When death meets life ~ Alexander

Tankerne strøg gennem luften, som Eliaes bevægede sig gennem skoven. Der var så mange tanker, så mange spørgsmål han bare gerne ville have svar på. Alt omhandlede hans mor. Hvorfor hun havde forladt ham. Hvorfor hun ikke havde fundet ham igen.
Han stoppede stille op ved søen, som han var nået dens begyndelse. Han fik sat sig ned og hans blik hvilede imod vandet. Den rolige fornemmelse som han altid elskede at sætte sig ved, til tider når han havde brug for det.
Eliaes havde taget kontakt til Alexander, søn af Thanatos, dødens gud. En person Eliaes bestemt ikke havde det specielt godt med. Han hade ikke nogle, men der var folk han virkeligt ikke brød sig om og Alexander var en del af de meget få personer. Han havde alligevel valgt at søge ud til Alexander, grundet hans evne. Kommunikation med de døde. Hvis hans mor var død, var der en mulighed for at han kunne få svarene derfra.

Som tiden gik, hvilede Eliaes fødderne stille i vandet. Den rare men alligevel kolde fornemmelse ramte ham, som han satte den første fod ned i vandet. Han ventede blot på at Alexander ville dukke op. Eliaes havde aftalt netop dette sted, så de kunne være alene uden nogen ville blande sig. De fleste var til timer og de få som havde fri havde det som regel med at lave andet end at hænge ud ved søen. Søen var også et af Eliaes tilflugtssteder, når han havde det svært. Det var ikke altid han gik til Noe, eller Aria for den sags skyld. Oftest satte han sig ned til søen og snakkede til sin far, som var han der. Til tider fik han svar tilbage, andre gange var der intet og selvom han ikke kendte sin far personligt, havde han alligevel et større bånd med ham end med sin mor han aldrig havde kendt.
‘’ Dad? Where is my mother? Why did she leave me? ‘’ Sagde han stille ud imod søens lange gang. Eros virkede ikke til at have tid til ham denne gang, elsker ønskede han blot ikke at svare… Det var vel også okay.

// Jeg håber det er en okay start! //

[url= http://creativegentleman.com/wp-content/uploads/2017/03/zayn-malik-the-sunday-times-style-magazine-cover-09.jpg]Outfit[/url]
Alexander havde aldrig haft hverken interesse eller lyst til at lære Eliaes bedre at kende, han virkede som en person, der per definition ikke ville komme godt ud af det med Alexander. Dog havde han valgt at lytte til ham, valgt at snakke med ham. Eliaes virkede som en mand med mange ansigter, og det måtte være alvorligt siden han tog fat i Alexander. De var trods hverken venner eller bekendte, de var bare.. Ja..

Alexander var så småt begyndt at gå ud mod søen, frokosten var blevet indtaget.. Det havde faktisk været lækkert, nogle sandwich med kødet fra i går.. Det kunne man ikke klage over, tværtimod så blev han rimelig frisk af det.
Alexander trak sin stribede skjorte op af sine shorts, som han bevægede sig ned mod Eliaes, som han hurtig spottede. Hans hår sad vildt og var stadigvæk lyst, det var ikke noget han havde ændret ved. De brune øjne hvilede ud mod søen og Eliaes. Afslappet lod Alexander hænderne glide i lommen, imens han langsomt bevægede sig ned mod søen.
”Eliaes.” lød det anerkende, inden han kom hen til bredden. Han så ud mod Eliaes, og rystede på hovedet og satte sig på hug, imens han forsatte med at tale: ”It must be serious.. When you are going to me for help..”
Som Alexander sad på hug, lod han hænderne hvile på knæene for støtte, samtidig med han folded hænderne. ”So what is such a big problem, that nobody els can handle it. And you need to speak with the son of the death.” lød det med et grin.

'' Alexander.. '' Den drivende suk lød som en gennemklang igennem søens lange bred. Alexander var for en gangs skyld dukket op, men hans irriterende stemme havde stadig sat som en tinnitus i hans hoved. Det var ikke fordi han hadet Alexander, had var et stort ord... Men han havde svært ved at acceptere ham, efter det han havde gjort imod Noe.
'' It is serious. Or maybe its not for you, but it is for me. '' Han rettede blikket stille imod Alexander, som han kunne se at han havde sat sig på hug ved hans side. '' Sit down Alexander, it's gonna be a long time, i hope so.. '' Sagde han stille, som han så ned i jorden. Han var så bange for de svar der ville komme.. '' I do not no, if my mom is dead.. And if she is, i want to know.. And then i wanna know why she left me here. '' Eliaes rettede sig op i ryggen som han så på Alexander. Forhåbentligt var det noget han kunne finde ud af, når han trods alt havde den evne han havde.

// Moren er død. //

Alexander bemærkede hurtigt godt, som han kom tættere på Eliaes, at han var en anelse deprimeret. Det måtte heller ikke være let, at skulle snakke med en mand man ikke brød sig om. Alexander som sad på hug, klørede sig på armen og smilte til ham.
”Super serious..” lød det drillende, inden han lod Eliaes få snakket færdigt. Så han vidste ikke om sin mor var død, han ville vide om Alexanders papa havde hentet hans lille mor, og om hvorfor han var endt i halv blodslejren?

Alexander sukkede og rystede på hovedet. ”Eliaes, sometimes.. It’s easier to live without knowing..” det skyldtes egentlig også mest, at Alexander ville skulle kontakte sin far, bruge sine kræfter som er skænket af hans far. Det var noget han helst ville undgå at prøve.
”But you want know if my father has picked up your mom, is that why you have summoned me?” spurgte han og lagde hovedet på skrå. Hvad var der I det for ham? Det var jo ikke let, at trække på kræfter fra selve døden, Thanatos. Man vidste aldrig om man gjorde ham mere interesseret i hans søn, eller om man pludselig kom i kontakt med andre.
”You could have spoken with so many other persons, my cousins.. Who could probably give you the same answer, but you choose me.. “ lød det tilfreds, som om at Alexander havde fundet ud af han havde interesse i dette. ”So what do you offer for the son of death?” spurgte han og lod sig glide ned på rumpen.