Teach me, teacher ~ Adam

Sted ⇨ Jordbærmarkerne
Tid ⇨ Tirsdag, ca. kl. 13
Omgivelser ⇨ Halvguder, nymfer, jordbær i massevis
Vejr ⇨ Lunt, som sædvanlig
Påklædning ⇨ Dette (- choker og med sort blondebandeau under i stedet)
Emnepartner ⇨ @Adam <3

Nymfer bevægede sig rundt imellem træerne og tilså jordbærmarkerne. Hvis en nysgerrig halvgud kom til at skade planterne på nogen måde, var det dem man fik på nakken. Og selvom nymfer kunne være ganske søde og lette at omgås, kunne de skam også blive noget så arrige, hvis man skadede naturen på nogen måde. Derfor holdt Alyssa sig også blot fra dem, så vidt som muligt. Hun havde ingen grund til at gå dem på nerverne alligevel. Hun havde aldrig været den store fan af jordbær. Hun kom ærligt talt kun ved jordbærmarkerne en gang imellem, hvis hun bare havde lyst til at se processen, more sig over nymfernes adfærd overfor andre halvguder eller satyrer eller, som tilfældet var i dag; i forbindelse med undervisning. Denne dag var hun netop på jordbærmarkerne, fordi hun havde undervisning i naturfag. Og selvom selve undervisningsdelen ikke interesserede hende synderligt meget, var dette alligevel et af hendes yndlingsfag. Hvilket der dog var en meget simpel grund til. Læreren i naturfag var et pragteksemplar af en Demeter-søn. Klart, han var en del år ældre end hun var – 7 år, for at være præcis – men altså. 30 år var ikke for gammelt. Ikke, hvis det var op til hende. Det var i hvert fald ikke gammelt nok til at forhindre hende i at gøre, hvad end hun kunne for at smigre sig ind på ham. På allerbedste Alyssa-manér. Hvis der var noget hun var god til, var det at få opmærksomhed. Hun var ikke opmærksomhedskrævende, som sådan. Og hun kunne sagtens holde sig for sig selv og være alene. Men hun nød andres selskab. Og hun nød især at være omringet af smukke halvguder og -gudinder – hun var såmænd lige glad for begge køn. Selvfølgelig var hun godt klar over, at der var ilde set at have et lærer-elevforhold, ligegyldigt hvilken alder begge parter var. Men nu var det jo heller ikke ligefrem et forhold hun var ude efter. Det var det aldrig med hende.

Det var alt sammen på grund af hendes mor. Mange ville måske finde det ironisk, at hun var datter af gudinden for ægteskab og familie, men ikke kunne finde ud af at holde sig til én person. Men det var jo præcis fordi hun var datter af Hera, at hun var, som hun var. Hun havde altid hadet sin mor, lige siden hun havde været gammel nok til at forstå, hvem denne var. Hvilken mor fik et barn, blot så hun kunne efterlade det igen? Og sikke en gudinde for ægteskab, når hun havde brudt sit eget ægteskab, hvilket havde resulteret i Alyssa. Gudinden for familie var hendes mor, og alligevel havde Alyssa rimelig meget været foruden noget som helst familie, hele hendes liv. Hendes far havde ikke været noget værd og hun havde knap haft noget at gøre med ham, selvom hun havde boet hos ham i de første mange år af sit liv. Han havde været en drukkenbolt, som sjældent havde været hjemme, fordi han havde travlt med at komme i slåskampe på barer og lignende. Til tider, kunne han være væk i flere dage, og det havde været de gode tider. Hun havde været selvstændig hele sit liv, fordi hun havde været nødt til det. Men fordi hun ikke havde nogle gode rollemodeller, havde hun også endt ude i nogle problematiske situationer. Hun havde været sammen med kvinder såvel som mænd, bare for at få en pause fra sit eget liv, sine egne tanker. Og det var gået fra at være en adspredelse til en regelmæssig ting. Hun gjorde det ikke længere for at slippe væk fra sin hverdag, for hun havde såmænd fået skabt sig en ganske god tilværelse i Halvblodslejren over de sidste ni år.

Og nu trådte hun imod gruppen, der var begyndt at samle sig ved jordbærmarkerne. Lektionen begyndte snart og hun skulle jo nødigt gå glip af noget. Hun var iført et par højtaljede denimshorts og en løs army-grøn bluse med en lav udskæring, der gjorde det nødvendigt at have en bandeau indenunder. Måske en anelse for nedringet, men hun måtte jo gøre brug af sine naturlige fordele, hvis hun skulle forsøge at fange opmærksomheden fra en attraktiv lærer som Adam Pinter. Hr. Pinter. Jep, det kunne hun bestemt godt lide lyden af. Hun havde derfor også et skævt smil på læberne, som hun nåede den forsamlede gruppe og ventede på, at timen skulle gå i gang.