Let's start with the tough thing, end with the perfect thing ~ Eliaes

Som dagene var gået efter det lille, klart romantiske møde ved Zeus' Næve, skulle de to lovebirds nu mødes igen. Tingene stod klar nu og den franske halvgud ved navn Noe, kunne nu officielt sige, at han havde fået sig en kæreste. Og en mand endda. Nu var drengen også fyldt op med kærlighed til alle køn og dets forskellige idealer, og aldersforskellen på de to gjorde dem kun mere søde sammen - havde han fået at vide flere gange i sin hytte af Afrodite børn. Sladder løb hurtigt i den hytte og Noe og Eliaes var allerede blevet "bedømt" meget i de få dage, hvor det havde været officielt. Sikke noget. Halvguden havde forsøgt sig med at snige sig udenom, da han ikke ligefrem var typen, der nød sladder til det fulde. Og da slet ikke sladder om ham selv. Det blev hurtigt for meget for ham og han havde blot fundet vej hen til sin seng for at læse sine kærlighedsromaner.
Dagen var kommet til, at Noe ville møde op ude i skoven, klar til en hård omgang træning for herefter en date. Men var det ikke en date i sig selv? Siden det kun var de to, som skulle træne? Og så lige træne - kunne de ikke have... plukket jordbær sammen eller lignende? Noe kunne ikke fordrage at træne; han var så bange for, at der ville ske ham en skade eller to. Desuden higede han jo efter at se godt ud foran Eliaes og specielt, hvis der skulle ske mere efter deres træning. Så ville han ikke ligefrem rende rundt med blødende sår i ansigtet og brækkede ribben. Og han lystede bestemt ikke, at Eliaes skulle opleve hans ynkelige side.
Men Noe var altså mødt op ude i skoven - iført en skjorte og et par jeans, samt sin denim jakke, hvis han skulle blive kold om huden. Iført træningstøj? Det måtte han vidst have glemt tilbage i hytten. Med vilje? Muligvis. Et uheld. Også muligvis. Så den franske halvgud befandt sig nu ude i skoven, siddende på en forfalden træstub og røg en cigaret, da han havde brug for at dulme nerverne. En dårlig vane af hans, men hey, ikke alle var perfekte; ej heller børn af Skønhedens Gudinde. Et lille suk forlod de lyserøde læber og øjnene spejdede omkring ham. Han var nervøs, på en måde. Men samtidig var han også stolt af sig selv - han var ikke faldet i med andre i løbet af de få dage, hvor han havde været i et forhold for første gang. Men tanken om, at Eliaes ville acceptere dette gjorde ham glad og varm indeni. Men Noe ville gerne opføre sig "ordentligt" i dette forhold og sidste ende ville han jo alligevel rende tilbage til Eliaes med armene om nakken på ham, som en lille abeunge i sin mors favn. Ingen tvivl der.

Træningstøj: Bar mave, et par sorte shorts og et par hvide kondisko. (sko) (shorts)


Dagene havde været lange siden at Eliaes og Noe havde sagt farvel til hinanden, ved Zeus næve, men alligevel glædet han sig til at se Noe af en grund. Nu var de kærester, elskere og hinandens. De accepterede hinanden til fulde. Eliaes vidste at selvom Noe ville kysse med en anden fyr eller oven i købet dyrke sex med dem - At det var ham han elskede og altid ville komme tilbage til.
Mange havde kommenteret på det. Nogle havde lykke ønsket dem, mens andre blot havde grinet og ment deres forhold aldrig ville holde. Eliaes havde altid skubbet negative kommentar fra sig. Hvad kunne han bruge dem til i sit liv? Intet.

Eliaes havde inviteret Noe til at skulle træne med ham, netop den dag i dag. De skulle på date efter at træningen var overstået.
Eliaes stod allerede klar med træningstøjet som kun bestod af et par sorte shorts, samt et par hvide kondisko. Det var hans sædvanlige træningstøj, bortset fra at han normalt altid havde en hvid trøje med sig, når han trænede med folk - Han endte dog tit med at smide den efter et stykke tid, fordi det blev for varmt eller for hårdt.
Som Noe nærmede sig det aftalte sted i skoven, kunne Eliaes ikke stoppe med at smile, som han kom endnu tættere på og tættere.
‘’ Are you ready, love? ‘’ Sagde han stille, som han samlede de to sværd op foran sig. Det var heldigvis ikke rigtige sværd, men de så utroligt realistiske ud, netop så folk valgte at kæmpe langt mere. Han rakte stille det ene sværd imod Noe. ‘’ Take this. We have to fight, but be ready to run and swim. ‘’ grinede han stille.
Eliaes havde planlagt alt nøje. De skulle både lærer at kæmpe i løb men også i vandet, fordi man oftes brugte mange muskler på det.
Han svang hurtigt sværdet imod Noe, inden han satte i løb. '' Catch me! '' Råbte han, som han stadig løb afsted igennem skoven. Selvom Noe ikke trænede særlig tit og oftes forsøgte at slippe for det, ville han en dag ende ud i at komme i kamp. Måske ville nogle begynde at hade ham og direkte blive voldlige imod ham og måske kunne det ende ud i en kidnapning, så ville det at kunne beskytte sig selv være en vidunderlig ting.

// Jeg håber mit svar er okay. D: Undskyld det har taget så længe. :c //

Noe nærmede sig stedet, hvor de to skulle mødes. Han så sig omkring og betragtede sine omgivelser, imens han gik; hovedet fyldt med tanker. Han glædede sig meget til at se Eliaes igen og tilbringe tid med ham. Han fandt det stadig vildt, at han var i et forhold med den en søn af Eros, en ung mand. Et forhold. Som Noe kom tættere på stedet, hvor de skulle mødes, fornemmede han godt skikkelsen af Elias og han kunne ikke andet end at smile bredere og bredere, jo tættere han nærmede sig manden. De grønne øjne lyste af glæde og spænding. Skridtende tog til og han begyndte at bevæge sig hurtigere afsted. Det brede tandpastasmil ville ingen ende tage, selv ikke da han dukkede op foran Eliaes og med det samme så sværdene. Smilet forblev.

"Hi, mon beau," Hilste Noe med sin blanding af engelsk og fransk, hvilket han ofte brugte. Det var let at presse franske gloser og ord ind i sine sætninger, da han ej ville forglemme, at han var en stolt franskmand og det hjalp også, at han ikke savnede Frankrig så meget, som han kunne gøre. Han skulle snart afsted igen og besøge sin far og hans kæreste. Han savnede sin far meget, og han ville meget gerne fortælle faren, at han nu havde fundet sig en kæreste, som betød meget for ham. Måske endda vise Eliaes frem en dag? En dag. Ikke med det samme, han ville ikke forhaste noget som helst, og med de to, så ville der klart være hindringer, men mon ikke det hele nok skulle gå? Han var af positivt sind; selvfølgelig skulle det nok gå det hele.
"Oui, I believe I am," Noe tog imod sværdet og skar en lille grimasse over, hvor tungt det egentligt var at holde i den ene hånd. "Will I get hurt?" Spurgte han herefter med en usikker, lav stemme og blikket flyttede sig fra sværdet af til Eliaes. Men halvguden var begyndte at løbe væk fra Noe, der stod helt paf med et sværd i sine ustabile hænder. Lettere forvirret kiggede han efter sin kæreste, som råbte, at Noe skulle fange ham. I en alt for langsom bevægelse og med en svag reaktion, satte han i løb efter Eliaes, hvilket så unormalt morsomt ud, da Noe holdt om sværdet med begge hænder og de lange, slanke ben luntede efter den muskuløse halvgud, der så ud til at være alt for vant til dette.

"Wait up!" Forsøgte han sig med. Måske Noe ikke var helt sikker på reglerne for dette eller hvad man kunne kalde dette; men han ville gerne følge med Eliaes. Faktisk ville han så gerne imponere sin kæreste, at han satte farten op og prøvede nu i stedet at holde om det tunge sværd med den ene arm, så han kunne spæne lidt hurtigere ved hjælp af den anden arm. Noe forsøgte bestemt at ignorere, hvor dum han måtte se ud, for han følte sig ret akavet og ude af sin komfortzone på denne måde.

'' You are doing creat love. '' Råbte Eliaes tilbage imod Noe, som han bad ham vente. Hele pointen med træningen var færdigheder inden for både kamp, løb og styrke. En dag ville det gavne ham, at de havde brugt disse få timer på at træne, han ville have lært noget. Om han ville huske lige efter, var et spørgsmål men han ville helt sikker kunne huske tilbage til det, hvis han en dag endte i kamp med en.

Som Noe var nået op til ham, svang han stille sværdet imod ham. '' Defend you self. Even trough this is only for fun and practics, one day it will be for your life. '' Eliaes trådte et skridt frem imod den franske halvgud, som også var hans kæreste, som han endnu engang svang sværdet imod ham. Hun ikke Noe nåede at fjerne sig, ville Eliaes ramme ham ved maven.
Eliaes satte endnu engang i løb, som han fandt et træ. Måske de skulle øve alt de overhovedet havde muligheden for? Han satte stille af imod jorden, som han hoppede op for at gribe fat i en gren, som hang langt nok nede til at han kunne hive sig selv op i træet. Det var ikke fordi at Eliaes elskede at kæmpe, men han kunne godt lide tanken om at kunne forsvarer sig selv, hvis noget skete.
'' Are you coming love? '' Grinede han stille imod Noe.
Han forventede ikke så meget af Noe, men han var alligevel stolt over at han overhovedet var dukket op til træningen. En del af Eliaes havde frygtet at han havde fundet en undskyldning for at blive væk. Og det værste af det hele var at Eliaes forstod ham udmærket godt, man var træt efter træning, men tanken om daten bagefter ville helt sikkert holde ham vågen i længere tid.
De skulle nyde hinanden og Eliaes havde arrangeret en hel del nydelse til dem begge. Der var så mange spørgsmål. Blandt andet om Noes familie. Selvom de havde halvsøskende i lejren, var det ikke det samme som den familie man levede med, selvom Eliaes intet kendte til det. Han havde levet i lejren hele sit liv. Det eneste han kendte til fra sin mor af, var et simpelt billede. Hverken et navn eller en stemme sad i ham. Han savnede hende, men alligevel ønskede han ikke at kende hende. Hvorfor ville man give sit barn op? Han rystede kort på hovedet, som han så efter Noe.

Det var svært at løbe tæt med Eliaes. Noe var hverken den hurtigste eller stærkeste, og han løb sjældent, sådan helt ærligt. Og bestemt ikke med et våben i hænderne. Ofte blev han væk fra træningen og lod som ingenting. I stedet brugte han tid på at læse sine bøger eller studere sine krøller i spejlet i hytten.
"This is so tough!" Nærmest jamrede den franske halvgud. Hans vejrtrækninger var hurtige og tunge, som hev han efter vejret. Og pludseligt var det som om, at Eliaes havde sænket farten en smule, for noget skete, som Noe ikke troede ville ske; han nåede op på siden af sin elsker. Og Eliaes råbte til ham, hvilket skræmte halvguden fra vid og sans. Nu skulle han dø, nåede han lige at tænke. Han blev ræd og havde lyst til at løbe den modsatte vej. Til trods for Noe faktisk havde siddet i Arenaen, når Eliaes havde trænet - skjult helt oppe og med en bog i skødet, så vidste han ikke i øjeblikket, hvor groft Eliaes ville gå til den. Ville han oprigtigt skade ham under denne træningssession? Give ham et par sår eller ar?

Alle disse tanker flød rundt i hovedet på halvguden, da han pludseligt mærkede en jag ved maven. Noe stoppede alle sine bevægelser og kiggede forbavset ned ad sig, hvor han blev ramt. Han havde ikke nået at reagere hurtigt nok til hverken at flytte sig eller forsvare sig selv. Shit. Noe kiggede på Eliaes med de grønne øjne og var faktisk på randen til gråd. Han følte sig så ynkelig i øjeblikket og det hele var en stor overvældelse for ham. Men Eliaes var smuttet videre, og Noe prøvede ihærdigt at tage sig sammen, for han ville ikke give op og løbe grædende hjem som en lille pige, der havde fået en lille skramme. Han ville gøre Eliaes stolt og vise ham, at han godt kunne forsvare sig selv - eller, han ville fake det, helt klart. Derfor strammede franskmanden om sværdet og satte i sit akavede løb efter den anden halvgud, som havde kurs mod et træ.  
"No way!" Noe stoppede op forenden af træet og kiggede efter sin kæreste, som sprang op på en gren, hvor han fandt en plads at sidde. Han ville aldrig selv kunne komme derop, aldrig.
"I can't get up there.." Sukkede han lettere opgivende. Dér røg den plan om at gøre Eliaes stolt. Nu stod han der igen og så ynkelig og lille ud med det store sværd i hånden. Krøllerne stod ud til alle sider grundet den fugtige hovedbund og hans uperfekte træningstøj gav stadig ingen mening. Hele situationen virkede så dum lige nu. Hvem mødte også op i denim til træning? Åbenbart en dum halvgud ved navn Noe. Han hadede hvor ked af det han følte. Hvis der var noget Noe var god til, så var det at tale sig selv ned. Så behøvede ingen andre at gøre. Og det hadede han også i øjeblikket.

"Fine..." Med nu irritable tårer i øjnene smed Noe sværdet fra sig og bevægede sig hen imod træet. Han trak op i sin røde og hvide skjorte, og forsøgte sig så med at gribe op efter en gren, som ville kunne hjælpe ham opad. Han ville op til Eliaes og det skulle være nu. Uden våben eller ej. Et skridt ad gangen.

'' You can get up here. '' Råbte han imod Noe. Han var sikker på at Noe blot forventede at alt ville være være svært, men det ville det være for evigt, hvis man ikke gjorde noget for ikke at forbedre det, ville det altid være svært. '' If you never are doing something about it, its gonna be hard always. I am not forcing you to doing anything you don't want to. '' Han smilede mod Noe og var parat til at springe ned, hvis han ikke ønskede at træningen også skulle forgå i luften/træerne.

'' You are doing great. '' Råbte Eliaes imod Noe. Han var så sød, så charmerende og ikke mindst så udholden. Selvom han virkeligt ikke havde haft lyst, så havde han alligevel gjort det for Eliaes skyld. Det viste noget om deres forhold, at det var værd at kæmpe for, selv hvis det betød at der kom svære ting i vejen.
'' I really love you Noe. '' Han rakte en hånd ned imod ham, som han var kommet lidt op af træet. '' Take my hand. I will help you. '' Han smilede ned imod ham. Han var parat til at give den franske halvgud et kys i det sekundt han var kommet helt op til ham.

Noe havde en svær tid med at komme op ad det træ. Han brugte alt hvad han kunne, men snublede ofte ned igen, lige så snart han selv mente, at han havde fået et godt greb i en gren med enten sine fødder eller sine hænder - men det havde han bare ikke. Det tog ham mange forsøg bare at komme en smule til vejrs og tættere op mod Elias. Mordvåbnet lå for længst glemt nede i græsset ved siden af træet. Det gad han ikke slæbe med op i træet. Så ville han bestemt aldrig komme opad eller bare fremad.
"How do you do it?! It's so hard!" Brokkede han sig atter, samtidigt med han lyttede til sin kære kærestes ord og sætninger. Jovist det ville forevigt være svært og aldrig blive lettere, hvis man ikke gjorde noget ved ting, som man havde svært ved. Men nu interesserede træning ikke ligefrem Noe. Han gjorde det udelukkende kun for Eliaes' skyld. Til trods for han jo godt vidste, at hvis han ikke kæmpede for det og blev øvede, som så mange andre af lejrens deltagere, så ville han nok være den første, som døde i kamp. Desværre.

"I'm always there, aren't I?!" Noe kiggede ikke op. Øjnene var presset i, som han prøvede at kæmpe sig opad. Det var fysisk hårdt, men også psykisk hårdt for den kære halvgud. Sveden piblede i panden og fugtiggjorde dermed hans mørke krøller. Nej, Noe var ikke specielt langt oppe, men det anede han ikke selv.
"Am I... there?" Med det sidste ord, åbnede Noe sine øjne op og kiggede opad. Okay, Eliaes var stadig alt for langt oppe. Men han var taknemmelig for den støtte og omsorg, som Eliaes sendte ned til ham. Det hjalp, selvom han følte sig endnu mere klodset. Næsten som om det var ironisk ment. Men han burde bare stole på sig og ikke nedgøre sig selv så meget.

Noe bemærkede Eliaes hånd og han langede da straks op imod hans hånd, i håb om at få hjælp til at kravle resten af vejen. Højder generede ham ikke det store, heldigvis.

Eliaes havde lagt mærke til hvor hårdt det egentlig var for Noe. Burde de stoppe? Stoppe træningen, for hans skyld, eller skulle de blive ved? Han ville blive ved for Noe's skyld også. Han skulle lærer at forsvarer sig selv, om det skulle være det sværeste i verden, eller det letteste. Det var heller ikke fordi Eliaes selv havde haft særlig let ved det, dengang han var startet med træningen, som helt lille. Men hans lærer havde altid fået ham igennem det. En lærer som havde formået at komme til at betyde alverdens for Eliaes.
‘’ I relax. I enjoy it so much that i can. Make it a game, not training. ‘’ Han smilede atter engang imod Noe. Hans små læber, gjorde ham mere og mere glad for hver eneste dag han tilbragte tid med ham.

Som Noe begyndte at række imod Eliaes hånd, fik han hurtigt skubbet sig selv længere ned imod ham, for at gribe fat i hånden. Som han havde fået fat, trak han ham hurtigt op. Det var ikke det letteste og der måtte bruges muskler på det, men det var langt fra fordi Noe var tyk. Mere stillingen de begge havde været i. Da Eliaes havde fået trukket ham længere op, gav han ham et lille grin. ‘’ You are so cute Noe. You are here now. ‘’ Eliaes havde endnu ikke opdaget at han havde glemt sit sværd, altså Noe.. Han havde haft fortravlt med at omfavne sin elskede, i det han var kommet op til ham. Hans blik fik dog alligevel set det manglene sværd.
‘’ Hon.. You forgot your sword. ‘’ Grinede Eliaes stille af Noe. Han kunne have sat det fast i bukserne, eller under armen. Det var ikke fordi han skar sig på det. ‘’ It’s okay darling. Don’t worry about it. I will get it, and then you will learn about the skills in three’s. ‘’ Han gravlede stille ned af træet som han var kravlet op i. Det var heller ikke fordi de havde kravlet afsindigt langt op, men alligevel en del.
Han gav fast i sværdet som han havde nået jorden, for at kravle op igen. Som han var nået op til Noe igen, rakte han det til ham. ‘’ Get ready love. ‘’ Eliaes kravlede længere op i træet, men greb fat i sit sværd. ‘’ Defend your self. You have to make sure i don’t hit you. ‘’ Sagde han, som han svang et sværd imod Noe. Forhåbentligt ville han dukke sig eller rykke sig.. Muligvis forsvarer sig selv med sværdet.

Det var hårdt. Det var trættende. Allerede. Det var alle de negative ord, som fyldte inde i hovedet på den stakkels franskmand, som der hang og dinglede fra et træ ude i en skov. På vej op til sin kæreste, der så let som et kængurus hop, var endt oppe i træet. Det var heldigvis et træ i almindeligt størrelse, men stadigvæk; hårdt, det var det. Og Noe havde ikke ligefrem trænet overarmene til denne dags træning. Han jamrede fortsat, lige indtil han mærkede Eliaes' svedige og varme hånd lukke sig om sin egen, og han prøvede ihærdigt at hjælpe via benene med at komme op i træet. Det lykkedes.

"I'm here. I'm finally up in that goddamn tree," Lød det sukkende fra Noe, der blev omfavnet af sin søde kæreste. Med lettere opgivende og en svag rysten, lagde han sine arme om Eliaes ligeledes. Han krammede manden ind til sig, som gjalt det livet. Hvilket det måske egentligt også gjorde, da de nu befandt sig højt oppe i et træ med meter ned til jordens bund. Det lignede ej heller Noe at bande, som han lige havde gjort, men han havde virkelig følt for det. Han kunne slet ikke klare tanken om, at træningen faktisk først lige var begyndt og han kunne ingen ende se sig ud af det. Det gjorde helt ondt. Men han forsøgte vidt muligt ikke at vise disse negative følelser overfor Eliaes, da han bare så gerne ville ham gøre ham glad og stolt.
"Wait...?" Langsomt gav Noe slip omkring Eliaes og han kiggede lettere forvirret på ham. "I forgot what-oh.." Så forstod han, hvad der blev sagt. Han havde glemt alt om det farlige stykke metal, som lå forenden af træets stamme i græsset. Øv, irriterende. Ej, nu måtte han holde. Selvfølgelig ville han gerne lave de ting, som Eliaes havde lyst til og som han holdt af - mon ikke også Eliaes ville forsøge at læse en kærlighedsroman, for Noes skyld? Eller tage på en tur til byen for at finde nye blomstrede skjorter? Så måtte den franske halvgud også lige til at tage sig lidt sammen.

Noe betragtede Eliaes, som han kravlede ned fra træet. Han tyggede lidt i underlæben, som han sad der og ventede. Usikker på en stor, tyk gren i et træ. Benene svingede han ganske let under sig udover kanten. Han var ræd for at falde ned, men det generede ikke det store. De grønne øjne betragtede den flotte mand, som han nærmede sig træet og herefter bevægede sig atter opad igen. Han var flot, sådan som han smøg sig op af træstammens hårde hud. Eliaes dukkede atter op og Noe kiggede på sværdet, som prøvede han at nidstirre det væk igen. Men han rakte så ud for at tage fat omkring det. Stadig tungt var det, men han forsøgte sit bedste. Nu var han jo trods alt halvt gud - et menneske ville nok ikke kunne bære dette, ej heller med brugen af to hænder på samme tid. Noe skar en lille og hurtig grimasse, før han kiggede på Eliaes igen og nikkede blot som svar. Han ville gøre et forsøg. Og da Eliaes pludseligt svingede sit eget sværd, blev Noe forskrækket og pressede hurtigt sin ryg tilbage imod træstammen. Han trak automatisk armen op foran sig, så sværdet bestemt ikke ville ramme hans ansigt. Han forsvarede endda sig selv, for han blev ikke ramt! Stadig chokeret og forskrækket, fjernede Noe dog sin arm og svang i stedet sit eget sværd ud efter Eliaes - mere forsigtigt, end Eliaes nogensinde havde forsøgt sig med.

'' Yes you are, i am proud love. '' Eliaes grinte lidt for sig selv. Det var stort at han alligevel var kommet op, men han havde trods alt glemt sværdet, som Eliaes hurtigt var hoppet ned efter.

'' Good work, love! '' Grinte Eliaes stille endnu engang. Han var glad for at Noe forsøgte at kæmpe og undvige de slag der kom imod ham. Som den franske halvguds' sværd blev svunget tilbage imod Eliaes, dukkede han sig hurtigt ned, for at undvige det. Men Eliaes fod gled nede under ham, men han fik alligevel hurtigt grebet fat i en greb og trukket sig selv op igen. Det var tydeligt at se at hans knæ var fyldt med skidt fra træet af og hans håndflader var røde, som han havde åbnet op for at se hvor meget skade han havde fået sig. Hvis han havde blødt havde han stoppet deres kamp, men ville det have ødelagt deres date efter?
Han rettede sig stille op og så på Noe. Måske burde han virkelig tænke sig om med ham. Det hjalp ikke så meget at de trænede i træerne, når han dårligt nok havde lært at træne på jorden.... Måske skulle de bare hoppe ned? Men så igen, han havde været så stolt af sig selv over at have været kommet op i træet.
'' You are doing great, Noe. '' Han gav ham et hurtigt kys, inden han fik svunget sig ud imod luften, for at gribe fat i en gren og trække sig videre hen i et andet træ. Det var ikke langt fra Noe og de ville stadig kunne forsvarer og kæmpe imod hinanden. Sværdet blev endnu engang svunget imod Noe, men denne gang ned imod bene. Enten skulle han hoppe ellers skulle han prøve noget andet. Hvem vidste hvad den franske halvgud valgte?

'' We are done, when you say we are done. Remember that, Noe. '' Smilede han stille imod ham.

Noe betragtede Eliaes med et par store øjne rettet på den ældre dreng. Sværdet holdt han klamrende ind til sig, men uden at gøre skade på sig selv. De grønne øjne så kun ud til at vokse sig større, da Eliaes begyndte at tippe for meget udover kanten - ifølge den yngre dreng, som sad som frosset med ryggen imod træets bark og stirrede ned på sin kæreste. Han kunne ikke gøre noget - ellers måske turde han bare ikke rykke sig ud af stedet. Mon ikke Eliaes ville have styr på situationen og den situation blot ville blive ødelagt, hvis Noe blandede sig? Jovist, Eliaes kom på benene igen. Han så en smule skadet ud, for Noe i hvert fald.
"Gods... did I hurt you?!" Udbrød han lettere panisk, virkelig bange for at have såret Eliaes. Det var det sidste, som han ønskede at gøre. Og smerten var kort at se i øjnene på den ældre dreng, så bekymret, det blev den yngre jo.

Dog reagerede Eliaes med et "you're doing great" til Noe og han modtog derefter et kys. Et lille smil formede sig på de let lyserøde læber og han nikkede en smule af ham. Dog spærrede han atter øjnene op, da Eliaes som en eller anden Tarzan svingede sig over i nabotræet. Noe var mundlam og anede ikke, om det var en forventning af den ældre, at han skulle følge med over i træet. For så ville han nok falde ned og slå sig gevaldigt.

Og inden Noe videre nåede at tænke sig om, blev det farlige stykke metal fra Eliaes' hånd svunget imod ham. Hurtigt reagerede Noe alligevel og trak sine ben til sig med et svagt hvin. Han var ræd nu. Om det var Eliaes eller ej; han stolede ikke på dét, han havde i hånden.
"Really? Are you sure? I want to do what makes you happy, with you," Forsøgte han sig med at forklare. For det var jo sandt. "I don't want to be a... pussy," Tilføjede han med en lille grimasse. Det var jo egentligt, hvad han var.

Eliaes kunne tydeligt spore frygten i den franske halv guds øjne. Han forstod godt hans frygt, det var trods alt sjældent at den franske halvgud trænede i sværdkamp. Det var ikke fordi det generede Eliaes, det gjorde det overhovedet ikke. Det var blot frygten for at miste ham, hvis et monster kom for at angribe og Noe ikke anede hvordan han skulle forsvarer sig selv.
'' Yes i'm sure. Whats make me happy, is that you feel safe, and i can see that you are not into this. So let's jump down and do something els. I have something in mind, i think you are gonna like. '' Blinkede han smilende imod Noe, som han kravlede ned af det træ han stod i, for at bevæge sig over, for at tage imod den franske halvgud, hvis han valgte at tage imod hans hjælp. '' You are not a pussy, love. You are more strong than anyone i know. '' Han smilte enormt meget til Noe. Der var ingen tvivl om at hans hjerte lå ved ham.

‘’ Come! ‘’ Han greb Noe’s hånd, som den franske halv gud var kommet ned fra træet. Han ville begynde deres date allerede.. Måske ville aften bringe dem til en fest hvor de kunne nyde hinanden sammen med andres selskab? Han satte i løb, som han gav et fnis fra sig, da de løb gennem skoven.
‘’ I hope you are gonna like it Noe. I made it specially for you. ‘’ Eliaes smil var så tydeligt, fordi at han smilede hele vejen op til kinderne. Han havde virkeligt fundet sig en fantastisk kæreste og en god familie i lejren, som altid havde taget sig godt af ham.
Han stoppede op foran hytten til Eros børn. Han havde fået lokket dem alle til at tage afsted. Han slap Noe’s hånd igen, som han åbnede døren op for at vise hvad der var derinde. På gulvet var lagt en dyne, samt massere af puder. På var der frugter af alle former og et par drikkelse af forskelligheder. De var ikke altid man vidste hvad man gerne ville have at drikke. ‘’ I hope you like it.. ‘’ Han så stille på Noe i nervøsitet. Var det for meget? For cliche?

"Oui? Den franske halvgud kiggede på Eliaes med de grønne øjne uden videre reaktion. Skulle de videre nu? "What do you have in mind? Please do tell me?" Noe begyndte at blive oprigtigt nysgerrig efterhånden, jo mere og mere Eliaes talte. Han fulgte ham med øjnene, som halvguden forsvandt nedad barken - ganske nemt som det kunne være og se ud. Lidt efter tog Noe sig sammen og fulgte med ned igen, ved hjælp af sin kæreste. Han lagde en arm omkring ham og kom sikkert og trygt ned fra det store træ. Eliaes talte atter og Noe kiggede på ham med et smil. Hans smil voksede sig kun større og større, jo mere han bemærkede, hvor meget Eliaes selv smilede. Han var så sød at se på. Noe smeltede ofte, når Eliaes smilede til ham; han kunne slet ikke have det.

Noe gav slip om Eliaes, men han tog i stedet bare hans hånd. Forvirret kiggede halvguden på ham, men nåede aldrig at åbne munden, før Eliaes trak ham med efter sig i løb. Noe fulgte med, i løb ligeledes.
"Hold op! Where are we going, Eliaes?" Spurgte Noe lettere højlydt efter sin kæreste, som han fulgte med efter ham. Han følte sig klam og svedig og ville faktisk helst have et bad. Især hvis de skulle mere og det intet havde med en form for træning at gøre - det lød det på kæresten, at det ikke havde noget med træning at gøre mere. Hvilket var rart og betryggende. Den yngre dreng fulgte med den ældre dreng til Eros Hytten. Skulle de derind nu? Noe havde aldrig rigtig været inde i Eliaes' hytte før. De mødtes altid udenfor hytterne. Så spændende og interessant var de.

"What is it?" Forsøgte den franske at spørge igen. Han fulgte dog med indenfor i hytten og bemærkede dog straks dynen med puderne og maden, alt sammen på gulvet midt i hytten. Han begyndte straks at smile lettere forvirret og mærkede et sug i maven af varme og glæde.
"You did this?" Spurgte Noe Eliaes med et smil på de lyserøde læber og han kiggede på ham. Han lagde i stedet sin ene arm omkring livet på den ældre dreng og gav ham et klem. "This is so sweet, merci!"

Det smil, lige dét smil... Eliaes kunne ikke andet end at smelte over den franske halv gud. Han var kær, elegant med også sexet sammentid. Som omfavnelsen skete gav han et spjæt fra sig. Ikke fordi han havde været bange for at Noe ikke kunne lide det, men fordi han var overrasket over at det var blevet taget så godt imod. De brune øjne fyldtes en smule med vand. Han var beæret og glad over den gode modtagelse af hans job, selvom han ikke havde gjort det helt alene. Nogle af hans halvsøskende havde været søde og hjælpe den dybt forelsket Eliaes. De var efterhånden begyndt at blive træt af den evige tale om den franske halv gud og hvor forelsket han var i ham. De var blevet kærester, havde flere af søskende sagt. Eliaes havde ikke kunne andet end smile. Hans hjerte var fyldt med glæde.
Han fik lagt sine arme tilbage omkring Noe, selvom han var dybt nervøs. Den halvgud som normalt altid havde selvtilliden og egoismen med sig, stod nervøs foran en anden halvgud. Hvordan?

'' I'm so happy that you like it.. Noe. '' Han trak vejret stille, men alligevel nervøst. Hvad hvis hele daten bare blev en fiasko? Hvis det vidste sig at Noe ikke ville ham mere? Eliaes sad tilbage med mange tanker, som altid blev vendt til det positive. Noe ville næppe have været gået ind i et forhold, hvis han virkeligt ikke ønsket det... Desuden var deres forhold åbent, hvilket gjorde de havde retten til at date andre samtidigt. De ville altid have hinanden at komme tilbage til. '' And no.. Some of my half-siblings helped me. But all they did was to set it up. I planned it all. I think they were pretty tired of hearing me talking about you, all the time. '' Eliaes gav sig til at grine nervøst. Var det for cliche alt det her? Hans kærlighed til Noe? Selvom han stadig nød andre, var hans tanker altid ved Noe, de fleste af gangene.
'' So... Shall we sit? '' Han slap Noe, som han bevægede sig ind af døren, ind til hytten. Hans mås blev plantet på en pude, så han ikke sad ned på det hårde trægulv. Hans hånd kørte igennem luften, imod en rød vindrue som han fik pillet af den grønbrune stilk. Smagen var vidunderlig, nærmest guddommelige ville han have sagt, men han ville næppe sammenligne guderne med frugter. De brune øjne rettede sig imod de grønne øjne, der alligevel havde et hint af nøddebrun. Han var virkelig heldig. Med alt. Hans far, hans kæreste... Men alligevel manglede han en mor i sit liv. Hele sin opvækst havde altid handlet om træning, lektier og de samme mennesker dag ud og dag ind. Det var altid spænende når der skete noget nyt. Noget spænende. Noe havde været i lejren i 2 år, men i de to år, havde deres forhold udviklet sig fra et simpelt bekendtskab til et forhold. Et forhold Eliaes håbede på ville vare i evigheder. '' So Noe, my love. I need to ask you about some help.. You know.. I have never meet my mother, but this guy.. Alexander... He can talk with the dead, because of his father.. And.. I really wanna know if my mom is alive or if she is dead.. Is it stupid or? '' Eliaes viste endnu engang nervøsitet. Der var så mange ting han ønskede i sit liv, men det var sjælendt noget af det gik i opfyldelse. Han ville gerne have mødt sin mor, bare en gang... '' But what if she is Noe? ... '' Eliaes så stille på ham. '' What if she is dead? What am i gonna do? '' Han så ned i jorden. Deres date skulle ikke handle om ham, men han havde brug for at kunne komme ud med sine følelser og sine tanker. Noe var den eneste han stolede nok til at gøre det til. Aria havde ikke været til at finde i et godt stykke tid, så Noe havde været den eneste han havde haft tilbage. Og sikkert nok ogås den eneste han ville have for altid. Han var for speciel til at smide væk.

Noe smilede over hele ansigtet på grund af den gode Eliaes. Det var virkelig sødt og pænt af ham, at give fra sig sådan en overraskelse. Specielt efter træning. Han led måske af en svag form for dårlig samvittighed, fordi de var gået - sikkert - lang tid før træningen overhovedet var forbi. De var jo lige gået i gang. Men han var glad for, at de havde forladt metallet og rykket til Eros' hytte i stedet for. Overraskelse eller ej; Noe nød at bruge tid sammen med Eliaes. Til trods for attraktionen til de mange andre lejrdeltagere, så var det ham og Eliaes i sidste øjeblik.
Den franske halvgud kiggede på Eliaes som talte og han lo lavmælt af, hvad der blev sagt. "Hopefully, you only tell good things?" Smilede han og gav slip omkring sin mand, for så at følge med videre ind i hytten. Han så sig omkring. Hytterne lignede stort set hinanden. Et par andre hytter, udover sin egen selvfølgelig, havde han alligevel besøgt. Men udsmykningen var klart anderledes fra hver hytte. Indretningen. Men det var vel også klart med de så meget forskellige halvguder i hver beboelse af en hytte.
"Oui," Noe satte sig ned ved siden af Eliaes og sørgede for at sidde på en pude, ligesom ham. Han så sig omkring i alt maden og drikkelsen. Så rakte han ud efter nogle jordbær, som han tog op i sin ene håndflade og begyndte at spise af. Jordbær var for lækre, men æbler var klart hans yndlings. Om det havde noget med hans kære mor at gøre, det var han ikke helt bevidst over.

Eliaes begyndte at fortælle og Noe betragtede ham imens. Han åd sine jordbær og efterlod forsigtigt stilkene ved siden af jordbærskålen. Han ville ikke rode for meget. Så kiggede han på Eliaes, da han kom med sit spørgsmål. Åh. Noe tyggede blidt ned i sin underlæbe, som han tippede hovedet lidt på skrå og betragtede manden overfor sig.
"I'm not sure what you wan to do. You want to speak with the dead?" Tanken skræmte den lille halvgud. Han var bange for døden og dets fælder. Han ville ikke selv vide, hvad han skulle gøre i Eliaes' situation - muligvis ikke skænke det en tanke, at han kunne tale med de døde. Var det et barn af Hades, som havde talt med Eliaes? Eller? Noe var ikke sikker; selv talte han ikke så meget med Hades' børnene og det pinte ham, da han på ingen måde ville være judgemental, men han kunne ikke gøre for det. Han var bange.

"I think... you should do whatever you want to do. You want to try and seek for her? I would come," Talte Noe med sin lave, bløde stemme. Han betragtede Eliaes, før han rakte over med sin rene hånd og placerede den på den ældres drengs lår, hvor han strøg ham blidt. Noe var god til at tale om følelser. Men døden var altid et specielt emne at bringe op. "If your mother is dead, my condolences," Han tyggede atter i sin underlæbe, før han kravlede over siden af Eliaes. Det var tydeligt, at manden havde brug for at komme af med noget fra hjertet og Noe dømte ham ikke. "If you're sure about that guy, Alexandre," Det var tydeligt, at Noe automatisk udtalte Alexander på fransk. "Then try it out. If she's alive, you can go and find her. If she's not... I'm so sorry,"

Det stille grin forlod de lyserøde læber, som Eliaes besad, som han forsøgte at besvarer den franske halvgud. Han kunne dog alligevel ikke lade være med at grine over den søde kommentar, om at det forhåbentligt kun var gode ting han snakkede om Noe. Hvordan skulle han nogensinde kunne sige noget ondskabsfuldt om den vidunderlige og ikke mindst totalt nuttet halvgud? '' No, love. Its only good things. Never have i ever had one bad word to say about you. '' Han kyssede roligt den franske halvgud, på kinden. '' I love you to much, Noe Boulét. '' Kyssede han ham stille på munden, inden han rettede sig helt op.

'' I don't want to.. I don't know. I just want to know why she left me. If she ever tough about me. If she ever was thinking about turning back to get me.. '' Sukkede han stille, inden han gled stille ned i puderne som var omkring dem.
'' I only want you to come, if you want to. '' Han forsøgte desperat at smile til Noe. Han var alt for bange i forvejen for at skræmme sin kæreste væk, til at han nødig ville få ham til at gøre flere ting han ikke brød sig om. Han mærkede hvordan at Noe kærtegnede hans lår, for at berolige ham. Det var sødt og ikke mindst utroligt kært.
‘’ Don’t darling. I never knew her. I don’t use my time thinking about her being dead and if she is, then its her own fault. ‘’ Sukkede han stille ud i luften. Han mente hans ord. Han var ligeglad med hvor vidt om hun var død eller levende. Hun havde efterladt ham. Alt han ville vide var blot hvorfor han var blevet efterladt.
‘’ I am not sure about him, no.. But he is the only one i know who has the ability to talk with the dead, because of his father. ‘’ Eliaes var ikke ligefrem særlig tilfreds med at det var Alexander han skulle tage fat i, men han blev nødt til det, hvis han ønskede sine svar.

Noe smilede blidt til sin søde kæreste. Hans ene hånd strøg fortsat op og ned ad låret på ham, imens de grønne blide øjne hvilede på låret ejermand, med det sødeste grin.
"Non? Not one single bad word?" Spurgte han smilende og lod i stedet sin hånd glide op og ned ad armen på Eliaes. Selv havde han intet ondt at sige om Eliaes ligeledes. Hvad skulle han sige? Manden var sød og dejlig. De var enige om "spillereglerne" i deres forhold og der var ingen sure miner. Forholdet virkede mindre fastlåst for Noe og det fungerede for ham, for han var ærligt ikke typen, der bandt sig til enhver og så, så længe. Han var søn af Afrodite - kærlighed var i ham og han elskede det. Til tider kunne det forstås og føles som et forbandelse, men han forsøgte vidt muligt at leve med det og omfavne alt den varme kærlighed og attraktion, der levede inde i ham. Og det, at Eliaes forstod sig på det og levede med det også, hjalp kun det hele.

Eliaes talte og Noe lyttede. De slanke fingre gled atter ned ad låret på Eros' søn, da han lagde sig ned i puderne. Den franske dreng blev siddende krøllet sammen ved siden af; betragtende og lyttende.
"If you want me to come, I will come," Sagde han lavmælt og nikkede et par gange eller tre, nok mest for at overbevise sig selv om, at han ville gøre det. Noe var lidt af en introvert og måske lidt af en bangebuks, samtidigt med han også var lidt af en diva til tider - dette ville han aldrig nogensinde indrømme og den franske diva dukkede også meget sjældent op, heldigvis.
"I don't mind," Fortsatte han sin talen og forsøgte sig med at holde øjenkontakt med sin mand, som lå så fint blandt puderne på gulvet. Noe var måske ikke så meget for, at Eliaes ville gå ud og opsøge en søn af Døden. Det virkede ret så risikabelt og farligt, og Noe ønskede bestemt ikke, at Eliaes skulle blande sig i noget så farligt. Hvad nu hvis der skete manden noget? Langsomt lagde drengen sig ned ved siden af Eliaes blandt puderne ligeledes. Han lagde sig halvt om halvt på siden og krøllede sig sammen op ad siden på den ældre dreng. Forsøgte at få viklet en arm omkring sin slanke krop, så de kunne ligge tæt og Noe ville være i stand til at kunne høre Eliaes' hjerte hamre i brystet på ham.

"If you want to speak with the man, I can join you? I'd gladly do so," Noe talte lavmælt og blidt. Han forsøgte sig med at kigge op mod Eliaes' ansigt med et par slanke, mørke krøller i øjnene og det var generelt svært, når han lå længere nede end Eliaes, grundet sin trang til hjertelytning.

'' No, not one bad word, Noe. You are to wonderfull, to kind... to innocent to say some bad of your.. Beside, you are my boyfriend, if i said something bad about you, i would be a bad boyfriend to you. '' Han havde stille fået rettet sig op fra puderne, imens han havde talt. Han placerede et stille kys på den franske halv guds kind. Han elskede ham virkeligt, til verdens ende.. Der ville nok aldrig være nogle der kunne have en så speciel plads i hans hjerte, som Noe.

Eliaes kunne tydeligt ikke helt tro sig selv. Han havde en fantastisk kæreste, som tilbød at gå med ham, hvis han ønskede det. Men ønskede han virkeligt det? Ville han have Noe med... Hvad hvis det hele bare gik galt? Hvis hans mor virkeligt bare ikke ønskede ham, at han havde været en pinsel for hende? Han så en smule ud i luften, som var Noe der ikke, men fik hurtigt tankerne tilbage på sin søde kæreste. '' I would love you to come, but i think its a thing i need to do by my self. '' Han smilede til sin vidunderlige kæreste som sad ved hans side. Hvordan kunne han overhovedet være så heldig?
'' But i hope she has a good reason... I don't even know what a good reason would be. My dad have never said anything to me.. So would would my mother give me a good reason why she left me.. ? '' Han rystedet hovedet. Deres dag skulle ikke handle om ham og hvordan han var blevet forladt som spæd.

'' But love. What have you been up to these days? Have there been some boys and girls? '' Eliaes smilede til ham. Selvom det ikke altid var det fedeste at høre om hvem Noe havde været sammen med, eller havde haft et crush på, så nød han stadig at høre sin elskede tale. Det gjorde noget specielt at de kunne dele den slags ting med hinanden.

// Beklager det korte svar. D: //

Noe smilede til den kære Eliaes, da han talte om, hvorvidt han var alt for sød og der ingen dårlige ord eller sætninger var at sige om den franske halvgud. Det varmede i hans hjerte, men samtidigt mente han bestemt noget andet helt personligt - om sig selv, selvfølgelig, da han var en selvkritisk ung mand.
"Thank you, mon Roméo," Han smilede svagt af det franske kælenavn, som han lige fik givet Eliaes. Det var sødt og typisk Noe at finde på et kælenavn associeret med en af sine noveller, som han af og til gik tilbage til og læste om og om igen. Typisk.

"Ah, I see... I understand. It's a personal thing in your life," Han kiggede på ham, som han lå ved siden af manden I puden og godt klynget sammen omkring ham med sine slanke arme. Han nød og elskede at ligge tæt sammen med Eliaes og var super beæret over den ting, som han havde fået bikset sammen til dem begge i Eros' hytten på daværende tidspunkt.
"Maybe she did have a reason? Reasons? You never know, until you seek and hopefully find your answer.." Han smilede lidt. Ville ikke lyde gammelklog eller dét, der lignede det. Han ville bare hjælpe så godt som han nu engang kunne, uden at påvirke Eliaes alt for meget på et negative faktor. Han ønskede ham jo for alt i verdenen, glad og åben for livet, da Eliaes stadig kun var et ungt menneske og med hele livet foran sig. Ligesom Noe ham selv.

"Lately? Yes," Den franske halvgud kiggede på sin kæreste, som de lå der. De grønlige øjne mødtes med Eliaes kønne nogle og han smilede blidt til ham. En hånd strøg op og ned ad armen på armen.
"There's this new guy. Brettson, if I remember correctly. He stalked him a little and opened a conversation. We talked a lot during last week, at the party in the weekend,"


// Også undskyld for kort svar og langsomt svar D:

'' Maybe she did. '' Han så stille ned i jorden, inden han fik et smil på igen. Noe havde en speciel evne, der påvirkede ham utroligt meget. Hans evne til altid at kunne få ham til at smile lige meget hvor dårligt humør han var i.

'' Brettson, what a funny name. '' Han smilede roligt imod sin kæreste. Han var ikke ude på at lave sjov med hans nyeste erobring, men han syntes nu det navn han havde, var yderst morsomt. '' But is good to know, that he have opened op for you. You are also to sweet to do anything els. Or maybe i'm the only one who thinks that. '' Grinede han stille, inden han lænede sig ind mod sin kæreste. '' Do you wanna sleep here tonight or? '' Han så op imod sin kæreste.