All hapiness depends on a leisurely breakfast ~ Charlie

af **Summer** 6/6/2012, 18:31

Tid: 8.45
Sted: Spisepavillionen
Omgivelser: Lejrdeltagere der spiser morgenmad
Vejr: Solen skinner, himlen er blå og det er lidt køligt
Påklædning: Langærmet, hvid bluse og blå jeans og sorte sandaler. Håret sidder i en hestehale.

Summer, en lille glad pige med langt brunlyst hår, sad ved Ares-bordet. Omgivet af lutter teenagere og deres skænderier. Først var det Tamaris der var den bedste sværdkæmper, så var det Matt, så Chaz, så Eddie, så brød Scarlet ind med sit besyv om at hun selv var den bedste.
Hvis hendes bror også havde været der, havde han sikkert påstået at han var den bedste. Og hun ville selvfølgelig holde med ham, altid ham. Matthew, hendes storebror, hendes helt, hendes makker, hendes.. et og alt. Han var den der passede på hende, beskyttede hende, altid var der for hende og derfor ville hun gøre det samme.
Selvom hans problemer ikke var ligesom hendes, det var noget med piger og at de enten ikke var gode nok eller også var de bare kunstige. Kunstige..? Var der dukker i lejren? Og ingen havde sagt noget til hende? Hun måtte da have fat i en af dem.
Og så sagde han at de var billige... Billige? Holdte man ligefrem loppemarked med dukkerne? Hvorfor havde hun aldrig set det?
Hendes tanker blev afbrudt af at alle hendes halvsøskende rejste sig og gik deres vej, uden at værdige hende et blik.
Hun smilte forsigtigt til Scarlet, der vinkede til hende. Af alle hendes halvsøskende kunne hun bedst lide Scarlet, hun behandlede aldrig Summer som en ligegyldig ting der bare stod i vejen. Det gjorde Matthew selvfølgelig heller ikke, men han var jo også hendes bror.
Hun så ned på sin tallerken, de to sammenrullede pandekager, baconnen og den halve bolle så lige pludselig ikke så gode ud. Selvom hun var sulten, kunne hun ikke få en bid ned. Hvad var den følelse? Savn? Men hvis hun følte savn, hvem savnede hun så? Hun savnede Matthew, hvor var han?
Hun havde ingen lyst til at spise, men hendes mor sagde altid:'Alle glæder kommer efter en fyldig morgenmad', så Summer følte at hun var nødt til at spise, hun ville nemlig gerne være glad.Hun tog en lille bid af den ene pandekage, så en til og snart var den væk. Så kom turen til den anden pandekage...
Hun så rundt, alle de andre sad og snakkede, smilte og hyggede sig. Og så var der Summer, ved hendes bord var der kun hende. Ingen andre.