Just a cigarette. I just wanted a fucking cigarette! Why the fuck can't I just have a cigarette?! - Nicholas

Irreteret og voldsomt rejste halvgude sig op fra bænken hvorefter han forlod Poseidons bord med en nybagt bolle i hånden. Hans gågang var voldsom og hans ansigtsudtryk viste klart og tydeligt afsky. Halvguden havde kurs mod lejrbålet og da han nåede sin destination kylede han bollen ned i bålet. En duft af havet og tang ramte ham og han drejede med det samme ansigtet væk fra bålet. "Poseidon." Hans stemme var kold og afslørede ren had. "Fucking nyd duften din stodder" mumlede han vredt og satte sig ned på en af træstupperne. 
Man ville nok blive bange for at omgås med denne halvgud da sagde disse ord. Ingen ville være i nærheden af en person der svinede guderne til. Det vakte kun problemer. Også endda når det var en af de tre store. Dog kunne denne halvgud ikke være mere ligeglad. Han var søn af en af dem alligevel.
En pakke cigaretter blev hevet op af hans lomme og han tog en smøg op. Han placerede den mellem sine læber og stak sin hånd ned i lommen igen for at få fat i sin lighter. Da han kunne mærke den tog han fat om den og trak den op af lommen. Pakken med cigaretter lagde han tilbage. Han prøvede at tænde lighteren men uden held. Han holdte hånden for så vinden ikke ville slukke ilden men heller ikke det hjalp. Han så på lighteren og lagde så mærke til at den var løbet tør for gas. Et irriteret skrig forlod hans læber og han smed lighteren fra sig hvorefter han kørte begge hænder gennem sit blonde hår. Frustreret så han hen på lighteren. Han kunne ikke bare efterlade den der. Det var respektløst for lejren. Og dog. Havde det ikke været for hans far havde han aldrig været i lejren og lighteren ville aldrig havde havnet der da han ikke kunne smide den der. Irriteret og vred samlede han den op og lagde den tilbage i sin lomme. Cigaretten lod han blive mellem sine læber. Han stirrede ind i flammerne der dansede rundt om hinanden. Så man på halvguden ville man kunne se en afspejling af dansen da flammerne lyste hans ansigt op i et rødt-orange skær. Denne halvgud der sad fordybet i sine tanker imens han betragtede de dansende flammer. Denne halvgud hed Dylan. Og denne halvgud var søn af Poseidon.

Påklædning: Klik her! + en sort læderjakke

Nicholas havde været en af de hurtige til at forsvinde fra aftensmaden. Han var ikke sulten, men var alligevel gået derned i mangel på andet at lave. Det var dødssygt at være på den her lejr. Han var her jo kun for at møde sin far, men hans far var her aldrig. Inderst inde var han nok lidt skuffet, men det ville han ikke indrømme over for nogen - ingen gang ham selv. Dog ville han titusinde gange hellere være her på lejren, end hjemme hos hans mor. Hun kunne ikke holde sig til én mand, og det irriterede ham, nu når at hans far jo var den mægtigste af alle mænd i hele verden. Hvorfor give dét op, fordi man er løs på tråden? 
Det eneste problem med den her lejr, var bare at alle var så pisse-hellige. Alle troede de var noget og alle levede efter de lorte regler, lejren gjorde en dyd ud af at opretholde. Han savnede sin frihed engang i mellem. At han bare kunne gå ud i New Yorks gader og først komme igen når det passede ham. At han kunne ryge alt han ville. Drikke alt han ville. Bolle med hvem han ville. Lejren her bestod kun af en masse møgunger, der lydigt adlød det mindste vink, som "Hr. D" ville have dem til. De var ikke selvstændige nok til at gøre noget som helst selv. De var fanme alle sammen født med en gulvske i røven, og det pissede Nicholas af. 

På vejen hjem fra spisestedet, trængte han til en smøg. Han bevægede sig langsomt og careless hen mod lejrbålet og fiskede samtidig en pakke cigaretter op af lommen. Ikke noget bestemt mærke. Han var ret så ligeglad med hvad han røg, han skulle bare have noget. Nicholas havde ikke nogen lighter - det havde han aldrig. Han havde nemlig en evne, der gjorde at han ikke behøvede en lighter. Hans far var jo guden af lyn og torden, så Nicholas var blevet beriget med en meget nyttig evne: Han kunne afgive stød fra sin krop. Det var godt som forsvar, hvis folk prøvede at gøre ham noget i kamp, men det kunne også bruges som angreb. Men vigtigst af alt lige nu: det kunne bruges til at tænde hans cigaret. Han tog smøgen i munden, knipsede foran den og inhalerede dybt ned. Dét trængte han til. 

Da Nicholas var kommet ned til lejrbålet, så han en skikkelse stå foran det brændende bål. Personen mumlede noget, som Nicholas ikke helt kunne tyde, men han lød vred. Han stod tavst og betragtede fyren med et følelsesløst ansigtsudtryk, da fyren frustreret og forgæves prøvede at tænde sin smøg, med en lighter. Nicholas rynkede panden, da fyren pludselig skreg og kastede lighteren væk fra sig. Fyren skævede dog et par gange over til lighteren, og det lignede at han diskuterede med sig selv inde i hovedet om hvorvidt han skulle samle den op eller ej. Det blev så det første og fyren samlede den op.

Et smørret og arrogant smil formede sig på Nicholas' læber, mens han gloede på fyren. Han rettede dovent hans pege- og langefinger hen mod fyren og et lille lyn skød afsted og tændte fyrens cigaret.