Uh, is that the hot son of Ares? ~Mattie

Tid: Sen aften
Sted: Lejrbålet
Omgivelser: De høje knitrende flammer fra ilden, men ikke rigtig nogen halvguder
Vejr: En masse skyer der dækker for månen og stjernerne, så det er kun bålet der lyser op i mørket

Ashley sad og stirrede ind i flammerne mens tankerne fløj rundt i hovedet på hende. Hun tænkte på Jason, Angus, sin moster, Melanie, de mærkelige varme udslag hun havde følt her på det sidste, mest når hun var vred eller ophidset på en anden måde, altså når hun følte stærke følelser. En blid vind legede med hendes brune krøller, og bålet spejlede sig i hendes store, blå øjne og det lignede blåt ild i hendes øjne. Den normale kulde der normalt lå omkring hende var næsten helt væk på grund af den varme som bålet udsendte, men hvis man rørte hende, ville man stadig kunne mærke hvor kold hun nu engang var, da hun var født med et langsomt bankende hjerte, som de fleste læger ville kalde et svagt hjerte, men det var det ikke, hendes hjerte og krop var bare skuet anderledes sammen, hvorfor anede hun intet om, men hun havde vænnet sig til det. "Hvad fanden skal jeg gøre?" mumlede hun for sig selv med sin spanske accent, og lukkede sine øjne imens hun bed tænderne let sammen. Hun overvejede om det hun var ved at få med Angus var rigtigt, om hun virkelig følte det, eller om hun kom til at føre sine følelser fra Jason overtil ham. Et kort varmeudslag slog ud fra hendes krop og fik hendes hjerte til at galopere i sit bryst. "La mierda estúpida!" mumlede hun kort på sit flydende spansk.

På: Kliksen <3 plus nogle sorte convers xD

Matthew sad inde i Ares hytten på den aften og spekulerede over alle de mærkværdige ting der var sket omkring ham. Han havde slået op med sin kæreste fordi han var i seng med en anden pige og han havde lige fundet ud af at en af hans bedste veninder var forelsket i ham og en anden god veninde stadig havde nogle få følelser tilbage for ham selvom hun allerede havde fundet en anden kæreste. Matthew ville bare gerne ønske at han kunne være sammen med dem alle på én gang men det var fuldkommen umuligt. Det var en plan der aldrig ville kunne komme noget godt ud af. Sådan noget pis.
Matthew rejste sig op fra sengen og tog sin store frakke på. det var en smule småkoldt udenfor og han ville bare gå en lille tur så han kunne få noget dejligt frisk luft. Måske endda komme på nogle andre tanker. Han trådte ud af hytten og valgte at gå hen mod lejrbålet da han tænkte at han nok kunne få en smule dejlig varme fra ilden. Han løftede det ene ben og tog det første skridt mod lejrbålet og løftede det andet ben for at tage endnu et skridt mod lejrbålet. Han løftede sine ben flere og flere gange for at tage nogle skridt hen mod lejrbålet indtil han endelig nåede frem. Han kunne se en skikkelse der allerede sad ved lejrbålet men han lod det ikke standse ham. Han tog de få skridt der var tilbage hen mod bålet og stoppede så op da han fandt ud af hvem det var der faktisk sad på den ene træstamme.

Ashley sad dybt i tanker at hun næsten ikke hørte skridtene der kom imod hende, ikke før de var lige ved hende. Hun vendte hovedet om og så op på Mattie og mærkede sit hjerte springe et par slag over. Uden at hun kunne gøre for det, lyste der et smil op på hendes læber. "Mattie!" udbrød hun og hun lynhurtigt og lydløst op at stå og overfaldte ham i et kram. Hun havde ikke set ham længe og hun havde savnet ham, meget. Et kort varmeudslag gik fra hende, men for en gangs skyld tog hun sig ikke af det. Hun gemte sit ansigt ind mod hans hals og skulder og lukkede sine øjne kort med et smil på læben inden hun trak sig væk og så smilende på ham. "Hey," sagde hun leende og holdte stadig om ham. Alle hendes før negative tanker var stort set forsvundet fra hendes hoved.

Ashley så bare chorkeret på ham imens vreden og følelsen af afslag begyndte at brænde i hende. Gnister sprang nærmest ud fra hende og hun stirrede på ham med tårer i øjnene. "Må jeg nu for Hades ikke være glad for at se min ven?!" snerrede hun let af ham, hendes blå øjne glødede nærmest som flammerne bag hende og små gnister lå spredt i hendes hår og løftede det let op. Hun vidste stadig intet om sin evne til at forvandle sig, så hun var stort set forsvarsløs hvis hendes vrede antændte evnen og hun mistede kontrollen. Hun ville sikkert ende med at skade Mattie og give ham ar for livet, psykisk som fysisk.

"Vi ved begge at du ikke mente alt det der som bare venner. Stop det nu Ashley. Jeg er vred okay? Du er skyld i at jeg var nød til at slå op med Anxiety. Så hvis du har lyst til bare at gøre én ting rigtig så lader du mig være." sagde Matthew og fik dårlig samvittighed lige efter at have udtalt de ord. Han fortrød det. Men han kunne ikke tage dem tilbage nu. Han lagde slet ikke mærke til det der skete med hende hår så hun spurgte ikke ind til det. Han gik lige forbi hende og satte sig på den træstamme der var blevet placeret lige overfor den anden som Ashley havde siddet på lige inden hun sprang op for at overfalde ham i et stort kram. Han kiggede ind i ildens flammer uden at se op på hende.

Ashley så bare på ham imens hun ikke helt kunne fatte de ord der kom over hans læber. "min skyld?" spurgte hun, åndeløs af vrede. Hun kunne ikke fatte ham lige nu, hvordan hun sådan en sød person snakke så svinsk? "Jeg har ikke været skyld i en skid! DU valgte at slå op med hende." Hendes brune krøller slog kort flammer uden at det skadede hende, men hun lagde ikke mærke til det, hun var alt for rasende. Hendes blik flammede op i en blå ild og gennemborede ham imens tårene begyndte at fylde dem. Men selv dette lagde hun ikke mærke til.

Matthew så stadig ikke op på hende. Han ville ikke. hans så bare tomt ind i de dansende flammer der snoede sig om hinanden som legesyge børn. "Lad os nu ikke glemme at du var den der havde sex med mig. Jeg var nød til at slå op med hende. Hvad skulle jeg da ellers gøre? Blive sammen med hende efter at havde været i seng med dig? Nej tak." Siger det irriteret og rykker mig ikke ud af flækken. Er virkelig ked af alt det jeg siger og forstår ikke rigtig hvorfor jeg siger noget af det. Det er som om en anden styrer mig.

Med nogle lange og lydløse skridt stod hun foran Mattie. Ashley faldt ned på knæ foran ham og lagde i det samme sine hænder mod hans skuldre og ruskede ham let. "Hvad er der galt med dig?!" spurgte hun og så på ham med et blik med blandede følelser. Vrede kunne ses, men desperation og bekymring det der fyldte mest.
Hun slap ham kort efter og så bare på ham. "Så du giver mig skylden for noget du var med til." Hendes stemme blev underlig neutral og hun så bare på ham.

Ashley kunne virkelig ikke forstå ham, han sad bare der, han sagde intet, det virkede som om alt liv havde forladt ham. Men hun havde ikke set det komme, det kys, hun anede ikke hvordan hun skulle reagere på det, så hun gjorde bare det første der faldt hende ind. Hun gengældte det. Hendes ene hånd fandt en plads i hans nakke imens den anden gled op i hans hår og holdte ham let fast. Hendes læber bevægede sig imod hans i et inderligt og lidenskabeligt kys og for et øjeblik glemte hun alt om Angus og Jason, og der var kun ham tilbage. Men det var kun et øjeblik. Få sekunder efter skubbede hun ham med en lille anstrengelse væk fra hende og stoppede kysset. "Hvorfor gjorde du det?" fik hun forpustet frem og stirrede forvirret på ham med bankende hjerte.

Matthew nød kysset meget. Han syntes at det var blevet så normalt at kysse sammen med Ashley. Men hvorfor vidstede han ikke. Men pludselig fik han er sær følelse. Det var forkert. Det hele var forkert. Det var helt forkert. Han skulle lige til selv at stoppe kysset inden hun selv stoppede det. Han så ned igen og ville meget gerne undgå hendes spørgsmål. Det gik op for ham efter et par minutter at han ikke kunne komme udenom hendes spørgsmål. Han var nød til at svare hende også selvom han for alt i verden ikke havde lyst. Også selvom han ikke selv vidste hvorfor. "Jeg ved det ikke. Jeg gjorde det bare." sagde han ligeud. Det var godt nok sandheden han fortalte hende men han kunne ikke vide om hun ville vælge at tro på den eller måske at stikke ham en lussing hvor derefter at gå sin vej.

Ashley så bare ham da han svarede, og gnisten i hendes blik svandt ind imens. Hun havde regnet med et helt andet svar. Noget mere med, at han elskede hende. Hun vendte blikket ned og væk fra ham og sukkede lidt. "Så du gjorde det bare?" spurgte hun stille og med en stemme der tydeligt sagde, at hun var såret over hans ord. Man gjorde ikke bare sådan i hendes verden, der måtte være en grund, der var altid en grund bag hvad man gjorde. Det var sådan hendes tankegang var. Hendes hjertes banken faldt langsomt til ro og hun trak vejret normalt alt imens hendes kinder fik sin normale gyldne farve igen, uden den mindste rødmen i sig.
Hun kom til at tænke på Angus og mærkede et stik i brystet, hun havde det kort som om hendes hjerte gik i to retninger og blev flået over. En del af den tilhørte Angus imens den anden tilhørte Mattie ...