Party!! - (Åben)

Tid: 19:55
Sted: Lejrbålet og dets omgivelser
Omgivelser: Træer, skoven der ikke langt væk, træstammer, et stort bål som er ved at blive tændt, lys, pynt, mad og drikkevare, elever, lærer og andre.
Vejr: Lunt, men en brise af og til.
Beklædning: Clik

Festlighederne var ved at blive skudt igang, eleverne var ved at samle sig omkring bålet. Nogen havde valgt at komme alene, andre havde en partner med og nogen - ganske få - havde valgt slet ikke at dukke op. Jace havde været nød til at deltage, som lærer skulle han holde øje med eleverne, men var det nu det rette valg? Lærerne ville nok også skulle til at holde øje med ham.

Der var blevet gjort klar, pyntet op, mad og drikkevare var blevet stillet frem og musik skulle der nok komme rigeligt af. Lejren havde deres egne musiker hvilket vel ikke var underligt når man havde børn af Dyonisos omkring sig, og det hele skulle nok blive sjovt. Det var længe siden der var blevet holdt fest for eleverne, og lærerne havde fornemmede at der nu efterhånden trængte til andet end træning, træning og atter træning.

Det var blevet bekendtgjort at drengene skulle komme i jakkesæt, og pigerne i kjoler, længden på disse havde været ligegyldig sålænge de ikke kom i bukser eller shorts. Jace hadede selv alt for meget påklædning men han havde alligevel bøjede sig for en gangs skyld og trukket i et sort jakkesæt, med en blodrød skjorte under, han havde dog nægtet at tage slips på og havde sørgede for kun at knappe de nederste knapper på sin skjorte. Jakken var åben og hænderne havde han i lommerne på de sorte bukser. De sorte skinsko skinnede så rene de var, og om håndledet havde han adskillige sølvarmbånd, og om halsen en enkel halskæde. Håret var blevet børstet og skægget barberet, han så alt i alt nydelig ud.

En af lærerne tiltrak sig elevernes opmærksomhed, de fleste tav med de samme andre var lidt længe om det, men alle blev stille i sidste ende. "Velkommen til festlighederne kære elever, vi håber på at i kommer til at morer jer i aften. Hold jer ikke tilbage, for der vil næppe komme fest lige med det samme igen. Af andre beskeder jeg har er at alkoholen er meget fortyndet så bare rolig der skal en del inden i bliver helt fulde, og lærerne holder øje med jer så opføre jer nu pænt. Og nu hvor jeg nævner lærerne, så vil jeg gøre Jer alle opmærksomme på den nye lærer, Mr Jonathan Christopher Hermesson, så tag godt imod ham" læreren tav, smilede til alle og snart begyndte musikken at spille.

Påklædning: http://images4.fanpop.com/image/photos/16600000/Elle-Fanning-elle-fanning-16670982-650-530.jpg

Hvorfor Summer var her, kunne hun ikke svare på. Det var jo mest en fest for de 'voksne' halvguder, men som sædvanlig havde hendes søskende fået hende til at deltage.
Hun havde ingen lyst til at gå i kjole, og det ville man vel heller ikke forvente af en 13-årig pige, datter af de rejsendes gud.
Summer havde undladt at tage noget sminke på og 'uheldigvis' også glemt at finde sine fine sko frem, sikke en skam, hva?
Faktisk havde hun helt svedt det faktum ud at hun skulle tage sko på, oops...
Hun så sig omkring, der var mange der kom alene som alligevel fandt nogen at sidde ved og mange kom sammen og gik hen til andre de kunne snakke med, hun følte sig... alene, sådan som hun var en af de yngste i lejren og en af de eneste der ikke havde nogen at sidde ved og snakke med.
Selvom de ikke havde sagt det, havde hendes søskende gjort det klart at hun skulle undlade at snakke til dem... hvem gad også lige vedkende sig en snotdum og lille pige på tretten, når man skulle score 'ham den lækre fra Poseidons hytte' og blablabla, det var tom snak for Summer, der langt fra forstod de ældre pigers trang til at skulle glatte sit hår, krølle sit hår og skulle til at vaske kjolen igen pågrund af en mikroplet på indersiden af kjolen og deres trang til at skulle lege cirkusklovn for at finde den helt perfekte læbestift.
Hun rystede på hovedet og følte dyb medfølelse for de hjernedøde piger, som regel døtrene af Afrodite, men også hendes egne søstre... stakkels dem, faldet pladask for sminkens og jeg-skal-se-åh-så-fin-ud-fordi-jeg-er-nødt-til-at-skaffe-mig-en-kæreste-før-hun-gør- fælden, Summer havde heldigvis stadig et par gode år tilbage før hun også blev så... sminkedukke-agtig.
Hun satte sig lidt uden for bålets lyscirkel og fandt skoven meget interessant, lyttede med halvt øre til lærerens 'tale' og håbede at ingen fandt hende interessant så hun kunne have en grund til at gå hjem til hytten.

Påklædning: Click

Fest. Efterhånden var det længe siden, at der var blevet holdt en fest i lejren. Og hvilken fantastisk nyhed det havde været, da der var blevet annonceret at der var fest! Ganske vist havde der været nogle påklædningskrav, men det tog de færreste særlig tungt. En mulighed for at more sig og glemme alt om træning. Bare have det sjovt og danse. Hele dagen havde lejren summet af forventning, og de færreste havde kunne koncentrere sig om timerne. Det var i hvert fald Nukas erfaring.
Apollons datter, havde selv set frem til aftenen. Der havde ikke været holdt særlig mange fester i hendes tid på lejren. Måske en håndfuld på tre år. Så hver gang der var fest, skulle hun selvfølgelig med! Ligeså skulle de fleste andre i lejren. Kjolen hun havde taget på, var hun fuldkommen forelsket i. Farven symboliserede hvem hun var datter af, og farven fik hende desuden til at se lidt mere solbrun ud. Den gyldne glød i hendes hud, blev en anelse tydeligere, hvilket hun elskede. Skoene gjorde hende højere, hvilket var et plus og ringen var hendes mors.
Lettere nervøst ankom hun til festen. Håret havde hun lade være løst. Fint bølgede det ned af hendes ryg, for at slutte ved hendes lænd. Makeuppen havde hun holdt naturlig. En smule mascara og en anelse smokey eyes. Ellers intet.
Hvad mon der ville ske? Inderst inde håbede hun på, at møde en sød fyr. Allerede der havde hun en i tankerne. Hun begav sig længere ind på pladsen hvor festen blev holdt, og stillede sig henne ved en gruppe halvguder. "Lad festen begynde", mumlede hun for sig selv, skævt smilende.

Påklædning: Klik!

Jazmyne kom til lejrbålet. Vinden tog lidt af hendes hår, og hun kunne mærke det. Hun følte sig lidt flov, fordi hun kom alene, men det var der også mange andre som gjorde. Hun begyndte at gå stille og roligt, og holdt i sin kjole. Hun så at der var mange, som var ankommet, og mange af pigerne så rigtig flotte ud. Hun var lidt tørstig, så hun gik over til bordet med velkomstdrikkene. Hun drak af din velkomstdrik og smilte, fordi hun syntes den smagte rigtig godt. Hun så Jace i et jakkesæt. Hun fik nærmest et chok. Jace i jakkesæt? Hun lo ved tanken. Musikken var sat på, og mange dansede allerede - dem som havde nogle at danse med. Hun sukkede dybt og drak af sin velkomstdrik - igen igen. Der var ikke nogle hun kendte, som var kommet til festen endnu. Men hun måtte jo bare vente. Selvom hun var desperat. Den eneste hun kendte indtil videre, var Jace. Hun gik videre, og var i sin helt egen verden, indtil der var noget, som standsede hende. Noget havde taget fat i hende kjole. En gren. "Ej nej, ikke i aften!" sagde Jazmyne og tog en dyb indånding. Hun ventede på en hun kendte. Det var ikke nemt det her. Hun var trosalt stadig ny i lejren. Hun kiggede sig om. Mange af pigerne var virkelig smukke. De fik Jazmyne til at se virkelig amatør-agtig ud. Hendes røde hår blev hele tiden taget af vinden, hvilket irriterede hende rigtig meget. Hun rettede på håret og slap fri fra grenen. Hun håbede på at der i mindste ville komme en, og gøre hendes aften perfekt. Hun havde ikke mange venner eller veninder endnu, men hun skulle nok få det. Jazmyne plejede at være meget social og udadvendt, men efter hun var kommet til lejren, havde alt ændret sig. Hun gik igen i sin egen verden. Den var mere spændende end den hun faktisk levede i for øjeblikket.

Beklædning: Clickely-Click!

Det var en tiltrængt pause, denne fest, og nok også derfor næsten hele lejren var dukket op, hvis ikke alle. Selvom Hannibal ikke var den største fan af store mængder, så kunne han dog ikke sige nej til at tage et smut forbi denne fest. For han kunne vel altid bare smutte hvis det ikke var noget for ham? Allerede på vej derhen, var der mange halvguder han skulle snige sig forbi. han var måske kommet lidt senere end de fleste, men håret havde drillet sindssygt meget... så meget at han blot havde ladt det være i en lidt tilfældig stil, i stedet for at smide det bagover som han sædvanligvis ville gøre. Jakkesættet var vel meget simpelt, i en enkelt farve, det samme gik for skjorten, og slips havde han droppet. Dette var også grunden til at han på vej derhen, gik forbi Demeter-hytten, blot for at plukke en hvid rose han så puttede i brystlommen.
Efter nærmest at have mast sig igennem masserne af halvguder, kunne han se bålet, og stoppede op med det samme. Var der mon nogen han kendte? Well... selvfølgelig var der vel nogen han kendte, men der var så mange at han slet ikke kunne overskue det. Med en lidt forvirret, dog stadig humoristisk grimasse over hans ansigt, kløede han sig lidt i nakken imens det blå øjne søgte lidt rundt omkring. Han vinkede let til en anden datter af Poseidon, men hun forsvandt hurtigt igen. Hannibal trak på skuldren, og var pludselig blevet enig med sig selv om at hvis dette var en fest, så skulle han vel også have en masse indenbors! Derfor rakte han ud efter et glas der blev båret af en 'tjener', og smilte bredt til hende. Hun så dog lidt sur ud, så Hannibal skyndte sig at gå videre.

Outfit: Clik

Den sorte ultra korte kjole smøg sig elegant om Tamaris´s slanke krop, lagde ikke skjul på hverken de perfekte former eller så meget hud. Hun var bevidst om sit udseende, sin skønhed og sin udstråling. Selvoptaget var huns kam hvilket de fleste vidste efterhånden, og rapkæftet var hun også. Tøjet og smykkerne var flotte, de høje stiletter ligeledes, normalt så man hende i bukser eller nederdel men aldrig i kjole, hun så dog fortryllende ud hvis hun selv skulle sige det. Håret bølgede over hendes skuldre om hen hun hverken havde krøllede eller eller sat det, kun ladet hånde stryge elegant igennem det enkelte gange.

Hun ankom snart til lejrbålet hvor eleverne befandt sig, der var mange, nogen hun genkendte, andre hun ikke gjorde. Snart blev talen hold og en ny lærer præsenteret, ung var han hvilket var tydeligt men var han nu også værd at spilde tiden på? Næppe, det var der ingen der var i hendes øjne. Hun greb elegant en drink, førte den op til sine læber mens hun lod blikket glide undersøgende rundt. En pige tog ligeledes en drink og smuttede hvor Tamaris bemærkede hendes kjole blev fanget af en gren eller busk og denne standsede for at vikle den af. En pige sad for sig selv, nu så ret ung ud og forsøgte at forsvinde i mængden men det lykkedes ikke helt. En fyr som hun genkendte kom hen til bordet og greb en drink som han hurtigt førte op til sine læber. Hannibal? Ja det var ham, men han så finere ud end dengang i skoven.

Påklædning: http://data.whicdn.com/images/22871200/0002_m_large.jpg og så bare med et tyndt lag sort eyeliner omkring øjnene og mascara, samt en lettere lyserød lipgloss, der glitrer. Håret sidder bare løst (tjek avataret).


Kiara havde godt hørt om den. Festen, der fandt sted ved lejrbålet. Hun var ikke så meget til den slags fester, hvor man skulle komme i kjole, men hun havde dog fundet sig en kjole, og desuden, så havde hun ikke andet at lave den aften, så hun kunne da lige så godt tage derhen og tjekke den fest ud.
Hun kunne rigtig godt lide sin kjole. Den var speciel, enkel og rigtig skøn, at have på, det måtte hun nu indrømme. Hun var straks trukket i den og var gået i gang med sit hår. Hun ville ikke gøre noget specielt ud af det, så hun lod det bare sidde løst. Hun havde selvfølgelig lige fået det rettet til og gjorde det mindre bølget, som det normalt ellers var, så det sad pænt nu. Hun havde taget et par på sorte øreringe i, bare sådan nogle perle, der ikke hang, men bare sad der. De gav nemlig ikke for meget opmærksomhed og hun ville kunne gå med dem et par dage efter.
Så kom det, at hun skulle trække i et par stiletter. Det var hun ikke så glad ved, men hun havde dog ét par, som hun havde købt sammen med kjolen. Desuden, så ville hun da heller ikke kunne komme i et par Converse sko. Hun ville ikke ødelægge kjolens ry ved, at komme i et par hverdags sko. Det ville hun altså ikke. Så hun havde taget et par sølv stiletter på. Hun kunne ikke gå perfekt i dem, men hun kunne da lige gå i dem. Bare hun ikke skulle danse, så ville hun altså vælte ..
Hun var endelig nået hen til festen. Hun kiggede rundt på de forskellige, jo længere hun trådte ind. Hun bed sig lidt i sin underlæbe. Mildt, hun ville ikke ødelægge sin ellers så fine lipgloss, hun havde fået langt på. Der var et par stykker, ikke mange, men der var da et par Halvguder fra lejren. Hun kendte ikke særlig mange, trods hun havde været på lejren længe. Nu var det også sådan, at hun for nylig havde været oppe og slås, hvilket havde ført til, hun havde forstuvet sit håndled, så der var bandage omkring det ene håndled. Selv denne aften til denne fest. Men det tog hun sig ikke af.

Jace´s blik gled rundt da der kom liv i eleverne og de straks begyndte at finde hen til venner, partner, danse eller drikke. Han selv fik grebet et glas, ikke af det eleverne skulle drikke for det var slet ikke stærkt, men han fik noget af det lærerne fik skænket som var stærkere. Han kastede et blik rundt på de forskellige elever, blikket faldt på enkelte han genkendte, deriblandt Jaz og Nuka. Begge så ret flotte ud i deres kjoler som var ret så forskellige. Blikket fortsatte og faldt snart på Tamaris som var klædt noget mere udfordrende men det var typisk den pige. En fyr stod ved bordet og mæskede sig med drinksende nok med formål om at få så meget alkohol i sig som muligt. Hans blik fortsatte og faldt snart ved en af de yngre elever som sad for sig selv. Han havde en masse valg at trække, og i virkeligheden skulle han jo holde øje med eleverne men alligevel. Han satte kursen hen mod Jaz og var snart henne ved hende ”Kære, du ser fortryllende ud, jeg er sikker på at de fleste tror de har mødt Athene selv i aften” sagde han drillende til hende.

Summer havde efterhånden studeret skoven længe og vill væde med at hun havde studeret hvert et blad, på hvert eneste træ.
Hun rejste sig og gik ind i lyset igen, hun følte sig virkelig... som en outsider uden en kjole på som alle andre. Men helt ærligt- hvor skulle hun have fået den fra? Det var jo ikke ligefrem fordi der stod på hver eneste bygning i lejren; KØB DERES KJOLE HER! VI HAR UDSALG PÅ KJOLER TIL 13-ÅRIGE!
Nej, det ville nok også få de fleste mandlige halvguder til at knække sammen af grin og enten blive liggende der i laaaang tid eller simpelthen bare tage af sted igen.
Lyset blev stærkere for hvert eneste skridt hun tog og til sidst stod hun inde i bålets lyscirkel, flammerne dansede og kastede gløder op i luften, som en mini-vulkan.
Mini-vulkan i New York, dagens joke...
Summer gik hen til bordet med drinks og pindemadder, hun var alt andet end sulten og tog forsigtigten lille pindemad, hvorefter hun igen så sig om efter nogen hun kendte. Som sædvanlig kendte hun mellem 0 og 3 halvguder, foruden hendes søskende der ikke gad at snakke med hende før deres tømmermænd var ovre og selvfølgelig slet ikke i aften, nej det var klart; i dag skulle de da have lov til at drikke sig fulde og fyre underlige scorereplikker af, det er klart og det burde Summer da forstå, hvad skulle de ellers bruge tiden på? Prøve rent faktisk at være venlige overfor deres lillesøster? Haha, århundredets joke! Det kunne de da slet ikke finde ud af med deres mikroskopiske guldfiskehjerner...

Påklædning: Klik!

Jamen hørte nogle snakke til hende, men det kom bagfra. Det var Jace. "Tusind tak. Dette er også min yndlings kjole." Jazmyne smilte og drak af sin velkomstdrink. "Du ser vel også nydelig ud." sagde Jazmyne og kiggede ned i gulvet. Hun vidste godt at Jace hadede jakkesætter, og på den måde han havde jakkesættet på, var meget ... Kreativt? Jazmyne så en meget flot pige i en lilla/blå kjole, som hun syntes, at hun havde set før? Hun så rigtig smuk ud. Hun kiggede på hende i lang tid, indtil hun bemærkede at hun stod midt i en samtale med Jace. Jazmyne havde det rigtig godt i aften, men der var endnu ikke nogle hun havde mødt, som hun kendte. Hun fik igen øjenkontakt med Jace, og det gav kun en akavet stemning. Hun kendte ham hjemme fra. Ja, men han virkede anderledes. En lille pige, som skilte sig meget ud gik rundt, som en der kedede sig rigtig meget. Jazmyne gav tegn til Jace, at hun ville være tilbage om to sekunder. Hun tog fat i hendes kjole og balancerede sig igennem grene og alle de andre ting. Hun gik over og tog den lille pige på skuldren. "Hey, er du okay? Du virker nedtrykt." Jazmyne stemme lød sød, men hun kunne fornemme at det virkede på den lille pige. "Hvor gammel er du?" spurgte Jazmyne med rynkede brun. Hun kunne godt gætte sig frem. Men hun ville ikke sige alt for meget højt. Det kunne jo være at hun sagde noget, som hun ville fortryde senere.

Summer gik lidt omkring imellem de dansend eog de snakkende, en del sendte hende vurderende blikke der fortalte hende hvad de tænkte:Helt ærligt! Hun burde smides i fængsel, sådan at komme til fest uden kjole på! Forrædder!
Hun trak på skuldrene og gik videre på sin virkelig kedelige rejse igennem junglen af teenagere der til daglig kun tænkte på at score den lækre dreng eller pige, drengene tænkte typisk på at slå hianden fordærvede for at imponere pigerne og pigerne diskuterede højlydt om hvilken nuance rød der var rødest, rubin- eller murstensfarvet.
Stemmer suste gennem hendes hoved, kørte lidt rundt inde i hendes hjerne og forsvandt, samtaler om lektierne i et eller andet fag fløj slet ikke ind i hendes hoved... virkelig hun hadede lektier, de var så kedelige og langtrukne.
Ud af øjenkrogen kunne hun se den nye lærer, som hun var sikker på hun ahvde set før, tale med en rødhåret pige, det så ud som de talte om noget, lad os kalde det, ikke noget for 13-årige.
Summer så rundt på nogle af de andre samtalegrupper, på udkig efter en samtalegruppe der så ud som om de rent faktisk gad at tale med Summer, som sædvanlig så de ud som byer under belejring... en mur rundt om dem og alle kanoner oppe for at skyde dem der talte til dem.
En stemme klarere end de andre, højere end de andre og ehlt sikkert nærmere end de andre, trængte ind i hendes øregange.
"Ja... Hvis man ser bort fra det faktum at jeg er helt alene, mens alle andre har en at snakke med, men bortset far det er jeg okay.", svarede hun nok knapt så muntert som kommentaren nok skulle lyde, hendes øjne havde frygtelig travlt med at studere græsset, der egentlig var virkelig flot, med mange nuancer...
Pigens næste kommentar fik hende til at se op og hun svarede med sin klare barnestemme:"13 år..."

Påklædning: Klik!

Jazmyne smilte. "Hah. Ej jeg kan godt huske da jeg var 13. Forfærdelig tid. Det indrømme jeg gerne!" sagde Jazmyne og lo. Hun kiggede op mod himlen. Den var rigtig smuk, og Jazmyne betragtede den nøje. "Kan du se den stjerne? Den som man kalder Karls vognen? Jeg elsker det stjerne billed. Det minder mig om min barndom." Jazmyne lo ganske stille og roligt. Hun ville have pigen til at forstå, at bare fordi man er 13, betyder det ikke at livet er for kedeligt. "Men hey, jeg fandt de ting jeg havde brug for, og den forfærdelige tid ændrede sig hurtigt." Jazmyne kiggede hende ind i øjnene. Hun så rigtig sød ud. Det kunne Jazmyne se bagved hendes sure grimasse. Lige nu var hun ikke den gladeste pige, det kunne Jazmyne godt se. "Hvad hedder du søde?" spurgte Jazmyne, og prøvede ikke at være for sød, da pigen trosalt vær 13 år. Hun skulle behandles som en stor pige. For det var hun jo. Imens Jazmyne ventede på et svar, kiggede hun rundt omkring, for at se om der var nogle hun kendte. Det var der stadig ikke. eller hvad der? Hun kiggede en ekstra gang. Der var nogle hun havde set før, men hun havde ikke mødt dem. Eller havde hun. Hun vendte endnu engang hoved tilbage til pige, for hun havde ikke givet et svar endnu. Jazmyne ventede i spænding.

Pigen havde fået Summers koncentration, hvilket var virkelig flot gjort af en teenager.
Det var ikke fordi Summer havde haft noget imod de hjernedøde mennesker før lejren, faktisk var de der bare... næsten ligesom når man kigger op på himlen og ved der er stjerner at kigge på men egentlig ikke helt har lyst til at se dem, sådan havde Summer det med teenagerne og alt deres rygning og pigernes trang til at snobbe rundt og lege prøvesminekdukker for byens lokale cirkus.
Men nu hvor hun var kommet til lejren og var afhængig af hjælp fra dem, blev hun skubbet væk.
Hun kiggede kort på læreren og prøvede at rode alle sine minder igennem, for at få afvide hvor hun havde set ham før, da der ikke kom noget svar kiggede hun igen på den rødhårede pige foran hende.
"Min tid som 13-årig er okay, hvis man ser bort fra at jeg er blevet jagtet af uhyrer siden jeg fyldte... 5 år.", sagde hun med et stille smil på læberne, hvorfor hun sagde det vidste hun ikke. Faktisk vidste hun hvorfor hun sagde, lige så lidt som hun vidste hvorfor hun var gået derhen til festen. Men nu var hun her så og der var faktisk en der var begyndt at snakke til hende, rekord!
"Det kan jeg godt, min mor arbejder som stjerneforsker...", hun kiggede op på pigens arm og fulgte den så op til det lysende stjernebælte."Selv kan jeg faktisk bedst lide Pleijaden, eller Syvstjernen som den også hedder... Min mor siger at det var da hun forskede på den at hun mødte min far."
Summer kiggede op på himlen, det var rettet mod Karlsvognen, men øjnene fløj rundt efter at finde Pleijaden. Da hun ikke fandt den så hun igen på pigen med det røde hår og den flotte kjole og hørte efter hvad hun sagde, det kunne jo hjælpe med at føre samtalen videre og det ville Summer gerne. Hvad skulle hun ellers gøre en aften som i aften, hvor alle helst ville være fri for den lille pige?
Hun vidste ikk helt hvad hun skulle svare og undlod derfor at svare på pigens næste sætning, hun sagde det nok som en retorisk sætning... Der var ihvertfald ikke noget Summer kunne finde på at sige.
På pigens spørgsmål farede en glad tanke igennem Summer; Hun vil kende dig, hun vil kende dig
"Summer", svarede hun, mellemnavnet og efternavnet kunne vente, hvis pigen da overhovedet gad at høre dem.
Hun ventede spændt til at pigen sagde sit navn, hun havde fået lyst til at kende den her person.

Påklædning: Klik!

Jazmyne kiggede ned til pigen, som hed Summer. Smukt navn. "Dine forældre var godt nok kreative," sagde Jazmyne og lo. Summer så ud til at være en meget indelukket person, som tit snakkede med sig selv. Det måtte også være svært, da hun kun var 13 år, og næsten alle andre var en del ældre. Jazmyne var egentlig ret ligeglad med hvor gammel hun var. Hun mindede hende og hendes lillesøster der hjemme. Hende med kraft. Jazmyne lukede øjnene og lukkede den grimme tanke ud af hendes hoved. "Summer det var hyggeligt at møde dig, jeg skulle bare lige se om du var i orden." Jazmyne smilte og flyttede noget af hendes hår væk fra hendes ansigt. "Du må have det godt." Jazmyne tog igen i sin lange kjole, og gik ud i mod skoven. Det blæste endnu engang, så hendes hår blev kastet rundt som en blod. Hun var ikke alene. Der var nogle stykker hun kendte, men hendes mave fornemmelse sagde bare at hun skulle holde sig lidt ude af festen. Alle de piger som var ankommet indtil videre var virkelig smukke, at de fik Jazmyne til at se uskøn ud. Hun gik med en underlig tanke ud i mod skoven. Hendes hjerte bankede langsomt, og hun havde mange tanker i hoved. Hun håbede at der kom nogle, som hun kendte lidt mere end bare et, 'hej'. Det skulle nok komme Jazmyna troede i hvert fald på det. Hun vendte igen kursen mod skoven i håb om at nogen ville stoppe hende og i det mindste hilse. På en eller anden måde, kunne Jazmyne mærke, at der var nogen som kiggede på hende på en lidt forkert måde. Hun følte sig nogle gange udstødt af Poseidons sønner, selvom det var forståeligt nok. Hendes blik kørte rundt til alle. Alle så ekstrem søde ud. Stjerne på himmelen var smukke, og de skinnede som noget, man ikke kan sætte ord på. Det var i det hele taget en dejlig aften, men hvorfor ville hun være alene?

Beklædning: Clickely-Click!

Den første drink var på vej indenbors, og Hannibal stod egentlig bare og så sig lidt omkring ved bordet. Det så ud til at være en rigtig fin fest, musikken var udmærket og folk hyggede sig vidst. Men Hannibal havde endnu ikke mødt nogen han kendte endnu, selvom han af og til spottede et par velkendte ansigter. Imens glasset var hævet mod hans mund, og han tog en slurk af væsken, som faktisk smagte rigtig godt, vendte han sig om. Han fik øje på endnu et velkendt ansigt, ikke så langt fra ham, men det var ikke kun ansigtet der dragede hans opmærksomhed. Det var Tamaris! En pige han før havde mødt en lidt underligt aften i skoven, og så til noget undervisning en gang imellem siden. Hun skræmte ham faktisk lidt, for han havde set hende banke an masse til plukfisk, og han ønskede i hvert fald ikke det var ham der skulle være den næste. Hans anden hånd blev kørt igennem hans blonde hår, og han tog et nærmere kig på hendes kjole. Det var dog slet ikke ret lang tid han kunne få sig selv til at kigge på hende, det var for meget af det gode! Alt for meget! Derfor vendte han sig lidt rundt og drak resten af hans drink med et kort ryst på hovedet. Beslutsomt tog han et enkelt skridt imod bordet igen, og stillede hans drink fra sig. Men idet han skulle til at tage en ny, fik han øje på hvad der syntes at være en velkendt skikkelse. Som åbenbart var på vej væk fra festen? var det...? Nysgerrigt begyndte han at tage nogle langsomme skridt rundt om bordet for at kunne se denne skikkelse bedre, siden en lille flok døtre af Afrodite stod i vejen.

Summer så glad på pigen og ventede på at hun skulle præsentere sig, men pigen gik bare videre fra det ene emne til det andet.
"Det var de sikkert...", sagde hun en lille smule usikkert, hvad skulle hun ellers sige? At de var født kreative? Det var de jo ikke, så det ville have været løgn...
Hun ventede stadig på at pigen foran hende skulle præsentere sig, måske tog det lidt tid for hende at regne det faktum ud at når en person har præsenteret sig, ville det nok være meget høfligt at gøre det samme.
Hun kiggede lidt inde i ilden, som altid var det som om hun kunne se små dyr inde i ilden, de lignede satyrer og de løb rundt og dansede og nogle af dem spillede musik på noget der lignede panfløjter og hver gang de gjorde det, var det som om bålet blev størrer og ilden brændte hurtigere.
Hun så igen på den rødhårede pige i den smukke hvide kjole igen, hendes øjne var blevet trukket væk fra bålet da en stemme der lød overordenligt meget som pigen foran hende's stemme.
Hun viste det knap nok, men et skær i hendes øjne fortalte hvor underligt hun syntes pigens handlinger var... 'Hey lille pige, hvad hedder du? jeg vil gerne lære dig at kende... Eller nu hvor jeg tænker nærmere over det, ville jeg bare lige høre dit navn og så gå min vej igen, sådan som vi hjernedøde teenagere altid gør.', ja, det var vel hvad man kunne forvente af teenagere...
Selvom Summer havde haft større forventinger til den rødhårede piges hjernekapacitet, vidste hun godt inderst inde at det var for meget at forvente... selv for en 13-årig.
"Øh... okay, farewell...", sagde hun og rystede indenvendigt på hovedet over pigen og den måde hun havde talt med Summer på, helt ærligt... Hvem var det lige der sagde, at de gerne ville vide hvad en person hed og så bare gik sin vej igen? Nok ikke så mange... med noget hjerne...

Påklædning: Klik!

Jazmyne kom til at tænke på den lille pige igen. Hun glemte noget meget vigtigt! sagde Jazmyne tog igen fat i sin lange kjole, og gik tilbage til Summer, som stod med ryggen til. "Hey, forresten så heddder jeg Jazmyne, men du for lejligheden til har kalde mig Jaz." Jazmyne, og valgte at kigge ned i jorden. Hun kiggede igen på Summe med et diskret blik. "Og forresten, må jeg godt sidde ved siden af dig her?" Jazmynes stemme knækkede en smule, da det var lidt koldt, men hun overlevede nok. Jazmyne kunne se glæden I Summers øjne, da hun så, at Jazmyne kom tilbage. Jazmyne havde intet i mod hende. Hun skulle bare have lidt tid til at tænke somme tider. På de mærkeligste tidspunkter. Jazmyne skar en grimasse, og Summer gav hende lov til at sidde ved siden af hende. Ilden fik Jazmynes hår til at lyse op, så hun lignede en menneskelig skikkelse af Ariel. Hun lo ved tanken, da hun var blevet sammenlignet med den kompliment i meget af sit liv. Hun kiggede på Summer, men hun så ikke ud til at, hun ville kigge tilbage. Det var også uforskammet, at Jazmyne bare gik. Men som sagt, så skulle hun have en tænke pause, og det skulle her gå ud over Summer. "Du ser rigtig smuk ud i aften." sagde Jazmyne med en leende mine, som vidste at hun rent faktisk mente det. Jazmyne kunne godt aflæse folk på deres reaktioner, og Summers reaktioner viste bare at hun var meget ensom. Jazmyne ville gøre noget ved det. Her sidder hun med en 13 årig pige, som ville gøre alt for at blive ældre og passe ind. Ja, det lød som sød musik i Jazmynes øre.

Jace havde smilede Jaz "Jeg vil gerne have været foruden men jeg forsøger at være et godt forbillede for eleverne" sagde han med en drillende tone. Hans blik gled kort rundt for atter at vende tilbage til Jaz, hun syntes at virke anderledes, og det var ikke så let at holde hendes blik ved sit eget, følte hun sig forlegen i hans selskab? Det var selvfølgelig underligt at møde hende her, men så slemt var det da ikke? Det syntes han i hvert fald ikke selv. Da hun undskyldte sig nikkede han og fulgte hende kort med blikket da hun henvendte sig til en af de yngre elever. Hans blik gled rundt og fandt snart Nuka som han smuttede hen til, en mindre samtale med hende blev det også til inden han gav sig til at holde øje med eleverne.

Summer satte sig ned tæt ved bålet og samlede en pind op, den var lidt våd men ellers kunne den være sjovt at stikke ind i bålet... Lige noget man kunne finde på at råde 'hurraaa' for når alle omkring hende snakkede sammen og hyggede sig rigtig meget. Ja, så var det bare en win-win: Alle andre hyggede sig og hun sad og legede med en pind i et bål, yay!
Hun så på pinden, der langsomt blev sortere og sortere og blev fuld af gløder.
Hun nynnede svagt en sang hendes mor altid havde synget for hende da hun lå i vuggen, hun kunne ikke huske hvad den hed... Men den indebar mange minder omkring hendes barndom sammen med hendes mor.
Hun så rundt på de snakkende, dansende og festende halvguder, de så ud til at hygge sig virkelig meget og de fleste havde et smil på læberne.
En person, med rødt hår og hvid kjole kom gående hen imod hende... Pigen der havde spurgt om hendes navn og så gået igen, kom hen til hende, Summer følte sig virkelig beæret...
"Flot navn.... Jaz", svarede hun og smilte til pigen, der hed Jazmyne og foretrak at blive kaldt Jaz.
Hun kiggede på Jazmyne, der satte sig end ved siden af hende og svarede lidt overrasket:"Ja, selvfølgelig..."
Hvorfor spurgte hun? Det var jo ikke Summers græsplæne... Men de fleste ville nok sige; Almindelig høflighed
"Tak... det gør du også.", svarede hun smilende og lo lidt ved tanken om at nogen rent faktisk lagde mærke til og komplimenterede hende... det her lagde op til at blive en rigtig god fest.

Påklædning: http://lighttpd.aller.dk/files/pics/femina.dk/98/2638/29008_1051%20nyt%20kjole%20mal.jpg
Og hvide stiletter

Amaranthe hadede fester, hadede alt der var offentligt. Ikke fordi hun hadede andres selskab, mere fordi hun... ja, fordi hun kunne kollapse hvert øjeblik det skulle være. Og det var ikke fordi hun hungrede efter at alle i hele lejren skulle vide at hun, datter af Athene, hadede at slås fordi hun havde dårligt hjerte.
Den enkle, grå kjole gik hende til ned over fødderne og skjulte hendes hvide stiletter, der gjorde hende lidt højere end normalt.
Hun tænkte tilbage på den tid i hytten, hvor både Jazmyne og Elena havde prøvet at få hende til at tage afsted, ja ingen af dem kendte til hendes lille hjertehemmelighed, så de kunne ikke bebrejdes for at lokke hende herhen hvis hun kollapsede. Det var jo hendes eget valg og det valg hun havde truffet var at give den her fest en chance.
Hun gik med stille og lette skridt hen mod festens indgang, der var allerede kommet mange halvguder, de fleste drenge drak lystigt i håb om at blive fuld og derfor have en grund til at oprøre sig endnu mere hjernedødt end de plejede, hvilket egentlig var en rekord i sig selv.
Hun så sig omkring i håb om at se nogle kendte ansigter, f.eks. Connor eller Jazmyne. Hendes øjne faldt på Jazmyne der snakkede med en lille pige, så dem ville Amaranthe ikke forstyrre, men Connor kunne hun ikke få øje på. Hvis han ikke var her nu, kom han nok ikke, han var nok også optaget af sin musik. han havde jo fortalt hende hvor glad han var for at spille musik, så han var måske ved at forberede et stykke musik til senere på aftenen.
Hun gik hen til bordet og tog et glas, med ambrosia og mærkede den varme følelse af kakao i sin mund, selvom det jo egentlig var en kold drik kunne den smages som varm. Hos de fleste andre smagte ambrosiaen sikkert som alkohol.

Påklædning: http://ekoncept.dk/wp-content/uploads/2010/01/billige-festkjoler.jpg

Hazel så ned af sig selv, den blå kjole kunne lige akkurat røre jorden og det blå slæb havde fået et ekstra lag underneden, så det ikke blev beskidt.
Hendes grønne øjne flakkede en smule hen over den lille plads omkring lejrbålet, der var ikke nogen hun kendte. Men på den anden side kendte hun jo heller ikke så mange, hun havde højst været her et par uger og allerede nu, havde der været mange drenge der faldt for hende. Hun havde sagt blidt nej, håbet at de forstod hun ikke bare kunne forelske sig i den første og den bedste, men de fleste luskede nu væk med nogle sure miner på.
Hazel trak for det meste på skuldrene, det var jo ikke hende der var sur, hun havde bare gjort som hendes hjerte fortalte hende hun skulle gøre.
Hun lod sin hånd løbe igennem dem fine røde hår, der for en gangs skyld var børstet helt og endda blevet sat fint op med blomster der først ville komme til juni ellers, men... børn af Demeter er da ligeglade med hvornårr planterne rigtig skulle komme op, bare de pynter så var de ligeglade.
Hazel gik ind mod bålet og drejede af ved bordet med drinks, hun gik forbi en sorthåret ung kvinde med sort hår i en grå kjole der også stod og drak det nektar der var sat frem og spiste nogle af de små stykker ambrosia der også var stillet frem.
Hazel skuttede til sin halvsøster der ikke stod så langt væk, denne stod og dansede tæt med vist en dreng fra Apollon hytten. Hazel rystede smilend epå hovedet og gik hen imod en af de tomme sten med sit glas nektar.
Hun fik en del blikke fra pigerne der sad i noget mere almindleige kjoler og dobbelt så mange blikke fra fyrerne, men Hazel prøvede at ignorere dem. De forstyrrede bare og fik hende til at miste koncentrationen om hvad, hun vidste ikke hvad hun koncentrerede sig om endnu men det skulle nok komme, det skulle nok komme...

Påklædning: http://www.google.dk/imgres?q=suit&um=1&hl=da&rlz=1R2MOOI_daDK422&biw=1366&bih=587&tbm=isch&tbnid=9mVpR7sDsoiXqM:&imgrefurl=http://www.frankcasey.co.nz/business/umbria.php&docid=OyImAiFvqDuVdM&imgurl=http://www.frankcasey.co.nz/images/suit_umbria_00.jpg&w=304&h=330&ei=J9c4T42bNoXptQa0ob2sDA&zoom=1&iact=hc&vpx=163&vpy=2&dur=2110&hovh=234&hovw=215&tx=183&ty=66&sig=109660651504567746266&page=4&tbnh=127&tbnw=105&start=124&ndsp=44&ved=1t:429,r:11,s:124 - og sorte, fine sko til. xp

Connor trådte forsigtigt frem. Han brød sig allerede ikke om, at være der. Han ville ikke have noget imod det, hvis han bare kunne få lov til, at gå i det tøj, han havde lyst til. Han havde intet jakkesæt selv, så han havde lånt. Lånt. Det var endt med et fint, sort et, med en hvid skjorte til og sorte sko. Dog, havde han fået sig et lyserødt slips med, hvilket han ikke brød sig om, men han måtte ikke tage det af, for så kunne det blive stjålet eller blive væk. Sådan havde det lydt, da han havde spugt, om han virkelig behøvede, at have det lyserøde slips på.
Han begravede den ene hånd i lommen på sine sorte bukser. Han strøg en hånd gennem sit hår, der var blevet klippet lidt, dog et stykke tid før festen, så det kunne ikke stritte så meget, som det ellers normalt gjorde. Men det kunne da godt stritte lidt. Han begravede derefter sin anden hånd i lommen.
Hvad lavede han overhovedet til den fest? Han kendte dog en del, men alligevel. Han brød sig virkelig ikke om, at skulle træde frem i det jakkesæt, specielt ikke med et lyserødt slips til. Hvorfor havde han også lige spurgt den søn af Afrodite? Det havde været så åndssvagt. Han kunne lige så godt have spurgt en anden, der ikke gik op i, om han måtte tage slipset af eller ej.

Påklædning: http://www3.images.coolspotters.com/photos/552547/taylor-swift-and-red-valentino-short-party-dress-gallery.jpg

Ann var lige ankommet. Hun havde taget sig en meget lang lur og var derfor kommet lidt sent derhen. Det var hun til gengæld gald for. Nogle gange kunne hun bare ikke klare alle de andre børn af Afrodite! De var så... Overfladiske. Ann tilgengæld havde bare lige taget noget hurtigt på, eftersom hun allerede havde været sent på den. Hun lignede dog en der havde brugt lang tid på det. Hun var "gude" smuk i sin kjole.
Hun så nogle piger fra sin egen hytte og skyndte sig at gemme sig bag en eller anden fremmede, som kiggede undrende på hende. "Undskyld," mumlede hun og skyndte sig videre. Hun ville bare ikke mødes med nogle af de piger og drenge, der var Afrodite's børn! Hun havde næsten ikke noget tilfælles med dem. De gik alt for meget op i deres udseende og snakkede hele tiden om totalt ligegyldige ting. Det var trist at tænkte på, at hun delte dna med dem.
Hun kiggede sig lidt omkring for at se om der var nogen hun kendte. Hun havde kun været der et par dage og kendte ikke så mange. Da hun ikke kunne se nogen af de få hun kendte, gik hun bare rundt og snakkede lidt med alle, indtil der var en som vakte hendes interesse. Der var ikke rigtig nogen som stjal hendes opmærksomhed, men hun stjal helt sikkert en masse andres. Ann sukkede og kiggede lidt ned af sig selv. Hun havde en kort kjole på, men mange andre af pigerne havde taget en lang kjole på. Hun tænkte lidt over hvor besværligt det måtte være at gå i sådan en.
Ann så Jazmyne som hun havde mødt tideligere på stranden. Jazmyne sad og snakkede med en meget ung pige. Ann gik straks derhen, for hun havde ingen ide om hvad hun ellers skulle. "Hey Jazz!" smilede Ann. "Hvem er din nye ven?"

Påklædning: Klik!

Jazmyne hørte sit navn, men hun vidste ikke hvor det kom fra. Hun vendte sit hoved om, så hendes store røde hår røg til den anden side. Der stod hun. En hun endelig kendte. Det var Ann. Hende den meget kønne pige hun havde mødt. "Jamen hej!" Jazmyne krammede Ann-Sofie meget høfligt, og kiggede på hende. Hendes kjole var rigtig flot. Endnu engang svigtede Jazmynes selvtillid, da hun ikke selv synes, at hun i aften levede op til hendes egne forventninger. Hun rejste sig op og skulle være sikker på, at hun fik hele sin kjole med. "Jamen hende her. Hun hedder Summer." Summer var nok glad for at hun ikke var særlig alene længere, og Jazmyne kunne mærke glæden i hende reaktioner. "Summer, det her er Ann-Sofie, datter af Afrodite. Og Ann, det her er Summer, datter af Hermes." Jazmyne ville give dem lidt fred, da de nok ikke ville have hun var der. Hun havde lige nu også brug for en tænke pause. "Umh, i tager den herfra ikke? Jeg smutter lige hurtigt." Jazmyne gik mod skoven igen. Den gjorde hende rolig. Hendes kjole gjorde et ret så stort slæp, og hun håbede ikke at der var nogen, som lagde mærke til hende. Hun var trosalt ikke køn, og hun havde heller ikke den pæneste kjole. Hun begik sig hende ved skoven men forholdt sig, så folk kunne se hende. hun skulle nødigt blive væk. Hun kiggede ned på sine røde negle, som matchede hendes røde hår. Mange af pigerne, som var kommet i dag var rigtig smukke. Hun var helt overrasket. Mange af drengene så også godt ud. Det måtte hun indrømme. Heldigvis fik hun ikke noget opmærksomhed fra nogen drenge. Hun ville føle sig for flov. Eller måske ville de kun snakke med hende, fordi hun så ud som hun gjorde? Det røde hår, den kedelige kjole, og de ret så røde læber. Hun fik hovedpine af tanken og håbede på at hun ingen opmærksomhed ville få.