Nico's (virkelig godt skrevet) baggrundshistorie!

Han blev født i England i byen London, hvor hans mor boede i et lille rækkehus.
Hun havde ikke penge til at kunne beholde ham hjemme, så hun satte ham i pleje hos hendes forældre.
Da han var to, hentede hun ham og de levede så lykkeligt som en halvblodsfamilie nu kunne leve. Adela, som hans mor hed, havde fået arbejde i et stort firma og nu havde hun og topchefen forelsket sig i hinanden. Eller rettere sagt: Topchefen havde forelsket sig i Adela, trods han var næsten 20 år ældre end hende, men da hun manglede penge til at forsørge Nico havde hun sagt ja til at gifte sig med ham.
De flyttede fra det lille rækkehus og ind i en stor topmoderne lejlighed, hvor Nico fik sit eget værelse og blev forkælet med alt muligt... og dog forholdte han sig stadig tynd og sund.
Adela blev snart gravid og ni måneder senere fik Nico en lillesøster.
Nu havde hans stedfar jo sit eget barn og så var der ingen kærlighed til Nico mere og kun pågrund af Adelas kærlighed, fik han lov at blive.

Nico følte sig sikker hos sin mor og blev hos hende hele tiden, indtil de begyndte at komme...
Uhyrer begyndte at angribe ham og i en alder af 2 år og 11 måneder blev han sendt over Atlanten, for at komme i sikkerhed i Halvblodslejren. Adela var med ham og indtil de var kommet halvvejs ovre Atlanterhavet.
En storm så stor at det kunne have været Typhon lagde sig over skibet, det var en tornado i vand. Alle løb skrigende rundt. Vandte sprøjtede ind fra alle sider og tog folk med sig ned i dybet, børn blev slynget over bord og det mest gruopvækkende syn man fandt bagefter var... en lille dukke der flød rundt i vandet, med en besked i hånden: HJÆLP!
Adela havde held til at komme ned i en redningsbåd sammen med Nico, selvom han ikke husker det blev vandet omkring dem stille og en hånd af vand kom op og kærtegnede blidt den lille babykind.
De kom kvæstede i land og blev fundet af politiet næste dag. De fik både husly og mad og penge. De fik endda et lille hus i en by med ca. 1000 indbyggere. Adela følte sig sikker med at beholde Nico tæt ved sig, der var jo ingen der ville tro at en halvgud befandt sig i denne landsby, men der tog hun fejl. Det opdagede hun et par år efter...
En morgen stod der på avisens forside: ORKAN DØBT ANDREW: ANDREW KOMMER TIL BYEN!
Folk blev helt paniske og planlagde flugtrejser, men allerede en uge efter lød overskrifterne^: ANDREW LØJER AF!
Men det kom ikke til at passe, Andrew tog fart på igen og angreb byen et par dage efter. Huse blev ødelagt og skrig skar igennem luften.
Inde i Nico og Adelas hus var der tumult, Nico græd og ville have sit tigerdyrs-plysdyr, mens Adela prøvede at finde et sted de kunne være i sikkerhed.
Med et brag ramte Andrew deres hus, lige da hun havde taget den nu 4-årige Nicos hånd. Hun blev revet ud af hans hånd og op i orkanen, hun blev dumpet ned igen 1200 meter derfra.
Nico græd højlydt nu og det fik naboerne til at tage sig af den lille dreng, der nu med størst sandsynlighed ville være alene i verden.
Adela blev fundet nogle timer senere og bragt til byens sygehus der fik hende på benene igen efter en uge. Hun tog direkte afsted mod Halvblodslejren med Nico og fik ham anbragt der, han blev der i 10 år.
Adela tog tilbage til hendes og hans hus, fik det bygget op og fik hendes mand og datter til Amerika.

10 år senere blev den nu 14-årige dreng bekendt med sine kræfters fulde styrke, han havde nu boet i Poseidon hytten i 6 år og 4 år i Hermes hytten.
Han blev en dag kaldt ned til søen, hvor han gik end i den og begyndte at gå og gå. Han gik i 2 dage og 2 nætter, indtil han kom til en gravplads. Gravpladsen for havfruer, her kunne han se røg... under vandet? WTF?
Da han kom derhen kunne han se paladset, dets storhed overvældede ham og han måtte synke flere gange inden han tog mod til sig og gik ind i forhallen. Rundt om ham var der nereider og havnymfer der bragte ting og sager, som mad og vin rundt i paladset.
De grinede og en af dem kom hen til ham og sagde:”Eders fader venter Dem i tronsalen.”
Han blev helt rød i hovedet og så ængsteligt på de store døre af guld og sølv, han skulle til at banke på da dørene åbnede sig og han trådte ind i en kæmpe hal.
Gulvet var af diamant og væggene af opal, på en perlemorstrone sad hans far og smilte. Ved hans side var der en mindre trone også af perlemor, hvor en smuk kvinde sad og så ned på ham med blide øjne.
Kvinden og hans far var 3 meter høje og fiskemanden der også sad på en trone, mindre end de andre to, var nok 2 meter høj.
Nico blev i Poseidons palads i 5 år mere og tog så tilbage til lejren som lærer.

More will come soon ^^