Hvor er det så lige at jeg skal bo? - André

af Gæst 27/3/2012, 20:32

Sted:: Ved hytterne
Tid:: Midt på dagen
Omgivelser:: En masse Halvguder
Vejr:: Ret godt
Påklædning:: En sommerkjole med blomster.

Angela kom gående hen imod hytterne. Hun vidste endnu ikke rigtig hvor hun skulle bo, for så vidt hun kunne se var der vist ikke rigtig nogen hytte til at rumme Hades børn. Så hun stod lidt fortabt og ventede lidt på at nogen skulle komme og hjælpe hende. Imens hun ventede stod hun helt alene. Og det var aldrig godt. Lige efter at hun havde tænkt tanken, kom der en lille pige gående hen til hende. Hun havde et glødende, hvidt skær hvilket gjorde at Angela vidste at det var et spøgelse/en ånd. Hun smilte til hende. "Hey Grace. Hvad er der denne gang?" Hun så spørgende på hende. Grace sprang op til hende og gav hende et kram. "Du må komme med tilbage Angie! Din far er ikke særlig glad for at du bare gik uden at sige farvel. Og det går ud over os!" Hun hulkede en smule. Så nikkede Angela med et suk. "Jeg skal nok tale med ham Grace. Det er ikke fair over for jer." Hun smilte halvhjertet til Grace. Grace smilte lettet og satte i løb ind mod skoven. Da hun var ved at være derhenne med hun suget ned i jorden. Men det overraskede nu ikke Angela. Hun var så vant til det nu at det ikke gjorde hende spor. Hun kiggede lidt rundt på de andre hytter. Hun håbede lidt at hun på en eller anden magisk måde kunne få øje på en hytte for Hades børn..

af **André** 4/4/2012, 12:14

Påklædning: rød t-shirt og blå jeans, sorte sko (som på billedet)
Hvor er det så lige at jeg skal bo? - André Images?q=tbn:ANd9GcS9E0acmMcQpP82QdUjjmDEE9520lvceeEOJSJ21dnF8egDahFM

Hvor er det så lige at jeg skal bo? - André Images?q=tbn:ANd9GcS9E0acmMcQpP82QdUjjmDEE9520lvceeEOJSJ21dnF8egDahFM

Solen skinnede, himlen var skyfri og luften var mild. Perfekt forårsvejr til at gå en romantisk tur i, med sin kæreste eller ligende. Men nu lå landet sådan, at André hellere ville sidde inde i sin hytte og surmule og have ondt af sig selv.
Han sad alene i hytten, de fleste andre var ude og nyde vejret eller ligende, han sad på sin seng, henne ved vinduet, og kiggede ned på den røde rose med det sorte bånd om, som han havde i sine hænder. Et suk flød over hans læber og han kærtegnede rosens blade. Han kunne ikke lade være med at tænke på det der var sket få dage forinden. Billeder fra mørket og hans øjne. De smukke øjne han havde siddet og kigget ind i, set ind i hans sjæl, få sekunder inden han havde mærket hans...
André stoppede sin tankegang og førte sin ene hånd op til hans læber og rørte dem forsigtigt. Han tog hurtigt sin hånd ned igen og rystede på hovedet. Han skulle ikke tænke på ham lige nu...

André kunne høre nogen snakke udenfor. To stemmer, han mindes at have hørt før, men ikke her imens han havde været i lejeren. Han drejede nysgerrigt hovedet og så ud af vinduet. Han fik øje på en pige, der stod og snakkede med.
André stivnede da han så den lille pige. Hun var selvlysende, hun var død. og hvis hende pigen snakkede med hende..
André kom hurtigt på benene og gik hen til døren. Han åbnede den, idét pigen forsvandt ned i jorden. Han kiggede hen på den lyshårede pige og smilte skævt. Han havde glemt alt om aften med ham, da han havde fundet ud af hvem pigen var.
"Træd nærmere, søster" sagde han og trådte til side, hans smil var skævt ìg drillede, da han holdte døren åben for hende. Lidt høflig skulle man vel være overfor sin lille søster... Ikke?

af Gæst 4/4/2012, 13:01

Angela kunne nærmest fornemme en velkendt følelse endnu før hun fik øje på fyren. Hun så hen på det sted hvor Grace lige var forsvundet ned i Underverdenen igen fra og kiggede så op. Hun så en fyr komme ud af en af hytterne og smile til hende. Han mindede hende svagt om sig selv, men mere om hendes far. Hades. Dumme, forbandede Hades. Hun kunne virkelig ikke klare ham mere snart! Kunne han ikke lade være med hele tiden at sende døde mennesker efter hende!? Hun fik sgu da snart paranoia! Hun så hen på fyren og tog lidt mål af ham. Han lignede både hende selv og Hades. Men grunden til at han lignede hende var nu mest fordi han også så godt ud og så virkede som sådan en der kun kørte efter hans egne regler. Ligesom Angela selv. Og måske var han også ligeså flabet..? Hun smilte skævt til ham. En smule selvglad og flabet. Hun havde det fra sin far, Hades. Og hun kunne ikke rigtig gøre noget ved det.. Hun gik hen til ham med meget selvsikre skridt. Så nikkede hun i en venlig gestus og gik ind af døren. Hun kiggede lidt rundt og vendte sig så om mod ham. "Goddag brormand. Har jeg egentlig ikke set dig før?" Hun så spørgende på ham. Det var hun altså sikker på at hun havde. Hun vidste bare ikke hvorhenne. Hun var jo helt ny her i lejren..

af Sponsoreret inhold

Hvor er det så lige at jeg skal bo? - André

Hvor er det så lige at jeg skal bo? - André

Sv: Hvor er det så lige at jeg skal bo? - André

Sv: Hvor er det så lige at jeg skal bo? - André

Sv: Hvor er det så lige at jeg skal bo? - André