Secret meeting - Julien

af **Bailey** 18/10/2013, 10:51

Tid: Eftermiddag, ca. 14.15
Sted: Søbreden
Vejr: Varmt og solrigt
Dag: Torsdag
Årstid: Sommer
Omgivelser: Søen, skoven lidt væk
Påklædning: Klik her

Bailey stod ved søens bred med krydsede arme og så sig om. Apollon-hytten havde fægtning om få minutter, og hun skulle mødes med én først - illegalt, naturligvis. Hun havde gjort det før, men hun var stadig nervøs for at blive opdaget. Hr. D så ikke med milde øjne på det, hun var i færd med, og hvis de blev opdaget, ville både hun og hendes ven blive forvandlet til marsvin.
*Hvor er du?* tænkte hun og lagde vægten på sit ene ben. *Vi har ikke uanede mængder af tid.*

//OOG: Ja beklager, men jeg stinker til at oprette :I//

af **Julien** 19/10/2013, 20:05

Julien gik roligt af sted imod søen med en taske over skulderen. Han nynnede lidt imens. Folk kiggede ikke på ham, fandt ingen interesse i ham, men det var ikke underligt. Det var som Julien ønskede, hans evne, eller en af dem. Det var utroligt nyttigt når man brugte så meget tid på at smugle ting frem og tilbage. Han burde skynde sig langt mere end han gjorde, men hvorfor? Bailey kunne jo godt klare at komme fem minutter senere til træning.
Han nærmede sig søbreden og kunne ane en stå der. Han trak tasken ordenligt op på sin skulder inden han gik hen til pigen. "Bailey?" Han satte tasken på jorden og smilede skævt til hende. "Som aftalt. Og betalingen?" Han lænede sig imod et træ. Han var ikke besat af penge, men en god handel var vigtig for ham. Desuden var det jo ikke uden risiko, det han lavede.

af **Bailey** 19/10/2013, 21:07

Så snart hun så Julien, kunne Bailey mærke, at hun slappede af. Hun var ikke helt klar over hvorfor, men der var et eller andet beroligende over hans udstråling. Hun slappede af i skuldrene og mestrede endda at smile. Dernæst satte hun kursen mod det træ, han stod lænet op ad. Hvordan kunne hav bare stå der og se afslappet ud, når han vidste, at Bailey havde travlt?
"Betalingen?" sagde hun og hævede det ene øjenbryn. "Sæt farten ned, tyveknægt. For det første: Du kommer sent. For det andet: Lad mig se, om du har overholdt din del af aftalen." Det lå ikke til hende at være mistænksom, men med årene havde hun lært, at Hermes' børn skulle have lidt kort snor. Hun stak hånden i lommen og følte efter, om hun nu havde husket at tage drakmer med. Det ville se pænt dumt ud at komme for sent fægtning, og så oven i købet ikke have fået det, der var grunden til det. Guderne være lovet, havde hun husket drakmer. Nu manglede der kun, at Julien også havde husket sin del af sagerne.

af **Julien** 21/10/2013, 12:47

Julien så på Bailey med et fornærmet udtryk. Nok stjal han i ny og næ, og var ikke helt god til at holde reglerne, men tyveknægt? Helt ærligt. "Hey lille ven, jeg er ikke en tyveknægt. Og jeg holder min del. Jeg har aldrig nogensinde snydt eller været uærlig i handel. Husk på du snakker med en søn af Hermes!" Han lagde armene over kors og skubbede bare tasken hen til hende så hun kunne se at han overholdte deres aftale. Han havde virkelig aldrig snydt, han holdt sig altid til hvad han var blevet enig med folk i. Selvfølgelig fik han tit lidt ekstra i forhold til hvad det var værd, men han skulle vel også have en fortjeneste for at risikerer ballade og straf for det han gjorde for de andre.
Hans trick med at spørge om pris ville klart ikke holde den her gang. Han tog initiativ. "15 drakmaer. Det er en fair pris, specielt for det jeg har vovet. Måske kom jeg for sent, men den her opgave var ikke så nem som jeg regnede med. Prisen er ikke særlig høj. Og jeg går ikke ud fra du har et bedre bud?" Han smilede skævt og gik lidt hen imod hende.

//den vil ikke lade mig putte farve på...

af **Bailey** 22/10/2013, 18:11

Bailey smilede skævt og gik hen for at samle tasken op.
"Det var for sjov." sagde hun beroligende og begyndte at tjekke tasken igennem. "Jeg kender dig. Jeg ved godt, at du er ærlig nok." Hendes smil blev bredere, da hun fandt varen i Juliens taske; en mobiltelefon. Den var ikke specielt smart eller noget, men hun ville sandt og sige hellere have den end en eller anden smartphone. Hvad i alverden skulle hun med sådan en?
Hvis det skulle være helt rigtigt var telefoner forbudt i lejren fordi de kunne tiltrække uhyrer, men hvis man henvendte sig til den rette fyr i Hermes-hytten, kunne man godt få adgang til en alligevel. Julien var den fyr, og Bailey havde henvendt sig til ham.
"15 drakmer, siger du?" sagde hun og fandt en lille læderpung frem. Egentlig havde hun regnet med, at det ville blive mere - en telefon kostede boksen i dødeliges penge - så hun havde sådan set penge nok. "Ikke tale om. Jeg insisterer på at give... 17 drakmer. Det er svært at skaffe en mobil ind, som du selv sagde." Hun så afventende på ham med pungen i den ene hånd og telefonen i den anden.

af **Julien** 27/10/2013, 12:12

Julien så lidt på hende inden han nikkede og lod hende kigge.
Han var ikke glad for det hvishan omdømme var i fare, han skulle gerne være en folk vidste man kunne stole på. Hvis folk ikke kunne det ville de ikke købe noget hos ham, og han ville miste kunder og jobs. For ikke at nævne pengene. Det var ikke den eneste grund til han gjorde det, han fandt det også sjovt og spændende. Det var hans måde ikke at dø af kedsomhed i lejren.
Han nikkede bare da hun spurgte til prisen igen. "Jeg er ikke typen der tager for meget for hvad jeg leverer.." Han vidste andre i lejren gjorde det samme som ham, men han vidste også at de normalt tog så meget som muligt for det. Det gjorde Julien ikke, han ville bare havde så det tjente sig selv ind og han stadig havde bare en smule til sig selv.
Han så lidt overvejende på pengene og tænkte over hendes tildbud. Det var svært at få den slags ind i lejren, men han havde jo sin evne. Han var nu ikke helt afvisende over for flere penge, men normalt tog han ikke imod ekstra. Det virkede så grådigt og amatør agtigt. Men han kendte Bailey, han vidste hun ikke tænkte sådan om ham.
Han nikkede lidt. "OKay, 17. Det er fint for mig, en god handel for begge." Han smilede skævt til hende. Nok var han en tyv, men han gik op i en god handel for begge.

af **Bailey** 21/12/2013, 09:45

Bailey smilede og holdt hånden med mønterne frem, da Julien accepterede hendes tilbud. Hun havde stadig omkring 15 drakmer tilbage, hvilket på sin vis var godt - hun hadede at være flad.
Hun så ned på mobilen i sin hånd og smilede. Selvom elektronik var farligt for halvguder, var hun alligevel glad for den. Det fik hende til at føle sig... Det rette ord var normal. Det var latterligt, men hun misundede almindelige, dødelige teenagere, der kunne bruge elektroniske dimser, gå rundt i New York og tage på sommerlejre uden hvert sekund at skulle bekymre sig om uhyrer.
Hun slog alle disse tanker hen og rettede blikket tilbage mod Julien.
"Lad os lave en aftale." sagde hun. "Næste gang aftaler vi prisen på forhånd, okay?"

af **Julien** 25/12/2013, 12:02

Julien tog imod og lagde pengene i lommen. Han trak tasken op på skulderen, der var flere vare i, men ikke til hende. Når han var ude af lejren kunne han lige så godt sørger for at have en masse med tilbage. Det var ikke særligt nemt at komme ud og ind uden at blive opdaget eller spurgt efter.
Julie lo lidt over hende og nikkede. "Det kan vi sagtens. Men nu plejer det jo at gå." Han trak på skuldrene. Han havde endnu ikke oplevet at folk ikke havde betalet, så han frygtede det ikke. Og hvis de endelig ville snyde ham, skulle han nok selv kunne sørger for at få dem til at hoste op.
"Jeg skal tilbage til hytterne. Vil du med? Eller vil du stå her resten af dagen?" Han skubbede drillende til hende inden han gjorde tegn til at ville gå tilbage til hytterne. Han ville gerne af med tasken, den var ikke helt let med de vare han havde med.

af **Bailey** 5/1/2014, 21:55

Bailey kastede et blik på sit ur og udstødte et lydløst suk. Klokken var 14.15 præcist, det tidspunkt fægtning startede på. Ikke engang hvis hun løb ville hun kunne nå hen til sin hytte, finde sin rustning og sit sværd og nå hen til arenaen før omkring tyve over, og på det tidspunkt ville hun ikke engang få tilladelse til at være med.
Hun lagde armene over kors og spidsede munden, mens hun kiggede dømmende på Julien, så godt hun kunne. Desværre havde hun aldrig været særlig god til at se sur ud, hvis hun ikke var det.
”Altså, meningen var, at jeg skulle til fægtning nu.” sagde hun, og kom til at smile. Hun kunne ikke helt lade være. ”Men nu, hvor jeg allerede er sent på det, kan jeg ved lige så godt.”
Hun fulgte efter ham ned mod hytterne, og efter en kort tavshedspause, så hun på ham.
”Kan jeg spørge dig om noget?” spurgte hun.

af **Julien** 21/4/2014, 13:58

Julien så på hende med et smil og trak tasken op på skulderen så den var placeret bedre. "Fægtning? Får du ikke ballade nu hvor du lusker rundt i skoven med mig i stedet?" Han skævede drillende til hende. Han fik sjældent selv ballade, mest fordi han faktisk passede sin træning, men også fordi folk kunne lide ham. De var gode til at dække over ham hvis der endelig var noget. Til tider var det en ret god fordel.
"Spørg løs min tøs. Hvad tynger dig?" Han gik rolig af sted, han skulle ikke nå noget. Desuden havde han jo godt selskab. Næste ligegyldigt hvem det var nød han at være sammen med folk. Julien var meget socialt anlagt, hvilket til tider kunne være en byrde. Men mest for andre. Han hyggede sig.

//Wow, sorry for lack af krea!

af **Bailey** 28/4/2014, 20:05

Bailey bed sig i læben og smilede af Juliens første bemærkning. Uanset om hun ville det eller ej, kunne den fyr altid få hende til at smile. Hun skulle nok komme til at betale for ikke at dukke op til fægtning senere, sikkert ved at skulle rydde hytten op eller muge ud i pegasusstalden, men det kunne hun bekymre sig om senere. Lige nu havde hun i den grad brug for en frieftermiddag.
Hendes smil forsvandt dog, da Julien viste interesse for hendes spørgsmål. Hun havde i lang tid gået og kæmpet med sine blandede følelser om at være halvgud, men hun havde ikke snakket med nogen om dem, fordi det virkede fjollet. Hendes liv ville lyde fantastisk i en udefraståendes ører: ingen skole, magiske evner, heltetræning og godt vejr hele året, selv i de kolde, klamme vintermåneder. Men for Bailey lød et dødeligt liv meget bedre end et liv med uhyrer og problemer. Hun havde brug for at tale med nogen om det, ellers eksploderede hun.
"Ønsker du nogensinde..." sagde hun så stille, at hun næsten ikke engang selv kunne høre det. Hun rømmede sig og hævede stemmen en smule: "Ville du nogensinde ønske, at du bare var en normal dødelig?"

//That's quite all right (://

af **Julien** 28/4/2014, 22:48

Julien går roligt af sted og ser interesseret på hende, han vil gerne vide hvad der plager hende. Hendes spørgsmål får ham til at overveje det hele lidt. "Ja. Nogen gange ville jeg ønske jeg ikke skulle træne, ikke var i livsfare uden for lejren, at jeg bare kunne bo med min mor." Han trække lidt på skuldrene mens de går videre.
"Men så ville jeg ikke have de venner jeg har. Eller de minder. For at være ærlig, så synes jeg det er det værd. Det kommer med tiden Bailey, tit virker det uoverskueligt, vi har alle det punkt hvor det hele bliver for meget og man ønsker de gamle på Olympen af Hades til. Hvad er det specielt der plager dig? Du ved du kan tale med mig om alt." Han smiler opmuntrende, han elsker at snakke med de andre her i lejren. Hvis han på nogen måden kan gøre det lidt lettere for Bailey at være her i lejren, vil han med glæde gøre det. De fleste tror han er en bølle, i virkeligheden er han et meget roligt og venligt menneske - eller halvgud - der bare vil hjælpe andre når han kan komme til det.

af **Bailey** 5/5/2014, 18:37

Bailey gengældte Juliens opmuntrende smil. Hun var taknemmelig for, at han også tænkte på det nogle gange. Hun havde føltsig underlig over at have det sådan i lang tid, fordi alle andre virkede begejstrede over at være halvguder og få chancen for at være helte, og så kom hun og ville være normal.
"Hvad der specielt plager mig?" spurgte hun. Det var ikke svært at komme frem til et svar, men det var en smule svært at formulere det. Hun gik yderligere et par skidt før hun svarede:
"Det er meningen, at piger på min alder skal bekymre sig om ting som køreprøvers, skole og drenge. Det er meningen, at de skal ønske sig mobiler og tøj i julegave. Det er ikke meningen, at de skal vågne hver morgen og frygte for monsterangreb og ønske sig våben og rustninger! Jeg..."
Hun bed sig selv i tungen og stoppede med at tale. Nogle gange kom hun til bare at starte en talestrøm og før hun vidste af det, havde hun afsløret alle detaljer om sig selv. Hun overvejede at stoppe, men det var Julien der var tale om. Hun stolede helt og holdent på ham.
"Jeg er så træt af at være bange." sagde hun og løb sine fingre gennem sit hår. "Jeg er så træt af altid at skulle bringe min bue med mig over alt og altid skulle se mig over skuldren." Hun kiggede på Julien med et blik, der var både bedende og tvivlende.
"Tror du virkelig, at det går over?" spurgte hun og kunne høre en svag desperat undertoner i sin stemme. Hun håbede ikke, at han opdagede det.

af Sponsoreret inhold

Secret meeting - Julien

Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien

Sv: Secret meeting - Julien