Du glemte en ting " Lissette

Sted: Zeus' hytte - Lissette
Tid: 17:12
Omgivelser: Andre hytter
Vejr: Halvt lunt
Påklædning:Clothes - det hele

Elliot havde begivet sig hen mod Zeus' hytte, eller retter sagt Lissettes hytte, hun havde glemt en ting ved søen, da han sidst så hende. Han gik endnu med den overvejende følelsen om han kunne lide hende. For han ønskede at kommer i forhold med en dreng som det første.
Han havde noget normalt forårs tøj. Det var lunt nok til ham at have shorts på og så dog en lang trøje. Han havde et håndklæde i hånden, og stod uden foran døren. Han bankede roligt på, og kiggede blank på den.


//Mangler VIRKELIG krea

Påklædning: minus solbriller

Lissette havde næsten hele hytten for sig selv, de fleste af hendes halvsøskende sad oppe på deres værelser eller ude og træne. Hun var ligeglad, hun var glad for stilheden i den 'mægtige' Zeus hytte der lignede noget taget ud fra det gamle Grækenland, som om han havde lavet en tempel af sig selv til sine børn. Hun sad egeńlig mest i sine egne tanker og tænkte på Elliot, og den følelse hun havde fået da de havde havde stået tæt sammen. Hun forstod det ikke, intet af det, det gav jo ingen mening ...
En banken på de store bronzedøre gav et lille sæt i hende og hun rettede sig op i den sofa hun sad i. Det kunne ikke være en af hendes halvsøskende, for de ville bare vade ind. Så hun rejste sig op og gik over og åbnede en af de store, mægtige døre og blinkede en gang med øjnene da hun så hvem der stod derude. "Hey Elliot," sagde hun med et begyndende smil på læben og hun kunne mørke små sommerfugle flyve rundt i hendes mave. "Hvad bringer dig hertil?" Hendes bæk øjne betragtede ham nysgerrigt samtidig med at hun nu smilede sødt og imødekommende til ham. Hun var faktisk glad for at se ham. Og så faldt hendes blik ned på hans hænder og hendes kinder blussede. "Jeg synes nok jeg manglede noget," mumlede hun lavmælt for sig selv og håbede ikke at hendes kinder var blevet lige så røde som hendes hår.

//Det sked jo for selv den bedste

Elliot så forsat tavt på den store dør, det mindede ham om dagen igår, hvor han mødte den helt perfekt dreng. Men han var ikke sikker på om han skulle sige det til Lissette, for hun var jo også i hans hoved.
Da døren gik op, stod hun der. Så fin og sød. Han så ned på hende, da han var det stykke højre end hende. Han trak lidt på smilet. Hendes Heey, gik lige ind og ud af ørerne på ham. "Hej...Lissette." sagde han og så sig om. Hvor var alle de andre små Zeus'er?
Han så igen på hende, da hun spurgte ham om noget, han lagde nakken svagt tilbage og svarede "Jeg kom bare med dit håndklæde," sagde han og rakte hende det. Han så hun fik en svagligt farve i kinderne. Han hævede det ene bryn lidt og lagde hovedet på skrå. "Rødmer du?" spurgte han så og smilte svagt med et lille grin på læberne.

Lissette havde aldrig haft noget imod at være lidt lille, hellere det end at tårne sig op over de fleste andre. Hendes smil blev en smule skævere da han sagde hendes navn, og hun kunne ikke helt forstå hvorfor. Sommerfuglene i hendes mave voksede sig større og hun bed sig let i underlæben imens. Hun fattede nada af det der foregik i sin krop. "Jeg takker," sagde hun med et lille grin og tog imod sit håndklæde inden hun svang det over skulderen. Da han så spurgte, om hun rødmede så blev den røde farve i hendes kinder tydeligere. "Nej, det er bare varmen," sagde hun undvigende, inden hun blev nødt til at le stille. Det var nok den lammeste undskyldning nogensinde. "Men i hvert fald, Elliot, vil du med ind?" spurgte hun så og trak sig lidt til side og holdte døren for ham imens hun så på ham med et sødt smil og et nærmest håbende blik. Først der gik det op for hende hvor meget hun egentlig håbede på at han ville tilbringe lidt mere tid sammen med hende. God, hvad fanden sker der med mig?! spurgte hun sig selv i tankerne.

Elliot havde ikke rigtigt noget at foretage sig, selv da hun åbnede døren, det var kun af høflighed han kom med hendes håndklæde og ikke beholdte det. Hans brune øjne stirrede på hende. Hans smil forsvandt over læben. En tavs mine var overkommet. Hvad skulle der ske nu. Hun havde takket for han kom med det. Han havde ikke meget andet at gøre end det. Ak, ja, han måtte vel bare tage det som det kom. Elliot havde hævet brynet før, og det var det stadig med den tavse mine. Varmen gav røde kinder? Man kunne selvfølgelig godt have æblekinder, som betød at et barn havde haft en glad madfuld barndom, uden at være tyk, men at de fik noget der gav den glød i kinderne, og dem der rødmede.
Han tog det dog ikke så tungt og kiggede væk, han vendte sig svagt til siden, ikke for at gå, ikke med det sammen, men for at se sig om endnu en gang. Hvor var alle henne…?

Elliot skulle til at sige Bye, men hun tilbød at komme ind, han så lidt undrende på hende. Var det et trick spørgsmål, eller var hun bare lidt tabt i det øjeblik og spurgte om han gad med ind. ”Okay, ja?” sagde han og så lidt sært til siden, hvor efter han gik ind ad døren, og skubbede hende lidt væk, så han kunne lukke døren for hende. Han så sig om. Zeus’ hytte, den var flot. Nu undre Elliot sig lidt over, hvordan det var at være datter af en med lyn og torden, men han havde ikke lyst til at trange sig selv på, så han undlod. Han gik lidt videre ind, stille og roligt, for at se sig om. ”Det er… anderledes” sagde han og så om på hende.

Varme kunne faktisk godt give røde kinder, men der skulle meget til. Hun havde selv oplevet det i den fugtige by Miami hvor hun var vokset op, så hun kendte til det. Man kunne jo også få røde kinder ved at løbe eller være meget fysisk aktiv, noget hun også kendte til ...
Da hun så hans undrende blik, så hun lidt ned. Hvad fanden skete der med hende?! Hun blev aldrig flov, genert eller pinligt berørt, og blev hun det endelig, så skjulte hun det, sådan havde hun altid gjort. "Dejligt," sagde hun blidt og kort for sig og grinede lidt over ham da han skubbede hende til side og selv lukkede døren. Hun rystede let på hovedet og smilede over ham imens hun betragtede hvordan han gik længere ind og så rundt. "Jeg synes, at det er alt for stort, for prægigt," sagde hun med et lille skuldertræk. Hun tøvede lidt imens hun så på ham og så på håndklædet der lå over hendes skulder. "Vil du med op på mit værelse?" spurgte hun så og så på ham med et sødt smil og et par blide, blå øjne. "For at ligge mit håndklæde, altså, jeg gider ikke at bære rundt på det." Hun tilføjede det hurtigt, så han ikke skulle få forkerte tanker, hun ville bare godt af det med håndklæde.

Beundringen kunne ses i hans øjne. De var blanke og og skinnende, ligefør man kunne spejle sig dem. Da hun sagde en ting, blinkede han og så hendes skønhed, det var ufatteligt. Han havde aldrig set en piges skønhed før, han havde aldrig taget sig af det. Men før eller siden måtte det jo ske.
Han stoppede op og kiggede op, det var mægtigt, det var utroligt! Han drejede hovedet og så om på hende. Hun fandt det lidt for stort. "Så må det jo være perfekt til dig?" spurgte han på en halv flirtende måde, han anede dog ikke selv det var flirt, men ja, han gik hen mod hende igen, og stoppede op foran hende.
Han løftede hånden op, og tog håndklædet fra hendes skulder. Hun vil hellere op på hendes værelse, med det, måske også af en anden grund? Så hun og han kunne være alene, måske?
"Tjah.. Det kan vi godt.. Men du må vise vej," sagde han og trak lidt på smile båndet og tog hende op i armene endnu en gang, somd en brud hun var tidligere. Nu skulle hun så sige hvilken vej de skulle gå, han var klar til at gå, og han var klar til at ligge hende ned på sengen, og bare se på hendes flotte hår og hendes flotte personlighed, og udseende.
Han så på hende, de var på højde når han bar hende som en brud, hans øjne var helt forblindet af hende.

Et smil gled over Lissettes læber og hun nød lidt at hun betragte ham uden at han lagde mærke til det. Hun kunne godt lide, at han var lidt feminin i det, det gjorde ham faktisk kun kønnere og han var generelt bare dejlig og han så virkelig godt ud. Hun lo blidt over ham. "Jamen ... tak," sagde hun med et varmt smil og så på ham med et blidt blik. Sommerfuglene i hendes mave forandrede sig og hun fik en varm følelse i brystet. Hun smilede da han tog hendes håndklæde og lagde hovedet let på skrå da nysgerrigheden begyndte at kunne ses i hendes blik. Det var sandt, at hun gerne ville være alene med ham, men det var nu mest på grund af at hun ville af med håndklædet, det andet det var bare en lille bonus. "Det er bare ..." Hun gispede og fik ikke fuldført sin sætning da han tog hende op i favnen igen og hun slog armene om hans hals, holdte ham tæt imens benene dinglede nyttesløs. Hun så ned på gulvet inden hun vendte blikket op imod ham igen, åbnede munden for at forklare hvor hendes værelse var og opdagede, at hans øjne var lige ud for hendes og hun lukkede munden igen og så ind i hans brune øjne og hun smilede lidt uden at tænke over det. Hendes hjerte sprang et lille slag over da hendes blik et kort sekund gled ned imod hans læber inden de så ind i hans øjne igen. "Op ad trappen, anden dør til venstre," hviskede hun så efter at have brugt noget der virkede som det havde været timer med at se ind i hans øjne, men det havde nok kun været i tredive sekunder eller deromkring.

En klump blev sunket af ham, man kunne se hans Adams æble kører kort op og så ned igen. Han havde aldrig tænkt over hvor drenget han var, han tænkte mere over hvor piget han var. Han gik gerne op i sit udeseende, tøjstil og sit hår. Det var vigtigt det så godt ud. Men når det kom til nogle ting, som skateboard, kunne han godt føle sig drenget, det var bare ikke ofte eller særlig tit han gjorde det.
Han kunne dufte noget, det var en dejlig duft. Han mente det nok var hende, han gad ikke sige det var ham selv, det ville virke for selvvisk efter hans mening. Han smilte svagt da hun sagde noget og ikke fik sagt det færdigt, på grund af ham. Det var så sjovt, eller var det bare lidt ondt? Han så hendes blå øjne, han lagde hovedet en smule på skrå, som de skulle til at kysse. Han var forelsket i hende. Men ville ikke drage forhastede skridt.
Han rykkede hovedet meget stille hen mod hendes, men da hun sagde noget, trak han det væk igen, og så så vejen for sig. ”Okay, tak,” sagde han og begyndte at gå hen mod trappen. Den var dog ikke langt der fra, op ad den, lidt sværere end forventet, og så hen til døren. Han stoppede op foran den, og løftede det ene ben, så hun sad på det og åbnede døren med den hånd han lige havde sluppet hende med og sat på sit ben, og ned under hende igen. Han gik ind ad døren, og lukkede den med foden. Han så sig om, det var rimelig flot. ”Du har en god smag” sagde han og så sig om, hvor efter han gik hen mod sengen, og satte hende der, eller prøvede at sætte hende der, det var op til hende selvom hun ville sidde eller ligge. Han tog fat i håndklædet og sig om, hvor skulle han ligge det henne?

Lissette var ligeglad med om han gik meget op i sit udseende eller ej, han var en flot ung mand i hendes øjne uanset hvor feminine træk han kunne have. Hun bed sig let i underlæben og hun mærkede stadig den varme følelse sprede sig i hele sin krop og hun elskede følelsen, selvom hun ikke kunne sætte navn på den. Hendes hoved ville ikke lade hende forstå hvad hendes hjerte vidste. Hun havde intet imod at han havde forhindret hende i at forklare hvor hendes værelse lå, men det ærgede hende at hun var begyndt at snakke igen da han havde nærmet sig hende. Hun lagde hovedet imod hans skulder og holdte sig tæt ind til ham og smilede lidt imens han bar hende op ad trapperne. "Er jeg ikke tung for dig?" spurgte hun blidt og så op på ham med et varmt blik. Hun grinede lidt over den måde han åbnede døren, men var samtidig positiv overrasket over at han blev ved med at bære hende og at hun rent faktisk stolede på at han ikke tabte hende. Det gik langsomt op for hende at hun stolede fuldt ud på ham, selvom det her kun var deres andet møde. Hun så ind på hendes værelse med de høje, hvide vægge, den hvide dobbeltseng med det gyldne sengebetræk og de to par lyn på sengen over puderne og for enden af sengen og så skrivebordet i det gyldne træ og skabet i samme materiale. Der var også et billed af hendes familie, hende selv, stående med armene om en kvinde i trediverne med rødt hår og to nitten årige drenge stående på hver side af dem med armene om deres skuldre. De smilede alle sammen til kamaraet og så lykkelige ud. Det var indrammet på hendes sengebord. "Tak, din mening betyder meget," sagde hun blidt og sendte ham et lille grin. Da han satte hende ned på sengen, satte hun sig i en siddende stilling. Hun smilede da han så sig omkring med håndklædet i hånden, og hun klukkede lidt. "Bare smid det på skrivebordet," sagde hun inden hun satte sig længere op i sengen og så nærmest afventende på ham. "Kommer du ikke og sætter dig?" spurgte hun så og smilede samtidig varmt til ham. "Jeg skal nok love dig, at jeg ikke bider." Hun smilede mere drilsk til ham, men det varme glimt kunne stadig ses i hendes blik.

Elliot gik med et tomt blink når han bare gik. Hans liv havde ikke været det allerede sjoveste på nogen måder. Så når han så på sine ægte venner, hans forelskelser, fik han et lys i øjnene, det lys der var noget særligt for ham. Man kunne se på ham, han ikke altid havde noget at smile for. Sorg, det var noget han heller ikke rigtigt forstod. Han havde aldrig kendt nogen der var døde, eller hørt om nogen, men han kendte til ordet og hvad det betød. Da hun spurgte om hun ikke var tung, ændre han sit blik til overvejende mistroisk. ”Nej, ikke rigtigt. Jeg er van til at løfte ting, og tunge ting, ikke at du er tung, men bare så du ved det..” sagde han og fik normalt tavs blik på.
Oppe på værelset, kigget han lidt på lynene, men ikke længe, og gik så hen mod hendes familie billede. Han tog fat i det, og løftede det op, hvor han så hvor glade de var. Han stod med den ene hånd ned langs siden, og så ned på billedet, han så så lidt til siden, og tænkte over det. Familieportræt.. Han følte en svag tristhed, man kunne se han ikke blev så glad for at se på billede, og satte det så derfor fra sig igen. Elliot stod blot der og kiggede tavst frem, en tomhed kunne ses i hans blik og faktisk i hele hans ansigt udtryk! Lykkelig var ikke noget han var med sin mor, ikke mere. Han hadet hende. Hun havde aldrig tænkte på ham, aldrig tænkte på ham som en del af hendes liv, men bare som en person der skulle gøre hvad hun ønskede, hvad hun ville, hvad hendes mange forskellige kæreste ønskede. Han sank en klump, og vendte sig om. Han så hen på Lissette. Hun kunne måske give en smule lys i hans fremtid? Men hun kunne dog også ødelægge noget mere af hans liv. Han lagde håndklædet på bordet, og gik hen mod sengen. Og satte sig på sengekanten. Han lagde armene på knæene og sad lidt for bøjede. ”Du bider bare..” sagde han lidt lavt og så ned på jorden. Han var blevet en smule trist.. En smule ulykkelig. Hans liv var ikke herligt som mange andres.. Det var ikke noget godt liv han havde haft ind til videre. Men det kunne dog nå af ændres.

Lissette bemærkede godt det tomme blik, og hun forstod det ikke helt, der havde været så meget liv i hans blik kort forinden! Hun så op på ham og nikkede lidt imens hun bed sig let i underlæben og en lille rynke opstod imellem hendes bryn. "Ja, okay, det siger også lidt," sagde hun blidt og så på ham. Hun havde lyst til at se ham glad igen, hun ville gøre alt for at han smilede igen. Noget der overraskede hende ret meget. Hun betragtede ham imens han gik over til hendes familieportræt og hun kunne se, at han blev lidt trist over at se på det, og det undrede hende. Tomheden i hans ansigt og blik gik hende på, så da han satte sig ned på sengen, rykkede hun over til ham og lagde arm om skulderen på ham og holdte ham lidt ind til ham. "Hvad er der galt, Elliot?" spurgte hun blidt og bekymret. Ægte bekymring kunne ses i hendes blik sammen med alt det blide. Hun havde ikke tænkt sig at ødelægge noget i hans liv, eller bruge ham eller noget andet. Hun var faktisk ved at blive forelsket i ham, eller rigtigt så var hun det allerede, hun var bare ikke helt klar over det endnu. Hun tøvede lidt, løftede sin anden hånd, tøvede igen inden hun sukkede over sig selv og rakte ud og strøg ham blidt over kinden med ryggen af sin pegefinger. "Snak med mig," bad hun ham blidt om og lod sin finger følge hans kindben i en blid, nærmest kærlig bevægelse. Hendes røde hår faldt flot om hendes ansigt og fregnerne der nærmest var drysset ud over hendes næse og det øverste af hendes kinder fik hende til at se smukkere ud, mere yndig, og de, og håret, fremhævede hendes blå øjne med den rødlige ring omkring irissen. "Jeg kan ikke lide når du er trist," sagde hun så lige efter og så blidt på ham inden hun lidt modvilligt tog hånden til sig igen.

Hendes efterfølgende svar til med hun ikke var tung, svarede han ikke på, han svar meget tavs. Hans tavshed gik dybere da han havde set billedet. Og havde sat sig på hendes seng. Da han mærkede hende bag sig spørger ind til ham, drejede han hovedet lidt og så kort på hende. "Jeg ved ikke..." svarede han megget tøøvende. Han kendte ikke svaret på det. Var der noget galt? Ja, men var det noget dder kunnes ændres på? Han så lige frem igen og lyttede til hendes vejjrtrækning. Det var en af de få gange hans ADHD ikke var vild, som om alt i ham var borte, livet, sjælen , alt!
Han trak lidt på smilebåndet, en slags sammentrækning, da hun rørte hans kind. Han løftede hånden op og tog fandt i hendes og flettede sine finger ind i hende.
"Tale?" sagde han uunderligt. Han stirrede på hende. Mærkede varmen i hendes hånd og føltes en kedlighed over ham. Han så på hende og vendte sig meget lidt om og så på hende. "Hvis jeg siger det... Skal du vise mig hvad kærlighed er..." sagde han og vendte sig om igen.
Han sukkede dybt og så lige frem. "Min mor fandt ikke en mand efter min far.. Hun fandte flere 100 mønd... Nogle var i familie i uger andre i måneder.. Vi flyttede til ny delstavt hver trejde år.. Jeg kommer fra Ohio men kan intet huske der fra...kun den eneste mand jeg kunne lide min mor var sammen med Greg...han flyttede med os til Tennessee... Men min mor slog op... Sexen var ikke god nok mere... Hun forsømte mig, vi har aldrig været glade sammen... Jeg var nok aldrig glad... Efter min alder kom til mig... Hun fulgte mig ingen gang her ud.... Hun skrev et brev... Et brev og bare lod mig klare mig selv... Jeg havde skubbet min vogter væk..." sagde han og så ned. Et svagt suk kom fra ham. Kærlighed og lykke var aldrig det han mødte på sin vej.. Forsømmelse og mere forsømmelse var hans liv. Fortvivelse og tomhed var hans bedsteven.

Til hans svar hævede Lissette det ene øjenbryn ganske let, som for at sige, at hun ikke rigtig troede på ham. Med hendes egen ADHD trippede hun lidt med fødderne, men var ellers meget rolig. Hun havde lært at dæmpe det lidt ned med massere af motion og træning, for når hun var træt og udmattet havde hun fundet ud af, at den ikke var så slem som normal. Hun blev lidt overrasket da han tog hendes hånd og flettede sine fingre ind i hendes, men hun endte bare med at give hans hånd et lille klem og lade ham imens hun sendte ham et lille smil. Da hun hørte hvad han sagde, nikkede hun lidt og så på ham med et blidt og varmt blik. Det var faktisk rart og føltes nyt for hende, men samtidig havde hun det som om at de havde gjort det tusinder gange før. Hendes kinder blussede let ved hans næste ord. "Jeg ved ikke hvad kærlighed er selv, Elliot, ikke imellem en pige og dreng, jeg kender kun til den kærlighed der findes i en familie," sagde hun blidt og så på ham med et nærmest undskyldende blik. Men måske kan vi lære det sammen? tilføjede hun i tankerne og bed sig let i underlæben imens hun begyndte at nusse hans håndryg med tommelfingeren og lyttede til hans ord. Hun rynkede lidt på brynet. "Det er jeg ked af," sagde hun lavmælt og så blidt på ham. "Er der ... er der det mindste jeg kan gøre for at hjælpe dig? Jeg vil gøre hvad som helst." Hun så på ham med et ærligt og varmt blik. Hun mente virkelig hvad hun sagde, hun ville gøre alt for ham. Hun sad stadig med armen om ham og hånden med fingrene flettet ind i hans, og med ansigtet kun nogle få centimeter fra hans.

Elliot så frem og tilbage på hende og væggen.
Han så på hende og vendte hovedet mod hende. Han kunne lide det han så. Han lyttede til hendes ord, lyttede til hendes stemme og hjertebanken. Alt lyttede han til. Han mærkede klemmet hun gav hans hånd, og han nød det. "Jeg .... Jeg snakker ikke om den slags kærlighed..." sagde han og så på hende med store øjne. Han lagde hovedet lidt på skrå og så endnu på hende. Han så hendes ansigt for sig og for sig.
"Gør mig den tjeneste og had mig ikke..." sagde han og så på hende. Han rykket hovedet mod hendes og kyssede hende på læberne, han lukkede svagt øjne sammen og tog den anden hånd op mod hendes kind.
Han tog hovedet væk igen og så på hende, han var forelsket i hende. Tændte på hende. Den første pige der gjorde en forskel i hans liv. Dog fik han ikke rejsning. Ikke endnu. "Jeg kan godt lide dig..." sagde han og så ned, skamfuldt, som om det var forbudt at han gjorde og sagde det.

//I'M SO SORRY! PRØVER VIRKELIG!

Lissette så på ham og bed sig let i underlæben og kunne ikke få blikket væk fra ham. Alt ved ham nærmest trak i hende og hun ville have ham tættere på ham, mere inderligt end hun havde prøvet det før. "Hvad snakker du så om?" spurgte hun blidt og lidt forvirret over ham. Hun rynkede lidt på brynet da han bad hende om at gøre ham den tjeneste om ikke at hade ham. "Jamen El-" begyndte hun at sige, men blev stoppet af hans læber. Et kort øjeblik stivnede hun, men så tog hendes instinkter over og den arm der havde ligget om hans skuldre, hånden der endte i hans nakke og hun legede let med hans nakke hår imens hun blidt gengældte hans kys.
Da han trak hovedet væk, så hun lettere omtumlet på ham, men endte hurtigt med at smile lidt. Men da hun hørte hans ord, men hun nervøs, dog kom ordene ud over hendes læber før hun overhoved havde tænkt over dem. "Jeg kan også godt lide dig." Hendes stemme var lav, men det kunne høres og ses at hun mente det. Hendes fingre legede stadig med hans nakke hår og hun nød den bløde fornemmelse af hår imellem sine fingre da hun kørte hånden igennem det.

//Det er okay!

Måske var Elliot var forblindet, måske var han så blindet af den mangle i sit liv, at han ikke anede hvad han gjorde, hvad der skette for sig. Hans jumfrulighed skulle jo første tages med den rigtige. Men hvad hvis den rigtige aldrig rigtig kom? Hvis han var som sin mor i virkeligheden, en billig luder der kune tænkte over hvordan sexen var i et liv, nej han måtte ikke være en hore-unge! Det ønskede han ikke selv, han ville være sig selv, ægte og sand.
Elliot så på Lissette. Hun gav kysset igen. Han så på hende med nogle store brune øjne. Hun var så yndefuld. Hun var rigtig for ham. Han følte hendes hånd i nakken, og han trak på læberne. Blikket på ham kørte rundt. Hun kunne også lide ham. "Jeg har næsten lyst til at bede dig om at tage noget fra mig..." sagde han og trak hende op på sit skød og så på hende. Elliot trak hende helt ind til sig. Han kyssede hende kun kæben og på halsen. Hans hænder kørte om på hendes ryg.
"Kys mig.." sagde han og så på hende. Han lagde små kys på hendes hals.

Hvad var der mon ved denne dreng, der gjorde hende så blød i knæene og fik hendes hjerte til at banke hurtigere? Hun forstod det ikke. Hvorfor lige Elliot? Ikke at hun havde imod det, tværtimod, hun var glad for der. For han var ægte, måske var det dét? Hun vidste det ikke, og vidste heller ikke om hun ville vide det. Hun smilede over hans store, brune øjne og blev enig med sig om, at hun elskede hans øjne. Det tog hende kun et kort øjeblik at regne ud hvad han mente, og hun smilede lidt over ham, men svarede ikke da hun øjeblikket efter blev trukket op i hans skød. Hun lagde benene om ham da hun satte sig overskrævs på ham så hun havde front imod ham og hun smilede lidt til ham. Da han begyndte at kysse hende ned ad kæben og halsen, sukkede hun stille og nød følelsen af hans læber imod sin hud. Det sendte små kildende fornemmelse rund i hendes krop. Hun så på ham da hun hørte hans ord igen, og hun smilede. "Det behøver du ikke at sige to gange," hviskede hun blidt og lidt drilsk inden hun lagde sin hånd i nakken på ham og holde ham ind til sig idet hun lod sine læber møde hans. Blidt bevægede hun dem imod hans bløde læber og smilede lidt imod dem inden hun langsomt og prøcende skubbe hal ned at ligge på hendes seng.

//Ved ikke hvor mange svar der kommer resten af aftnen, går måske i seng om lidt xD

Er dette rigtigt, er dette ægte, spurgte han sig selv i hovedet. Han havde altid drømt om en dreng som den første, nok ikke i sengen, men som kæreste, eller var de ikke kæreste bare så afhængige af hinanden at de faktisk brugte hinanden med tilladelse?
En smule rejsning kom på ham, hun var jo faktisk en vildkat. Vild og fri. Gjorde tingene på sin måde, uden at rette sig efter andres ord, men lærte af dem. Han sukkede svagt og nød en pige krop ind til sig. Ind mod sin krop. Hun havde set ham i badebukser, havde følte hans størrelse og stivelse. Hvad manglede hun at se eller føle? Måske hans liv. Kyssende på hendes hals blev længere og mere intimt, en slags kærligheds beviselse? Han vand det vigtigt at vise en pige eller dreng hvor hørt man elskede dem. Kunne han nu selv finde ud af at bevise det?
Elliot så op på hende, hun smilede drilsk og kyssede ham, han lod sig ligge ned, stille og roligt. Han kyssede hende igen og rykkede sig forsigtigt ind på sengen så han iikke havde fødderne på jorden, han brugte albuen til at støt sig med uden at bryde kysset.
Han kørte den ene hånd op om nakken på hende, tog roligt fat i hendes hår på hovedbunden han rev hende ikke men holdt hende fast. Hvorfor det var skam et godt spørgsmål. Dog rejstning forsatte med at vokse. Før eller siden ville hun mærke den igen.


// Så vi to :-) skal lave tre sprog fag i dag :-(

Lissette anede ikke hvad hun skulle gøre, for selvom hun havde åh så meget erfaring indenfor kys, kærtegn, sex og alt hvad der hørte ind under, så var det nyt for hende at hun rent faktisk følte noget for ham hun var sammen med. Hun havde altid været sin egen, upåvirket af andres meninger og påvirkninger, men hun lyttede stadig til hvad folk nu engang fortalte hende og hørte hvad de ville have. Hun skælvede ganske let, gud det var længe siden at hun havde fået noget! Så hun blev hurtigere påvirket af de forskellige ting og blev hurtigere mere tændt og liderlig, men heldigt for dem begge, vidste hun godt hvordan at hun bevarede selvkontrollen. For når ens partner mistede den, så var det ikke ligefrem det rareste ...
Hun nød at mærke hans læber imod den tynde hud på halsen og hvordan det sendte små stød op igennem hendes krop. Da han lod sig ligge ned, sad hun stadig oppe på ham, med knæene på hver side af hans brystkasse og fødderne ved hans hofter og sit underliv imod hans imens hun var bøjet ned imod ham og holdte kysset. Hendes hænder gled ned over hans overkrop, op ad hans arme og om i hans nakke til sidst. Hånden der tog fat i hendes hår havde hun ikke rigtig noget imod, dog efter lidt tid, slap hun hans læber langsomt og sluttede det med et par små kys inden hun så ned på ham med skinnende øjne og et lille smil på læben. "Er du sikker på det her?" spurgte hun hviskende og bed sig let i underlæben, der stadig summede ganske let efter deres kys.

En summen i hans underliv, noget han aldrig havde haft før, men for en gangs skyld var han rigtigt og virkelig liderlig. Elliot fandt det underligt at han var liderlig rigtigt, altså at den følelse var underlig, mærkelig. Men hvad skulle han gøre, overgive sig og lade liderligheden tage over og være hendes forsøgs dukke?
Elliot mærkede hende at hun sad på hans mave. Det var fantastisk. Hans øjne var svagt lukkede i, man sagde jo man altid lukkede øjne under det aller bedste i ens liv. Det her var noget fantastisk for ham, noget af det aller bedste han nogen sinden havde prøvet. Elliot så på hende da hun sagde noget. Var han overhovedet sikker? "Det ved jeg ikke..." sagde han lavt og slikkede roligt på hendes hals. "Er du sikker?" spurgte han så hende. Det var lige så vigtigt at hun varr sikker som han var sikker.
Elliot rettede lidt op og trak hendes hoved lidt bag over, hvorefter han kyssede hendes kæbe ned fra. Hans rejsning var 101 % fuld nu. Det var gået hurtigt. Han havde hverken pung eller noget med sig. Måske var det godt nok, så kunne der ske.

//Morgen :i

Lissette så ned på ham med halvlukkede øjne og smilede ganske let. En lille skælven gik igennem hende da hun mærkede hans tunge imod sin hals og hun skilte læberne i et lille suk. Hun kunne vældig godt lide sådan noget. "Du skal være sikker," hviskede hun blidt og en anelse hæst. Hun så på ham imens hun begyndte at smile stille. "Jeg kunne ikke være mere sikker." Hun synes, at det var vigtigere at han var sikker, fordi at han var jomfru og at det nok var hans første gang i det meste af det de gjorde lige i det øjeblik. Da han trak hendes hoved lidt tilbage, sukkede hun nydende over hans kys og smilede ganske let over hele situationen. Hun kunne godt mærke hans rejsning og kunne ikke dy sig for at nusse sig lidt ned imod ham. Det med prævention gjorde hende ikke rigtig noget, hun var for det første på pillen og for det andet havde hun andet prævention liggende i sin natbords skuffe. Det havde hun altid, det var bare en gammel vane. Hendes ene hånd gled om imod den hånd han havde begravet i hendes hår, og hun fjernede den blidt inden hun så på ham med et drilsk blik og tog fat i hans skuldre og vendte dem hurtigt om så hun lå under ham på sengen og grinede blidt op til ham.

Elliot så op på hende og trak vejret dybt. Hans mund var svagt åbne da hun snakkede. Hun var, mere end klar. Det gør det dog ikke letter for ham at finde ud af det om han var klar. "Jeg vil ikke være sikker...jeg vil prøve...med dig...som den eneste" sagde han og så ikke drilsk eller fræk ud, men som tiggende. Han nød det hun bare sad på ham. Han trak meget lidt på smile båndet. Måske lød det forkert, måske var det for underligt af ham!
Da hun vendte om på ligge stillingen, fjende han hånden fra hendes hår, lagde dem ved hendes talje. Han rykkede lidt op i hendes bluse/trøje(kunne og kan ikke se billede, ved ikke om jeg har skrevet det ) . Elliot rykkede sig lidt ned og lagde et kys på hendes mave. Han rykkede blusen op til barmen på hende, og sig selv opefter det, han rykkede bulen over hendes underliv, en ren nydelse for ham selv, måske for hende.
"Du er så yndefuld.." sagde han lavt og kyssede hendes hals på siden. Intimt og længe. Det vaar en ren fornøjelse for ham!

//Dårlig timing at se Simpson samtide emne...oo'

//Tøjet kan du se i mit første indlæg i emnet nu, har lige rettet det ^^'//

Lissette smilede lidt over ham og klukkede lidt. "Så prøver vi," hviskede hun blidt og strøg ham næsten kærligt over kinden. Hun havde ikke noget imod at han var lidt underlig med det han sagde, det gjorde ham kun dejligere i hendes øjne. Hun rettede sig lidt og og fik den skovmandsskjorte hun havde udenover hendes strik af og smed den på gulvet inden hun lagde sig fladt ned på sengen igen. Hun smilede over ham da han rykkede lidt op i hendes bluse, og hun stoppede ham ikke, hun lå bare og lod ham udforske, og da hun mærkede hans læber imod sit maveskind kom der et lille suk fra hende og hun lod ham gøre hvad han ville. Hun skælvede ganske let da hun mærkede hans bule over hendes underliv og hun sukkede stille. Hun smilede over ham. "Jeg er aldrig blevet kaldet yndefuld før," sagde hun lavmælt og nød hans kys inden hun blidt tog fat om hans hage med tommel og pegefinger og løftede hans ansigt op til hendes så hun kunne kysse ham. Og det gjorde hun. Hun kyssede ham blidt og øgede intensiteten og lod sine hænder glide ned over hans brystkasse og let pille ved sømmen af hans bluse, som spurgte hun lov til at tage den af ham.

//Haha xD Jeg skal stadig lave min aflevering færdig D:

//Taaak:-)

Elliot så på hende "Ja.. Menr du føre an" sagde han og smilte lidt. Han så på hendes flotte flade mave. Han kiggede lidt på hendes underliv, men rørte ikke. Da han rykkede sig op igen og så på hende, rykkede han sig svagt, hans underliv gned sig roligt mod hende. Og det var en fornøjelse for ham. Han. Fulgte efter da hun rykkede hans hoved og kyssede ham, kyssede han igen. Elliot svarede hende under kysset "det er du..". Han lukkede svagt øjne i. Lod hende gøre det der skulle gøres, da han kunne mærke hun ville hive hans bluse af, støttede sig selv med sin ene albue og begyndte at nusse hendes kind, det var okay med ham. Heldig havde intet havde under den. Han stooppede kysset og så på hende. "vent lige..." sagde han og rejste sig op. Han så sig lidt om, og gik hen til døren, åbned den og flod værelse for at gå på toilettet, han havde set et ude på gangen og gik der ud. Han skulle tisse og fandt det upassende at gøre det på hende.

//Skal også læse dansk,engelsk og tysk D: