Shall I stay? would it be a sin?

Sted: En diskret lysning ved søen, med udsigt.
Tid: Sent om natten, efter en vidunderlig fest.
Omgivelser: Ingen andre end bare dem og lyden af søen.
Vejr: Sommer, varmen ligger over natten og en let brise sikre dem mod heden, på trods af mørket.
Påklædning Outfit, bare med blond hår.
Til den eneste @RICHIE, here you go.<3

En af de ting, som Alexander aldrig kunne få nok af, var en god fest. En god fest, var virkelig med til at gøre livet på campen så meget lettere. Det gjorde at folk slappede af, slog sig lidt løs og ikke mindst fik lidt blod på tanden, med at snakke lidt mere med hinanden. Dette var også derfor Alexander nød dem, han var enormt social og elskede at være en del af festerne. Danse, alkoholen og folkene.. Jamen det var altså fantastisk, det var vidunderligt - det gav et godt afbræk i de her så seriøse dage, hvor træningen var hård.

Denne aften havde hen over lejrbålen havde folk snakket, musikken var blevet spillet og flere små bål var blevet startet, hvor folk nu havde samlet sig om. Lejrbålet fjernest væk fra larmen med de mange elektroniske lyde fra Iphones og musik anlæg, sad en gruppe af andre beboer, heriblandt Alexander hvis hår i dagens anledning var farvet lys og redt tilbage. Ud af de små 14 mennesker, som sad der, havde 3 af dem instrumenter, en guitar, en fløjte og en lille harpe.. Sammen lavede de en fantastisk lyd, imens at Alexander havde taget sig af rollen som forsanger. Varme smil blev sendt rundt til folkene i forsamlingen, især de søde piger fik et ekstra smil, som han lod sin stemme fylde deres lille forsamling.

Som musikken ebbede ud, havde Alexander godt set et par flotte øjne, havde kigget lidt mere intenst på ham som aften var gået fremad. Richelle, Ares datter.. Der burde man allerede tænke sig om, men det gjorde Alex sig ikke rigtig i.. Tværtimod, så nød han at udfordre sin far lidt, altså døden.. Hendes øjne havde nogen gange været flirtende, andre gange langt mere kølige. Han var ikke helt sikker på de øjne var til ham, det var de nok ikke.
Alexander lagde sin guitar fra sig, drak resten af sin øl, og rejste sig op og havde med et smil og måske lidt held, fået taget Richelle med ud mod søen. Væk fra lejrbålene og de mange nysgerrig personer. Som de gik langs bredden, vendte han sit ansigt, som altid var velplejet og nydeligt og sendte hende et smil.
"Nydt aften?" lød det en anelse kort, men sådan var det vel altid mellem dem? Kort og kontante sætninger, ikke for meget dikke-dar. Alexander havde taget en lille six-pack med til dem, hvis de nu ville drikke lidt videre derude. Som de kom hen til den lille lysning ved floden, lagde Alexander hovedet halvt på skrå, og lod månen lyse hans ansigt op imens hans øjne hvilede intenst på hende.

Richie havde også været til festen. Selvfølgelig havde hun det. Var der en fest, var Richie der. Hun elskede også lejrbålsfester, hvor der var en del folk, flere grupper at kunne tale med og så snart man blev træt af én kunne man bare gå hen til en anden. Det var nok egentlig hendes yndlingsfester og derfor var det vidunderligt, når vejret var til det. Richie havde selv brugt den her fest på at danse, snakke med alle mulige folk, le og selvfølgelig drikke. Richie tog ikke til fest for at drikke. En af de få gange, hvor hun rent faktisk kunne slukke for sine skærpede reflekser var når hun drak. Andre drak for at trække humøret op. Richie trak for at falde ned. Men selv dette inkluderede at have det sjovt, for Richie ville aldrig frivilligt gøre noget hvis ikke det var fordi hun elskede det.
Richie kendte en god del af halvguderne, som kom til festen, selvom nogle stod lidt mere ud af flokken end andre. Alexander var en af dem og dette var grundet hans relation til hende. De havde sig det, som man nok ville kalde en 'fling'. En afslappet fling, hvis Richie selv skulle sige det. Eller det sagde hun i hvert fald for sig selv. Problemet var blot at med hendes andre flings kunne hun ikke være mere ligeglad med, hvad hendes fyre gjorde, når de ikke var med hende. Men med Alexander var det anderledes. Når han småflirtede med andre piger til festen, ramte det hende. Gjorde hende irriteret, muggen, ja måske endda vred. Jaloux? Nej, det ville Richie aldrig indrømme. Hun valgte i stedet for at sige til sig selv, at det var fordi, Alexander burde have bedre smag end de piger han flirtede med. Og så at hun tænkte at han ville have givet hende mere opmærksomhed. Det var ikke jalousi, vel? Ikke i Richies bog.

Derfor var hun også fast besluttet på at lade det ligge, da hende og Alexander forlod festen og var for sig selv ved søren.
"Mhm," svarede hun blot som et ja til at have nydt aftenen. Hun havde en tommelfinger i hver lomme, og et svagt smil lå på hendes læber, men hun så ikke på Alexander, i stedet så hun på vandet, der skinnede i månelyset. "Folk virkede til at nyde din sang. Især Cheryl og Rachel var ellevilde."
Som hun sagde det, vendte hun blikket ned mod den lille sten, hun fik sparket til, stadig halvt med hænderne i lommerne. Nå, så meget for at lade det ligge. Men hvordan de to Afrodite-piger havde beundret ham og hvordan han havde reageret med lige så meget charme var frustrerende. Hvis bare en af hendes flings havde været til festen, så hun kunne have givet ham lidt af samme medicin. Men det havde de ikke, så i stedet var Richie nu her og var en typisk besværlig teenagepige. Hvor pinligt.

Alexander havde aldrig udvist andet end hengivenhed over for Richie. Hun var i sandhed krigsguden Ares datter, og hun havde højest sandsynligt og sin faders temperament. Det var i hvert fald hvad Alexander tænkte hun havde, ligeså var det imponerende at se hende en anelse jaloux. Det var ikke fordi de nogensinde talte følelse, de talte generelt sjældent om hvad de tænkte om hinanden, derimod så var det ofte mere... fysisk.. At de to døtre af Afrodite havde nydt godt af sangen, smilt lidt ekstra måske og været søde ved Alexander, var ikke noget som han havde bidt mærke i.. Hvem prøvede han at lave for? Selvfølgelig havde han lagt mærke til det, han nød når han var centrum og kvinderne kunne lide ham, derfor var det også interessant at de havde smilt lidt ekstra sødt til ham. Dog skulle Richie ikke være alt for hellig, de var ikke eksklusive, og hun havde nok også nogle andre end Alexander selv liggende i sengen.
Nogle gange føltes det nærmest, som et spil de havde udviklet mod hinanden. Hvis Richie tog en fyr, så tog Alexander to piger. De skulle hele tiden spille op mod hinanden, og hvis Alexander skulle være ærlig... Så blev han da også nogle gange en anelse jaloux. Men det var bestemt ikke noget han nogensinde ville erkende.

Som de stod her ved søen, kunne han ikke lade vær med at smile over hendes kommentar. Han grinte lavt, og så ned på stenene, som hun sparkede væk. ”Jeg synger også ret godt, men ikke i nærheden af Apollo sønner og døtre.” lød det drillende, imens han lod øllen falde til jorden. Alexander gik med rolige skridt tæt bag ved Richie og hviskede atter drillende.
”Må de ikke smile til mig, eller er det kun dig?” han lagde armene om hende og lagde hovedet på hendes skulder, på trods af hun var lavere end ham.
”Nu det jo dig, hvis selskab jeg nyder allermest” hviskede han, imens hans hænder gled rundt om hendes håndled, som han holdte om hende.