Endnu en dag, endnu en jagt ~ Cloe

T: 04:30 lige før solopgang
S: Skoven
D: fredag
O: en masse træer, skovens skønhed, og dyr
V: lige før daggry, det er stadig mørkt, men lunt, som om det bliver en dejlig varm dag senere.
Å: efterår
P: http://www.faraos.dk/Content/photos/Live%20Rollespil/T%C3%B8jG193_large.jpg

Jason sad oppe i et træ, han sad og stirrede, hans sanser var fæstnet mod et punk, hans bue var spændt med en pil på., han smilede lidt skævt, han vidste der snart ville komme et bytte, han kunne fornemme det, hans kunne også hører det puslede i buskaserne, han spændte buen mere, nu kunne han også det den smukke hjort, han kunne ikke lade være med at smile, det ville være et lækkert stykke kød. Han elskede at jage, og leve udendørs, i hans verden var der intet der kunne nå til dette her, han var glad, og hans øjne gled kort væk fra stedet hvor hjorten ville komme frem, han sad stille, hans vejrtrækning var lydløs, ligesom hans hjerte slag næsten ikke var der hans puls var lav, men han levede efter bedste velgående, han kunne faktisk ikke have det bedre end han havde det, nu havde han fundet det sted han hørte til. Han havde en trang til at få en sang over læberne, men han vidste det ikke ville gå, han ville ikke skræmme hans bytte, han smilede over sig selv, han rejste sig så op, så han havde en bedre skudvinkel, han havde aldrig misset, og dette ville heller ikke være en forbier, han lavede kun fuldtræffere han smilede over det, og rystede så, af sig selv. Ikke engang de første fugles fløjt fik ham til at se væk fra stedet, han var kun fokuseret på nedlægge dette dyr, denne chance var fantastisk, han kunne ikke have bedre forhold, daggry, ro, og god vejr, der ville få dem til at komme frem, han var glad, for det kunne blive en god dag, ingen tvivl om det.

Hendes hår var langt og gyldenblondt desuden var det sat i en lang køn fletning som hang ned af hendes ryg for ikke genere hendes udsyn, hendes øjne var hasselnøds farvet samt letter gyldne og utrolig smukke, lige nu bar de et fokuseret blik da hun sku holde øje med alt nede på jorden.
Hun var iført et par brune stramme bukser hvori der sad et brunt bælte med lommer på som var fyldt med det hun sku bruge under jagt, desuden sad der et par knive i forskellige størrelser. Udover det bar hun en grøn top samt et brunt smukt udsmykket pilekogger hvor i der var masser af nye pile, udover det hang en smuk bue hen over hendes skulder dette var hendes kæreste eje da hun havde fået denne bue af sin gude mor da hun blev født, dette var Cloe en af Artemis mange børn en utrolig sej tøs der havde vist at hun ku klare sig selv.

Cloe smilede let da hun sprang hen på den næste gren som hun så stoppe på da hun fik øje på en smuk hjort *der er mi bytte*tænkte hun let, dog vidste hun ikke at en anden halvgud som var på modsatte side af der hvor hun var også havde samme tanke. Hun greb lydløst fast i sin bue og satte sig klar imens hun lage en pil på, hun rette den mod sit mål og spændte buen imens hun nøje søgte efter det rette sted.
Cloe havde som mange andre børn af Artemis en utrolig god evne til at ramme sit mål og hun ramte aldrig forket vis hun gjorde var det med vilje, før fyren hun ikke havde set nåde at skyde sendte hun en pil mod hjorten, den faldt med et tungt bump om på siden og døde øjeblikkeligt dens hovedet stak let ud af busken så fyren ku se den.
Cloe smilede stolt hvorefter hun elegant klatrede ned for så at gå hen mod sit bytte som nu lå livløs på jorden hvor hun havde skudt den "ikke dårligt" mumlede hun let imens hun satte sig på hug og betragte den, hun viste at hun snart måtte ofre den og bed en bøn til sin mor dog ville hun så også selv få en stor del af dette dyr selv som hun ville tilberede over et bål.

Jason så pilen der ramte hjorten og vendte blikket mod stedet den var kommet fra han fik øje på pigen, og rettede sin bue mod hende, en forkert bevægelse og se sad pilen i hende, han smilede. Der var ingen og intet der skulle slippe fra at skyde og stjæle hans bytte for øjnene af ham, han betragtede hende bare mens hun gik ned og satte sig foran den døde hjort, han kunne ikke lade være, Sendte pilen af sted som et advarsels skud, den satte sig mellem hendes ben ned i jorden, han flyttede sig hurtigt og lydløst videre, uden at træerne og vinden afslørede ham, han var hurtig og adræt, han havde allerede nu lagt en ny pil på buen, hans smil var stadig koldt han ventede på at se hendes reaktion over pilen der bare kom fra ingen steder, han grønne øjne strålede kort og så var han væk, han stod på en gren over hende og stirrede bare ned på hende han lænede sig ned selvom det ikke var nødvendigt for ham, for at se hende, det klarede hans forstærkede sanser, han var en naturlig jæger med forstærkede sanser, og evnen til at føle vibrationer i jorden og luften hele tiden, derfor vidste han hvis der var noget der bevægede sig. Han vidste altid når folk ville bevæge sig, eller mærkede så snart de begyndte, man kunne ikke overraske ham, og derfor var det en endnu større pinsel at hun fik stjålet hans bytte og derfor skulle han teste hvor god hun egentlig var, hun skulle være god for at gøre det her igen, for han ville ikke tillade det hun gjorde, han havde glædet sig til den hjort. Sætte tænderne i dens ribben, og lår, efter han havde ofret til sin mor også. Han så op mod himlen *Hunter væk, hun er ny, og ved ikke du er min* han snakkede til sin høg han kunne se, hun svarede ham i sindet og fløj tilbage mod lejren. Han vendte blikkt mod pigen igen, denne gang med buen rettet mod hendes ryg, lige ved hjertet og venstre lunge, han vidste han ville gennem bore hendes hjerte, og punktere en lunge hvis han skød, han følte hans fortid der pressede, nærmest skreg på han skulle skyde, det havde han jo gjort før så hvorfor kunne han ikke igen. Han ville have nydt det, taget ofrets hjerte og ofre det som en gave til hans mor.

Vejret var perfekt til at jage i samt at her i skoven på dette tidspunkt var fred og ro ikke den larm som man fandt i lejren den ku godt blive for meget, En spinkel men høj lang skikkelse hoppe lydløst fra gren til gren inde midt i skoven, skikkelsen var en ung halvgud med en lys fin hud samt et kønt ansigt.
Cloe havde ikke samme evne som ham til at ku mærke folk i nærheden men tilgengel ku hun så meget andet, da pilen fløj ned foran hende havde hun hurtigt trådte et skridt bagud da en lille bi havde afsløret at der kom noget mod hende*jeg ved her er nogle, og med sådan et skud må det være en af sammen gud som mig*tænkte hun hurtigt, hun rette sig op hvorefter hun selv spændte sin bue og så søgende rundt"jeg ved du er der"sag hun tydeligt med en smuk dog advarende stemme.
Hun ku ikke lade være med at smile let"jeg vidste ikke at dette var dit bytte, det var en fejltagelse "sage hun så højt imens hun stadig så rundt og så vendte hun let blikket op af mod det sted han befandt sig dog uden at ku se ham, hendes smukke øjne så vagtsomt op og han ville nu ku se hendes kønne ansigt et ansigt de fleste fandt kønt samt uskyldigt "jeg gir gerne en bid kød"tilføj hun høj, hun holdt godt fast i sin bue og var klar til at skyde lige meget hvad dog var hun ikke typen der ku li at dræbe mennesker eller halvguder.

Cloe havde lært at klare sig selv efter hendes far gik bort da hun fyldte 10 siden den dag havde hun levet på gaden i den by hun kom fra, hun havde flere gange været ved at dø men var altid undsluppet og denne dag var heller ikke hendes sidste langt fra.

Cloe blev en smule nysgerrig gad vide hvem denne person var? måske en søster eller bror eller en helt anden dog var hun forsigtig, hun skævede kort ned på hjorten før hun igen så op mod det sted han befandt sig og ventede blot på hvad der nu sku ske, dog var hun klar til at springe til siden vis der sku komme en pil mod hende. Hendes sanser arbejde på højtryk samtidig med at hun lyttede til dyrenes tanker omkring sig for at se om de advarede hende eller om de ku afsløre hvem det var der havde sendt pilen mod hende.

Jason så på hende og rystede på hovedet han blik var fæstnet på hende og han nød roen og stilheden var nærmest støjende, intet kunne høres andet end vinden engang i mellem når den fik fat i træerne, og den puslende lyd der kom fra dyrene, hans øjne lukkede sig, han fornemmede hendes blik og smilede lidt hans blik var stadig koldt og hans. Han fandt ende morsom på en måde som kun han forstod, hun troede det var nok bare at sige undskyld, nej hun måtte betale for sin fejl, han havde bare ikke fundet den rigtigt pris endnu, det ville være forfærdeligt at tage en af sine søstres liv, det kunne han ikke, selvom lysten var der, så havde han fået to, ved at nedlægge hende. Han kunne bare nedlægge hende med hænderne selvfølgelig, på den måde ville han kunne lære hende det på den hårde måde så hun ville forstå det, så hvorfor sprang han ikke bare ned og fik det ordnet. Nej han ville vente og se hvad hun ville gøre, han begyndte at sænke hans bue, ikke fordi han ikke ville skyde, men fordi der var ingen grund til det, da han kunne mærke dyrene, han rystede på hovedet og sprang ud i luften, lavede en salto inden han landede elegant på benene med et lille lydløst bump, han vendte sig mod hende og smilede lidt ”ja det var en fejl at stjæle mit bytte… Så giv mig en god grund til jeg ikke skulle lade en pil gennembore dig, eller en dolk, for den sags skyld.” hans øjne strålede stadig kulde, selvom han ikke var sur, han var irriteret over at hun havde nuppet den hjort, han havde fulgt i en time, fordi han elskede at lege lidt med maden inden han gjorde en ende på det, det havde han jo gjort før, og dårlige vaner er de sværeste at slippe af med igen. Han betragtede hende med hovedet lidt på skrå, hans blik søgte efter noget, noget han ikke vidste om var der. Sådan var det nu, levede på de ting som han havde levet på siden han var fem, instinkter som et dyr, og det trådte kraftigt ud af ham at han var van til det, han snusede nærmest efter hende ”Datter af Artemis, min Halvsøster” Hans stemme var blevet mere mild og venlig ”Jason Anthony Stark” sagde han og smilede til hende ”du er ny, du dufter ikke som de andre, der har været her i længere tid, nogle af dem lugter ikke så meget af menneske som du gør” sagde han bare og smilede til hende.

Cloe ventede spændt på hvad der sku ske alle hendes sanser var fuldt opmærksomme, et svagt smil gled let ned over hendes læber da hun så ham springe ned på jorden foran hende, hun betragte han grundigt da han vendte sig mod hende, dog sænkede hun buen da han havde gjort det samme.
hun lyttede til hans ord hvorefter hun grundigt tænkte sig om før hun svarede"fordi jeg af samme kød og blod som dig, jeg er din halvsøster "sagde hun letter roligt dog også fast, en broder eller søster burde aldrig slå en af samme slags ihjel det ville blot skabe problemer og det var der heller Inge guder der ønskede.

Hun betragte ham nøje læste vær en del af hans udsende for at huske hvordan han så ud, han var enligt en køn fyr det måtte hun gi ham dog virkede han lidt anderledes, hun ku tydeligt hører at han nu havde ændret tone efter han havde fundet ud af at de var i familie og nu turde han endda præsenterede sig men det var vist meget godt.
Hun sænkede buen mere hvorefter hun rakte en hånd frem mod ham " Cloe La Mellark2svarede hun elegant hvorefter hun sendte ham et stort smil, det var altid rart at møde halvbrødre eller søstre.
Hun lo blidt af hans næste kommentar"jeg ha været her i tre år, hvad med dig syns ikke jeg har set dig i hytte 8"sage hun let stadig smilene.
Hun var blevet lidt nysgerrig havde han måske set deres mor? For hun havde altid ønsket at møde hende på et eller andet tidspunkt for at sige tak for den bue og det pilekogger hun havde fået af hende da hun blev født, det måtte hun finde ud af og helst hurtigt” har du nogle sinde mødt Artemis?”spurgte hun alvorligt.

Jason så på hende hans hoved havde lagt sig på skrå, og hans øjne var blevet forbavset ”du dufter stærkere af menneske end mange af dem der har været her i kortere tid, derfor troede jeg at du var ny, de må du undskylde.” Sagde han og smilede lidt skævt til hende, ”Det er ikke en god nok grund, uden for lejren skyder du jo hvis nogen så meget som træder ind i din have… Men jeg lader dig leve, mest fordi det er er dejlig dag, og fordi du er min søster” sagde han og betragtede hende så inden han rystede på hovedet, ”det her kommer du til at betale for du gør, og jeg mener det, ingen får lov til at stjæle mit bytte og slippe godt uskadt fra det” godt nok var hans stemme venlig og mild, men truslen rungede kraftigt under tonerne han øjne var også venlige, selvom der stadig var spor af kulde i dem. Han så på hende da han mærkede hendes analyserende blik, det burde ikke være så svært det burde ikke” han kunne ikke lide at blive analyseret, ikke end gang for at man skulle huske ham, det var noget af det værste, han så på hende og betragtede hendes hånd, han tog den så, han havde et fast greb, men han klemte ikke hendes hånd hårdt. Muskulaturen under hans mørke hud var tydelig, det kunne let ses han trænede og brugte meget tid på at holde sig ved lige, men det havde han også skulle klare sig med, hvis man vidste hvad han havde lavet af ting og sager der ikke var helt efter bogen og loven, han havde ikke været bange for at overtræde lovene rundt omkring han var jo aldrig blevet fanget så han kunne ikke se nogen problemer. ”jeg er første års lejer deltager og hel års boende” sagde han ”det undre mig du ikke har… Nej egentlig undre det mig ikke, jeg holder mig for det meste for mig selv. ”nej jeg har ikke set mor, eller sådan, som jeg kan huske, selvfølgelig har jeg set hende, hun var der for mig indtil jeg ikke ”havde” det behov, så jeg opvoksede hos min fat til jeg var fem, en travl mand i en lille lejlighed, det går ikke når man har en søn der elsker at være ude og bevæge sig, så jeg stak af da jeg var fem” sagde han bare og så på hende.

Cloe fjernede pilen og satte den på plads hvorefter hun satte buen på sin skulder igen nu hvor der ikke vare mere fare, hun lyttede til hans ord og smilede let"hmm mystisk måske fordi jeg ikke er så meget sammen med de andre?" sagde hun let og trak svagt på skulderen, hun så let ned da han sagde at hun ikke ville slippe godt fra dette men tog sig så sammen og så på ham"hvad siger du til jeg, skylder dig en tjeneste ?"spurgte hun letter alvorligt, hvorefter hun så smilede lidt igen"jeg vil gerne tilbyde t vi kan ofre dyret sammen og at du kan få noget kød"sage hun venligt da det var det mindste hun ku gøre for ham lige nu og her.

Hun gav ham et let håndtryk der også fortalte ham at hun havde en del styrke selvom det ikke ku ses på hendes spinkle krop, efter det slap hun ham let og lod hånden falde ned langs siden imens hun lyttede til hans ord. Hun løftede overrasket et øjenbryn "jeg troede du havde været her længre"sage hun undrende men dog stadig med et smil, hendes halskæde der viste hvor lang tid hun havde været her lå godt og tykt i en af de mange små lommer i hendes bælte da hun ikke ville miste den.
Cloe lyttede let til hans historie han havde også haft det hårdt ligesom hende selv"din historie minder meget om min dog havde min far tid til mig, men han blev dræbt i en bilulykke da jeg var ti siden den dag har jeg også levet på gaden"sage hun let.
Hun kigge let og lidt trist op mod himlen hun savnede tit sin far, men hun vidste han altid kiggede på hende og at han var stolt over det hun havde udrettet, hun vendte så blikket mod ham igen"har du et ønske om at møde vores mor? det er mit største ønske, måske vi ku opsøge hende sammen?"sage hun letter spørgende imens hun let lage hovedet på skrå samtidig med hun så på ham. Tænk vis han ville hjælpe hende med at se sin mor så hun ku sige tak for alt.

Jason så på hende mens han snakkede og nikkede, ”derfor burde du stadig ikke dufte så stærk af menneske som du gør, det er helt ekstremt” sagde han og smilede lidt, det er altså selvom du ikke er sammen med de andre, du dufter virkelig af menneske, det er…” Han færdigjorde ikke hans sætning, da han ikke vidste hvilke ord han skulle bruge til at beskrive det, han kunne se hun trak på hendes skuldre, han kunne se hun tog det alvorligt da han sagde at hun ikke ville slippe godt fra det, han nød det lidt, så da han hørte hvad hun sagde grinte han lidt ”jo kødet ville være godt, men jeg ville nu bruge skindet til et pynte hytten og sådan” sagde han og smilede lidt og nikkede ”jo vi kan godt ofre sammen og så spise lidt” tilføjede han så og lagde hovedet lidt på skrå og rystede på hovedet da hun snakkede om at han havde været der længere tid. ”Nej jeg har kun været her i et halvt år” sagde han og nikkede så og smilede lidt.

”Det gør mig meget ondt med din far” sagde han og så på hende med et sorgmodigt blik. ”jeg kan godt nok ikke sætte mig ind i hvordan det er et leve et liv hvor man ved at sin far er død, jeg har ikke set min far siden jeg var fem, men jeg ved da han stadig er i live, da jeg skriver med ham. ”jeg levede ikke bare på gaden, jeg blev i et med gaden, byerne er min jungle. Jeg er som et dyr fordi jeg kun har levet på mine instinkter hele mit liv næsten” sagde han så lavt og så ned af sig selv. Han så væk da hun snakkede om at hende deres mor ”Cloe… Vi må ikke se vores mor, hun må ikke have kontakt med os, jeg vil også gerne se mor, men vi kan ikke, og selvom vi kunne må hun ikke have kontakt med hendes børn” sagde han lavt og lagde hoved lidt ned og sukkede, han ville gerne hjælpe, men han vidste han ikke kunne, det ville ikke kunne lykkedes.

Cloe lyttede til hans ord og nikkede så let"du kan få skindet, det eneste jeg vil ha er lidt kød til også at gemme men os spise med det samme"sage hun roligt og kigge lidt ned mod den døde hjort, hun bukke sig let ned og lage en forsigtig hånd på dens ryg" vil du ha æren af at skære den ud?"spurgte hun venligt "så kan jeg finde tøre grene til et bål med mindre du har en bedre ide?"sag hun spørgende og skævede lidt op til ham, hun aede stille og roligt dyret hen over ryggen imens hun let lukke øjne for at forstille sig hvordan denne hjort sprang igennem skoven, den tanke gav hede et smil på læben dette smil var ikke som de andre men viste at hun elskede dyr.

Hun satte sig let ned ved siden af hjorten imens hun så vendte blikket mod ham"min far var en flink mand, han rede menneskeliv vær dag fordi han var læge"sage hun stille"han blev dræbt da han var med ude og køre i ambulance den dag mistede tre mennesker livet"sage hun lidt trist men smilede så da hun trak en smuk kniv op af sit bælte "dagen før uheldet skete gav han mig denne, den minder mig om ham"sage hun stille, hun smilede svagt det var ikke nemt for hende at hendes far var død for hun havde igen andre familie medlemmer kun sin mor og ja hun var jo en af guderne.
Hun løftede øjenbrynet og så let på ham"jeg ved at hun ikke må, men jeg ved også at jeg bliver nød til det en dag for jeg må fortælle hende nogle ting, Jeg ved ikke hvordan det skal gøres men jeg må gøre noget der kan gi mig lov til at se hende, men jeg skal se hende det har jeg besluttet mig for"sage hun fast, man ku høre at hun mente det hun sagde og at der var en dyb mening i at hun ville se hende, de ting hun ku sige var vigtige og de måtte siges til hendes mor hun var jo den eneste fra familien hun havde tilbage.
Cloe så igen mod dyret og afvendte hans svar, en tåre trillede let ned af hendes kind og blev afløst af endnu en dog skjulte hun sit ansigt for ham, han sku ikke se hende side der og græde.

Jason så på Cloe og smilede mens hun nikkede. Han lyttede til hende og betragtede dyret ”Skindet vil kunne blive til nogle dejligt varme støvler” sagde han så og vendte sig mod hende da hun snakkede om at spise kødet ”det er klart du vil have noget at gemme, også lidt til at spise nu,” sagde han bare og betragtede hjorten ”jeg vil helst have den op og hænge mens jeg arbejder, så kødet ikke bliver snavset” tilføjede han så bare og smilede, ”nej saml bare det du skal bruge til et bål, og et offer bål” sagde han og smilede lidt og lagde hovedet lidt på skrå, ”nej der er ingen idé jeg ville helst have gjort det som jeg plejer, offer dyret, spis et fest måltid, og lave tøj, og våben ud af det der kan blive våben ud af” sagde han så og smilede.


Jason fornemmede der var noget på vej, han betragtede hende mens hun satte sig ned, han lyttede til det hun sagde og nikkede så ”min far var også en god mand, arbejdede i retsmedicinsklaboratorier og er nu sergent i Chicago police Department og frivillig læge ved siden af” hans stemme var også lav, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige, så meget tid han jo heller ikke levet med sin far. ”den far blev altså dræbt i tjeneste?” spurgte han og betragtede hende med hovedet lidt på skrå og så på hende ”det gør mig endnu mere ondt end før” sagde han og lød også selv trist. Godt havde han ikke haft kontakt med sin far som så mange andre, men hans frygt var da også at miste ham, og især i tjeneste, det at vide han var ude og hjælpe. Jason kunne se det for sig, et brev hvor der stod at hans var var død af fire skud på klods hold, morderen stod lige op i ansigtet på ham, og trykkede fire gange på aftrækkeren, han rystede på hovedet for at få billedet ud af hovedet. Han så på kniven og nikkede så ”den er flot, og dødbringende på samme tid” sagde han så og smilede lidt skævt. Jason havde dog stadig hans far, men han havde jo ikke rigtigt nogen kontakt med ham, det samme med hans mor.

”Zeus har forbudt guderne at se deres børn, men du kunne altid finde et af hendes templer og så fortælle hende det på den måde, hun er altid hos dig, og et udhugget billede af hende kan vel være ligeså godt, når man fornemmer hendes nærvær, som jeg gør det meste af tiden, hun sørger for at jeg forbliver menneskelig så jeg ikke bliver til et dyr” sagde han og så ned og lukkede øjnene. Han kom i tanke om det tidspunkt hvor han havde vendt deres mor ryggen hvor han var mere dyr end menneske og han håbede ikke han kom til at opleve det igen.

”det er okay at græde, du behøver ikke skjule det for mig” sagde han lavt og så ned, ”du behøver ikke blive flov over det Cloe” Hans stemme var blid og venlig.


//undskyld jeg først svarer nu//