Do you remember our past? It was great! Right? - Cloe

Matthew lå på sin seng i Ares hytten sent om aftnen. Han lå bare og kiggede op i loftet da han ikke kunne falde i søvn. Han havde simpelthen intet andet at lave og han orkede virkelig ikke at rejse sig op og snige sig hen til Arenaen for at få noget aftenstræning. Heller ikke til bueskydningsbanen for at øve sig lidt på at kunne skyde med bue og pil. Han orkede slet ikke at snige sig hen til klatrevæggen og begynde at bruge sin krop og muskler på at klatre da han følte sig lidt for svag. Der var virkelig ikke meget han orkede at lave den aften.
Matthew rejste sig bestemt op da han ikke gad finde sig i at kedsomheden og søvnløsheden tog overhånd og bare sådan fik ham til at ligge sig i sin seng søvnløs og stirrer op i et kedeligt og intetsigende loft. Han ville ikke tillade det. Han tog derfor sin jakke og sine sko på inden han åbnede døren og trådte udenfor. Han lukkede øjnene i og tog en meget dyb indåndning inden han begyndte at gå. Han kiggede frem for at se om der var nogle andre lejrdeltager som var vågne. Måske han kunne være lidt sammen med dem.Da den tanke slog ham stod han faktisk udenfor Artemis hytten. Han fik et skævt smil på læberne og gik så hen til døren og bankede på. Der var lige en pige som han skulle få med på ballade.

//Undskyld det blev så kort :/

klokken var mange og de fleste sov vel lige nu det var også en meget god ide, vis man altså ku sove og ikke havde for meget enegi i kroppen så man derfor ikke ku få ro, sådan var der en der havde det lige nu dette var Cloe en ung smuk pige som var datter af Artemis jæger guden. hun var en smuk høj pige med en spinkel dog smidig samt elegant kop, hendes hud er lys selvom hun altid har levet i et varmt land desuden er den fejlfri. Hendes hår er langt og går hende nogle lunde til lænden det har en gyldenblondt farve som skinner meget smuk når solens stråler rammer det, man ser hendes hår for det meste sat i en fletning da hun ikke er vild med løst hår.
Hendes læber er smalle men smukke samt bløde og yderst fine, hendes øjne er hasselnøds farvet med et gyldent skær faktisk er det hendes øjne som er det kønneste ved hende.

Cleo stod midt inde i sit værelse i hytte 8 eller sod og stod hun vandre vileløst rundt imen hun overvejde hvad hun sku fortag sig, burdte hun gå ud og jage? enligt ikke for det havde hun ikkr lyst til ikke her til aften men hvad så. Hun var iført et par brune stramme bukser samt en grøn top som var inde under en hvid skjorte som var åben, rundt om maven bar hun sit bælte hvori der som altid var ting hun brugte til jagt samt et par knive.

Cloes vileløshed blev stoppet da der blev banket på hendes dør måske nogle der ville rede hende fra kedsomheden? hun smilede let hvorefter hun rette sig fuldt op og trådte hen til døren for så at åbne den, hendes smil blev større da hun så en velkendt skikkelse"Matt hvad laver du er?"spurgte hun nysgerrigt og lage hovdet let på skrå. Denne fyr var ham der havde ført hende til lejren her hvor hun var i sikkerhed for de monstre som normslt jagtede hende, og nu stod han foran hendes dø det var nu længe siden hun sidst havde snakket med ham.

//mit blev vist liddt langt;) ups XD//

Matthew stod lidt og trippede udenfor Artemis hyttens dør. Han havde hænderne i sine jakkelommer og han prøvede at kigge ind af dørens vindue men det var så svært da vinterens kulde havde dækket vinduet til med noget dug. Han blev lidt irriteret over det men han kunne da heller ikke sådan tillade sig at smadre glasset. Han ventede og begyndte så at tænke tilbage til de gamle dage. På dengang han var ude af lejren for at kigge sig lidt rundt ude i byen. Han ville ud fra lejren. Men han kunne ikke sådan bare forlade den. Lejren var jo der han hørte til. Han var jo halvgud. Lejren var hans hjem. Da han gik ude i byen fandt han en pige. Han lærte pigen at kende og hun var faktisk meget sød og venlig. Han klingede ret godt med pigen og da han lærte hende bedre at kende fandt han ud af at hun faktisk var en halvgudinde. Hun hørte ikke til ude i byen. Ligesom ham selv. Hun hørte til i lejren. Han tog hende med dertil og ligesiden dengang havde Matthew ikke været ude af lejren. Han havde kun lige været ude ved porten én gang for at se sin mor. Men det var også kun fordi hun skulle aflevere hans søster til ham. Hun var også halvgud og han blev nød til selv at passe hende i lejren. Som en rigtig far. Han fik godt nok lidt hjælp fra de andre lejrdeltager men ellers klarede han hende helt selv. Han syntes nu han var en god storebror. Han elskede jo sin lillesøster højt. Nu hvor han ikke havde sin mor var det nu meget godt at havde et andet familiemedlem i lejren. Især fordi ham og hans lillesøster havde samme far. Krigsguden Ares. Hans søster havde navnet Summer. Han synes nu at navnet passede meget godt til hende da hun altid var en glad lille solstråle. Hun var altid glad. Ligesom så mange er når det er sommer.

Da døren endelig blev åbnet kiggede Matthew hurtigt op da han havde set ned imens han tænkte tilbage på gamle dage. Han blev virkelig glad da han så at det var hans gamle veninde Cloe. "Cloe!" sagde han og smilede stort til hende. Hans smil blegnede stille. "Jeg vækkede dig vel ikke?" sagde han undskyldene. Han havde det ikke særlig godt med at han måske havde vækket hende bare fordi han ikke selv kunne sove og heller ikke havde noget at lave. Han smilede igen til hende. "Tag din jakke! Vi går en tur!" sagde han begejstret og hans smil blev større da hun alligevel allerede var vågen. Så hun kunne lige så godt komme med ham udenfor.

Cloe smilede stort til ham hvorefter hun let som ingenting hurtigt gav ham et knus før hun så trak sig et skridt tilbage, hun ku tydeligt huske den gang de havde mødtes nede i byen.
Det hele var startet med at hun var kommet til den lille by fordi to store monstre havde jagte hende i flere dage men da hun trådte ind i byen forsvandt det og opgav deres jagt, i byen havde hun rendt rundt og ledt efter mad samt ly for natten, hun havde fundet en tom affalds kontinuer i en lille gyde denne havde hun lagt sig under med et tæppe hun havde haft med sig.
Dagen efter var hun vågnet ved at hendes mave havde knurret højt på grund af sult så derfor stjal hun et brød hos byens bager uden han så det samt en pølse fra slagtern, efter det fandt hun sig en bænk midt på gaden hvor hun så let begyndte at skære brød ud for så at skære pølse ud som hun fint lage ovenpå.
Det var imens hun spiste sin mad at den unge halvgud Matt havde opsøgt hende og de var faldet i snak, han opdagede at hun var halvgud og fortalte lystigt om denne lejer, efter lang tids snak fulgte de to sammen hen til lejren som han vidste hende, hun ku ikke tro sine egne øjne da hun trådte ind igennem porten og stod midt i lejren.
Hun blev vidst rundt og så fik hun tildelt sig et værelse samt hum fik sit smykke siden den dag har hun levet her i lejren uden at forlade den selvom hun ved hun snart må opsøge sin mor selvom det bryder flere regler.

Cloe kom igen lidt til sig selv efter at ha tænkt tilbage og så igen på ham, hendes smukke øjne så nysgerrigt på ham"jeg har tøj nok på"svarede hun roligt hvorefter hun fniste let, "de vækkede mig ikke jeg ku ikke sove, så vandrede rundt inde på mit værelse"sage hun muntert samt frisk.
Hun trådte væk fra døren og gik hen ved siden af ham"hvor skal vi hen du?”spurgt hun nysgerrigt og så smilende på ham, det var rart at snakke med ham igen han var næsten hendes eneste ven da hun ikke havde det så nemt med at få venner, nok fordi hun ikke gik hen til flok men lod dem komme til hende.