Return the Favor ~ Anna xD

Tid: Midt på eftermiddagen
Sted: Søen
Omgivelser: Få fra lejren - ellers bare træer og mos
Vejr: Solen skinner, men det er køligt
Dag: Lørdag
Udseende: Håret er som på ava'et uden fjeren, stramme cowboy jeans, hvid/blå uld sweater og mørkebrune cowboy støvler

Nede ved søen åndede alt fred og ro. Ikke en vind rørte sig, og der var ikke en eneste sjæl. Eller var der? På badebroen, nede for enden, sad en pige. Benene dinglede ud over kanten. Der havde hun siddet et godt stykke tid, i kulden. Dog generede den hende ikke synderligt.
Svagt sukkede hun. Der havde ikke været megen aktivitet i lejren. Hvilket generede Shadow lidt.
Hun lænte sig lidt ilbage og kiggede op på himlen, solen skinnede, men hun var lidt ligeglad. Alt var ligegyldigt...

//Undskyld længden - skal i seng//

Shadow vendte sig om da en stemme brød den ulidelige stilhed.
Hun vendte sig halvt og fik øje på en pige med flot, langt, brunt hår. Meget flottere end hendes eget.
"Ja, selvfølgelig." Hun smilte svagt til pigen og rykkede lidt til siden, så pigen følte sig lidt mere velkommen, hun vidste selv alt for godt hvordan det at blive holdt udenfor føltes. Alt for godt. Faktisk, var det det eneste hun havde tilbage i minderne før lejren. Dét og så hendes familie. Hendes søde far... der befandt sig i Frankrig, som hun næsten aldrig så. Hun havde også vokset op i Frankrig, og. havde sradig tyk fransk accent. Virkelig nedern nogen gange, det skilte hende alt for meget ud. Mere ud end andre i lejren. Men på den anden side, det gjorde hun altid.
Hun sukkede og viftede lidt frem og tilbage med benene, hvis spidser lige rørte overfladen. Vandet blev lidt pisket op og små vanddråber sprøjtede op på hendes knæer. Hun vendte hovedet mod pigen igen.

Hvorfor var hun så venlig? Hun der plejede at fryse alle ude, være alene... Hun smilte nu med det samme til en pige hun vist aldrig havde set før. Det plejede hun ikke...
Hun sukkede og lænte sig op af en af badebroens stolper og så igen ned i vandet, det var smukt, det vand.
Pigen sagde noget, præsenterede sig. Annabeth hed hun... smukt navn, der passede perfekt til hende.
"Hej Annabeth." Hun smilte svagt og tog Annabeth's fremstrakte hånd."Jeg er Shadow. Shadow Ćelia Adoncia. Datter af Hera."
Hun håbede ikke at Athenes børn ikke kunne lide hendes mors børn, altså Shadow selv og hendes halvsøster Mikayla, for Annabeth var indtil nu den eneste hun havde accepteret som en potentiel ven. Ret dårligt klaret kun at have accepteret én person på 4 år.

Hun så ned i vandet, det klare, lette og for det meste kolde vand. Nogle gange, før Halvblodslejren, havde det været så fristende at hoppe i og bare blive der nede, aldrig komme op. Andre gange... Var det bare så beroligende at se på. Bølgerne der kom igen og igen, høre havets brusen, se igennem det klare vand, stå i vandkanten og mærke det våde vand mellem tæerne. Det var underligt som vandet svingede i hvad det betød for hende, nogle gange kunne det bruges som det der skulle tage livet fra hende, andre gange kunne det bruges som et middel til at få hende på nye og beroligede tanker.
Hun vendte sig om mod Annabeth, hun i tankerne nu ville kalde Anna, det var meget nemmere og hurtigere at sige.
Hun smilte til Anna, der ikke så ud til at blive påvirket af hendes gudeforælder. Så kunne hun nu sættes på listen over personer hun godt kunne lide, virkelig godt. Og den liste bestod af... nu to personer, Anna og hendes far.
Hvor længe havde hun efterhånden været i lejren? Hun blev Anna svar skyldig eftersom hun spurgte om det, men hun kunne ikke huske hvor lang tid. Hele den tid hun havde været i lejren, var som en drøm. En usandsynlig drøm, hvor hun ikke blev mobbet. Og drømmen havde vel varet i hvad? Fire år?
Var der virkelig gået fire år? Så lang tid? Det var helt utroligt.
Hun kiggede på Anna og sagde så:"Jeg tror det er fire år, selvom jeg ikke er helt sikker." Hun smilte undskyldende.

Hun kiggede på Annabeth og smilte, så var hun heldigvis ikke den eneste der havde det på den måde. At denne lejr var en drøm, en drøm... og drømme har det med at slutte en dag.
"Jeg ved ikke... Mit liv var ikke det bedste før lejren, så alt dette." Hun kiggede lidt ned i vandet og foldede sine hænder."Lejren forekommer mig mere som en drøm, en god drøm, end virkelighed. Men... drømme har det med en dag at slutte."
Hvorfor havde hun sagt det? Anna havde sikkert haft et fantastisk liv, påtrods af uhyrerene, ihvertfald i forhold til Shadow.
Hun sukkede og sparkede til noget vand med det ene ben, vanddråberne sprøjtede oprørsk op på hendes ben, men hun far egentlig ret ligeglad. Vandets kølende fugtighed havde bare en beroligende effekt på hende, så egentlig ville hun hellere bare lægge sig ned på bunden og blive endnu mere omgivet af det kølige element.
Hun så hen på Annabeth igen og lagde hovedet på skrå.
Hvordan mon hendes liv havde været? Bedre end Shadows? ligeså elendigt? Eller endda værre? Hun bed sig lidt i underlæben og tænkte på mulige spørgsmål til at føre samtalen videre, men hun var fuldstændig blank.