It is a.. secret!

Tid: 20:35
Sted: Skoven, i nærheden af en lille sø.
Omgivelser: Træer, buske, græs og sø.
Vejr: En anelse køligt
Påklædning: Clikky

Vejret var en anelse køligt, og dog havde han ikke mere end en skjorte over sig, og nogle bukser. På fødderne bare han lædersko, fine, rene og nypussede. At se ham i sko var faktisk ikke noget der skete så tit, men alt i alt så den unge 21-årige lærer godt ud. Håret var strøget tilbage fra øjnene, men med den blide brise ville den ikke forblive der meget længere. Mørket var ved at falde på, og den svage rødme som solen efterlod sig i himlen var ved at forsvinde og efterlade stedet i mørket. De første ildfluer var ved at dukke op, og overtage området ved den lille sø som kun ganske få elever vidste fandtes her. De der gjorde, og havde kæreste eller elskerinde... slæbte hende med for at nyde det fantastiske syn og det romantiske udsigt og stemning. Jace.. ja han kom alene, nød stilheden og omgivelsernes skønhed. Han var jo en tyv, og at nyde smukke, skinnede og flotte ting var noget han var van til og elskede. Han stod lænede op ad et træ som gjorde ham næsten usynlig, hans lod hvilede på så, blikket rettet mod søens blanke overflade og med det velkendte smil spredt over hans smalle læber.

"Lidt sent at ligge her kære" lød hans bløde stemme ved siden af hende. Hvornår han havde bevægede sig, og hvor længe han havde stået der var ikke til at sige. Han stod omkring en halv meter fra hende, med hovedet på skrå og de gyldne øjne hvilende på hende. En let brise lejede med hans åbenstående skjorte og lettere lange hår, genert ham ikke synderligt hvor han end ikke gøs trods køligheden. Hun måtte da selv fryse mere når hun lå der? Jorden var jo ikke just varm. Hans hoved søgte på skrå, datter af Athena, det vidste han skam godt. Han havde styr på skolens elever, deres position, alder, forhold, og vigtigst af alt... deres ejendele. Han betragtede hende roligt, afventede blot et svar på sit meget vigtige spørgsmål, han var trods alt en lærer, og hun en elev der var langt fra lejeren.

Hendes ynglingslærer? Hvor rart at få oplyst trods tonen der sagde noget helt andet, nemlig at hun var ude på ballade. Det synes dog slet ikke at genere den unge lærer som så på hende med et muntert smil og et glimt i øjnene. Nej se, det kunne gå hen og blive meget interessant. "Bærer dig? Det vil jeg slet intet have imod" svarede han roligt som han satte sig på hug foran hende med et udfordrende glimt i øjnene "Hvordan foretrækker du så jeg gøre det? Slynger dig over den ene skulder eller bridestyle? Det er såmænd helt op til dig" at han sagde det sådan var slet ikke for sjov, han kunne finde på det og det burde hun vide. Jace var ingen almindelige lærer, han var anderledes, for ikke nok med at han var så ung, og dristige, så var hans humør og personlighed slet ikke en lærers. Man havde da også være skeptisk da man ansatte ham, men han havde fået jobbet i sidste ende, og han fortjente det skulle han selv sige det!

Han smilede skævt og dog tydeligvis muntert som hans blik afslørede hvor underholdt han var "Jeg ved skam du intet vejer, det er der ingen af pigerne i lejeren der gøre.. I holder jeg så tynde på grænsen til det usunde med jeres underlige madvaner" svarede han ærligt. De fleste unge kvinder i lejeren havde skam en flot figur, problemet var bare at de fleste var for slanke så knoglerne stod frem! Det fandt han ucharmerende på alle tænkelige måder. Som hun fortsatte voksede smilede sig blot større "Overhoved ikke my lady... jeg vil gøre det så behageligt som muligt" svarede han lettere drillende som hun kaldte ham herre. Ja right, pludselig var der for meget høflighed. Naturligvis vidste han hun drillede, og i modsætning til andre lærer havde han intet imod det. Som hun krøb nærmere så han blot roligt på hende, naturligvis var han bevidst om de tanker og blikke de unge damer i lejren sendte ham, og nok var mange af dem blot børn, men han fandt det nu morsomt. Straffe hende? Næppe! Om end han skam godt kunne finde på det, uden tvivl! han rakte hånden ud mod hende, strejfede drillende hendes kind mens han lod som han blot skubbede en hårlok bort fra hendes ansigt. "Nåh, skal vi se at komme af sted?" spurgte han og var ret sikker på at hun ikke bare ville følge med.

Teenager, det var typisk det samme med dem. De ønskede at vise magt, at sige autoriteterne imod og at understrege deres mening ved at være ulydige. Han var det underholdende, for han havde været og var endnu meget på samme måde. Han morede sig derfor blot over hendes opførsel, som hun rullede om på ryggen igen og så op imod himlen. At hun faktisk ville morer sig over at få ham smidt ud ville måske komme bag på ham, for det kunne let ske hvis man kunne bevise at han havde været med en elev. Men der gik allerede rygter om at han havde været med nogle piger, og lærerinder, intet var dog blevet bevist, derfor ville han næppe blive smidt ud over at bærer hende tilbage i lejeren. Et muntert udtryk var at sporer i hans blik, fint... så gjorde han det da bare. Uden et ord løftede han hende op og smed hende smidigt over den ene skulder som vejede hun intet. Det gjorde hun heller ikke efter hans mening og selvom stillingen næppe var behageligt så han slet ikke ud til at have i sinde at gøre noget ved det.

Hendes latter synes ingen effekt at have på ham, nok ville mange gyse ved lyden og få skræmmende tanker, men ikke ham, han var rolig og helt uanfægtet. Naturligvis ville han ikke give hende den tilfredshed at gyse selv hvis han fandt det ubehageligt. I stedet for lod han som ingenting og trak hende hen over den ene skulder. Hans blik gled rundt som de bevægede sig gennem skoven, fuldkommen roligt og lignede absolut ikke en der bar rundt på et menneske. Hvor meget hun nød at skræmme folk havde han skam opdaget, og havde han ikke vidst bedre havde han troede hende datter af Hades eller Ares. Hun forsøgte nok at spille rå, men der ville komme en tid hvor selv de bedste skulle krybe, datter af Athene eller ej. En selvfølge som hun ville finde ubehagelig og irriterende på utrolig mange punkter og måder. Han havde ikke i sinde at stoppe, hvorfor skulle han når han kendte ruten og vidste hvor de skulle hen. Derudover glædede han sig til at sætte hende af ved det fine lille hus og smutte som var der intet sket. Hvilket der jo heller ikke var.