Prettybooy " Theron

Elliot havde været en tur hjemme hos sin moder. Han skulle hente en ting som var vigtigt for ham. Hans guitar. Han gik langt vejen, hen mod halvblodsbakken. Han havde kun været væk fra lejren i en dag. OG det var ikke noget han nyd, lejren var jo hans nye hjem. Det var dejligt at være der. Men han måtte have sit musikintrusment. Det var noget der betød noget særligt for ham. Han havde den over ryggen.
Drengen der gik var lang og tynd. Ca 181 høj, og kun 67 kg tung. Han havde en hue i lommen. Han havde taget en kinda a løderjakke på, og et meget lunt tørklæde på. Elliot, som var hans navn, havde ikke købt noget eller fået det. Men brugt sine evner. Overtales evner til det. Han fik en gammel klassekammaret til at købe den, samt tørklædet.
Han stoppede nogle 500-700 meter fra bakken. Han svang guitaren over, såden var på maven, roligt begyndte at han spille på den. Han spillede noget roligt pop-agtigt musik.

//Sorry, mangel på krea ;'/

//Det går//

Theron løb en smule hastigt hen mod halvblodsbakken. En eller anden pige havde fulgt efter ham, hun var en smule skræmmende, særligt fordi at pigen ikke var sådan normalt femten eller over, nej, pigen var ti eller noget! Men Therons lange ben og skridt fik hurtigt pigen på afveje. Theron pustede ud da han nåede lige op ved siden af bakken, lige der hvor det skilte mellem hvor dødelige og halvguder kunne gå. Han stod stadig på den dødelige side. Han ville lige have luften.
På ryggen havde han en lysebrun taske, bar en hvid tanktop og nogle mørkeblå bukser – meget afslappet. Han rettede sig op og rettede på tanktoppen som havde rygget siglidt over på midten af hans brystkasse. Han sukkede højt og tog sin taske frem, mens han satte sig ned på hug.
Han åbnede tasken, der var få våben, det var mest for hans egen nytte. Han var jo søn af Ares.
Theron lukkede hurtigt tasken og tog den på ryggen da han hørte noget guitar spil. Han kiggede over på en brunhåret dreng som stod med sin guitar. Theron sukkede lettet ud. Han mente han havde set drengen før.
”Hey,” sagde han kort og bestemt. Hvis drengen ikke var en han kendte, kunne han jo bare gå over på den anden side af halvblodsbakken. Det var ikke så svært.

Elliot havde hørt en komme løbende, han havde dog ikke kigget op, han gik roligt og stille hen mod proten til indgangen. Han havde ikke travlt. Han sukkede lettet ud, da han hørte personen holdt op med at løbe og lave noget andet. Han så sig til side, og så den mest fantastiske drenge han nogen sinden havde set! Han stod lidt og stirrede, han stoppede faktisk med at gå. Elliot var helt forblindet af den dreng, eller fyr. Da personen sagde hey, gik hans verdens næsten under! Hvad skulle han sige?! "H...H....Harj.." fremstammede han og spillede endnu meget lidt på sin guitar.
Han tog blikket væk fra fyren, og ned på sin guitar for at spille noget mere på den. Han begyndte roligt at gå igen. Men han havde godt set fyren før, bare ikke så tæt på, og havde godt hørt hans navn, Theron. Det var da helt i gennem dejligt! Men dog gik Elliot endnu meget stille og sank en klump, i hob om at Theron ikke havde set det. Det ville jo være lidt for gaay, men dog var Elliot jo lidt mere en gay end hetro, selvom han godt kunne sige til en pige hun var smuk, det skete dog ikke altid.

//prøver virkelig!

Theron kiggede lidt overrasket over at drengen stammede sådan, det var jo bare en hilsen? Havde Theron dårlige ånde, altså virkelig så dårlige at de kunne nå helt hen til drengen? Det var måske lidt en tøset tanke, men Theron førte hånden op foran munden og åndede ud på den og sniffede diskret til sin ånde. Nej, den sådan set neutral. Han rynkede lidt på panden. ”Hvor skal du hen, vi kunne måske følges?” sagde han med et lille smil, egenligt ville han gerne tilbage til halvblodslejren, men drengen var lidt mere spændende en som så. Drengen så jo ret godt ud på den afstand. Theron vidste dog ikke hvad han hed, måske var han ny? Han ville helst ikke spørge om han var ny, da Theron stadig ikke var helt sikker på om han var en halvgud, som Theron selv. Han smilede lidt kækt. Ingen piger i nærheden, han kunne frit lade sine lyster løbe, også mere fordi at han blev distraheret af piger, derfor deltog Theron ikke så ofte til fester. Der var alt for mange piger, som var alt for let påklædt og alt for let at komme i bukserne. Nej, Theron var i hvert fald ikke jomfru. Måske hørte det lidt sammen med den der romerske krigsgud, Spartacus, som blev beriget med piger fordi han var så stærk? Theron var jo adeles stærk, mest fordi han var søn af Ares og derfor nærmest var en mester i et våben fra fødsel. Han kløede sig lidt i nakken.

Elliot var bange for at se på ham. Han var helt klart faldet pladask for ham. Elliot var så tøset, når han så en lækker dreng, kunne han vifte med hænderne foran ansigtet for at sikre sig han ikke rødmed! Men han prøvede at holde sig fra det, og spillede kun på guitaren. Han tvang sig dog selv til at se på fyren, da han snakkede til ham, "Halvblodslejren, og ehm -" han så lidt ned i jorden og forsatte "-Det kan vi godt.." sagde han og bed sig selv i læben. Det var så flovt. Han kunne mærke varmen i kinderne.
Han pustede lettet ud, for at få varmen ud. Det var så forfærdeligt at mærke. Han tænkte både på Lissette og nu også Theron. Han stoppede op, og så hen mod Theron. "Du er Theron, søn af Ares, ikke rigtigt?" spurgte han så og kørte plektoren roligt frem og tilbage og flyttede skiftevis på lille-ringe-lange-ringe-fingeren, for at skabe den sødeste klang af musik han lige kunne finde.

http://-.-''

Theron så på ham, han så meget sky ud. Han bukkede lidt ned i knæene for at se nærmere på drengen. ”E-” han blev kort afbrudt af at drengen sagde hvor han skulle hen. Hvordan kunne drengen selv vide at han var halvgud? Eller var Theron bare så kendt?
”Lyder godt!” sagde han og smilede lidt. Drengen så ud til at koncentrer sig, og være lidt pinlig berørt. ”E-er der noget galt med vi går sammen derhen?” spurgt han lidt undrende. Han virkede nervøs. Måske var der nogle efter ham..? Nej så ville han ikke være så rolig, så ville han bare være gået ind på den anden side. Drengen fik en rødlig nuance over kinderne. Okay, drengen var altså pinlig berørt, eller så var han ved at græde. Da drengen stoppede op så han undrende på ham. Hvor vidste han Therons navn fra? Han nikkede dog forsigtig, ”Det rigtig,” sagde han forsigtigt og kiggede lidt søgende efter drengen. Drengen spilede en lidt sød klang på guitaren.
Drengen havde brune klare øjne. Hvad for en slags ondskab gemte sig bag dem? Alle havde et eller andet der var ondt, men hvad mon det var ved denne dreng? ”Jeg ved desværre ikke noget om dig,” sagde han og kløede sig lidt forlegent i nakken. Det var som når han var til familiefester hvor de ældre altid sagde hej og derefter hans navn, og Theron stod altid bare som et gigantisk spørgsmålstegn og sagde 'hej'.

//Take it easy, boy~

Elliot så skiftevist på Theron og på jorden. Hans hjernen begyndte at arbejde meget. Det var helt forfærdeligt. Det klart at drengen ikke stod så meget af det der lige forgik mellem dem, knap nok ham selv gjorde det! Han så med sine brune øjne på ham. ”Virk’lig?” sagde han hurtigt og kort og så væk igen. Det var ikke nemt at se på ham uden at blive en smule tændt!
”Ne… Nej.. Det er bare det… Du er Theron og er så…” sagde han og så virkelig dybt ned i jorden og sagde utroligt lavt, næsten som en hvisken ”lækker..”, hvis han kunne høre det, var han utrolig. Elliot prøvede at gemme sin rødmen med sit storetørklæde, som var virkelig puffet og stort, men det gik ikke så godt uden at bruge hænderne. Han sank endnu en klump. Det var ikke lige til. Men han stoppede kort med at spille på guitaren da han valgte at tage en sort hue over ørerne, hans øre blev dækket og håret kunne stadig ses. Hvis man var VIRKELIG skab, kunne man se en straf af kvindeligheden over ham.
Elliot så på ham, da han sagde han ikke rigtig vidste hvem han var, han stoppede helt med at spille og svang guitaren over skulderen, så den hang over ryggen på ham. ”Elliot, søn af Hermes” han lagde begge hænder i lommerne på jakken, og så hen Theron. Hans øjne flakkede omkring, af nervøsitet, han tur ikke se længe ad gangen på ham, uden at blive tændt, men han begyndte at trippe lidt med fødderne, hans ADHD var lidt ude af kontrol lige nu, den ville var ikke være stille i hans fødder, med mindre han virkelig brugte kræfterne til noget andet, som fjende hans opmærksomhed fra fødderne og resten af kroppen. Men det ville nok ikke ske lige p.t. eller var det bare ham der tænkte det var umuligt. Theron var den dreng de fleste pige ville have.
Men dog havde Elliot set hans blink før, han var bare usikker på om ham skulle sige noget angående det? Men det gjorde han så, ”noget galt?” spurgte han så og gik nogle meget få skidt ad gangen.

Theron smilede lidt og nikkede. Drengen var på en måde virkelig glad, men det føltes lidt som om han holdt glæden inde. ”Ja, klart!” sagde Theron med en lettere glad stemme, selvfølgelig kunne de da følges, Theron så nemlig intet problem med det.
Theron kiggede lidt undrende på drengen, ventede på at han sagde Theron var. Lækker, ordet kom pladask i hovedet på Theron. En mild rødmen spredte sig nervøst over hans næse og kinder. ”Em~,” Han var næsten mundlam. Hvad skulle han sige? Det eneste Theron kunne være sikker på var at drengen i hvert fald også var til drenge, om pigerne også var noget for drengen, var jo et stort spøgrsmål. Theron førte forsigtigt hånden op til sin nakke og kradsede sig nervøst. ”Eh... Det var lidt.. uventet,” sagde han med en stemme der tøvede lidt. Han fjernede sin hånd fra nakken. Den dreng, havde han overvåget Theron? Drengen vidste jo hvad han hed, og hvem hans gudeforældre var. Theron var lidt overrasket. Hvad viste drengen ellers? At han brugte størrelse 45½ i sko? Theron vidste ikke om han skulle være ærlig og gengælde det, eller bare takke ham. Det han fik ud af munden var noget der var noget af en blanding. ”Tak,”-”O-og i lige måde,” sagde han og rømmede sig lidt, for at få styr på sin stemme, som før var blevet lidt for fin i det, og lidt for lav.
Da drengen svang sin guitar over sin skulder og præsenterede sig, prøve Theron at beherske sig til at give et afslappet smil. Søn af Hermes, guden for tyveri? ”De-” Theron stoppede sig selv kort, skulle man sige 'dejligt at møde dig' eller 'hyggeligt at møde dig'? Begge ting kunne godt fører lidt i den retning folk måske ikke ville være mest begejstret over. ”Dejligt at møde dig” sagde han og smilede. Han kunne da være ligeglad med hvad han sagde! Han sagde hvad han sagde.
Theron kunne godt se at Elliot var begyndt at trippe lidt og skulle til at tage blidt fat i hans arm og begynde at gå, men Elliot stilte ham endnu et spørgsmål. Nu havde Elliot godt nok fået svar på at han var søn af Hermes, og derved var der jo ikke som sådan noget spørgsmål, eller noget galt. ”Njæh.. Jeg spekulerede bare over om du er anderledes, end du er lige nu?” sagde han og smilede lidt. Alle kunne have en facade. Drengen kunne jo godt sidde med en eller anden ide om at stjæle hist og her, men drengen kunne også bare være en helt normal dreng, eller en dreng som havde en skrækkelig baggrund. Det var jo ikke til at vide.

Hans stemme gik lige ind i Elliot, han så hurtigt på ham og stod kort med åben mund. ”O…Kay” sagde han langsomt og bange. Han bed sig en smule i læben, men det var nok lidt underligt, måske for en anden drengs udsigt. Han havde ikke set den milde rødme overkomme Theron, han havde for travlt med at skjule sig eget ansigt. Men det måtte vel opgives. Det var lidt umuligt at gemme sig for den flotteste dreng på lejren, efter Elliots mening.
Elliot rettede blikket mod Theron. Han så hans bevægelse med hånden og hørte hans svar. ”Undskyld..” mumlede han kort efter og så ned i jorden, han skulle lære at holde sin kæft, men det var sommetider rigtigt svært. Men Elliot havde det ikke lige nu, forelsket i to personer, Theron, søn af Ares og Lissette, datter af Zeus. Det var svært at finde rundt. Men han var så meget klar til at kramme med Theron og blive hans eneste ene! Elliot prøvede at lade vær med at sige noget dumt, og at se på Theron, han skulle helst ikke få rejsning af den dreng! Han rettede lidt på sit tørklæde og rettede lidt på pande håret, det skulle helst ikke falde i øjne på ham. Han kiggede hurtigt hen på ham, da han sagde i lige måde, han rødmede vildt og tog tørklædet op i ansigtet på sig selv, og gemte det så meget som muligt! Han var genert! Hvad kattens skulle han gøre.. Bare løbe for livet, det vil nok ikke hjælpe, Ares børn skulle være i form, og Elliot havde ingen chance for at klare ham, han kunne nok slippe af med ham i træerne, men så skulle de op i træerne! Det var helt forfærdeligt at finde ud af tingene. Det var ikke Elliots uge dag i dag.
”I lige måde..” sagde han igen og undlod at kigge på ham. Det var dejligt at endelig at møde ham, men det var skam også forfærdeligt. Det var ikke helt let at snakke med den dreng han havde kigget på lige siden han kom ind i lejren, og det var helt ubegribeligt! Elliot opdagede noget, da han havde stillede hans spørgsmål. Han så hans arm, den var på vej mod ham, han rykkede sine arme og hænder op som en pige der skulle til at vifte sit i hovedet, men stoppede sig selv. Det ville være for gay’ede efter hans mening. ”Ja. Jeg er lidt genert…. Jeg plejer at være mere… stille” sagde han så sig om. Hans guitar var på ryggen, og det gjorde det lettere for ham at gå.
”Jeg er en smule anderledes efter menneske mening, hvis det er det du hentyder til..” sagde han og lagde hænderne i lommerne og gik roligt fremad.