En lille hyggelig konkurrence ~ Bailey

Jason så på hende og løftede et øjenbryn da hun satte pilen helt ude ved siden ”jeg tvivler på at det var dit bedste skyd, eftersom du er Apollons barn, men selvfølgelig kan dine talenter lægge inden for det musikalske, eller spådomskunsten.” mumlede han lettere for sig selv, men han ville være på den sikre side, ”som jeg mumlede hvis du ikke hørte det, vil jeg ikke tro på at det der var dit bedste skud, men at du har mere at byde på. Langt mere end det du viser mig.” sagde han langsomt, ”så lad os se hvad du kan, en lille konkurrence, vi giver begge to alt hvad vi har, bare venskabeligt, selvfølgelig, intet mellem familie, som en god lille hyggelig konkurrence vel”
Han ventede på hendes svar og betragtede hende bare mens han ventede ”men hvis vi gør det, skal du love at du giver det bedste af dig selv, for du bliver altid skuffet når man har vundet og det viser sig at din modstander ikke ydede maksimalt af hvad de kunne” sagde han langsomt.



// du må virkelig undskylde den lange ventetid, men har nogle problemer, som jeg skal håndtere samtidig med skolen ved siden af //

Bailey smilede med en blanding af eftertænksomhed og munterhed i blikket. Hun havde regnet med, at Jason ville tage udfordringen, men det behøvede han ikke at vide, at hun havde. Desuden kunne hun godt fornemme, at han ikke havde ladet sig narre, så nu kunne hun give sit maksimale. Hun tog sit pilekogger af og talte pilene. Hun havde ti.
"Jeg accepterer udfordringen." sagde hun og tog koggeret på igen. Dernæst trak hun en pil op af det, gik hen til de ti skydeskiver, der stod på rad og række, og satte den i jorden mellem nummer fem og seks.
"Her er mit foreslag." sagde hun, da hun var kommet hen til Jason igen. "Vi har fem skud hver. Skydeskiverne på venstre side af pilen er dine og dem på højre er mine. Den der rammer tættest på midten flest gange har vundet." Hun stoppede og lagde vægten på det andet ben lidt. 
"Jeg er med på en venskabelig konkurrence. Du skyder først."

Bailey smilede og trak selv en pil fra sit kogger, da Jason affyrede sin egen. Den ramte midten af skiven fuldstændig perfekt. Hun stillede sig hen foran en af skydeskiverne, spændte buen og koncentrerede sig op skiven, vinden, solen, alt. Godt nok var hun ikke hverken jæger eller barn af Artemis, men hun havde stadig stærke sanser - sjovt nok kun når hun skød med bue og pil. Måske Apollon-magi?
Hun lukkede øjnene et øjeblik, åbnede dem igen og affyrede pilen. Den susede gennem luften med høj hastighed og ramte midt i skiven, samme sted som Jasons havde gjort på den anden skive. Hvis de havde brugt den samme, ville hendes pil have flækket hans på midten. Hun sænkede sin bue igen og vendte sig mod Jason med et skælmsk smil.
"Og det var min første pil." sagde hun. "Det ser ud til, at vi er lige indtil videre." Hendes idé havde virket; hun havde fået Jason med til at konkurrere, og nu kunne hun overraske ham med sine evner inden for bueskydning.

//OOG: Undskyld, at jeg har været så længe om at svare, og at svaret er så dårligt :/ //