Some more teasing - Nicholas

Sted: Smedjen
Tid: Eftermiddag
Omgivelser: En masse larm af hammer mod jern/metal/something. Våben
Vejr: Blæser mildt. Skyet
Påklædning: Clickly

Endnu et sving med hammeren. Og endnu et. Et tredje. Et fjerde. Sådan blev lydene ved med at komme. Lyden af hammeren stoppede dog kort så sveden på panden kunne blive tørt af og håret flyttet væk. Vejrtrækningen skulle under kontrol inden hammeren igen blev svunget. Små råb slap nogle gange fra læberne og håret løsnede sig fra øret og faldt igen nedover ansigtet men der var ikke tid til at stoppe nu. Kun nogle få sving mere og sværdet ville være færdig. 
"Argh!" blev der udråbt efter at hammeren blev svunget en sidste gang. Det glødende sværd blev løftet og sænket ned i en tønde med vand. Damp kom op fra tønden og efter den havde været nede i vandet længe nok blev det løftet igen. Det blev nøje eftersøgt og da resultatet så ud til at være tilfredsstillende blev det stillet hen mod væggen til de andre våben som var blevet smedet samme dag. Halvguden bag værket rettede sig op og kørte en hånd gennem sit flamme røde hård for at fjerne det fra ansigtet. Det var blevet fugtigt da varmen i smedjen fik sveden frem. Denne halvgud var et af de mange resultater af Hefaistos mange affære. En kvinde ved navn Celeste. Hun så på rækken af våben som var stillet op af væggen. Allesammen noget hun selv havde smedet på én og samme dag. Et stolt og skævt smil blev spredt på hendes læber og en triumferende latter undslap inden hun vendte ryggen til og gik mod et bord. På bordet lå hendes vandflaske. Hun tog en tår og hældte noget i håret og i hånden. Vandet i hånden brugte hun til at plaske i ansigtet inden hun hoppede op på bordet og lagde sig ned på ryggen. Hun så op i loftet og sukkede dybt. Endelig tid til en velfortjent pause.

Påklædning: tætsiddende denim jeans, sort t-shirt og sorte converse.

Nicholas ledte efter sin ven, Ashton. Som venner, havde de udfordret hinanden i en sværdkamp, men Ashton ville have et nyt sværd, og de havde derfor aftalt at mødes uden for våbenkammeret ved eftermiddagstid. Da Nicholas nærmede sig, kunne han høre høje lyde af et stykke metal, der ramte et andet stykke metal, hvilket sandsynligvis var processen af at smede et sværd. Samtidig med lydende, kunne han høre en anden lyd, som lød noget lignende en stønnen. Da Nicholas' nysgerrighed tog over og at han alligevel ikke gad at stå og vente på Ashton, når der var ting der var mere interessant at kigge på, valgte han at følge lyden og gå ind i våbenkammeret. Lige inden han trådte ind, hørte han noget der lød som en triumferende latter og derefter nogle skridt. 
Nicholas trådte ind i lokalet, og blev mødt af noget af et syn. En meget attraktiv, høj, tynd pige med et flammende rødt hår, stod og hældte vand ud over sig selv. Det så ud som om det kun var meningen vandet skulle i håret, men nogle dråber undslap og fulgte huden ned langs hendes fregnede kinder og ned af hendes hals og forsvandt nede mellem hendes bryster. Et skævt smil formede sig på Nicholas' læber. For pigen var ham ikke fremmet - faktisk kendte han hende meget godt. De kendte hinanden fra før lejren, selvom hun nok ikke ville kendes ved det, hvis han nogensinde nævnte det. Nicholas anede ikke at den rødhårede stripper var en halvgudinde og boede på lejren. Han var selv for nyligt kommet til lejren og havde dog ikke set hende før nu, hvilket undrede ham, for hvordan i alverden ville man kunne undgå at lægge mærke til hendes ildrøde lokker. Bare synet af hendes hår, fik ham til at tænke tilbage på den nat. Hvordan hendes røde hår stod i kontrast til de hvide, overtegnede vægge på toilettet. Hvordan han rev i det, hvilket bare fik hendes stønnen til at blive højere. Hans skæve smil blev endnu bredere og formede sig til et lumsk smil. 

Det så ikke ud til at Celeste havde lagt mærke til ham endnu, for hun lagde sig ned på bordet og sukkede dybt. Nicholas lo lavt, med et lille snert af hån og trådte med tunge skridt hen imod hende. "Nå, du ligger allerede klar til mig?" sagde han og tårnede over hende.

Hun lukkede kort øjnene inden hun hørte skridt og åbnede dem hurtigt igen. Hun drejede sit hoved i retningen hvor hun havde hørt skridtene komme fra men før hun fik drejet hoved helt stod der en fyr over hende og skyggede hende for al lys. Synet af ham overvældede hende og hun kunne i et kort sekund ikke finde nogle ord frem. Skulle hun være ærlig overfor sig selv havde hun aldrig regnet med at se ham igen. Hun havde også overbevist sig selv om at hun havde glemt hans ansigt men nu hvor han stod levende foran hende genkendte hun ham tydeligt. Man kunne se på ham at han var blevet ældre. Han så mere moden ud end for tre år siden. Huskede hun rigtigt måtte han være 21 år. Et skævt smil overtog hurtigt hendes læber og hun tillod sig at studere hans ansigt. Hans øjne som hun havde kigget ind i imens han hamrede ind i hende. Hans læber som hun havde presset sin egne mod i en desperat handling. Hans hår som hun begravede sine hænder i for at føle ham tættere på. Alt ved ham var så velkendt.
"Capaneus" var det eneste hun sagde hvorefter hun greb blidt fat om hans hage for at hive ham lidt tættere på. 
"Jeg glemte helt at du stadig eksisterede" sagde hun med en spydig undertone inden hun skubbede ham væk fra sig så hun kunne sætte sig op. Hun strækkede sig kort inden hun kørte hånden gennem håret igen. Hun lagde sit højre ben over det venstre og lænede sig mod den strakte hånd hun støttede sig med som var placeret lidt bag hende. Den stolte attitude hun havde kunne tydelig ses og mærkes på hende. 
"Og hvad laver du så her?" spurgte hun ham hvorefter hun lod sin frie hånd hvile på hendes højre lår imens hun tålmodigt lod ham besvare hendes spørgsmål.