Guess I Don't Have Much Of A Choice..

Melodie marcherede med lange skridt væk fra hovedhuset og hen til sin hytte. Hun havde aldrig følt sig så irriteret før. Faktisk, følte hun sig ikke bare irriteret, hun følte sig vred; og det sagde ellers meget. Melodie følte sig næsten aldrig vred, og der skulle normalt meget til. Hvorfor skulle Chiron også gøre det imod hende. Sende hende ud på denne hersens "lille mission" med den eneste person (i hele verden!) hun ikke kunne lide. Hvor kunne han gøre det. Cassidy. Hun stønnede irriteret og åbnede døren til sin hytte med et brag. Hun stønnede irriteret og mumlede noget for sig selv om hvor uretfærdig verden nu også var. Hun hev sin rygsæk frem og begyndte at pakke de vigtigste ting: sin kniv hun havde fået af sin bedste veninde i lejren, Adrianna. Det var en fin kniv af overjordisk bronze, på bladet sad nogle små safirer der lignede Mels øjne på en prik og den var lidt kroget; hun elskede den højere end så meget andet. Hun havde stadig brug for mere træning med kniv, da hun var bedst til bueskydning. Hun havde trænet med kniv næsten lige siden hun ankom til lejren og var okay til det, men hun var stadig mest sikker i bueskydning. Hun pakkede nogle af sine pile ned i sit pilekogger, men det var ikke vigtig hvor mange hun fyldte i, for hendes pilekogger var uudtømmeligt og blev helt fyldt få minutter efter det var blevet tømt. Hun pakkede nogle trøjer, noget mad og drikke (der lå allerede lidt nektar og ambrosia i den) og andre ligegyldige ting. Hun tog sin hue og jakke termojakke på og smuttede ud af den lysende hytte igen, som hun nok ikke ville vende tilbage til før om nogle dage. Det ville blive en kort tur, de skulle bare se hvordan det stod til udenfor lejren med deres fjender og ordne nogle små ærinder.

Melodie kom op til det beskyttende skæl hvor de andre lejrdeltager befandt sig, heriblandt hendes mission -makker.. Cassidy. Melodie kunne ikke lide ikke at kunne lide hende, men den ene gang hun havde prøvet at snakke til Cassidy havde hun virket modbydelig og led, og Melodie gad bare ikke bruge sin tid på sådanne personer. Hun skænkede sin "makker" et blik og trak sin hue længere ned om ørerne. "Nå, skal vi se at komme af sted?" Spurgte hun. Hun tog afsked med nogle af vennerne og bevægede sig ud af lejren, forhåbentlig med Cassidy i hælene. Det her havde bare at gå hurtigt!

De kom igennem skoven i en ubehagelig stilhed, og Melodie var allerede træt af det. Hun ville ikke være uvenner med Cassidy, men hun kunne ikke undgå at finde hende helt vildt irriterende. "Hør," startede Mel og kiggede på hende. "Altså, jeg er ikke så vild med dig og du er ikke så vild med mig; det kan vi vist godt blive enige om," fortsatte hun og førte en lok af sit brune hår om bag øret. "Men lad os i det mindste snakke sammen, for vi er ligesom på mission og det bliver nok nødvendigt for os begge på et tidspunkt," afsluttede hun og sparkede til en sten. "Men i hvert fald.. skal vi ikke tage ned til busstoppestedet og se, hvor Chiron vil have os til at gå hen først?" Spurgte Melodie og viftede med det kort, de tidligere havde fået tildelt af Chiron. Han havde en masse ting der skulle holdes øje med i øjeblikket og var til sidst tvunget til at sende nogle ud for at ordne dem. Halvblodslejren havde på det seneste følt sig truet af noget og Chiron var nødt til at vide hvordan det stod til udenfor lejren, men havde ikke selv mulighed for at tjekke op på det.

//Undskyld for ventetiden, men har ikke rigtig anet, hvad jeg skulle skrive om, håber du er med på det med kortet:)//