Hvem der!? - Joss

P; En sandfarvet skjorte, et par sorte bukser og nogle sorte sko, samt en læderkæde, med en tand i. Skjorten hænger udenover bukserne.

Joss vandrede roligt hen af en af de mange skovstier. Han var gennemblødt, men det gjorde ham nu ikke noget lige nu.
Et svagt smil krusede over hans læber, imens han så sig lidt omkring.
Han håbede sådan set på at kunne være lidt alene, da han bare trængte til at samle tankerne lidt, så længe han ikke kom ind på et specielt emne.
Han stoppede brat op og rystede tungt på hovedet. *Nej Joss!* Han skubbede hurtigt den forfærdelige tanke om Carter fra sig, fordi den tanke trods alt altid ødelagde hans humør.
Han begyndte igen at gå, da han var begyndt at tænke på noget andet. Smilet krusede forsat over hans læber, det var afslappet, men nærmest også tungt.
Joss drejede til højre, for at gå væk fra stien, da han trængte til noget lidt mere tja.. udfordrende terræn lige nu.

Joss korte roligt en hånd igennem sit hår, da hans pandehår var gledet ned foran hans højre øje og derfor skyggede for udsynet. Han lod blikket glide lidt rundt i skoven, imens han forsatte med at gå. Hans blik var en anelse fjernt og meget tænkende.
Tanken om Carter var 'poppet' op i hovedet på ham igen og han gik nu og gennemlevede det.
Han skulle lærer hende at skyde med bue og pile, ville vise hende det, skød, men tænkte på hende og så blev hun...
Han væltede over en gren der lå på skovbunden, så han landede så lang som han var. Faktisk var han ret taknemlig for at være skubbet ud af hans forfærdelige minde. Han blev liggende lidt på jorden, hvorefter han langsomt rejste sig op og lod blikket glide rundt. Han børstede kort på hans tøj, selvom det jo var gennemblødt og derfor nærmest kunne være ligegyldigt om han gjorde det eller ej.
" Fjols! " Vissede han irriteret af sig selv, hvorefter han langsomt begyndte at gå igen.

Joss vandrede bare afsted i sine egne tanker. Helt væk fra omverdenen, han mindes de gamle, dejlige, dage. Inden han vidste han var en halvgud, da han leve med hans mor og søster. Havde en enkelt, men dog også fantastisk, ven.
Et suk forlod hans læber, imens han vandrede gennem skoven. Han lagde ikke mærke til noget af det han passerede og han frøs ikke, selvom han var gennemblødt og egentlig nok burde fryse.
Han havde åbenbart været mere uopmærksom end forventet, fordi pludselig lå han på jorden. Han kom fortumlet tilbage til omverdenen og så sig undrende omkring, hvorefter han langsomt rejste sig op og så på pigen foran ham.
Han genkendte hende og vidste han havde snakket med hende før, men dog kunne han ikke ligefrem huske hendes navn, det lå lidt fjernt for ham.
"Katherine ikke?" Hans stemme var spørgende, men han var dog næsten sikker på at han havde ret. Hun lignede den pige han engang havde mødt.
Et svagt sml krusede over hans læber, imens hans blik roligt hvilede på hende.
"Og det er okay, jeg kunne bare havde været mere opmærksom." Han trak roligt på skuldrene, for ligesom at understrege, at det ikke gjorde ham noget.

Han trak let på skuldrene da hun sagde det.
"Jeg er godt til at huske navne." Et skævt smil krusede over hans læber, imens han så på hende. Han havde faktisk altid været godt til at huske navne, det var noget der nærmest virkede normalt for ham. Han havde jo også en ret god hukommelse, så det var jo egentlig klart nok.
"Ja'Ja, jeg er okay." Hans blik var forsat rettet mod hende.
Han havde endelig skudt tanken fra sig og var derfor en del mere rolig nu, hvilket behagede ham.
"Jeg trængte til en gå tur, og så kan jeg egentlig godt lide regn." Han sagde det med et bredt smil over sine læber, da han virkelig mente det.
"Men hvad laver du herude?" Han hævede nu spørgende det ene øjnebryn, så hans blik straks blev ret så undrende.

Joss lo meget kort, da hun sagde det, ikke forsi han ligefrem fandt det sjovt, men han havde bare en mani med at grine af lidt forskellige ting.
"Tja.." Han trak en anelse på skuldrene, da hun sagde det. Et mildt smil krusede over han læber.
"Det er helt okay.. Men skete der så dig noget?" Nu hævede han spørgende det ene øjenbryn, hvilket fik ham til at se en del mere spørgende ud, end han egentlig lig havde planlagt.
Han tænkte kort over det, hvorefter han så nikkede. Noget af hans våde pandehår gled ned foran det højre øje, så han kørte en hånd igennem håret, for at fjerne det.
"Tja.. Ja, jeg kan ret så godt lige regnvejr." Han så bare roligt på hende og lyttede til hvad hun sagde.
"Faret vild? Jeg kan da godt vise dig tilbage hvis det er?" Han havde givet hende et tilbud og han afventede nu bare hendes svar. Hun kunne takke ja eller takke nej, han ville ikke tage det tungt, hvis hun takkede nej, da det på ingen måder gjorde ham noget.

"Godt nok." Et smil krusede over hans læber, mens han roligt så på hende. Han vidste ikke helt hvorfor han egentlig spurgte, måske gjorde han det bare for at være høflig? Vise han sagtens kunne bekymre sig om andre? Tja.. Det var nok egentlig derfor.
"Ja. Dette er alligevel lidt for meget vand..." Han så sig lidt omkring, for lige at se hvor meget vand der egentlig havde lagt sig. Det var faktisk en del mere end han havde regnet med, selvom det dog ikke ligefrem var voldsomt meget.
Han vendte blikket mod hende igen, stadig med et smil over hans læber.
"Self. Jeg er altid, eller næsten altid, villig til at hjælpe." Han så sig lidt omkring, for lige at beslutte sig for hvilken vej han kom fra, hvorefter han nikkede en anelse for sig selv. De skulle en lidt anden vej en der hvor han kom fra, da de ellers bare ville komme til at gå en ret så stor omvej, hvilket der vist ikke rigtig var nogen grund til.