I didn't expect to see you again - Jessie.

Daniel har gået ned til søen utallige gange det sidste år. Han startede med, at tilbringe rigtig meget tid ved barrieren, men da det så ikke så ud til Jessie kom, gik han bare ud fra monstret havde fanget hende og gjort hvem ved hvad ved hende. Han var overbevidst om hun ikke længere levede. Han havde ikke længere noget håb for, at se hende igen. Han kan ikke lide, at tænke på hende, han føler at han ikke gjorde nok. Han ledte ikke længe efter hende, han gjorde det den første uges tid efter han var ankommet, men så fik han forbud om, at gå derud igen. Og da hun så ikke kom gav han op. Daniel sidder på bredden og kigger ud over søen, han har været venner med hende længe, så det er mærkeligt hun bare lige pludselig er væk, han sidder bare og tænker tilbage på alle deres stunder sammen. Hun var en af hans rigtig gode venner, han har flere gange forstillet sig, hvordan det er sket. Hvordan hun har forladt ordene, hendes sidste ord, hvad hun tænkte, hvordan hun havde det. Det piner ham faktisk, han føler sig skyldig.

Vinden blæste i skoven tæt på porten til lejren, en pige gik gennem skoven, hendes øjne var lukket men hun viste hvad hun lavede efter et år på den anden ende hvor hun troede hun havde miste en af sin gode venner. En gren knækkede under hendes fod og den kolde kolde vind ramte hende kind, mens hun gik, hun stoppe da hun svagt kunne høre ild der blussede åbnede hun sine øjen og så mod porten. Pigen der bare navnet Jessie som også stod på den halskæde hun havde på, gik hen mod den, den blå og hvide vinter jakke sad oppe om ørerne og den sorte taske med hendes guitar satte godt på ryggen før hun gik ind af porten og stod nu i lejren, men det er fyldte hende hoved var at finde Daniel og fortælle ham at hun var okay nu.
Der sad jord og skidt på hendes jakke og de sorte jeans selv om et var svært og se, hvor skulle hun lede efter ham, hvor skylle hun begynde, det var svært at tænke på, Jessie kun mærke tårerne presse sig, men fik kontrol over dem og så sig om før hun satte mod søen det sted med meste vand  vare der hun begynde. Jessie kom der ned og stod nu ikke langt fra ham, hun kunne se en dreng, men ikke hvem det var der sad  der på bredden, hun satte sig på hug og lægge guitaren ved siden af sig og så ud over vandet mens hun lukke sine øjne og tænkte før hun rejst sig igen og så mod ham der sad ved bredden før hun langsomt gik mod ham.