Time for a mission - Elena

Påklædning

Vrede var tydeligt at spore i Elenas blik, da hun dukkede op i døren til hovedbygningen. Hendes arme var lagt over kors, og hun havde lagt vægten på sin ene hofte. Hendes attitude var ikke specielt positiv, og hendes udstråling var alt andet end imødekommende. Hun var blevet afbrudt midt i et specielt øjeblik, og det var ikke noget, som hun tog på en specielt venlig måde. Hende og hendes kæreste, Julien, havde så fint været i gang med at træne, intet unormalt i det, men så snart de skulle til at presse læberne sammen, så skulle en satyr da selvfølgelig komme forbi og forhindre dem i at gøre lige det, fordi der var blevet kaldt efter hende. Så snart hun ville have lidt privatliv i lejren, så skulle et eller andet ødelægge det, men ville hun på en mission, så var der simpelthen ingen tale om det. Hun kunne aldrig vinde.
Med selvsikre skridt gik hun mod de tre mænd, hagen løftet højt. Gjorde hun andet, ville hun sikkert ende med at slå løs på dem alle sammen. Hun var trods alt kendt for sit store temperament.
"Ja de herre?" spurgte hun spydigt, imens hendes irritationen skinnede kraftigt igennem ordene.

Så snart Oliver vendte ryggen til Elena for at sige noget til hr. D og Chiron, rullede Elena irriteret med øjnene. Hun interesserede sig ikke for, hvad helvede manden havde at sige om hende, så hun prøvede ikke engang at lytte med. Og hvorfor skulle det også lige være om hende? Det kunne være om så mange andre.
Da Oliver atter vendte sig med fronten mod hende, sendte hun ham et sukkersødt, falsk smil. Der var absolut ingen grund til at skjule, at hun var irriteret. Hendes blik gled fra Oliver til Chiron, og hendes ansigtsudtryk ændrede sig. Det var bedende nu. Hun kunne ikke være vred på Chiron, ikke efter han nærmest havde opdraget og opfostrede hende, og været hendes eneste forælder-figur. Hun så ham som sin onkel, én person som man altid kunne snakke med. Hun ville ikke skifte hendes rigtige far ud, bare fordi han ikke levede mere.
"Chiron, jeg vil ikke. Du ved jeg ikke vil, så lad vær med at gøre det imod mig!" hendes stemme var bedende, man kunne høre med det samme, at hun ikke ville af sted. Hun tog nogle skridt mod Chiron og lod sine hænder falde ned ved hendes sider.
"Chiron, please! hendes blik sagde alt. Hun ville inderligt ikke afsted.