Hvorfor lige bueskydning? ~ Joss

Tid :: Klokken må være omkring 13-14 tiden.
Sted :: Bueskydningsbanen.
Omgivelser :: Andre omkring og ved banen.
Vejr :: Solen skinner, men det har nu sneet i løbet af natten.
Dag :: Lørdag.
Årstid :: Vinter.
Udseende :: Trøjen som på avataret. En mørkeblå jakke udover, sådan en vindtæt en med høj krave, der så ikke er lynet. Et par sandfarvet jeans. Sorte, slidte Converse sko, hvor snørebåndende er sjusket bundet. Hår og hat som på avataret.

Connor kiggede rundt med et forvirret blik. Han stod med en bue og en pil i hænderne. Det hele sat sammen, men det havde han fået hjælp med af en pige på 16-17 års alderen. Hun stod ikke langt fra ham og skød selv, hun var genial til det. Datter af Guden/Gudinden, vidste han ikke, men han ville gætte på en Athene, sådan som hun opførte sig overfor ham. Ikke han havde nogen fordomme, men alligevel.. Athene..
Han kiggede hen imod træet længere nede, hvor der var en skive, han skulle ramme med pilen. Hvordan kunne han ramme den skive? Det var umuligt, selv for den bedste, mente han. Ingen ville da kunne ramme den, når den var så langt væk? Han kiggede rundt og bemærkede, at mange havde ramt deres skive ned i deres træ.

Drengen Joss, kom roligt gående ned mod bueskydningsbanen. Har tlbragte han faktisk utrolig meget tid, hvilket der jo ikke var nogen grund til, da han jo ikke ligefrem kunne blive bedre. Han havde sit pilekogger på ryggen og hans bue i venstre hånd. Egentlig håbede han mest af alt, at finde nogen at snakke med imens, så det ikke bare blev træning, træning og atter træning.
Et lavt suk forlod hans læber, da han kom derned. Han stoppede op og så på nogle af de andre personer der befandt sig der. Nogle stod og bøvlede lidt med at få spændt pilene op, andre var i fuld gang med at affyre pile. Han begyndte langsomt at gå over mod et frit sted, ved siden af en anden dreng, hvor der var en skydeskive, han kunne sigte efter.

//Beklager det er så længe siden jeg sidst var på, men har lige haft lidt for meget at se til..//

Connor anede simpelthen ikke hvad, han skulle gøre af sig selv. Han vidste, på en måde, at hvis han fyrede pilen af sted, så ville den enten flyve tilbage til ham, mærkeligt nok, eller ville den ikke flyve særlig langt væk fra ham og buen.
Han kneb øjnene i, da en dreng stillede sig et lille stykke fra ham. Han havde set drengen før, men hvorhenne? Han bed sig lidt i underlæben. Hans tanker fløj rundt, idet han gav slip på pilen, men ikke som man skulle, og, på en eller anden måde, røg pil og bue tilbage ind i ham, så han væltede bagover på ryggen med bue og pil over sig.
Han bandede lavmælt og skubbede buen og pilen væk fra sig. Han hadede at træne ved bueskydningbanen. Han kunne bare ikke finde ud af det!