A life threatening experience - Julien

af **Meredith** 30/8/2015, 01:43

Tid Vides ikke med sikkerhed, men cirka midt på dagen
Sted Skoven ved Halvblodsbakken, Long Island
Omgivelser En mudret, regnvåd skov og et brølende, enøjet monster
Vejr Der har lige skyllet en byge over skoven på Long Island, men nu er det blot gået hen og blevet et friskt gråvejr igen
Påklædning Clicky, clicky

*Hurtigere, du er nødt til at løbe hurtigere!*
Det var den eneste tanke 17-årige Chelsea Orrson havde i hovedet, som hun spænede gennem den regnvåde granskov. Hun kunne ikke helt huske, hvordan hun var kommet helt fra Milwaukee, Wisconsin til lige præcis denne skov på Long Island, men uanset hvad havde det kæmpemæssige, enøjede monster jagtet hende hele vejen. Skovens bund var mudret fra den nyfaldne regn, hvilket gjorde det svært for Chelsea at finde et ordentligt fodfæste, mens hun løb ind og ud mellem de meterhøje træer, med det rasende monster lige i hælene. Chelsea mærkede hvordan gårsdagens shots på Leo Dante, hendes stamsted i Milwaukee, skvulpede rundt nede i hendes mave, mens hun bogstaveligt talt løb for sit liv. Hendes hjerte bankede så hurtigt, at hun knap nok selv kunne følge med det, og det skarpe tryk på indersiden af hendes ribben mindede hende om, at hun snart måtte finde på noget andet end at løbe. Hun var udmattet, og monstret bag hende vidste det, men nød åbenbart at jagte hende som var hun intet andet end et usselt dyr. Det var svært at koncentrationen på den mudrede skovbund, og hendes egne fødder, mens monstrets brøl samtidig kom tættere og tættere på hende, så selvfølgelig nåede hun aldrig at opdage den opstikkende trærod, før det var for sent. Hun faldt til jorden med et hårdt bump, og slog sit hoved mod en skarp gren, der lå gemt af nogle af de nedfaldne blade. Stønende, og med blodet piblende ned af hendes ansigt fra flængen i panden, vendte hun sig om og så det enøjede monster få meter fra hende med hævede arme, klar til at give sit bytte det dræbende stød. En masse billeder af hendes mor, Janice Orrson, som hun altid havde gjort oprør mod, men som hun inderst inde elskede højere end noget andet, og hendes to bedste venner, Bird og Fizz, som hun havde tilbragt sit livs gladeste stunder med, fløj gennem hendes hoved, mens hun rædselsslagen klemte øjnene hårdt i
og accepterede sin alt, alt for unge død ...

af **Julien** 30/8/2015, 13:30

Påklædning

Julien gik igennem skoven med en sportstaske over skulderen. Hans skridt var raske men ikke fordi han skulle skynde sig, det var bare sådan han gik. Alt han ville var at komme hjem til lejren og aflevere de ting han havde stjålet for andre og tjene sine penge. Som søn af Hermes og indsmugler i lejren levede han godt. Han havde rigeligt drakmaer, men hvis han virkelig ville have noget behøvede han ikke betale, han kunne blot stjæle, så selvfølgelig var han et godt humør nu hvor han var på vej hjem for at gøre det han var god til og elskede.
En lyd af noget længere inde i skoven tættere på lejren end han var fik hans opmærksomhed. Det lød som et brøl, og hvis han gættede rigtigt var det fra en kyklop. Det lød ikke som en rar en af slagsen, men nærmere som en sur, ond en der var på jagt. Så tæt på lejren kunne det næsten kun være en halvgud monsteret var efter. Han hørte ingen smerte fra monsteret hvilket måtte betyde personen ikke kæmpede igen. Hvis de ikke kæmpede ville de ikke nå til lejren herfra. Det tog ham ikke lang tid at åbne tasken, finde et af de våben han var blevet bedt om at tage med til lejren og løbe efter lyden af monsteret.
Han så pigen på jorden, en halvgud han ikke havde set før, med en flænge i panden, og kyklopen med hævede arme. Han satte en pil for buen han havde fisket op af tasken og sendte en pil direkte imod monsterets hals. Det var nok til at irriterer det længe nok til Julien kunne komme tættere på og fiske et sværd ud. Han kastede pilekoggeret og buen over til pigen. "Hvis du vil leve må du op og stå og forsvare dig, vi er ikke langt fra lejren!" Han lukkede tasken i en hurtig bevægelse så resten af hans varer ikke blev spildt ud over det hele og flyttede sit fokus imod kyklopen der ikke var fokuseret på pilen mere, men istedet virkelig sur. Han hævede sværdet, klar til angreb. "Løb!" Han så tilbage på pigen og lavede ikke sjov. Hun skulle løbe hurtigt hvis hun ikke ville i kamp.

A life threatening experience - Julien

A life threatening experience - Julien

Sv: A life threatening experience - Julien