A loser to the rescue - Bailey

Tid: 19:00
Sted: Udenfor Lotus hotel og kasino.
Omgivelser: Står foran døren til kasinoet.

Marble stod foran døren med amuletten knuet trygt i sin hånd. Hun kunne allerede mærke bassen igennem døren. Hun sukkede og rettede sig op, hun tog et skridt frem og åbnede døren. Musikken slog hende nærmest bagover "Dang det er højt" mumlede Marble "Seriøst hvem ville gå herind af sin egen fri vilje?". Hun fortsatte med raske skridt videre ind i massen af mennesker og spilmaskiner. "Jeg finder hende jo aldrig herinde!" Marble satte sig på en af sofaerne. Hun hev fat i en fyr som sad overfor hende "Har du set denne her pige?" Marble holdt et billede op af Bailey imens hun snakkede. "Hun kom ind for et par dage siden?" Fyren nikkede og pegede over i retning af en old-school spillemaskine. "Mange tak." Svarede Marble og satte kurs mod hvor han havde peget

Påklædning: Sølvfarvet paliettop, denimnederdel, sandaler med sølvremme, løst hår

Bailey stod ved en af karaoke-maskinerne, i færd med at tvære den foregående high score-indehaver fuldstændigt ud. Hendes paliettop glitrede som en levende dicokugle, og nogle af de andre unge på hotellet havde samlet sig omkring hende for at se på. Hun kunne høre den høje musik og mærke den tunge bas fra de ældres del af lobbyen, men det distraherede hende sjovt nok ikke - hver eneste tone, hun sang gik perfekt ind. Hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde været på et så fedt hotel; musik, fantastisk mad, tøj der passede perfekt, lækre hotelsuiter, venligt personale... Alt sammen fuldstændig gratis, så længe hun havde sit lotuskort med sig. Hun havde kun været der i et par timer, og det var allerede værd at stoppe for at tjekke ind på vej til... Hvor var det i øvrigt, hun havde været på vej hen? Nå, det kunne også være ligegyldigt. Hun kunne godt blive her en dag eller to - så travlt kunne hun ikke have haft.
Et automatisk bifald lød fra karaokemaskinen, da sangen sluttede, og teenagerene omkring hende stemte i. Bailey bukkede for publikum og gik ned fra scenen, for at lade den næste komme til. Det var en dreng på måske 15 med brunt, pjusket hår og påklædning som en fra 90'erene. Bailey undrede sig over det et kort øjeblik, men slog det hen. Hvis han ville klæde sig smagløst, var det vel hans sag. Hun fandt sit lotuskort frem og sate kurs mod spillemaskinerne.