Show me what you got! -Daniel.

S:: Arenaen.
T:: Middags tid.
O:: En gruppe andre halvguder som træner, ved at slås med hinanden.
V:: Solen skinner, der ikke en sky på himmelen.
P:: Et par shorts og en trænings trøje, samt et sværd.

Clarisse svingede sværdet imod sin modstanders, og sørgede for ikke at blive ramt af sin modstanders skarpeblad. Hun havde fødderne de rigtige steder, og da modstanderens sværd blev svunget imod hende igen, bukkede hun sig ned i bro så hendes mørke hår som var bundet i en flettning snittede jorden. Indtil sværdet var passeret, og hun rejste sig op og svingede hendes imod sin modstander som faldt til jorden da hun blev ramt. Clarisse smilede trimuferende, og gik lidt væk derfra for at finde sig en ny modstander da hun fik øje på Daniel. Hun rystede lidt på hovedet og stillede sig bagved ham. ”Jeg vidste ikke at du deltog i dagens aktiviteter?” Spurgte hun måske en anelse flabet og overvejede kraftigt at svinge sit sværd imod ham. Clarisse manglede dog bare en reaktion fra ham, men ingen tvivl om at hvis han var forbedret på en dag herude så var hun ikke bange for at tage kampen op imod ham.

Daniel havde besluttet sig for, at tage en tur til arenaen. Han kunne sagtens håndtere et sværd, men han kæmpede bare ikke så tit. Han ser Clarisse kæmpe, han bliver bare stående lidt og ser på hende kæmpe, men så da hun er færdig og kommer hen imod ham, vil han vende om, men han kan ikke nå det uden hun opdager det. Han holder stadig meget af hende, men han synes bare det er lidt akavet indimellem. Han har allerede fået de første drinks i løbet af dagen, men han er ikke specielt fuld. Han sender hende et smil, det virker dog ikke helt så oprigtigt som det var da de var sammen. ”Jeg kommer nogle gange og kigger på. Og jeg er jo ikke helt dårlig med et sværd.” Han ser på en af dem der kommer forbi og tager sværdet fra ham. ”Jeg skal lige låne dit sværd.” Han spørger generelt ikke om den slags, han gør det bare. Han slår lidt til spidsen af hendes sværd som om han ligger op til, at hun skal kæmpe imod ham. Ikke fordi han har en ret stor chance, men lidt venskabelig kamp er vel fint.

Clarisse så stadigvæk på ham, og da han slog sit sværd stille imod hendes var hun allerede klar. Hun var født klar, præcis til dette! Clarisse svingede sværdet op i luften, hun var klar på kamp. Måske venskabeligt, det vidste hun ikke selv lige nu. Hun var ikke helt klar over hvad hun skulle føle og tænke omkring Daniel ligenu, hun kendte ham alt for godt. Men gad ikke at være fjender med ham heller. Hun trådte et skridt bag ud, men hendes balance var i top. Så hun vidste præcis hvor hun skulle plassere hendes fødder på jorden. Hun svingede hendes sværd i retning af hans højre overarm, så var det op til ham at blokere hendes sværd inden det ramte. For ja Clarisse havde talent i denne disciplin. Hendes læber bar et skævt smil, ingen tvivl om at hun lavede noget hun elskede.

Daniel ved godt hun er exceptionel når det kommer til, at kæmpe med sværd. Men han vil stadig ikke bare overgive sig, han vil kæmpe til det sidste. Daniel er klar til, at kæmpe. Han lagde jo selv op til det. Da hun svinger hendes sværd gør han det samme, bare mere nedefra så han lettere kan blokere hendes første sving. Han er selv ret ubalanceret, så han er vil vælte eller være tæt på et par gange under kampen. Han når lige, at springe til siden da hun svinger hendes sværd imod hans overarm. Han kender hende ret godt, så han ved hvor meget hun elsker, at kæmpe, men alt andet ville også være underligt. Det er sådan han har det med vin, og alkohol generelt. Han tager nogle skridt omkring hende og venter på hendes næste angreb, han ved allerede nu, at kampen er tabt, men han kan lige så godt forsøge. Han gør det vel egentlig også mest, fordi han ikke ved hvordan han skal være tæt på hende. Han kan ikke rigtig, det føles bare forkert. Han ser på hende med hans sædvanlige smil. Drenget og charmerende.

Det selvsikre smil var ikke til at tage fejl af, og selvom hun ikke var van til at være i nærheden af Daniel siden de slog op. Derfor var hun glad for sin selvsikre side som tog over når forvirring og andre følelser de ville irritere hende. Clarisse tog det næste træk og svingede sværdet imod hans ben, men inden hun ville ramme løftede hun sværdet hvis han skulle ville ramme efter hende. Men hvis han ville beskytte sine ben var sværdet imod hans side igen. Clarisse flyttede sine fødder to skridt til venstre, hvilket kunne næsten minde om en kats bevægelser fordi hun havde en utrolig balance.

Daniel bliver forvirret over hendes hurtige bevægelser. Han ser hende svinge sværdet imod hans ben, det får ham straks til, at bevæge sværdet ned i den retning, men hun har hurtigt fjernet sværdet op omkring hendes hovede i stedet. Han ved godt hvad klokken har slået, det vil være meget svært, at nå og føre kampen videre. I en ægte kamp ville han være død, men hun ville aldrig gøre ham noget. Eller det håber han da. Han ser op på hende og hendes selvsikre smil er ikke til, at tage fejl af. Han ved hvordan hun bliver når hun kæmper, de var trods alt sammen i godt tre år. Han har det svært med, at være omkring hende. Men han har bare svært ved, at holde sig væk fra hende. Ligemeget hvor meget han prøver, så han ender han altid med, at være ved hendes side igen. Han ved dog ikke om det nu for alvor er slut, det ville sikkert være bedst for dem begge, men han kan personligt ikke give slip på hende. Hun er den første han var sammen med efter high school, så hun er hans første rigtige kæreste kan man sige. Den første kærlighed.

Clarisse ville aldrig sådan skade ham totalt eller noget, hun vil bare vinde sin kamp. Og det havde hun gjort, det kunne hun mærke. Derfor lod hun sit sværd lade hver med at ramme ham, for hun ville jo ikke skade ham. Men hvis han skulle ende med at svinge sværdet igen var hun beredt. Clarisse vidste hun havde noget af et specielt forhold til Daniel, det var mest fordi hun havde nogle følelser hun ikke altid kunne sætte hoved og hale i. Hun stillede sig et skridt tættere på ham, hvis man ikke kendte hende kunne man sagtens tro at hun blot ville skærer ham i små stykker. Men det ville hun ikke, hun kiggede ham bare i øjnene. Hun holdt blikket fast i hans øjne, så slog det hende at hun var fortabt i hans øjne kort og blev lidt usikker.. Det lagde ikke til hendes natur, derfor ville hun hurtigst muligt trække sig tilbage.Hvilket hun gjorde ved at ville tage et skridt tilbage.

Daniel ser hende i øjene da hun selv holder øjenkontakten med ham i et stykke tid. Han bliver også fanget i hendes øjne, og det eneste han har lyst til at gøre er, at han vil kysse hende. Han kommer dog ud af den tanke, da hun træder et skridt tilbage. Han ser sig lidt omkring, så han ikke behøver at se hende direkte i øjnene. Han ved ikke helt hvad han skal gøre af sig selv, så han ender bare med at rømme sig og så se tilbage på hende. Han har mest lyst til, at gå men han vil eller ikke bare lade hende blive tilbage. Han stikker en hånd i lommen og ser på hende. "Jeg havde tænt mig at gå en tur.." Han holder lidt en pause, mens han afgører om han skal spørge om hun vil med. "..Vil du med?" Han kan bare ikke være ubehøvlet over for hende, eller han kunne godt men han har ikke lyst.

Det var alt for akavet.. Men heldigvis så kom de i en anden samtale gang, og hun nikkede til hans forslag. Det kunne være godt med en lille gå tur, efter al træningen. "Det ville være godt med en gå tur, så ja det vil jeg gerne." Svarede hun og nikkede venligt, men hendes smil var det som det altid havde været overfor ham dengang de var sammen.. Kærligt bredt udover hendes læber, kun fordi hun ikke tænkte helt over det. Selvom hun sagtens kunne sætte den selvsikre facade op, som gjorde hende til den fødte kriger hun nu engang var.. Så havde hun ikke lyst til at gøre det, faktisk havde hun bare lyst til at smide sig i armene på ham. Men kæmpede inderligt for ikke at få sig selv til at gøre det.. For det ville vel bare være sært ikke? "Hvor vil du så gå hen?" Spurgte hun og havde opfanget en anden halvgud som kom imod dem med sværdet i luften i retning imod Daniel, hendes instinkter skreg til hende. Og gjorde hun havde ved hurtige og lette bevægelser flyttet sig om bagved Daniel, og blokerede modstanderens angreb. Hun havde et godt greb, for den der angreb var heldigvis ikke en af hendes brødre.. Eller et barn af Athene.. Så de var ofte lettere at ordne. Clarisse brugte ikke langtid før hun havde vundet dette slag også, og vendte hovedet imod Daniel. "Nå skal vi gå, inden der flere som vil slås." Spurgte hun ironisk, og smilede lidt drillende til ham, inden hun begyndte at bevæge sig ud af arenaen.

Daniel ser på hende med det smil der fortæller hende og andre tæt på hende mere end 1000 ord. I det smil kan man tydeligt fornemme, at han holder af personen han snakker med, eller at han savner personen, eller bare at han er glad. I dette tilfælde gælder de to første, han er glad for, at være sammen med Clarisse, men han savner hende og vil ønske alting var som det var før. Han kan selvfølgelig godt forsøge, at skifte deres off til on, men han frygter bare, at det vil blive endnu mere akavet. Han ser over på hende, da hun spørger hvor de skal gå hen. Han når ikke, at svare før en anden halvgud angriber ham, han vil selv til at kæmpe imod ham, men Clarisse er hurtigere, hvilket ikke er en overraskelse. Han står egentlig bare og ser på mens hun klarer ham uden besvær. Han bliver imponeret hver gang. Han tager en dyb indånding og forsøger at tale sig selv til fornuft, fordi han bare har lyst til at tage fat i hende og kysse hende, kramme hende og holde om hende i flere timer. Han ser på hende da hun er færdig og nikker. "Ja lad os gå." Han følger efter hende hen og forsøger, at finde ud af hvor de skal gå hen. "Vi kan gå ned på stranden, hvis du har lyst." Han har altid nydt ture på stranden med hende, det er bare afslappende og skønt. De kan nyde hinanden og ikke tænke på, alt der sker i lejren. Han behøver ikke tænke på hans rygte og hun behøver ikke tænke på de forventninger der ligges på hendes skuldre.

https://halvblodslejren.danskforum.net/t871-emotions-out-of-control-daniel#11945 tænkte det næste emne lige så godt kunne blive lavet på stranden :-) //