My father is god of the sun, and I hate him, what do you got? ~ Cloe

Tid: 14.23
Sted: Skoven
Omgivelser: Ingen, på nær hende og dyrene
Vejr: Solskin, lidt vind
Påklædning: Hvid top, sorte shorts, sandaler og solbriller. Hendes hår hænger løst.

At være halvgud havde muligvis fordele for nogen, men når man var blind var det ligegyldigt om man halvgud eller ej. Resultatet var det samme. Man kunne ikke se noget som helst. Amelia var blind, som den eneste i lejren. Derfor bar hun altid solbriller, så folk ikke så hendes øjne. De var ikke ligefrem verdens 8. vidunder. De var døde, bevægede sig ikke og så havde hun fået fortalt at deres oprindelige farve, grøn, var næsten helt væk og at der næsten kun var hvidt tilbage.
Og dog, fordele var der nok også for hende at være halvgud. For selvom hun ikke kunne se, kunne hun føle vibrationerne fra jorden. Alt havde vibrationer, og når hun gik fik hun en hel masse vibrationer op i sig og kunne derfor danne sig et billede af hvordan der så ud, hvor hun var. Eller hvad der var rundt om hende, så hun ikke stødte ind i noget.
Dette var en meget gavnlig evne, nu hvor at hun havde begivet sig ud i skoven. Ja, det var dumt, det vidste hun godt. Men, der var næsten aldrig nogen i skoven, så her kunne hun for det meste gå rundt uden solbriller. Og hun elskede at kunne gå rundt uden solbriller. Det føltes mere som hende.
Hun sukkede, og tog langsomt de sorte solbriller af. Selvom hun intet kunne se, var det som om solens stærke stråler lyste hendes sorte verden lidt op.