Kølig kløgt? [åben]

Tid: Formiddag
Sted: I udkanten af arenaen
Omgivelser: Kæmpende mennesker
Vejr: En smule overskyet, men ellers godt
Påklædning: En let sparsom læder rustning ud over et par cowboybukser og en orange T-shirt

Hvem er den tosse som har opfundet begrebet 'langt hår'? Der findes da ikke noget mere upraktisk end langt hår når man skal kæmpe. Nogen gange kan jeg virkelig have en stor trang til at snuppe mit sværd og skære det væk, men alligevel kan jeg aldrig rigtig få mig selv til det.
Jeg tager et hurtigt dybt åndedrag for at sænke pusten, inden jeg i en glidende bevægelse, den slags som kun kommer med års øvelse, sætter mit sværd Moîra i skeden som hænger ved mit bælte. Klingen af overjordisk bronze skiller sig en smule ud fra mange af de andre våben her i lejren. For det første er den en smule længere og slankere end de andres. Og som om det ikke var nok, så er det ikke tveægget - ikke voldsomt græsk hvis jeg selv skal sige det. Men det er nu engang den type jeg bedst kan lide. Ikke at de andre er forkerte, men det er som om Moîra passer bedre til mig end det traditionelle græske våben.
Jeg slipper tankerne og tager en lædersnor fra min lomme og begynder at dele det lange lyse hår i tre dele. Det er en filtret, men silkeblød fornemmelse som rammer mine fingre mens jeg forsigtigt lader dem glide igennem de gyldne lokker. De sidste 10 minutters kamptræning har virkelig sat sit præg åp mit hår. Det er begyndt at filtre til ukendelighed, og jeg ømmer indvendigt da jeg kommer til at rykke hårdt i et stykke som åbenbart har besluttet sig for at lege kluddermor. Hvorfor flettede jeg det ikke inden jeg begyndte på min træning? Som datter af Athene burde jeg da i det mindste kunne tænke så langt som at løst hår ikke var det bedste at træne med. Det kunne vel kort og godt besrkives som dovenskab og en lyst til at gøre noget andet.
Med et smil over min egen letsindighed begyndte jeg med hurtige og vante bevægelser at lave fletningen alt imens jeg kiggede ud over de andre på pladsen.

(edit: Jeg havde glemt detaljen om at man skulle skrive de der ting - dem er jeg ikke vant til..)