A Favor to Ask ~ Maia

Amfiteatret var ikke blevet brugt hele dagen, og det virkede vidst heller ikke til at det ville blive brugt resten af dagen. Halfdan sad nogle gange her og spiste lidt mad eller funderede over nogle få ting. Hvis selvskabet af hans søskende eller den daglige træning var blevet en smule for meget, vel og mærket. Denne middag var han netop blevet færdig med at hjælpe en af sine søskende med noget i smedjen, og sad nu blot og tyggede lidt på et æble for sig selv. Amfiteatret var nu et ganske hyggeligt sted, i hans sind. Og det var meget tilfredsstillende at sidde helt øverst for sig selv. Man kunne nemt høre hvis nogen skulle komme ind på teatret, eller hvis nogen snakkede længere nede. Lyd vandrede nemt op ad trinnene, men ikke så nemt ned igen. Og han kunne nu også godt lide anordningerne af de store sten. Men Halfdan sad der nu ikke kun for at få fred og ro, eller fordi han godt kunne lide stedet. Han havde aftalt at mødes med Maia, da han ville bede hende om en lille tjeneste. Mere havde han ikke fortalt hende, og han regnede nu også med at hendes nysgerrighed ville få det bedste af hende, og få hende til at møde ham. De to havde tidligere lavet en del 'ballade' sammen. Og han var tidligere kommet til hende, hvis han havde brug for lidt af hvert. Hvis f.eks. han havde brug for lidt hjælp, eller hvis de to bare havde haft lyst til at lave lidt ballade. Såsom at stjæle og gemme volleyball-nettet, eller pisse børnene af Poseidon af, ved at smide farve i deres springvand, eller noget så simpelt som at slippe hestene og Pegasierne løs. De to skulle nok finde ud af at have det sjovt. Men Halfdan havde andre planer denne gang, lidt anderledes planer.

Halfdan kunne nu godt lide at være blot en smule hemmelighedsfuld, både for sjov skyld, og så sandelig også som følge af den delikate natur, visse hemmeligheder havde. Han rendte jo ikke ligefrem rundt med at flag, eller var typen der ærligt erklærede sine intentioner og handlinger til alle og enhver. Men Maia kunne han nu godt lide, bare så længe hun holdte fingrene fra hans ting og sager, og ikke udførte pranks på ham. Men det lykkedes nu også at undgå, da han bare skulle foreslå hende at gøre noget andet, som regel. Og et lille hemmelighedsfuldt hint som dette møde, kunne da måske vække hendes interesse. Så han sad blot afslappet og tålmodigt og ventede på Maia. Han skulle heldigvis ikke vente for længe, da han hurtigt både kunne se og høre hende komme ind på Amfiteatret og op ad de mange trin. Han smilte en smule ved hendes hilsen, og sendte hende et hurtigt vink, eftersom han stadig var i gang med at gnaske færdig på æblet. Hun var en af de halvguder hvor ADHD'en var tydelig, syntes han i hvert fald selv. Hun var altid frisk. Nogle gange var det endda lidt irriterende, men denne dag, var det nu meget fint.
Halfdan tyggede af munden og lod resten af æblet hoppe lidt imellem hans hænder som hun nærmede sig. Med den ene hånd klappede han lidt på pladsen ved siden af ham og blinkede lidt drilsk til hende.