Well hello there. Wanna play? - Matthew xD

Matthew var allerede inde i Arenaen og var igang med at kæmpe med en af hans brødre. Han så meget aggressiv og alvorlig ud. Han havde intet skjold men kun et sværd. Han synes nu at han klarede det meget fint. Da hans bror lavede et dumt træk så Matthew en god mulighed til at slå igen og han væltede sin bror på gulvet og pegede sit sværd mod hans hals. Han trak vejret meget tungt og det kunne man se på hans brystkasse. Han fik et skævt smil på læberne og fjernede så sit sværd fra sin brors hals og rak ham sin hånd. Hans bror smilede skævt tilbage og tog imod hånden. "Godt kæmpet Will." sagde Matthew med en form for stolthed i stemmen. Will var ny i lejren og Matthew havde lovet at træne ham op. Han klarede sig nu meget fint efter Matthews mening. "Mange tak Matt." svarede Will ham glad. Will smuttede ned til et bord og lagde sit sværd fra sig inden han tog sin rustning af og smuttede ud af Arenaen. Matthew fulgte ham med blikket og smilede ellers bare skævt. Han gik ned til det bord som Will havde lagt sit sværd på. Han tog selv sin rustning på og åbnede sin skjorte og tog den af. Kampen havde varet længe og Will var blevet trænet godt så varmen fik man da. Han betragtede sit sværd og satte sig så ned på gulvet og drak noget af den vandflaske han havde medbragt.

Matthew betragtede blot den kønne pige der kom hen og satte sig tæt ved ham. Han smilte skævt til hende og fik så knappet skjorten op hvorefter han tog den af. Køn. Det måtte han da indrømme at hun var. Ikke bare køn faktisk. Denne pige var smuk. "Nej da. Og tak. Men jeg kan præstere bedre. Will er bare ny og jeg er igang med at træne ham. Jeg må da sige at han er blevet meget god på blot tre dage. Men det siger vidst lidt om mig selv. Jeg er Matthew Night. Og du?" sagde han og betragtede hende med et skævt smil. Han flirtede dog ikke med hende men han var van til at smile skævt. En charmetrold var et perfekt ord man ville bruge til at beskrive ham. Han skulle altid gøre indtryk på damerne på den ene eller den anden måde. Pigerne kunne tit falde for den beskyttende side af ham. Han burde nok takke sin lillesøster for det. Havde det ikke været for hende havde han sikkert ikke været sådan et beskyttende væsen. Han skulle jo passe på hende lige siden hun var tre år gammel og deres mor afleverede hende til ham ved porten. Han bar hende hen til Ares hytten som var hun lavet af porcelæn. Han var så forsigtig. Det var minder han aldrig ville kunne glemme. At se hans lillesøster vokse op var noget helt specielt. Især fordi han på en sær måde var hendes far. Hendes biologiske far havde jo ikke været der for hende hvilket kun gav ham endnu en grund til at hade ham. Han havde hverken været der for Matthew og Summers mor da han blev født eller da hun blev født. En virkelig god far. Yup. Matthew kunne godt se det. Der var slet ikke nogen grund til at hade ham.