Stole the show? - Ademia

Tid: 17:19
Sted: Volleybanen
Vejr: Solrigt og lunt
Omgivelser: En tom bane, men et par halvguder, der render rundt hist og her
Dag: Torsdag
Årstid: Sommer
Påklædning: Sorte adidas shorts og en grå t-shirt med et blåt motiv

Guido havde en volleybold i hånden, mens han stod i det varme sand, der dækkede banen. Hans bare tær blev helt lune af det, og han kunne ikke lade være med at smile fjoget for sig selv. Det var ret lækkert med sommer, synes han! Det mindede ham om Italien - hans fødeland - hvor der som regel var ret varmt, hvis man holdt sig til syden.
Han kastede bolden lidt op i luften, inden han tæmmede den øvet og elegant med sin højre fod. Mange havde før sagt, man ikke spillede fodbold med en volleybold, men han kunne altså ikke lade være.. Volleyball var en super fed sport, men intet slog bare fodbold i hans hoved! Man var jo ikke italiener for ingen ting? Dog var han også ret så god til fodbold. Altså, han havde boldøje, så han kunne sagtens spille volleyball, men faktisk, ikke for at overdrive, var han ret så fantastisk til fodbold! Før han kom til Lejren, havde han spillet det flere gange om ugen..
"Fucking Ronaldinho!"
Grinede han, da han fik snurret sin fod hele vejen rundt om bolden, mens den var oppe i luften, og, så nåede at gribe den igen, inden den ramte jorden. Helt ude af form var han alligevel ikke! Han vippede bolden op i luften med hælen, og mislykket røg den til siden, så han prøvede at kaste sig ud efter den, hvilket resulterede i, at han kikset endte på røven i det varme sand.. Forlegent satte han sig halvt op, og prøvede at børste alt det, sand væk, der havde sat sig på hans tøj og hud, men det var nok ret forgæves, men han var den naive type, der blev ved..

Nyt.
Det hele var nyt. Ademia havde været i lejren ganske få dage, og tiden var gået med to ting.
Det ene at slikke sårene efter at have fundet ud af hendes mor , åbenbart var en gudinde og bar have valgt at forlade hendes far og Ademia. Ademia var ellers vokset op i den tro at moderen havde forladt dem , til fordel for en anden mand og ingen havde åbenbart lige set ideen i, at oplyse Ademia om hendes mor var en gudinde.
Nå ..men efter et tsunamichok havde reste sig ,da sandheden kom frem- var hun nu landet her for at slikke sine sår og komme i balance med sin arv, kunne man vel sige.
Ademia havde så også brugt tid på at indrette sig og forsøge få overblik med stedet- hvilke var ...mislykket. Overblikket var ikke kommet til hende.
Som hun spadserede hen af det lyse sand , med de bailey farvet klipklappere på de bare fødder  og en lys hvid sommer kjole, med spaghetti stropper og X på den gyldene ryg, var humøret ganske intakt.
Håret var hapset op i en hestehale ,der svingede kådt ved hvert en bevægelse hun lavede, trods det var opsat , men stadig hang et god stykke ned af ryggen.
Selvfølgelig havde hun set fyren med bolden. Ligesom hun så det smukke vand, de små slotte der var bygget og pyntet med muslingeskaller, og en stribe andre unge mennesker der hyggede på forskellig vis. Bolden i luften var dog en eyecatcher, og derfor vendte blikket kontinuerligt tilbage til ham.Hun var tæt nok på til at kunne høre hans lille 'selvbeskrivelse' og også lige i tide til at talentet skvatte på halen. Ademias læber trak op i et smil. Det første ægte siden ankomst.
" Well, jeg er mere til Messi anyway " lød hendes eneste bemærkning, med et lille glimt i både øje og stemme.

Da Guido forgæves havde prøvet at børste det forbandede sand væk fra hans grå t-shirt, rejste han sig op, og kløede noget af sandet ud af hans hår. Han var ikke karseklippet, eller klædt i en anden, kikset frisure, nej, han havde ret meget hår på hovedet. Ikke langt, men heller ikke ekstremt kort, derfor havde sandet desværre let ved at sætte sig i det..
Han kiggede op, da han hørte en ukendt stemme, hvilket var ret uvant, da han efterhånden kendte alle i lejren. Han havde trods alt været i Lejren i tre år. Hans blik mødtes, af en lyshåret, smuk skikkelse, som han ganske rigtigt ikke havde set før - hans hørelse havde ikke bedraget ham!
"Arh, han falder for let." Argumenterede han med et skævt smil. "Den sande helt er sgu Pirlo!" Fortsatte han, stadig med det skæve, venlige smil. Selvfølgelig havde han nævnt Pirlo, men det, var man ligesom nødt til som italiener, ikke? Manden var jo ret go' til de stikninger, ti gange bedre end Xavi, den forbandede spanier..
"Datter af Afrodite?"
Spurgte han grinende, og gestikulerede ud mod hende, for at sige, man kunne se det på udseendet. Det var ikke, fordi, han var vildt bekendt med mange af Afrodites børn, men en ting havde gudindens døtre tilfælles: hver og en var herre lækker! Det kunne Guido på ingen måde benægte, men han havde aldrig haft noget imod at komplimentere, at en pige så godt ud. Hans venner vidste også, hvor flirtende, han til tider kunne være.

Ademias smil blev hvor det var. Fyren var jo ganske underholdene, for imens han tog kampen op mod sandet , så var han i færd med at syde sig selv et par gange mere i skoen...eller den bare fod.
"Han falder let? Sikker på det ikke er ham du vil være , når du bliver stor ?" nikkede hun insinuerende til sandet , som han netop var skvattet i.
Ademia måtte tage et par sekunder, for fodbold var ikke hendes nieche.
Men navnet klingede bekendt, da hun gentog det "Pirlo?...Mmm OH! Det er ham med pigenavnet...REAL...nej ! Juventus , ik ?" hun håbede st have ramt rigtigt, men som sagt var der få klubber og færre spillere hun vidste om.
Den viden hun havde tillagt sig, var gennem hendes far der var en didikeret sports fan. Han så ALT , når han altså ikke var ude og opvarte damer.
Fyrens spørgsmål forbløffede Ademia, og i så stor grad at hun trådte et skridt bagud.klipklapperne fik sandet til at 'flyve' en lille smule op , bag ved hendes hæle.
Hun havde selv LIGE erfaret at der fandtes guder og gudinder, indtil da havde hun troet mere på schizofreni , men hendes far havde fået pointen igennem nu.
Og hendes mor ...ja...hende havde hun aldrig mødt.
Derfor var hun forbløffet og måske lidt i forsvar også , når man selv var på usikker grund, så klamrede man sig til redningsvesten.
" Ja... Undskyld,men kender ALLE til det, undtavet mig ? Jeg har dårligt fordøjet den nyhed, og så...så siger du det som den mest naturlige ting i verdenen"
Ademia blinkede et par hurtige gange , og de tætte vipper dække sandsynligvis for det sårbare skær der ville flakke i hendes blik, bare for et øjeblik.
"....Din accent , er du spansk eller ...italiensk , hvor kommer du fra ?
Hun ville lige lade ham få pusten og svare hvis han ville- før hun havde sendt næste spørgsmål afsted.
"Skal jeg slå dig i det der ? Kan du tåle at tabe til en pige?
Det ville være ganske befriende at ... Glemme det hele - bare for en stund.

// tror vi kan konstatere at 'patienten er død ' og hermed nu begravet - out //