Look over here! -Dylan

Tid:15:30
Sted: Stranden
Omgivelser: Tja… Sand. Nogle få halvblods.
Vejr: Regnvejr.
Dag: Torsdag ...
Årstid: Sommer
Påklædning: http://www.collegefashion.net/wp-content/uploads/2012/01/doctor-who-ninth-doctor-outfit.jpg (-Underlig hoved) http://1.bp.blogspot.com/_pR0LkfarT2I/TJIbJF7Q4eI/AAAAAAAACKE/ZriAw_STps0/s1600/umbrella_001.jpg

Tiffany stod med sin paraply. Det var koldt udenfor. Der var en smule vind, og regnen var ikke så slem. Solen var forsvundet og derfor tog regnen plads i solens sted. Tiffany rakte ud med hånden. Dråberne ramte hendes hånd."Regn, regn, og atter regn." sukket Tiffany. Tiffany havde ikke noget imod regn. Det var jo godt for planter. Ikk?
Alle halvblods der var på stranden løb i dækning, som om en krig opstod eller noget det var ret sjovt at se. Tiffany lukket sin hånd og tog den tilbage til sig. Der var ikke noget galt med regnen, og hvorfor var der så mange der var imod det? Tiffany stirrerede op på himlen, som var grå og trist. Tiffany smilede en smule muntert. Et smil kunne vel ikke skade noget, vel? Hun var glad for at være i lejren. Hun var glad for at være i sikkerhed. Hun har ikke gjort noget  forkert, eller trådt ud i den rigtige verden. Det er anderledes der ude. Meget anderledes

Påklædning: nogle blå svømmeshorts

Dylan havde brugt det meste af eftermiddagen på at bade sammen med sine brødre og søskende da det var deres yndlingsbeskæftigelse og nu da det jo var sommer kunne han ikke gøre andet end at nyde det endnu mere. Man kunne ikke kalde vandet for dejligt varmt men det var nu lunt nok og det passede Dylan fint. 
Dylan kunne pludselig mærke små dråber falde ned på hans krop ovenfra. Han vidste at det var et tegn på regn. Han kiggede rundt på sine søskende for at se om nogle af dem også havde bemærket det. Det havde de skam men det stoppede ikke dem i at plaske videre og fortsættederes drillerier. Dylan lo og rækkede sin venstre hånd frem. Han fik vandet til at rejse sig og lod det forme til en rund kugle som han lod svæve over hoved på en af sine brødre. Med et knips faldt kuglen ned over Broderen og alle hans søskende lo højt. Inklusiv ham selv.

Tiffany så ned. Hun så nogle halvblods der var i vandet. Hvordan klarede de det? Det er mega koldt. Det regner. Og... Det slog Tiffany at de var Poseidons børn. De var helt ligeglade med vejret, og de elskede vand. De havde det vel sjovt. Man kunne jo havde godt på forskellig måder. Men Tiffany tænkte mere over deres heldbred. De kunne jo blive syge. Eller noget. Tiffany så sig omkring. Der var kun hende og Poseidons børnene. Ensom var Tiffany ikke. Hun var bare alene. Hun var ikke afhængelig af nogen. Hun vil ikke udnytte nogle. Hun vil være selvstændig, og arbejde hårdt for målet hun vil opnå. Målet om at komme ud af lejren bare en gang i hendes liv. Hun vil se verden med hendes egen øjne. Det hele skal opleves.
Det var alligevel kun drømme. Kun halvdelen vil gå i opfyldelse. Måske vil det lykkedes  hende at opnå det, og måske vil det ikke. Tiffany sukkede. Hendes hår var blevet en smule blond efterhånden. At skifte hårfarve efter årstiderne, det var en del af hende kræfter.