Log ind
Tidsplan
År | 2020
Årstid | Forår
Måned | April
Navigation
Seneste emner
Mest aktive brugere denne måned
Ingen bruger |
Discord Server
Don't call Elena! Don't you DARE to! ~ Elena
2 deltagere
Side 1 af 1
Don't call Elena! Don't you DARE to! ~ Elena
Sted: Hospitalsfløjen.
Tid: Henad aften engang.
Omgivelser: Andre faldne halvguder, sygeplejersker.
Vejr: Solen skinnede, sidst jeg var udenfor.
Dag: Torsdag aften.
Årstid: Efterår.
Påklædning: En navy blå sweatshirt, et par simple sorte jeans og sorte sko til.
"Av..! AV..!" Jamrede Connor højlydt og kastede sig nærmest tilbage i sengen, der gyngede let over vægten. Sygeplejersken tog lidt hårdere fat, da hun begyndte at undersøge, hvad der var gået galt. Selvom hun lignede en, der allerede godt kendte til resultatet. En fucking tackling i sport, det var hvad, der havde forstået, at sønnen af Apollon nu befandt sig på hospitalet. Fodbold, som ham og nogle andre drenge fra de forskellige Guder og Gudinder, havde sat i gang tidligere på dagen. En sport, som Connor var god til. Men som var endt galt den torsdag aften.
Så nu måtte stakkels Connor ligge her. Med tre sygeplejersker omkring sig, som "tog sig godt" af ham. Sikke noget. De rev og flåede i ham, gjorde de. Og det gjorde ondt! Rigtig ondt! Oprigtigt ondt! Og det var bare rigtig træls. De forstod ingenting. Og da én af dem pludseligt nævnte Elena, muligvis fordi han havde jamret efter hende tidligere, gik han helt i panik. Det var jo ikke fordi, at hun skulle komme! Connor så Elena som en storesøster. Det havde han altid gjort, og ville helt sikkert nok også altid gøre. Men at hun skulle komme nu og se ham sådan der; det ønskede han ikke! Specielt ikke, nu hvor han bare lå der og fladede ud, kun i underbukser og en trøje efterhånden. De måtte klippe hans jeans af ham, så de bedre kunne komme til og nøjagtigt finde ud af, hvad der var sket. "Nej, det er OK! Tilkald hende ikke!".
Tid: Henad aften engang.
Omgivelser: Andre faldne halvguder, sygeplejersker.
Vejr: Solen skinnede, sidst jeg var udenfor.
Dag: Torsdag aften.
Årstid: Efterår.
Påklædning: En navy blå sweatshirt, et par simple sorte jeans og sorte sko til.
"Av..! AV..!" Jamrede Connor højlydt og kastede sig nærmest tilbage i sengen, der gyngede let over vægten. Sygeplejersken tog lidt hårdere fat, da hun begyndte at undersøge, hvad der var gået galt. Selvom hun lignede en, der allerede godt kendte til resultatet. En fucking tackling i sport, det var hvad, der havde forstået, at sønnen af Apollon nu befandt sig på hospitalet. Fodbold, som ham og nogle andre drenge fra de forskellige Guder og Gudinder, havde sat i gang tidligere på dagen. En sport, som Connor var god til. Men som var endt galt den torsdag aften.
Så nu måtte stakkels Connor ligge her. Med tre sygeplejersker omkring sig, som "tog sig godt" af ham. Sikke noget. De rev og flåede i ham, gjorde de. Og det gjorde ondt! Rigtig ondt! Oprigtigt ondt! Og det var bare rigtig træls. De forstod ingenting. Og da én af dem pludseligt nævnte Elena, muligvis fordi han havde jamret efter hende tidligere, gik han helt i panik. Det var jo ikke fordi, at hun skulle komme! Connor så Elena som en storesøster. Det havde han altid gjort, og ville helt sikkert nok også altid gøre. Men at hun skulle komme nu og se ham sådan der; det ønskede han ikke! Specielt ikke, nu hvor han bare lå der og fladede ud, kun i underbukser og en trøje efterhånden. De måtte klippe hans jeans af ham, så de bedre kunne komme til og nøjagtigt finde ud af, hvad der var sket. "Nej, det er OK! Tilkald hende ikke!".
Sv: Don't call Elena! Don't you DARE to! ~ Elena
Påklædning
Trøje
Bukser
Rustning
Hår og make-up
Trøje
Bukser
Rustning
Hår og make-up
Det havde været en ganske rolig dag for Elena. Der var ikke sket det store, intet nyt at råbe højt over. Det eneste, der var blevet nyt i hendes daglige rutine, var, at hun nu havde Julien at kalde sin. Dog havde de to snart to års dag, så det var nu heller ikke så ny en ting. Dog var det kommet bag på Elena, at et forhold med Julien faktisk ville fungere; han var trods alt skørtejæger, før han slog sig ned med hende. Men ikke blot af dén årsag tvivlede hun på holdbarheden. Hun havde aldrig haft held i kærligheden. Så hvorfor skulle det ændre sig? Hun kendte ikke svaret på, hvordan de fik det til at fungere, hun priste sig blot lykkelig over det. Der var ingen tvivl om, at hun elskede ham, og at han elskede hende. Hun ville ikke have det anerledes.
Dagens ro skulle dog ikke vare ved. Elena befandt sig i arenaen i fuld gang med at hugge løs på en træ-mand, da en nymfe løb i hendes retning med lange, forhastede skridt. Hun informerede Elena om, at en halvgud ved navn Connor var kommet tilskade, at han havde kaldt efter hende, og at han netop var blevet indskrevet på hospitalsfløjen. Hun havde aldrig sluppet et sværd så hurtigt før. Elena spænede af sted i retningen mod hospitalsfløjen men en sådan fart, at nymfen måtte opgive at følge med i hendes tempo og i stedet sakkede bagud. Da hun endelig nåede frem, tog det ikke lang tid for hende at lokalisere, hvilken seng han lå i. Hun skyndte sig hen ved foden af hans seng og stirrede på Connor med vilde øjne fyldt med bekymring og en smule vrede.
*Hvad fanden har du nu lavet, Corni...* tænkte hun for sig selv. Hun var ikke helt forpustet, da hendes kondi var ulastelig, men hendes brystkasse hævede og sank sig gevaldigt, hun kunne tydeligt mærke hendes forøgede puls og hjertebanken og der blevet pumpet ren adrenalin i hendes årer. Hun løftede et udfordrende øjenbryn ad ham, der opfordrede ham til at komme med en forklaring på, hvorfor hun netop stod dér så pludseligt. Guderne måtte vide, at man ikke afbrød den kvindes træning.
Dagens ro skulle dog ikke vare ved. Elena befandt sig i arenaen i fuld gang med at hugge løs på en træ-mand, da en nymfe løb i hendes retning med lange, forhastede skridt. Hun informerede Elena om, at en halvgud ved navn Connor var kommet tilskade, at han havde kaldt efter hende, og at han netop var blevet indskrevet på hospitalsfløjen. Hun havde aldrig sluppet et sværd så hurtigt før. Elena spænede af sted i retningen mod hospitalsfløjen men en sådan fart, at nymfen måtte opgive at følge med i hendes tempo og i stedet sakkede bagud. Da hun endelig nåede frem, tog det ikke lang tid for hende at lokalisere, hvilken seng han lå i. Hun skyndte sig hen ved foden af hans seng og stirrede på Connor med vilde øjne fyldt med bekymring og en smule vrede.
*Hvad fanden har du nu lavet, Corni...* tænkte hun for sig selv. Hun var ikke helt forpustet, da hendes kondi var ulastelig, men hendes brystkasse hævede og sank sig gevaldigt, hun kunne tydeligt mærke hendes forøgede puls og hjertebanken og der blevet pumpet ren adrenalin i hendes årer. Hun løftede et udfordrende øjenbryn ad ham, der opfordrede ham til at komme med en forklaring på, hvorfor hun netop stod dér så pludseligt. Guderne måtte vide, at man ikke afbrød den kvindes træning.
Sidst rettet af Elena 5/8/2018, 03:31, rettet 1 gang
Sv: Don't call Elena! Don't you DARE to! ~ Elena
Connor lå og ynkede sig og havde ekstremt ondt af sig selv. Det var dog irriterende at skulle ligge der, da han selve mente, at han var i god bedring og det hele nok skulle gå. Selvom det gjorde ondt, men alt andet end at ligge der. Sygeplejerne omkring ham tilså benet, der var ømt og som blødte. Det måtte have været nogle spidse sko, som han var blevet ramt af, det var helt sikkert, fordi hvordan fanden ellers skulle han bløde? Heldigvis brugte sygeplejerne ambrosia, som så ud til at hjælpe og det styrkede ham gevaldigt. Men det var stadig ikke sjovt.
Bestemt heller ikke, da Connor ud af øjenkrogen bemærkede en hurtigtgående ung kvinde komme imod hans seng. Det brune hår og de alt for velkendte øjne, som var rettet direkte imod ham, var aldrig til at tage fejl af. Så de havde altså kontaktet Elena, til trods for han havde plaget dem om at lade være. irriterende.
"Øøøhhh. Elena?" Connor kiggede op på hende og trak lidt dynen op over hans ben, så han ikke bare lå der i underbukser. Nu var ikke decideret flov over sig selv, men Elena var som en storesøster for ham og han var altså i voksealderen. Så der skete bare så mange ting med hans krop og hans sind. Og bare stadigvæk; det hjalp heller ikke med alle de sygeplejere omkring ham.
"Det er ikke, hvad det ligner.." Begyndte han så, men dynen blev revet væk, da de skide sygeplejere skulle kunne komme til jo. Satans. "Så.. alt er fint her. Der er ingenting. Jeg sagde, at du var travl og ikke ville forstyrres," Fortsatte den lille Connor i sin løgn. Der stod jo ud med blod; heldigvis havde de renset ham for jord i både ansigtet og på armene og benene. Det var gået vildt for sig og måske han bare skulle droppe sin interesse for fodbold fremover og fokusere mere på sin musik. Han var også begyndte at vise interesse for spådommens kunst, nu da hans far også var Gud for Spådom. Men det var interessant og spændende, og han ville helt sikkert ikke komme bløde derfra!
Bestemt heller ikke, da Connor ud af øjenkrogen bemærkede en hurtigtgående ung kvinde komme imod hans seng. Det brune hår og de alt for velkendte øjne, som var rettet direkte imod ham, var aldrig til at tage fejl af. Så de havde altså kontaktet Elena, til trods for han havde plaget dem om at lade være. irriterende.
"Øøøhhh. Elena?" Connor kiggede op på hende og trak lidt dynen op over hans ben, så han ikke bare lå der i underbukser. Nu var ikke decideret flov over sig selv, men Elena var som en storesøster for ham og han var altså i voksealderen. Så der skete bare så mange ting med hans krop og hans sind. Og bare stadigvæk; det hjalp heller ikke med alle de sygeplejere omkring ham.
"Det er ikke, hvad det ligner.." Begyndte han så, men dynen blev revet væk, da de skide sygeplejere skulle kunne komme til jo. Satans. "Så.. alt er fint her. Der er ingenting. Jeg sagde, at du var travl og ikke ville forstyrres," Fortsatte den lille Connor i sin løgn. Der stod jo ud med blod; heldigvis havde de renset ham for jord i både ansigtet og på armene og benene. Det var gået vildt for sig og måske han bare skulle droppe sin interesse for fodbold fremover og fokusere mere på sin musik. Han var også begyndte at vise interesse for spådommens kunst, nu da hans far også var Gud for Spådom. Men det var interessant og spændende, og han ville helt sikkert ikke komme bløde derfra!
Lignende emner
» well Dont piss me off please... (Darren)
» If you dare... - Emnesøgning
» Demigodz, call me!
» Call me to America
» Dunno what to call it xD ~ Jules og Evangeline
» If you dare... - Emnesøgning
» Demigodz, call me!
» Call me to America
» Dunno what to call it xD ~ Jules og Evangeline
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
2/3/2024, 21:02 af Wilhelmina
» Please don't ask ~ Elena
2/4/2021, 23:59 af André
» Surprise ~ Annabeth
12/7/2020, 07:11 af André
» Fravær ~ André
19/5/2020, 20:06 af Annabeth
» Connors fravær!
10/5/2020, 17:04 af May
» Please let me stay ~ Åben
1/5/2020, 10:08 af André
» I guess this is the place? - Annabeth
1/5/2020, 05:08 af Annabeth
» Dealing with the Demons ~ Dallas
1/5/2020, 03:01 af Arya
» Music by the fire - Acrisius
30/4/2020, 16:18 af May