I just got hurt, but here you are ~ Jessie

Tiden var kommet; dagen var kommet. Det var træningsdag for Noe, som var mødt op i almindeligt tøj, hvilket ville sige en polo, et par jeans og sine sneakers. Da han var trådt ind i Arenaen og fundet frem til, hvem han skulle kæmpe imod, var han selvfølgelig blevet sendt ind for at klæde om til træningstøj og finde sit udstyr frem, såsom i skjold og sværd. Han hadede at træne, da han både var ude af form, men han var også elendig til det og så forbandede han vold langt væk. Men Noe ville ikke op at toppes med nogen, så han havde bevæget sig imod omklædningsrummene og var efter tyve minutter mødt op igen iført sit træningstøj og med det tungeste skjold i den ene hånd og ligeledes det tungeste sværd i den anden. Tøj, hvor han ikke brød sig om dette. Langsomt var han gået hen til åbenlyst en af Athenes døtre, som han skulle kæmpe imod. Helt ærligt; han havde jo ikke en chance imod hende. Dette ville blive forfærdeligt. Han kunne allerede nu se alle de skræmmer for sig og hvordan hans ellers kønne ansigt ville blive ødelagt. Det var frygtindgydende. Han glædede sig bestemt ikke.
"Are you ready, curly boy?" Spurgte Athenes datter og gjorde klar med sværdet. Noe lavede en grimasse og nikkede kort med hovedet. Og idet han gjorde det, gik hun til angreb. Til trods for han Noe var elendig til træning og kamp og alt der hørte under dette, så var han hurtig og reagerede derfor hurtigt. Han tog et skridt tilbage og tog skjoldet op for at beskytte sig selv for faren. Og sådan blev det ved; Noe langede aldrig ud efter hende med sværdet. Han blev blot ved med at beskytte sig selv med sit store skjold. Han var jo ræd! Og med gode grunde; Athenes datter nærmest hakkede sit sværd ind i benet på ham, da Noe forsøgte at undvige med skjoldet fra sin krop. Med et støn smed han sværdet og skjoldet fra dig, og før han nåede at se sig om, blev han skubbet ned på ryggen at ligge og pigen stak sit sværd op under hagen på den franske dreng, der nu lå i smerter på grund af sit blødende ben. Han klynkede lavmælt og stirrede op på hende med hænderne oppe ved hovedet, som i overgivelse. De brune krøller hang i øjnene på ham og læberne spredt fra hinanden. Brystkassen bevægede sig op og ned i hurtige bevægelser, som for at hive efter vejret. Han var nu lidt bange for hun ville gøre det af med ham. Men det fik hun selvfølgelig ikke lov til; dette var trods alt kun træning. Men medlidenhed led pigen ikke til at få. Hun lignede ærligt én, der ville ødelægge hans lunger og ribben lige der, og tage hans ansigt med i faldet.

Jessie var I Arenaen for at træne med nogen af de nye i lejren, men havde ikke som sådan noget med undervisningen at gøre men var der enlig af fri vilje. Hun havde været i lejren i 4 år nu, og var blevet hytteleder/vejleder for Poseidon for næsten 2 år, hun var glad for at have fået muligheden for det og der var en god måde til at møde de andre lejredeltager hvilket hun altid havde elsket at gøre. Hun havde hendes rustning på og hendes våben var en trefork og inden skjold da det ikke passede til hende. Hun havde lige hjulpet to nye deltager med at finde de våben der passede til dem, den ene havde valgt et spyd og skjold mens den anden havde valgt daggerts. Jessie have taget dem med over i den anden ende for at få dem til at slås med træning dukkerne for at de kunne få en føling med de våben de lige havde valgt.

Hun holdt dog øjne med de der var i Arenaen og lyttede efter hvad der skete omkring hende. Godt en time efter de var gået i gang med at træne så hun ud af hende øjenkrog at nogen kom til skade og derefter blev væltet. ”Take a break you to. ” hun var bestemt nok til de stoppede, før hun gik mod dem der havde trænet men nu mere så ud som om den ene var ved at slå den anden ihjel. ”Maya, Stand down, He is hurt. ” Jessie var ikke vred, hun kunne ikke finde ud af at være det men hun var bestemt og Maya trak sig tilbage fra ham men så vred på Jessie som om hun lige havde skræmt et dyr hun jagtede væk. ”Maya you can go out to the others, now. ” hun gik uden at sige mener mens Jessie våben blev til en ring som hun tog på før hun satte sig på hug ved siden af ham.

”You are Noe right? Can you stand? ” hun så lidt bekymret på ham mens hun derefter så ned mod hans ben og prøvede at se hvor slemt det var uden at rør for meget ved det. Jessie sendte ham en venligt smil og kiggede rundt på det han havde brugt i kampen, det ville måske ikke lige være hendes første valg vis hun skulle vælge våben til ham men det havde hun ikke. ”I’m Jessie, I can heal your leg but we need to get you away from the battlefield. ” hun ventede lidt med at flytte ham vis han selv kunne, vis ikke ville hun være nød til selv at gøre det eller hente vand for at kunne heale hans ben her.

Som Noe lå der med et sværd under hagen og en ret aggressiv pige over sig, følte han sig mere og mere ydmyget. Han vidste jo godt, hvor elendig han var til træning og alt det andet der. Det interesserede ham ikke. Nu var han slank af natur, men op i sit udseende gjorde han selvfølgelig; som sit hår, et godt eksempel. Han gik ufatteligt meget op i sit hår og nød sine krøller i fulde drag, samt den mørke farve. Noe lukkede sine øjne i og håbede på, at Athenes datter ville komme til en form for fornuft og bare dufte af - for han var brugt for i dag. Smerten i hans ben ville ingen ende tage og han forstod vitterligt ikke, at det var tilladt at påføre andre skader på den måde. Selvfølgelig kunne han jo komme på hospitalet og få noget ambrosia. Men stadigvæk; not cool. Dog fløj de grønne øjne op igen, da han hørte en anden piges stemme ved sin side. En stemme, som fortalte Maya at hun skulle smutte. Hvilket hun gjorde, bemærkede den franske halvgud. Øjnene kiggede op på den smukkeste lyshårede unge kvinde, som sad på hug ved siden af ham. Og hans stirren ville ingen ende tage. Hun var virkelig et syn for Guderne. Han åbnede blot munden, men ingen ord kom ud. Heldigt bemærkede han dette hurtigt og rømmede sig, før han forsøgte at komme op at sidde på albuerne.
"Oh! Oui, right, yeah. I am. Noe," Han rynkede brynene en anelse og betragtede hende nedefra og op. Altså, på grund af den stilling han lå i - ja, ja. Hun var utroligt smuk og han kunne slet ikke få øjnene fra denne lyshårede skønhed. Han vidste jo udmærket godt, at han havde for vane at hurtigt blive forelsket i et andet individ. Men hvad kunne han gøre? Kig engang på hans mor. Et svagt smil varmede på de let lyserøde læber og Noe betragtede Jessie foran sig.
"You can what? Oh," Han nikkede og kiggede kort på ned på sit ben, og op på pigen igen med et smil. Han opfangede langt fra at han skulle rejse sig op. Han havde pt. kun Jessie for øje. "Wait. You want me to what? Get away? I-" Det gik pludseligt op for ham, hvad Jessie havde ment og han kiggede ned på benet. Ah, han skulle op at stå. Ganske langsomt forsøgte Noe at rejse sig op og komme på benene - med besvær, naturligvis.