv de små fester. Det blev måske også hjulpet på vej af, at han tit bevægede sig rundt i lejren uden noget mål og blot deltog i hvilke aktiviteter der nu var eller opstod. Hvis han da ikke ligefrem startede noget selv. Denne fest var ikke Nolans værk, men han deltog alligevel og havde gjort det et stykke tid. Delia var her ikke, men Nolan var ganske loyal og selv om det lå naturligt for ham at flirte og charmere, blev det aldrig til mere end det. Uanset hvilke piger - eller for den sags skyld, mænd - der trængte sig på.
Nolan havde fået en del indenbords. Lejrbålet skabte varme her i natteluften, selv om natten i sig selv også var lun. Det gjorde at Nolan kunne gå rundt på bare fødder, med de knælange shorts og en løs T-shirts, der på ingen måde viste de muskler han havde opbygget det sidste års tid. Dette år havde han trænet mere end han nogensinde havde før. Taget visse ting mere seriøst, selv om han på mange punkter var en ballademager og gjorde som det passede ham.

Selv om Nolan aldrig manglede selskab, havde han altid haft noget for at opsøge folk, der stod i udkanten af selskabeligheder og hang. Inkluderede dem. Eller gjorde ting med dem. Som han i sin tid havde gjort med flere folk, som bla. Dionte, hvilket blot havde kompliceret tingene lidt. Men han ville vel næppe være søn af Eros, hvis den slags ikke skete. Så da der var opstået en naturlig pause for Nolan, havde han scannet området og fundet sit næste offer for natten. Han var gået derover, med en ny drik i hånden, og sat sig på bænken ved siden af fyren - en Nolan ellers godt kendte. Måske ikke vildt godt, men de havde da snakket før og vidste hvem hinanden var. Nolan gjorde i hvert fald, han kunne jo ikke vide om fyren her havde en dårlig hukommelse og intet huskede.
"Er du nu kommet mellem to piger igen? I børn af Afrodite...I gør det bare hele tiden!" Nolan rystede tsk'ende på hovedet, som han drejede det og så fra pigerne til Noe. Smilet og Nolans blik afslørede han drillede. Desuden kunne han næppe selv spille hellig på det punkt.
"Så...Hvad er teorien? Hvad tror du der er sket mellem dem?"

Noe betragtede de to piger; hende med spildt drink udover så yderst forskrækket ud og den anden, stadig med det tomme glas i den ene hånd, var vred og berørt. Mon der var tale om en fyr var indblandet? Et brudt venskab måske? Familieuenigheder? Man kunne aldrig vide sig sikker. Noe tog et sug af sin cigaret endnu en gang og skar en grimasse. Bare godt at han ikke var indblandet i det der foregik. Det ville han ikke kunne overskue.
Det gav et sæt i ham, da han hørte en stemme ved sin side. Han havde slet ikke bemærket, at en fyr havde fundet sig vej frem til ved siden af ham. Noe rynkede de mørke, buskede øjenbryn og kiggede på gutten. Han kendte ham, ikke? Fyren talte og et nærmest forvirret smil prydede på den franske halvguds læber.
"Hvad? Nej da!" Svarede han hurtigt og rettede sig op, smooth. Fyren virkede underligt bekendt, og Noe troede rent faktisk på, at fyren her bestemt mente, at Noe var indblandet i de to pigers skænderi. Indtil han bemærkede smilet på fyren og hans udtryk i øjnene. Og dér ramte det ham; Nolan. Søn af Eros. Han huskede ham nu.
"Hm, det er et godt spørgsmål. Eventuelt et skænderi over en dreng? Ikke undertegnede," Begyndte Noe og lænede sig over sine lår igen med armene hvilende på dem. De grønne øjne betragtede de to piger. De råbte af hinanden og sloges nærmest efterhånden. "Eller hvad mener du?" Noe huskede godt Nolan nu; de havde før talt sammen til en fest. Ikke det store, men de havde udvekslet navne og videre information om dem. Egentligt kendte Noe absolut ikke rigtigt noget til denne fyr, men han virkede flink og han var nem at snakke med, så sønnen af Afrodite beklagede sig ikke. Han var jo alt i alt glad for at tale med andre.
"Eller muligvis en misforståelse angående et lån af en favoritbog?" Noe anede ikke hvor dumt det sidste foreslag lød.

Nolan rettede ryggen og så hen over Noe, mod pigerne, et øjeblik. Han bed sig på indersiden af munden et øjeblik, som han overvejede situationen. Faktisk var det ligegyldigt hvad de sloges om og det handlede formentlig slet ikke om Nolan eller Noe. Men siden det var blevet deres samtaleemne, kunne Nolan slet ikke lade emnet ligge. Specielt fordi de så ud til at værre tæt på at gå i totterne på hinanden og ingen brød ind...
Som vejleder buuuurde han gøre noget. Burde han ikke? Man måtte ikke åbent slås. Som minimum skulle man gå i træningsarenaen. Men kunne han berolige dem? Hvis de var døtre af Ares ville Nolan ende som hakket kød i stedet...

Han kunne slet ikke stoppe sig selv fra at grine ved Noes sidste forslag. Oh...Oh virkelige? I så fald ville pigerne være de der nørdede typer og de kom sjældent til fest. Nej, det var så afgjort ikke over en bog! Hvor var Noe...Uskyldig. På sin egen måde. Hvor ville han elske at se om han kunne lokke et afrodite-barn i fordærv, var det ikke fordi han selv havde fast partner nu.
I stedet greb han Noes ene håndled og som Nolan selv rejste sig, hev han fyren med op. Forhåbentlig.
"Kom. Vi må redde pigerne fra dem selv. En søn af Afrodite og en fra Eros...De vil ikke kunne modstå os!" påpegede han, som var det noget af det mest logiske i verden, mens han forsøgte at hive Noe med over til pigerne.
"HEY! PIGER!" Kaldte han, ikke uden sit store smil, der halvt om halvt var lige så charmerende, som det lovede ballade.

Noe tog de sidste sug af sin cigaret og skoddede den herefter ved siden af stedet, hvor han og Nolan sad. Han rettede sig en smule op og strakte sine skulderblade for at sidde mere komfortabelt. Han kiggede over imod pigerne med sine grønne øjne og så på Nolan igen, da manden begyndte at grine. Noe forstod ingenting, men smilede blot. Noget måtte være sjovt og han opfangede langt fra, at det var noget som han havde sagt. For, for ham var det ikke sjovt, det var seriøst. Et statement, som kunne ske i virkeligheden. At stjæle eller blot låne en andens favoritbog og måske have ødelagt den, forglemt den et sted eller noget helt tredje - han vidste, at hvis det skete med en af hans egne elskede bøger, så ville han gå i panik, helt klart.
"Vent, hvad? Hvad skal vi?" Spurgte Noe så forvirret, da Nolan greb fat om hans håndled og trak ham med sig op at stå. Nej, nej, nej. Til trods for han fandt en dyb attraktion til de to piger derovre og blot ønskede, at tingene nok skulle gå, så ville han ikke blande sig i deres slagsmål, af den simple grund; han ville ikke have en drink udover sig.
"Vi kan også bare hente hjælp?" Forsøgte den franske halvgud sig med, som han fulgte lettere modvilligt med over til pigerne. Hvad ville Nolan lige? Blande sig? Stoppe dem? Han vidste det ikke, men fulgte blot med. Øjnene betragtede de to piger, som de nærmede sig, og pigerne kiggede på de to fyre, som havde valgt at komme over og blande sig. Noe brød sig ikke synderligt meget om situationen og han kiggede på Nolan for hjælp til, hvad der nu skulle ske.
"Hvad vil I?" Spurgte pigen med det tomme glas i hånden de to fyre. Hun var arrig og ville bestemt ikke belæres i øjeblikket.

Noe var nuttet, så bekymret han var. Så introvert og stille, selv til en fest, at Nolan ikke kunne andet end kaste sin kærlighed over ham og prøve at brække åben det skjold, som fyren gemte sig bag. Uforudselighed var det bedste angreb. Se blot, nu var Noe med ham!
"Rolig nu, jeg er vejleder" forsikrede han Noe. Han slap ham først, da de nåede over til pigerne og Noe derfor ikke kunne stikke af, uden at det ville blive sin egen lille scene. Nolan trak vejret dybt og så fra den ene pige til den anden med et stort smil, som om han var for naiv til at forstå han havde forstyrret noget.
Nolan havde ingen plan. Hvad skulle han gøre? Hans blik landede på pigen med den tomme drik.
"Jeg så jer bare diskutere med disse sure ansigter..." Nolan trådte over til den forurettede pige, trådte om bag hende og lagde en hånd på hver af hendes skuldre. Rystede hende svagt, før han så tilbage til den sureste af de to piger.
"...Og det er virkelig synd, når vi nu står midt i en fest. Jeg var også bange for I ville ende med at slås og det er jo slet ikke tilladt! I kunne bruge jeres energi på så meget andet godt!" Han blinkede charmerende til pigerne, da han slap pigen foran sig og trådte ind mellem dem igen.
"Så hvorfor fortæller I mig ikke hvad det handler om eller også så dropper vi det for i nat, hm? Jeg kalder helle!" Nolan stak en hånd i vejret. Helle! Helle, der kunne ikke ske slåskampe her, ved festen. Han så sig over skulderen, mod Noe.
"Lyder det ikke godt? Helle?"
Han vidste ikke hvilke hytter disse piger kom fra. Selv om Nolan havde boet her længe, kunne han jo ikke alle på hjertet. Den ene virkede genkendelig, men han havde ikke rigtig snakket med nogle af dem. Hvis en af dem var datter af Ares, ville Nolan nok snart sidde i lort til halsen. Så måtte han bare huske hvad Richie havde lært ham.

Noe stoppede usikkert op og kiggede på de to piger. Han kiggede så på Nolan og håbede, at han ville besvare pigens spørgsmål, så han ikke selv behøvede at gøre det. For han ville ikke vide, hvad han skulle svare tilbage på spørgsmålet. Og han var vejleder, altså Nolan - så det var jo perfekt. Han følte sig en smule mere tryg nu ved situationen, da Nolan nok i første omgang burde tale med pigerne, i hvert fald den ene piges opførsel overfor den anden pige.

Pigen så afventende på dem og var klart ved at dreje omkring på hælene for at forsvinde, da Nolan så valgte at bevæge sig over til hende og ind imellem de to. Noe fulgte ham med øjnene hele tiden og trippede lidt på stedet. Af og til pillede han ved sin blomstrede skjorte, da han ikke helt kunne finde ro i situationen. Da Nolan blot talte og talte, lyttede Noe og kiggede lettere intenst på manden. Bare for ikke at virke helt akavet. Men det var han nok.

Pigerne så sig omkring, aldrig rigtigt og helt på Nolan. Noe kneb øjnene lidt i og tyggede sig i underlæben. Han undgik fuldstændigt øjenkontakt med pigerne.
"Det kommer ikke dig ved," Svarede den arrige pige så og trak sig tilbage, med det tomme glas klamrende i begge hænder. Hun virkede så tvær og irriteret. Noe gættede stadigt på, at det havde noget med en eller anden fyr at gøre. Eller pige, for den sags skyld.
"Helle," Svarede Noe så med sin lave stemme, da han kiggede på Nolan og de fik øjenkontakt. Han ville helst bare lade det ligge, så de begge kunne komme videre. Pigen så ikke just gladere ud ved foreslaget om "helle", i stedet lignede hun stadig én, der var på randen til et vredesudbrud eller brugen af sine evner - dette blik havde Noe godt set hos en anden lejrdeltager, da han var et uheld var kommet på tværs med en.

Nolan så tilbage på de to piger med et smil. Blikket gled fra den ene til den anden. Den overfaldte pige virkede utryg i situationen, tydeligvis ville hun hellere noget andet end stå her. Faktisk havde hun heller ikke Nolans opmærksomhed. Det havde den anden pige. Nolan slog let ud med armene og sukkede svagt.
"Okay, hør her..."
Nolan vendte ryggen til den usikre pige og vendte sig helt mod den vrede i stedet. Hvis situationen ikke blev løst her, ville den vrede pige bare forfølge den anden senere. Det lød ærlig talt heller ikke særlig rart. Nolan så hende i øjnene.
"Vi fester bare alle her, okay? Vi vil ikke have nogen slåskampe. Eller vrede udbrud, som det du er kommet med. Så nu syntes jeg enten du skal fortælle mig om hvad det handler om og ellers må jeg melde dig til højere magter. Okay?" Det hele blev sagt roligt, men denne gang med mere autoritet end lige før. Mere seriøst. Nolans øjenkontakt vigede ikke og det var der en ganske speciel grund til. Han brugte sin evne til overtalelse. Pigen ville måske ikke engang rigtig bemærke det skete, som lysten eller trangen til at dele problemet, blot ville stige - og overtale hende til at sige det højt.
"Så hvad er det? En fyr? En pige? Har hun sagt en hemmelighed højt og forrådt dig? Eller er det...En bog?" Spurgte han videre. Bogen kom kun fra Noes uskyldige forslag tidligere. Nolan håbede på Noe ville sikre den anden pige ville blive her. Og ellers...Var der ikke noget at gøre ved det. Så måtte han prøve at finde de to piger i morgen og løse problemet fælles med dem.

//Hvis du er lost for ideer om hvad de skændes om, kan du bare tage en af de forslag Nolan kom med :3

Noe følte sig ret akavet i situationen. Han vidste ikke helt, hvad han nøjagtigt skulle stille op og forblev derfor tavs. Han følte, at han var med at omringe disse to piger, som stadig virkede meget aggressive - den ene i alt fald. Måske alle tre - Noe og de to piger, ønskede blot at slippe væk fra dette og fortsætte deres aften. Et andet sted, end denne samtale. Noe strøg en hånd i nakken og kløede sig ganske blidt i det krøllede hår. De grønne øjne hvilede på Nolan, da han talte. Til trods for han selv var nysgerrig, så ville han ikke have noget imod, hvis pigerne gik hver til sit og Nolan og ham selv kunne fortsætte - sammen eller hver for sig ligeledes.

Den aggressive af de to piger begyndte at tale med en snerren i tonen. Hun krydsede armene over kors foran brystet, efter at have stillet glasset fra sig. God idé.
"Kathleen kan bare lære at holde nallerne fra sig selv..."" Lød det som en mumlen fra pigen, der kiggede vrissende over på den anden med de våde safter på tøjet. Stakkels hende. Enten måtte hun gå rundt med en plet lige på brystet resten af aftenen eller gå tilbage og skifte. Måske tage noget mørkt tøj på, i stedet for lyst tøj - i tilfælde af hændelsen ville gentage sig.

Noes øjne gik fra pigerne til Nolan. Han anede ikke, hvordan hans respons ville være. Men Noe selv gik ud fra, at der var en tredje person indblandet og pigen med pletten muligvis var gået bag ryggen på den aggressive pige, med den tredje person. Men hvem vidste? Der kunne være mange grunde med de få ord, som pigen kom med. Det virkede heller ikke til, at hun ønskede at sige mere. Noe kiggede på Nolan og betragtede ham et øjeblik.
"Skal jeg, sådan, hente en eller anden? En.... veninde?" Spurgte han akavet og kiggede forsigtigt på de to piger. Hvorfor han spurgte om dette, anede ham selv to sekunder efter. Han skulle bare holde sin mund og lade Nolan om tingene. Noe var til ingen gavn her.

// Uuuuuundskyyyyyyyld for den lange ventetid!!! Uni start er hårdt DDDDD:

Nolan trak vejret dybt. Han kom ikke videre. Måske, hvis han brugte sin evne mere intensivt, men han var ærlig talt ikke i humør til at lege dette spil lige nu.
"Okay...I havde chancen for at en fellow studerende kunne tage sig af problemet med jer...Men I vil tydeligvis ikke samarbejde. Så jeg melder jeg til lærerne og så bliver I kaldt til samtale på et tidspunkt. For i aften vil jeg have i lader hinanden være i fred og venter på, at situationen kan blive løst på en ordentlig måde. Er det forstået?" Nolan stod med armene i siden og drejede sig, så han kunne se skiftevis fra den ene person til den anden. Der kom ikke meget respons, så Nolan slog bare ud med armene, som tegn på at pigerne skulle gå. Og helst hver til sit.

Nolan vendte sig og så over på Noe. Der var ingen grund til at indblande flere folk i dette her, så han havde valgt ikke at bruge ideen om at hente flere piger - ved Eros - til denne diskussion. Piger kunne være en pine på det punkt. Og man sagde mænd var territoriale...Ingen havde set en pige gå amok over den mindste ting...
Han sendte Noe et lille smil og slog ud med armen til, om de selv skulle gå videre og nyde festen.
"Tak for hjælpen. Men jeg tror ikke der er mere at gøre for nu..." han trådte over til Noe, men så sig over skulderen, for at bedømme om pigerne brød op eller ej. Så så Nolan på Noe igen.
"Så. Lad os finde noget at drikke, skal vi?"


//Tell me about it >.<

Pigerne skræmte Noe en anelse. Han var ikke god til at diskutere, og bare det at melde sig ind og vælge side i en argumentation, var ikke noget, som han brød sig om at gøre. Det at forslå at hente andre til diskussionen, var lige så ej nemt for halvguden, som egentligt bare blev stående i baggrunden og pille ved sin blomstrede skjorte. Normalt alle han rive i den fra enden af, men det var svært nu hvor skjorten var bundet ned i bukserne. Øjnene hvilede på pigerne for det meste, men også af og til på Nolan, som virkelig klarede sig formidabelt i forhold til, hvor umulige pigerne - i hvert fald den ene af pigerne - opførte sig.
Noe betragtede vejlederen, som han talte og fandt frem til en videre løsning på problemet med de to hunkøn.

"Det her er for langt ude. Hvorfor melde os til lærerne?!" Jamrede pigen med glasset i et stort suk og slog ud med armene. Hun gad ikke situationen længere, og gad bestemt heller ikke blive fortalt, hvad hun skulle gøre og hvad hun ikke skulle gøre. Det hjalp ikke på situationen på nogen som helst måde, for alt hun blot ville have, var en undskyldning for Kathleen og så kunne hun derefter overveje, hvorvidt hun ville tage imod undskyldningen eller ej. Hvilket hun nok ikke ville gøre foreløbigt. Pigerne besluttede sig dog for at gå hvert til sit, og den vrissende pige gad i hvert fald heller ikke kigge eller lytte mere til Nolan.

Nu hvor pigerne forlod stedet - den ene mere langsomt og forvirret, end den anden - følte Noe sig mere komfortabel igen. Han var ikke helt sikker på, hvad han havde oplevet og været til stede til. Han kiggede derfor på Nolan og sendte ham et lille smil.
"Problem løst..?" Sagde han forsigtigt, til trods for sin lille forvirrelse. Han nikkede blot til det, som Nolan sagde, hvilket klart var rigtigt nok. Der var nok ikke mere at gøre for nu, og Noe havde også fortrudt sit foreslag, lige efter han havde foreslået det. Lærerne ville være en god idé, og pigerne - den ene - bør lære at forstå, hvordan diskussioner eller misforståelser bør håndteres, i stedet for hvordan hun lige håndterede det før.
Men Nolans foreslag om at finde noget at drikke, lød som en dejlig idé. "Jo, lad os det," Svarede han ham og nikkede, så krøllerne på toppen af hovedet blafrede.