By the beach - Troja

Tid: 14.33
Sted: Et højt fyrretræ lige nær stranden
Vejr: Sol, lidt overskyet, blæsende, lunt
Omgivelser: Stranden foran, bakker og spredte træer bagved, fyrregrene, græs
Dag: Onsdag
Årstid: Sommer
Påklædning: Sort T-shirt, cowboybukser, grå velcro-sandaler, lejrhalskæde

Cassidy strammede sit greb i træets stamme, lænede sig lidt længere bagover og lukkede øjnene. På trods af fyrretræets tætte grene, lykkedes det altid en brise at slippe igennem - en af fordelene ved at være datter af Aiolos. En anden fordel var, at hun var lejrens eneste barn af Aiolos, hvilket betød, at hun ene og alene havde kontrol over sine fritidsaktiviteter; hun kunne lave hvad, hun ville, hvonår hun ville og med hvem, hun ville. Formiddagen var gået med kajaksejlads, bueskydning og kunsthåndværk under en stram tidsplan, så hun havde besluttet sig for at tage eftermiddagen fri og smutte op i sit yndlingstræ lige ved grænsen til stranden.
En pludselig lyd fik hende ud af sin afslappende sindtilstand. Hun åbnede øjnene og skulle lige til at sætte sig op, da noget rødt og pelset susede ind foran hendes blik: et egern. Normalt ville et egern ikke kunne skræmme hende overhovedet, men det havde forskrækket hende. Hun kunne mærke sine fingre slippe grebet i træstammen, høre sig selv udstøde et hyl og mærke sin krop falde bagover. Hun forsøgte febrilsk at få fat i stammen igen, men det var for sent; hun var i frit fald.
Heldigvis, guderne være lovet, lykkedes det hende at få fat i en tyk gren to-tre meter længere nede. Det var den gode nyhed. Den dårlige nyhed var, at hun kun havde fået fat med hænderne, og der var ikke en chance for, at hun ville kunne bakse sig op. Hun forsøgte at påkalde en vind, men hernede var grenene for tykke, og hendes sind var får meget i panik. Hun overvejede kort at give slip, men hun ændrede mening, da hun så ned: der var flere meter til jorden og intet til at afbøde hendes fald. I bedste fald ville hun brække begge ben. I værste... Hun ville slet ikke tænke på det. Så hun valgte den eneste løsning, der var tilbage:
"Hjælp!"

Tøj: en sort tank top og et par løse slidte bukser og sandaler.

han kom gående stille og roligt med hænderne i lommerne, han mærkede vinden gennem sit bløde lyse hår. han smilte han var faktisk i ret godt humør og derfor i stedet for sin træning gik han en tur for at se sig ordentlig omkring der var jo kun gået et par måneder siden han kom og han havde kun set trænings banen og lejre bålet det var det eneste. han satte sig ned i sandet tæt ved nogle træer og bare så ud på havet. han tog stille en blyant og et stikke sammen foldet papir op af hans ene baglomme han nydt den udsigt der var her og ville tegne det ned så han altid kunne huske det, han begyndte at tegne havet og stranden først og bagefter den himmelblå himmel, han sad der i nogle timer og tegnede med et lille smil på læben. han koncentreret sig virkelig om at få en eneste detalje ned på det her papir farven måtte han gøre når han kommer tilbage til hans hytte. han blev dog afbrudt lige inden han var færdig, lyden var lidt fjern men han lagde tingene tilbage i lommen og løb efter lyden. det var først da han kom lidt tætter at han kunne høre hvad det var, nogle råbte om hjælp så han begyndte at løbe for at se hvem der havde brug for hjælp lyden kom fra nogle træer. han så en pige ved at falde ned fra et stort træ. han løb hurtigt der hen for at hjælpe. han så op og overvejede om han skulle hoppe op til hende der var jo ikke længere end han godt kunne bruge lidt af hans styrke til at komme der op. han stod i lidt tid inden han besluttede sig, han hoppede stille op til hende og tog fat i grenen med hans ene hånd, "hold fast i mig og jeg skal få dig ned" sagde han med et venligt smil og med hans ene arm klar til at tage imod hende.