When past and present meets

Tid Klokken er omkring 12:00
Sted Stranden
Omgivelser Der er hvad man normalt finder på en strand, man kan også finde et håndkæde op på landet. Per personer kan man finde Richie og Cain
Vejr Solen skinner og det er dejligt varmt
Påklædning
- Tøj + Sko Han har et par løstsiddende sorte badeshorts på, med bar bryst. Han har ingen sko på
- Hår + Skæg Han har kort halvkrøllet hår. Han har skægstubbe
- Accent Han taler med en bristisk accent Link
- Andet Han er en smule våd, siden han har været i vandet. Han har et mærke på sin venstre overarm, som fremstiller en rund cirkel

Emnet er tilegnet @Richie

Under den varme sol, syntes vandet at kunne køle alle ned. Han kunne nærmest ikke få nok af det kølige vejr, specielt ved et vejr, som kun syntes at blive varmere og varmere. Det undrede ham helt, hvordan børnene af Ares og Athena, kunne træne i den slags varme. Selv var han ikke nødvendigvis, den bedste kriger og selvom han kunne uddele et slag eller to, var han på ingen måde lig det, af de krigere som befandt sig ved lejren. Det var måske også på baggrund af dette, at han ikke forsøgte, at udgive sig for at væe andet, end hvad han faktisk var, netop en mand med et liv, der havde strakt sig længere end alle andres. Han var intet andet end dette, og i sidste ende gav dette også et grundlag for, hvorfor han brugte de varme dage ved vandet, fremfor det af at træne i kamp. Han slog disse tanker ud af sit hovedet, som han svømmede rundt i det smukke vand, beslyst af solens strammer, stråler som gav overfladen en behagelig varme, som dog forsvandt under en vis mængde dybde, i takt med havets kulde, slog imod varmen. Dog som han endelig brød imod overfladen, kunne han langsomt mærke, hvordan solen nærmest fordampede hver enkel dråbe af vand, der gled fra hans hår ned over hans krop. Han gled en hånd igennem sit våde hår, for at få det hele væk fra sit ansigt, samtidig med at hans mørke øjne gled hen over den smukke strand.
Selvfølgelig havde han set strande smukkere end dette, han havde trods alt levet et meget langt liv, og dog var der noget simpelt ved denne strand, som gav den en større skønhed, end så mange andre steder. De fleste strande, var trods alt domineret af strandstolende, og alle de folk, som syntes at strømme til, og dog var der så lidt af det her, at det gav det en større ro, end hvad man kunne forvente. Som han bevægede sig ind imod land, fik han øje på en skikkelse, som syntes at komme tættere og tættere imod, og sekundet han opdagede hvem det var, formede der sig et skævt smil på hans læber, i takt med at hans øjne, knap forlod hendes skikkelse for et eneste sekund. Han blev kort mindet om alle deres tider sammen, i takt med at hans fødder ramte det varme sand "The beach has never been graced by suchs beauty, as when you arrived. Not even the Gods, seem to stand a chance, for the exquisiteness of you presence, I am but a humble man in company of something Godly" lød det fra ham, samtidig med at han kom tættere imod hende. Der var noget legende i hans mørke øjne, og dog synes de ikke, at ville rykkes fra hende, Guderne kunne komme ned ved siden af dem, og hans blik ville ikke fjernes for et eneste sekund. De besad ikke hans interesse, som hun gjorde i dette lange øjeblik "So tell me my Goddess, would you care to join me, if not then just for old times sake" spurgte han drillende.