XX - Nu går jeg på jagt! (Vánagandr)

Nolan trak vejret dybt, da han spændte remmen til koggeret om brystet på sig selv. Dagen var varm, men en kold vind kølede alt og alle af og han var mere end taknemmelig for den. Vinden ville være mindre i skoven, men der ville også være skygge og derfor mindre varmt. Han hadede for meget varme.
Han tog buen op og spændte den prøvende, selv om det næppe hjalp på noget som helst. Han kunne trække i strengen og mærkede en hvis modstand, så han regnede med alt var som det skulle være. Ikke fordi han regnede med at han faktisk ville ramme noget! Men han ønskede at ramme. Ikke så meget med bue og pil, som med et håndholdt våben, som f.eks. et sværd! Han havde selv beundret både piger og drenge der svang dem så smukt i arenaen. Folk valgte ham tøvende til gruppespil, fordi han ikke rigtig havde formået at mestre nogle våben eller kamp generelt. Han kunne de basiske ting. Dog havde folk i lejren også snart gennemskuet han faktisk var god på holdet. Netop fordi han ikke kunne slås, kunne han f.eks løbe om bag fjendens linjer og stjæle flaget. Selvfølgelig kom det an på hvad de faktisk spillede, men pointen var han var brugbar!
Og hvorfor gik han så på jagt, når han vidste han intet ville få ud af det? Der lå flere ting til grund for det. Den ene var han ønskede at blive bedre. Den anden var at når han var på jagt, kunne folk ikke forvente andre ting af ham. Pligter. Ting han burde lave, selv om han oftest overtalte folk til at undgå det. Felix havde set tvivlende på ham, da han havde nævnt han ville være på jagt det meste af dagen, men han havde overbevist sin lillebror om at det nok skulle gå. Ja, det lå jo til familien! Han var ikke god til våben og Felix turde ikke rigtig bruge dem.
Et svagt smil gled over ham, som han tænkte på sin lillebror, før han tog buen over den ene skulder, så den hvilede over hans ryg. Ved hans side hang et sværd, der nogenlunde passede til ham i længde og vægt. Blot for en sikkerheds skyld, da der kunne gemme sig monstre i skoven, selv om det mest var om natten de var aktive.

Nolan var iklædt nogle sko, for en gangs skyld, og nogle shorts. De var nok ikke de bedste at jage i, men han orkede ikke at tage lange bukser på. Det var det ALT for varmt til! Der ud over havde han en T-shirt på og uden på den noget simpelt læderarmor, der skulle beskytte hans overkrop, hvis han faktisk skulle sætte sig selv i en mere farlig situation. Det var intet, sammenlignet med hvad børnene af Ares ofte gik med, men det var meget, taget i betragtning af hvad han normalt selv gik med. Og nu stod han så foran skoven og så tvivlede ind mellem træerne. Skyggen lokkede med kølighed, skoven med den skønhed. I et øjeblik stod han bare og studerede solen, der skinnede mellem de grønne blade, mens han overvejede om dette nu også var en god ide. Især alene. I princippet var det jo næppe en god ide og måske burde han gå tilbage og se om nogen ville med...Men taget i betragtning han faktisk ikke var den mest populære på lejren, så næppe. Selvfølgelig var han ikke totalt upopulær, men han var heller ikke den folk opsøgte først. Hans hånd gled igennem det korte, brune hår, hvilket blot fik det til at stritte lidt, selv om det for det meste hvilede over hans ansigt. Han var ganske glatbarberet i dag. Igen fordi det var for varmt med skæg.
”Så går turen i gang, Nolan!” mumlede han for sig selv, før han så sig over skulderen, inden han tog det første skridt ind i skoven. Der var jo faktisk intet at være nervøs for, han kunne bare skabe sig en lille rede i en af træerne og sidde der hele dagen for at slappe af! Faktisk lød den plan slet ikke så dårlig...Et lille smil gled over ham, som han mere ivrigt begyndt at gå ind i skoven.

Vánagandr valgte at gå på jagt. Han havde hørt rygter, om at en anden gut havde valgt at gå på jagt samme dag, men måske var det blot tilfælde? Uanset havde Vánagandr også kendt, som Fenris brug for afstand fra masserne. Jagt var ofte den 'løsning'. Hans øjne gled rundt i skoven, mens han nøgen bevægede sig igennem skoven. Grundet hans 'pjuskhed' ved sit underliv og ned af, som godt og vel dækkede sig, som et par 'bukser' for Fenris havde han været helt og adeles kold overfor at skulle bevæge sig rundt, som han var. Dog havde han måske skræmt et par folk, som så hans sande ansigt et par gange. Grundet hans dyriske 'farcon'

Hans ryg bestod for det meste af en række næt, kaste spyd og et par pile, som han skulle trække og få spændet den ned pakket bue. Fenris havde reb over sit bryst og en mindre side taske, som blot var pakket med de nødvendige 'grej' han havde brug for. Hvis man ikke kendte Fenris bedre, ville man næsten kalde ham 'kvinde' for alle de skøre ting, som man ofte fandt i hans side skuldre taske. Han bevægede sig let på skovens jordbund. Hans øjne gled dog på spor af slange. Han tænkte at han kunne bruge dens skind, så han valgte at følge sporet. Dog da han spottede at sporet ledte ud til udkanten af skoven og i retningen af lejren, skyndte han sig endnu hurtigere. Han spottede slangen, som var på vej imellem 'noget' og han sprang op fra en af buskende.

Han havde trukket en af sine spyd og gav et kort spark fra det ene brede træ over imod et andet, mens han kastede et spyd, som spiddet slangen's hovede. Han landte på jorden igen og gik over imod spydet, som nu sad i jorden og piecerede slangen's hovede, som lå død på jorden. dens muskler sprællede stadig efter chocket og hans øjne gled op på manden, som så ud til at være en knægt folk omtalte, som Nolan? Han nærmede sig roligt, mens hans ene hånd greb fat omkring spydet og hans stemme var ru og dyb. ''Du bør være forsigtig hvor du vælger at jage. Et bid fra den slange og du havde faldet til jorden, som en død fisk.'' Et svagt smil dannede sig på Fenris's læber, som han ofte elskede at drille nogle af de forskellige halv guder inde for lejren. En hvis grad for Fenris at havde en hvis grad af underholdning. Han jog spydet op og løftede spidsen af spydet op for at undersøge slangen bedre. Hans blik gled der efter over på Nolan og et svagt smil dannede sig på hans ellers så halv pælsede læber. ''Vánagandr. Men du kan blot kalde mig Vána eller Fenris.''

Nolan havde mere eller mindre gået i sin egen verden. Han havde kigget op mellem træerne for at finde et godt sted at dovne dagen væk. Der var dejligt svalt her, mellem træerne og en svag duft af muld og skov omringede ham. Hvordan kunne en skov virke så idyllisk og samtidig virke så farlig?
Ikke at det rigtig betød noget for Nolan. I stedet vandrede han videre og var ikke specielt opmærksom på hvor han trådte. Nogle døde blade og grene knækkede regelmæssigt under hans sko, som han begav sig af sted. Næppe den mest stille jæger.
Det hele nåede dog et vist klimaks, da flere ting kom flyvende. Det ene var et spyd, den anden en pelset person...
Det der fik ham til at stoppe op, det der gav ham et pludseligt chok og fik ham til at stå som lammet, var nu spyddet. Det var kommet flyvende og Nolan havde kun set noget komme flyvende ud af øjenkrogen, før noget var landet lige foran ham, ja, nærmest lige mellem hans ben, som han var ved at tage et nyt skridt. Hans hjerte hamrede og i et øjeblik stod han bare og stirrede, mens han prøvede at forstå hvad der var sket.
Spyd...Slange...Satyr? Han genkendte nu den pelsede person som en satyr, hvad der jo var nogle stykker af rundt om i lejren. De fungerede lidt som assistenter, mente Nolan. De var der bare, kom jævnligt slæbende på nye halvguder eller tog med ud på nye missioner. Som en superhelts medhjælper. Han stirrede lidt på satyren, før han tog et ekstra skridt. Bagud, vel at mærke, væk fra den døde slange, der nu hang og dinglede i luften og væk fra satyren, der snakkede om slangebid. En svag grimasse gled over hans ansigt, mens han trak sig lidt væk fra det hele.
”Men nu er den død og der skete ikke noget!” Kommenterede han, selv om det var ganske tydeligt for dem begge. Han vidste intet om at jage og han kendte slet ikke til slanger og andet kryb. Faktisk hadede han kryb...Insekter og kryb. Idrk. Han rystede det hele af sig, før han igen tog et skridt frem og slog let ud med armene, da han endelig sendte Fenris et smil.
”Ja, jeg er ude og jage! Og du tog min slange” Han blinkede til Fenris. Satyrer var dem han var mest van til. De kom og gik godt nok, som alle andre der ikke boede fast i lejren, men til gengæld var der altid nogen af dem. Ofte kom de jo igen, når de havde været væk og det var ikke altid andre af børnene gjorde det.
”Du vil måske hjælpe mig, min store helt?” Der lå ikke rigtig noget hånende i stemmen. I stedet blev hans stemme ganske blød, som han brugt sin overtalelsesevne til at prøve at påvirke denne Fenris til at gå med ham. Efter slangen var det ret hurtigt gået op for ham at han ikke kunne klare sig alene, men måske kunne han overtale satyren til at gå med og måske ligefrem fange noget for ham, som han kunne gå hjem og prale lidt af. Den eneste bivirkning ved hans evne var, at den overtalte igennem charme. En charme der ofte overbeviste folk om at han var en ganske charmerende fyr...Selv om han endnu ikke havde oplevet at det skulle være en dårlig ting.

Fenris greb fat i noget i sin taske og fandt et mindre reagens glas frem og begyndte at 'mælke' slangen. Ved at placere den under slangen's 'gift' tænder, som blot påvirkede sit ofre fra istedet for at lamme dem, til blot at få dem til at blive virkelig syg. Altså at påvirke deres immun system. Han tænkte at kunne bruge det på sine pile, under jagten. Efter at det lille reagens glas havde blevet fyldt en smugle, puttede han en prop på den, mens han lyttede til Nolan's ord omkring at den var død og ikke var sket noget. En ru og dyb latter groede op under hans hals og han smilede svagt. Han vendte sit hele torso i retningen af Nolan, mens hans bryst hævede og sænkede sig i retningen af hans vejretrækning. Han lagde hovedet lidt på skrå, mens han så hvordan Nolan mente at han var ude og jage.

Hans øjne gled ned af kroppen på Nolan og han begyndte så småt at nærme sig ham. Han stoppede dog op, mens han næsten stod klods op af Nolan. Hans øjne gled omkring ansigtet på Nolan, mens han hørte til hvad han spurgte ham om. En hvis charme, måtte Fenris akende at Nolan havde. Hans hånd lagde sig under hans hage og et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Nuvel. Kan godt passe på dig. Så længe du ikke træder på flere nerve påvirkende slanger'' Fenris lagde den ene arm omkring Nolan og pressede ham helt tæt ind til sig, mens hans ansigt lå sig tæt ind imod ham. Han lagde sin reagens glas, med den anden hånd og fiskede efter sin halskæde, som bar hans krystal. Han tog fat omkring den og mærkede en stikkende smerte i sin hånd. Hans behårede ansigt stille ændret sig tilbage til et mere.. Meneskeligt ansigt. Fenris brugte ofte krystalen for at skjule sig blandt udefra gående folk på grund af hans dyriske ansigt.

Hans hav blå øjne og et nærmest charmernede smil havde faldet på hans læber, som han lagde sin anden hånd rundt omkring Nolan. ''Men hvad får jeg ud af at deltage med en halv gud? Intet er gratis. '' Hans ansigt nærmede sig nær Nolan's og hans hovede drejede instinktivt fra side til side, som han nærmede Nolan med sit ansigt. Hans underkrop var dog stadig Satyr og hvis Nolan mærkede nærmere, ville han nemt kunne føle en hvis 'ting' prikkende til hans bukser, som blot var Fenris's afslappede nedre dele, som hang roligt. Bag Fenris havde spydet blevet placeret, som tegn på at Fenris skulle tale med Nolan og oven i spidsen på spyden hang den døde slange, som var stoppede med at twitche og røste.

Hans blik gled over hvordan Satyren 'mælkede' slangen fra en væske, der gled ned i et glas. Han fandt både ideen fascinerende og ulækker, personligt ville han nok have holdt sig fra det. Fra slanger i det hele taget. Men så var det godt han forhåbentlig kunne overtale Fenris til at komme med ham og gøre tingene for ham! Hvis han var heldig, kunne han stadig gemme sig i et træ hele dagen og undgå kedsommelige pligter eller nyankomnes evige spørgsmål.
Efter han havde brugt sin evne, så det hele ud til at virke meget godt. Godt nok kom satyren ganske tæt på, men han havde intet imod intimitet. Faktisk tværtimod, skulle man næsten tro han levede af det. Et lille, tilfreds smil voksede på hans læber, selv om han et eller andet sted også var lidt overrasket over hvor direkte satyren var. Normalt var det altid ham der tog initiativet...Ja, for man skulle da være mere end almindelig dum for at misforstå satyrens hentydninger. Dog var satyren ganske behåret, selv på stedet han ikke havde oplevet folk behåret før. Hvad der sikkert var normalt for satyrer, men ikke for ham selv.
Da han mærkede armen omkring sig, gled hans ene arm rundt om satyren. Da ansigtet ændrede sig og blev mere menneskeligt, gled en lille latter over ham, da han uden tøven puttede sit ansigt mod satyrens hals og kyssede den drillende. Hvis satyren endelig blot drillede, måtte han jo trække sig tilbage som en tøse-satyr. Han, personligt, havde intet at være bange for. Hans forældre var jo Eros og når folk hørte det, forklarede det ofte en del. Ikke fordi han blev tilgivet alle sine handlinger, men det var som om folk et eller andet sted mente at Nolan ikke helt kunne gøre for det.
På det punkt var det absolut fantastisk at være halvgud. Også selv om han blot var barn af en undergud, som de andre ofte så lidt mere ned på, end de 'normale' guder.
At mærke noget prikke til hans egne bukser, understregede blot hvad der lå i luften. uanset om han opfandt det eller ej. Hans arme gled rundt om satyren, som en let latter igen gled ud over hans læber, let og blid. Satyren var jo helt charmerende!
"Jeg er sikker på vi kan finde på noget..." hans blik gled kortvarigt på spyddet og den døde slange, der dinglede fra den, mens han mindede sig selv om ikke at komme for tæt på den døde, klamme slange. Han tog satyrens ansigt mellem begge sine hænder og rystede det let, før han klappede satyren på den ene skulder.
"Hvis jagten bliver succesfuld, kan det være andet også bliver det!" foreslog han, endnu lå det bløde i hans stemme, som kendetegnede at han brugte sin evne. Ofte skulle han bruge lidt tid på at få sin evne til at fungerer helt som den skulle, men bagefter var der også stor sandsynlighed folk faktisk gjorde hvad han bad om. Han sendte Fenris et stort og charmerende smil. Sandelig kunne Fenris vel ikke modstå dette?!

Som Nolan begyndte at nævne at han var sikker på at de kunne finde på noget, som han kunne give Fenris lod han hånden, som ikke holdte krystalen. Glide ned til hans shorts og greb fat omkring siden af den og med den ene tommel finger på indersiden af hans shorts. Han lod læberne imod Nolan's læber, hvis han altså ikke turde trække sig no. Hvis Nolan acceptede det halv grådige kys fra Vána's side, ville han blot holde ham tæt ind til sig, mens hånden fra hans shorts gled om over hans ene bale. Både for at vudere hvordan hans bagerste 'udstyr' var. Havde Nolan mon en god røv? Eller var det blot ren blæver?

Han kunne dog ikke undgå at hans egen lille satyr hale viftede svagt fra den ene side til den anden, mens han holdte Nolan tæt ind til sig. Duften af Nolan var halv sukker sød. Næsten ligesom kokosnød's smagen. Hans ansigt trak sig væk fra ham og et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Min kære Nolan. Jeg har jagted ulve der er større end dem da jeg var 15 år gammel. Denne skov er ren og skær barne lege. Så hvilket dyr skal vi jage? Eller vil du hellere sætte dine klør i noget andet?'' Hans hånd fra Nolan's ene bale gav den et klæm, mens hans hånd omkring Nolan's ryg nussede ham blidt. Han var lidt nysgerrig på om Nolan mon ville kunne holde til jagten. Men hvis han var for langtsomt, kunne Fenris jo blot tag ham over skuldren.

Nolan bestod ikke af blæver, men mere af små muskler. Han var den smidige type, den hurtige type, der undveg, når de muskuløse typer slog ud efter ham. Hans evner lå mere inden for ting som forhindringsbaner og klatring, end kamp. Netop at klatre på klatrevæggen var noget han nød og det var absolut ikke noget man fik dårlige baller af.
Selv om han elskede denne slags aktiviteter, var han stadig lidt overrasket over hvor direkte Fenris var. Der var absolut intet der holdte manden tilbage. Eller måske var det netop fordi hans evne virkede lidt for godt på satyren?
Kysset overrumplede ham mest, men derefter lod han sig blot rive med. Når det kom til stykket var det jo netop sådan noget her han elskede at lave, at bruge sin tid på. Hvor ofte studerede han ikke både piger og drenge, altid på jagt efter endnu en at charmere sig ind på? Børnene af Afrodite var de nemmeste. Som om de gerne VILLE med i seng, hvor andre var en større udfordring. Ikke at det krævede mange ord, før Fenris virkede klar på det.
Han gengældte kysset. Hans ene hånd gled om bag hovedet på satyren, gennem det vilde hår. Duften af satyr hang ved ham, men lige var det ikke en han direkte fandt ubehagelig. Han pressede sin krop mod ham.
Da kysset blev brudt og satyren snakkede, smilte han blot.
"Jeg har da allerede slået kløerne i et dyr?" svarede han en anelse flabet, som hans hånd nussede Fenris i nakken. Han kendte til lidt af hvert i denne skov, selv om han lige nu følte sig helt fokuserede på andre ting. Hvem gik op i dyr i skoven, når de stod her, så tæt på hinanden? Nu måtte satyren lige komme ind i kampen! Med et svag latter pressede han sine læber ind mod satyrens igen, i håb om at lokke satyren med på ideen. Nolan havde i hvert fald ikke tænkt sig at droppe tanken nu. Tværtimod gled hans ene hånd ned over Fenris' overkrop, ned til det ene, pelsede ben og nulrede sin hånd ind i pelsen. Pelsen virkede på en gang både blød og lidt strid.

Fenris øjne gled på Nolan, som han svarede. At han havde slået klørne i Fenris? En sød og nutted tanke. Fenris løftede Nolan en smugle op og viklede halssmykket omkring armen. Han lagde hænderne under hans hofter og løftede ham op og stille gik i retningen af et træ for at læne Nolan op af det. Han mærkede at Nolan havde formåede at nusse ved hans halv pjuskede pæls for neden. Ikke særlig langt fra hans egen snart strittende 'ven'. Hans ene hånd gled ned omkring starten af hans læderarmor og under hans T-shirt. Han begyndte der efter at knappe hans shorts op, mens blikket på Nolan forblev. Han mærkede Nolan's læber pressede sig imod hans og et svagt støn undslap Fenris's læber. Han mærkede dog allerede at 'dyret' stille begyndte at vokse og snart var klar til leg.

Som Fenris selv sprang ud af det blå fra skoven, tittede hans 'strittende' ven frem for hans pæls. Lidt større end ordinere satyre omkring lejren, men Fenris var jo hellere ikke den mest.. 'typiske' satyr blandt dem i lejren. Hans øjne gled op på Nolan og han begyndte stille at lade tungen imod hans læber, mens han halv lidenskabeligt og dyrisk lagde i gang med Nolan. Hans hånd rykkede sig fra hans shorts og gled over Nolan's eget skridt, blot for at nusse ham over shortsne og undertøjet. Hvis han altså bar undetøj inden under hans shorts eller fortræk kun shorts fordi de var lette og ikke så varme.

Fenris lod stille tanken køre rundt hovedet. Følelsen af Nolans læber, hans krop, som sikkert var ganske smidig og følelsen af hans baler, som var lidt veltrænnede og sikkert gav fanastisk klask, hvis man daskede dem en. Måske skulle han en dag overraske Nolan, med et mindre blind fold og en omgang han ikke glemmer? Tanken lyd mere og mere fristende og Fenris's strittende 'ven' voksede sig helt klar til 'aktion' med Nolan.

Da Fenris greb fat i ham og pressede ham over mod et træ, arbejdede hans hænder hurtigt for at løsne koggeret og buen, begge dele han havde over ryggen. Han nåede lige at smide dem, så de endte på jorden, før han mærkede den ru bark mod sin ryg. Eller...Så meget mærkede han det nu heller ikke, for det lette læderarmor han havde på.
Nolan var ikke tung person, alligevel var han en smule overrasket over hvordan Fenris blot tog ham op og stemte ham imod et træ. overrasket, men også fornøjeligt. Han kunne selv mærke hvordan han blev mere og mere opstemt, som Fenris virkede ganske frisk på en lille omgang. Han kyssede Fenris ganske grådigt og var ikke tøvende til at inviterer deres tunger med på legen. Pludselig føltes det som om han havde ALT for meget tøj på selv, taget i betragtning den faktisk nøgne Fenris. Han havde bemærket den mere og mere strittende ven, af en ganske betydelig størrelse! Og han glædede sig til at lege med den.
Et let støn forlod hans læber, da han mærkede Fenris' hånd glide over hans skridt og hvordan hans eget 'dyr' begyndte at reagerer, fuld af forventninger. Han følte sig mere og mere grådig. Der lå noget dyrisk over Fenris, der lagde op til noget mere grådigt, noget mere voldsomt. Han kunne ikke lade være med at stramme lidt i sit underliv, da han vrikkede let med den. Som knappen til hans bukser blev åbnet, begyndte hans shorts at glide ned af benene på ham. Normalt var det kun knappen der holdte dem oppe, da han hadede at gå i for stramt tøj, specielt hvis det var varmt. Og netop på grund af varmen, havde han intet andet på indenunder. Dog gled de ikke særlig langt, da han havde slået benene om Fenris, da denne havde taget ham op.
De fleste satyrer holdte gerne lidt afstand eller lavede andre ting. De var der og Nolan snakkede til tider med dem, men de havde sjældent virket særlig interesserede i noget mere intimt, som Fenris gjorde. Derfor var det ganske sjovt at være sammen med Fenris nu her, specielt fordi han virkede mere en klar på ideen, hvad man ikke altid mødte andre mænd der var. Og han følte sig ganske ivrig.

Fenris's øjne gled på ham og et svagt smil dannede sig bag hans læber. Han lod den ene hånd sprede hans ene bale, mens hans tunge mere grådigt lod sig imod Nolan's mund. Hans hånd over Nolan's skridt nussede blidt hans eget 'dyr'. Den menneskelige figur af et væsen. Noget, som Fenris fandt ganske attraktivt. Andre satyr var ofte pelsede og ofte lidt upraktisk, når man skulle lege med en anden han køn's 'dyr' på grund af det pælsede underliv.

Dette måtte nok være noget, som Fenris var lidt 'jalou' på halv guderne. At de ikke behøvede meget pæls omkring deres nedre dele. Men så igen, på den positive side, så behøvede Fenris aldrig at bruge bukser i lejren og lade -alt- hænge løst. Han trak munden ud fra Nolan og smilede stille. ''Klar på at smage Satyr?'' Han lod Nolan glide ned af hans krop, mens han trak sig lidt væk fra træet, så Nolan med nemhed kunne glide ned af Fenris's krop, som han havde benene omkring hans krop.

Hans hånd gled op fra hans bale og over imod hans hår og den anden hånd ledte sig i retningen af hans egen stritende 'ven', som blot var klar til at lege. Hvis Nolan havde fortsat sin retning ned af Fenris's krop og blot sat sig på jorden, ville Fenris's eget strittende 'dyr' blot være få afstand fra hans ansigt. Fenris greb omkring Nolan's hår, mens hans glubske øjne lagde sig på Nolan. Fenris' hale svingede fra side til side, som et tegn på at han var ivrig og så frem til dette. Han måtte indrømme at han så lidt frem til at se hvordan Nolan arbejdede sig med en Satyr. Både inde for at smage, men også hvis han overhovedet kunne holde til at der efter havde Fenris op i ham. Ikke at han regnede med at Nolan virkede, som den 'dominerende' type.

Nolan kunne både lege dominerende og den underkastende. Det hele kom an på hvad der blev lagt op til, skønt han oftere elskede at være den underkastende type. Der var noget sjovt, noget frækt, ved at se hvad andre ville udsætte en for. Han kunne mærke hvordan Fenris trak sig lidt væk og han slap manden med benene, så han selv stod på jorden igen. Hans egne bukser gled omgående ned og landede på jorden, afslørede Nolans underliv og hans egen strittende ven. Lige hvad dette angik, måtte det være praktisk at være satyr, så man slap for at have tøj på, der først skulle af. Han trådte ud af sine shorts, før han gled længere ned, mens et kælent blik gled op mod Fenris' ansigt for at se om det netop var dette han mente.
Han stod på knæ, kunne mærke hvordan nogle gamle blade let stak hans hud, omend ikke på nogen ubehagelig måde. Hans blik gled over Fenris' 'dyr', der virkede ganske stor. Han tvivlede på han kunne få den hele ind, hvis det skulle være.
Et lille støn forlod hans læber, som Fenris greb fat i hans hår og hans blik faldt op mod Fenris med det samme kælne blik, før han drillede lidt tunget glide næsten helt nede fra roden og op til spidsen af 'dyret', som for at give Fenris en forsmag og så han selv kunne afprøve hvor stor den egentlig var. Prøvende startede han med at tage spidsen i munden. Hans ene hånd lagde sig om roden på 'dyret', så han bedre kunne styre den. I starten så han op mod Fenris' ansigt, for at se hvad han mente om det, men til sidst så han ned mod dyret igen, som hans tunge gled over spidsen af den for at pirre Fenris lidt. Smagen var anderledes i forhold til andre drenge, han havde været sammen med og han kunne ikke helt finde ud af om det var dårligt eller skidt. Alligevel fortsatte han, som han tog den længere ind i munden, som han startede langsomt ud. Hans ene hånd glide en smule op og ned, nede ved roden, mens den ledige hånd gled rundt om Fenris' ene ben, så han kunne støtte sig selv lidt. I en rolig rytme begyndte han at rykke frem og tilbage, mens han skiftevis prøvede at få den dybere ind. Til sidst kunne han mærke hvordan den stødte ned i halsen på ham og han ikke rigtig kunne få den længere, selv om han ikke engang var helt nede ved roden og selv om han prøvede at åbne op, så den kunne komme så langt som muligt. En svag "Mmh" lyd kunne høres fra ham, som han stønnede lavmælt med 'dyret' i munden.

Fenris så at Nolan's shorts gled af ham, som blot fik Nolan's eget 'dyr' til at vise sig. Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han så på Nolan, som gik på knæ og så op på Fenris. Da han lod tungen op imod Fenris eget 'dyr' lukkede han kort øjnene. Hvor havde han dog savnet denne følelse. Hans hånd greb en smugle hårdt omkring Nolan's hår og blev nussede en smugle, mens han hørte Nolan's stønnen, som var sexet, kær og mere tilfrædstillende, end han havde forvented.

Følelsen af hans tunge, som gled op til Fenris's følsomme spids, fik ham ubevidst til at bruge musklerne i sit underliv, som fik hans 'dyr' til at kort løfte sig en smugle ivrig op. Hans øjne åbnede sig igen og så ned på Nolan, som han så ud til at nyde dette. Da han lagde Fenris's 'dyr' ind i munden lod en stønnen ud fra hans læber og han mærkede hvordan hans indre havde lyst til blot at banke igennem. Han mærkede at Nolan havde lagt sin ene hånd ved hans ben, som fik ham instinktivt til at rykke med det andet ben for at stå mere behageligt. Han mærkede hvordan Nolan gik dybere og dybere omkring Fenris' dyr og havde lagt sig så dybt i munden på sig, som muligt. ''mmhm.. Du.. aarh~ du god.'' stønnede Fenris, mens han mærkede Nolan's hånd, som gav Fenris' 'dyr' mere opmærksomhed. Han begyndte lidt ivrigt at gribe ordenligt fat omkring Nolan's hår og trække hans dyr en smugle ud og der efter ind igen imod Nolan's læber. Han nyd følelsen af Nolan. Hans tunge, hans måde at arbejde sig frem med og at han virkede ikke til at være generet af Fenris' føder. Han mærkede hvordan et climax begyndte så småt at bygges op, efter at de havde kørt dette et stykke tid. Fenris ville dog ikke komme endnu. Han ville hellere havde Nolan til at komme først, medmindre at Nolan var interesseret i at 'smage' hvordan satyr helt var? Hans øjne gled på Nolan, som de havde kørt på et stykke tid. Hans stønnen fortsatte og hans vejretrækning var dybe.

Fenris så tydeligt ud at han nyd hvert et øjeblik og han blev måske lidt mere 'voldlig' i sine stød imod Nolan, jo tættere han kom imod sit eget climax. Hans hale viftede mere og mere ivrigt fra side til side, som de kom tættere og tættere og hans øjne gled bestemt på Nolan. ''Ja. . Lige der. . Åh~ Det følels.. Godt.'' brummede Fenris, mens han mærkede at climax snart var klar til at fyres af. Han spændte mere og mere i sine overarme og muskler, mens hans ene ben rykkede sig fra det eneste sted til det andet for at finde et ordenligt sted at stå og være klar til at 'fyre' sig løs inde i Nolan's mund.

Han kunne mærke hvordan Fenris greb hårdt fast i hans hår, men for at være ærlig tændte det ham bare. På den måde virkede det som om Fenris ønskede ham, havde lyst til ham og det var nu en gang de færreste der ikke ønskede at føle sig ønsket.
Han kunne mærke når Fenris strammede i underlivet og hans 'dyr' vippede lidt op og ned. Han kunne også mærke hvordan det virkede til at manden var lidt anspændt, som om han holdte sig selv fra blot at banke den ind i munden på ham. Han smilte indvendigt ved tanken og pressede Fenris så langt ind, som han kunne, kun for at trække sig tilbage, så 'dyret' gled helt ud af munden på ham, før han tog den ind igen. Hans ene hånd hjalp med at underholde hele dyret. Hans ene hånd gled fra Fenris' ben og ned til hans eget dyr, som han begyndte at underholde og som blot fik ham til at stønne endnu mere med Fenris' 'dyr' i munden.

Selvfølgelig var det lidt sært at Fenris havde pelsede ben og hove i stedet for fødder. Men når han kun fokuserede på 'dyret' eller lukkede øjnene, gled det hurtigt i baggrunden og han kunne fokuserer på andre ting, bedre ting. Som fornemmelsen af Fenris i sin mund. At Fenris roste ham og mente det var godt, gjorde blot at han satte rytmen lidt op.
Han kunne mærke hvordan Fenris alligevel ikke kunne holde sig fra at støde lidt ind i munden på ham. Måske var han ivrig? En lille latter druknede i hans mund, som Fenris fyldte den op med sig selv.
Også blev det hele sat lidt op. Tempoet og voldligheden. Nolan gættede på det var fordi Fenris måske var ved at nå et klimaks, også at gætte ud fra hans vejrtrækning. Hans elskede tanken om at han kunne få manden til at komme på denne måde og han gav sig selv lidt mere opmærksomhed, som tanken om at Fenris kom i hans mund blot gjorde ham mere liderlig. Hans reaktion på det var selv at sætte intensiteten op. Som hans hånd gled over hans eget 'dyr', som han havde Fenris i munden. Han mærkede at han også snart ville komme, men mest af alt ønskede han at mærke Fenris komme. Kombinationen af Fenris, der selv kørte voldsommere ind i munden på ham og ham selv, der selv gled dybere ned over ham, fik blot 'dyret' dybere ned i halsen på ham og en svag lyd kunne høres ved det, mellem hans egne støn. Han havde lukket øjnene og nød det hele, mens han endnu blot ønskede mere og mere. Hans tunge gled rundt om 'dyret', for at pirre Fenris så meget som muligt.

Fenris hænder gled omkring hans bagerste hovede og han pressede nolan helt i dybten, mens han nærmest rykkede sig fra den ene side til den anden med hans hove. Følelsen af hans eget 'dyr' som udløste en større varm væske inden i Nolan. Fenris stønnede højt og lænede hovedet tilbage, mens han stille smilede for sig selv. ''ÅÅrh!~ Jah!~ '' stønnede han højt, som han fik tømt sig selv inden i Nolan's mund. Han løsnede sit greb omkring Nolan's hals og stille gav Nolan mulighed for at række sit ansigt tilbage efter at Fenris pludselig pressede sig helt i dybdten på Nolan og kom inden i ham. Hans blik gled ned på Nolan, som han rykkede sig en smugle tilbage og smilede lidt for sig selv. ''mmhmm... Vær en god.. årh.. Nolan at.. komme her op, så jeg kan nyde dig til fulde.'' Han lod hænderne ned omkring underarmene af Nolan, før han formåede at gøre andet og pressede ham igen op af træet og lagde i en hurtigt bevægelse ned ved Nolan's hofter og med hans strittende 'dyr' gnubbede sig imod hans bagerste partie, mens blikket gled på Nolan. Han var klar til at ligge et større grådigt kys imod Nolan, mens han fik rettede sig ordenligt på plads og kunne bedre sætte Nolan bedre til rette i denne position.

Hans hænder ville ligge sig på hver sin side af Nolan. På hver sin balle og sprede dem, mens han gnubbede spidsen af sit 'dyr' op imod Nolan's bagerste partie og hans øjne gled på Nolan's ansigt for at se hans reaktion. Fenris krop svedte og hans vejretrækning var dybe. Han ville havde mere. Forspillet var ovre og nu var det tid til at lege med Nolan til fulde. Han ville nyde dette øjeblik til fulde. Alt for langt tid havde han observerede halvdguderne kunne nyde hinnanden, mens Fenris blot skulle holde øje. Nu havde han muligheden for at gotæsk lege med denne halv gud, som han ville. Og det ville han bestemt. Hvis han kunne ville han presse sig op i Nolan, siden hans eget dyr var indesmurt af spyt fra Nolan ville det måske hjælpe lidt med at glide op i Nolan. Hans læber grådigt pressede sig imod Nolan's. Han ville nyde Nolan til fulde. Fra hans eget strittende dyr til hans kærlige lyde af stønnen og nydelse.

Han kunne faktisk ikke trække vejret, da Fenris pludselig pressede sig helt ind i Nolan og fyldte ikke bare hans mund, men pressede sig ned i halsen på ham. En overrasket lyd, hvad der blot lød som en mumlen fra hans side, da han ud af det blå slap sig selv og helt automatisk greb fat i Fenris ene, behårede ben og holdte fast, klar til at presse sig selv fri, hvis der blev behov for det. Fenris var stor i hans mund og han kunne mærke at Fenris kom, kunne mærke den varme og salte væske der, fordi Fenris var så dybt inde, selv gled ned i halsen på ham, så han næsten ikke fik det i munden eller rigtig kunne smage det.
Da Fenris slap ham igen, trak han sig selv bagud, så Fenris gled ud af ham og han igen kunne trække vejret dybt. Han tog en dyb indånding og skyndte sig at synke et par gange, for at få væsken væk. Smagen var stadig i hans mund, selv om Fenris var kommet helt omme i halsen på ham.

Han nåede knap nok at komme sig over det, før han mærkede Fenris' hænder hive ham op og stå. Han havde endnu ikke nogen nøgen overkrop, så igen reddede den lette armor ham fra at mærke den ru bark mod hans ryg, selv om han alligevel havde det varmt under tøjet, vel at mærke også fordi han pludselig var blevet så aktiv. Han nåede kun lige at vædede sine læber, og slikke resterne af Fenris af sig, før han mærkede mandens grådige læber mod sine. Han nåede knap nok at trække vejret, før Fenris gjorde yderligere krav på ham!
Og ærlig talt...Tændte det ham forfærdelig meget. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv, da han gengældte kysset og greb bedre fat i Fenris, så han kunne støtte sig selv, mens Fenris rettede sig på plads. Selv hvis han ville protesterer, fik han ikke muligheden, for Fenris gav ham ikke muligheden.
Han kunne mærke spidsen af Fenris mod sit bagparti. Hans hjerte hamrede af sted og hans vejrtrækning kom i en uregelmæssig rytme, som han slet ikke nåede at tage stilling til særlig meget.
"Åhr...Fenris..." mere nåede han ikke at sige, før smerten og fornemmelsen af Fenris, der gled op i ham, overvældede ham. Han pressede sig selv helt op mod træet, da et større støn forlod hans læber og han greb hårdere fat i Fenris. I starten var det lidt ubehageligt, måske direkte smertefuldt, til han vænnede sig til Fenris' størrelse. Og stor var han! Det føltes næsten som om han ville revne! Hans vejrtrækning stoppede og der gik et øjeblik, før han trak vejret dybt igen. Det var vildt, det var voldsomt og det hele overvældede ham, så han ikke kunne andet end lade sig rive med af stemningen. Igen var Fenris' læber tilbage, hans grådige kys, som han gengældte. Hans arme hvilede om skuldrene på Fenris og holdte ham oppe, mens hans ben hvilede om hans hofter, så Fenris havde fri adgang til hans bagparti. Han følte sig så liderlig, at han slet ikke kunne tage stilling til det. Det var længe siden nogen havde tændt så dyb en lyst i ham.

Fenris mærkede at Nolan var stram. At han pressede sig imod træet, som blot fik Fenris til at presse sig dybere op i ham. Lyden af hans stønnen og hans reaktion tændte blot Fenris mere og han stønnede kort. ''Årrh!~ hv.. Hvor du dog stram.. Mhmm.'' Hans hænder greb hårdt omkring ballerne på ham og han spredte dem, mens han begyndte stille at bevæge sig, som Nolan prøvede at samle sig. Han nyd at se hvordan Nolan næsten prøvede at få verjet. Før han lagde læberne imod Nolan lagde han den sidste kommentar, før han så grådigt lagde hans læber imod Nolans. ''For stor til den kære Nolan?'' Han rykkede sig op og ned af Nolan, mens han spændte lidt i sine arm muskler, for at holde styr på Nolans vægt. Hans hale viftede mere og mere ivrigt fra side til side. Næsten, som en hunde hvalp, som ikke havde set sin ejer i flere år.

Fenris gav nogle hurtigere stød op i Nolan, mens hans krop pressede sig imod Nolan. Han stønnede mere og mere, mens han mærkede hvor stram Nolan var kontra Fenris' størelse. Noget, som Fenris bestemt ikke ville brokke sig over. Tvært imod nyd han en stram person. Det gjorde det mere... intens når han var op i ham. Samt at så kunne han også mærke hvor meget han kunne trække sig tilbage før han trak sig næsten helt ud af en person. Han fortsatte i et par ryk, før han pressede sig helt i roden på Nolan for at se hans reaktion.

Hvis han prøvede at Skubbe Fenris væk, blev han blot lidt mere agressiv og pressede sig hårdere og hurtigere. Fenris lagde sin tunge klar til at danse med Nolan, mens lyden af hans vejretrækning kunne høres og et par spyd fra hans ryg taske raslede og det samme gjorde buen og pilene. Fenris ignorede det fuldt ud. Han ville tage Nolan, som den satyr han var. At vise ham hvad en 'rigtig' satyr var at lege med. Med et mere dyrisk ryk, rykkede Fenris sine hove tættere imod træet, så han blot kunne bruge tyngdekraften, som en slags styrke til at presse sig op i Nolan. Så det så næsten ud, som om at Fenris blot hoppede op og ned med Nolan, mens hans dyr pressede sig hårdere og hårdere op i Nolan.

Fenris var en større mundfuld, end han havde regnet med. På en måde nød han det fuldt ud, på den anden side var Fenris måske lidt for stor til at presse sig helt op i Nolan så hurtigt. Dette var slet ikke hvad han havde regnet med. Jo, lidt, men slet ikke på denne måde. Han vidste stadig ikke helt hvordan han skulle reagerer og han kunne ikke lade være med at overveje om dette skyldtes hans evne eller om Fenris ville have taget ham uanset hvad.
Hele hans fokus var på Fenris, på hans eget bagparti, hvor han kunne mærke Fenris støde op i ham, mens han endnu ikke helt følte sig klar. Han havde igen problemer med vejrtrækningen, da han mærkede hvordan Fenris, uden nogen nåde, stødte sig helt op i ham og hvordan han næsten ikke kunne holde til størrelsen og intensiteten. Han var slet ikke i stand til at svare Fenris på noget som helst.
"D-det...Det...åhr...Så...Stor..." var det eneste han kunne få frem, før han samlede hænderne i nakken på Fenris og trak sig selv lidt op i armene, i en spinkelt forsøg på at trække sig så langt nok op, at Fenris ikke ville støde helt op i ham igen eller i hvert fald ikke med det samme. Dog virkede det til at få den komplet modsatte virkning, i stedet for Fenris måske kunne blive lidt mere blid, virkede det som om Fenris blev mere aggressiv. Han var slet ikke i stand til at holde et lille skrig tilbage, da Fenris stødte hårdere op i ham. Han mærkede Fenris' læber over sine igen, som de mødtes i et kys, lige så grådigt og krævende som den måde Fenris stødte op i ham. Uden tvivl ville han blive øm de næste par dage!
Hans støn, som han slet ikke kunne holde tilbage, selv om han i starten faktisk havde prøvet, blev dæmpet af Fenris' kys. Hele hans krop rystede lidt, både over intensiteten og over Fenris' størrelse. På en gang var det på grænsen til at være ubehageligt, men samtidig nok noget af det mest fantastiske han havde oplevet og derfor viste han ikke helt om han ønskede at slippe for mere eller var nysgerrig nok efter mere.
Den raslende lyd virkede som noget der kom langt væk fra, som han mere eller mindre kun var i stand til at fokuserer på Fenris. Han pressede sin krop ind mod Fenris', ude af stand til at gøre andet end modtage. Selv hvis han endelig besluttede sig for at undgå mere, holdte Fenris ham fast i en ret så låst position. Han klemte sig ind mod Fenris og hans øjne var hårdt lukket i, som han skiftevis trak vejret dybt og stønnede højlydt. Åh ja...Åh nej...Åh ja!

Fenris lagde sine øjne på ham, mens han så hvordan Nolan kæmpede for at holde sig i skindet. Et svagt tilfredstillende smil dannede sig på hans læber, som han trak hovedet fra Nolan's ansigt igen. Lyden af hans halv forsøg tidliger. At han havde svært ved at holde styr på størrelsen af Fenris, fik blot hans eget ego til at vokse sig større. Han stoppede brat for kun til at give en smugle nåde for Nolan, mens han prøvede at få vejret. Han gav ham en smugle tid til at få vejret. Højest ti sekunder, mens et flabbet smil dannede sig på hans læber. ''Mhmm.. Elsker at du er så stram kære Nolan.'' Hans ene hånd lagde et dask imod hans bale og hans hovede gled på den ene side for at vudere om Nolan havde fået vejret eller ej. Der efter smilede han stort, mens han stille nærmede sig Nolan's øre og hviskede ham lettere intens. ''Bare rolig Nolan. Dette bliver ikke første runde mellem os.'' I samme sekund Fenris formåede at færdig gøre sin sætning begyndte han at støde op i Nolan igen og eftersom at Nolan havde valgt at holde sine arme omkring Fenris's nakke, ville han lade Nolan nemt kunne holde sig oppe, mens Fenris's ene hånd gled over Nolan's dyr og gav den opmærksomhed, i takt med at Nolan fik nogle stød op i sig. Fenris kunne stadig mærke at han måske var lidt ude af trænning, men følelsen af menneske hud imod hans føltes fantastisk. Måske skulle han gøre dette noget ofter? Hans dybe stemme, udstødte flere og flere støn, mens han mere bistialsk stødte hurtigere og hurtigere op i Nolan.

Han ville et eller andet se om han kunne få Nolan til at tigge om at komme. Da han ofte stoppede lige før Nolan var på grænsen til selv at komme. Han ville se Nolan's reaktion for at se hvordan han ville reagere ved følelsen af at være så tæt på et klimax, som muligt.

Det var en sand nåde, da Fenris holdte en lille pause. Han så ned mod jorden, lukkede øjnene og trak vejret dybt et par gange, mens han kunne mærke Fenris dybt oppe i sig imens, især for hver bevægelse han gjorde. Han havde efterhånden vænnet sig til Fenris størrelse, selv om den rigtig var ganske stor, og det gjorde mindre ondt nu. I stedet fangede han sig selv i at ønske at fortsætte. At ønske Fenris ville blive ved. Lidt tøvende så han op på Fenris og sendte ham et lille smil. Han trak vejret som en, der havde løbet en lang tur, selv om blot den lille pause gjorde at han fik det nogenlunde under kontrol igen. Hans hoved gled bagud, op mod træet, mens hans smil voksede lidt. Fenris var en overraskende fantastisk partner, langt fra uerfaren.
"Jeg elsker...Du er så stor" kommenterede han, som han havde fået vejret nok til at sende et flabet svar retur. Jo, på sin hvis var det nok både skræmmende og fantastisk at Fenris var så stor, men han havde kun tænkt sig at indrømme den ene af tingene.
Ved Fenris' løfte om at dette ikke ville den eneste gang, sank han blot. Hvad skulle han sige til det? Åh nej eller åh ja? Han var stadig splittet, men det gjorde det faktisk også bare ganske sjovt. Han svarede slet ikke på det. Han tvivlede på han faktisk kunne kæmpe sig fri, hvis først Fenris besluttede sig for at de skulle noget sammen.

Igen kunne han mærke den efterhånden mere velkendte fornemmelse af Fenris der stødte op i ham. Nu hvor han havde udvidet sig nok til at tage rimelig godt imod ham, selv om han stadig føltes stor, kunne han mærke hvordan Fenris ramte han dybt og at det til sider sendte en bølge af ren nydelse igennem hans krop, der kunne give ham helt kuldegys.
Et lille gisp forlod ham, som Fenris greb hans eget dyr og gav den opmærksomhed. Der gik ikke lang tid, før han allerede var tæt på at komme, også fordi han ikke var kommet tidligere. Han gjorde sig klar på det...Kun for at mærke at Fenris ikke lod ham. Han stønnede tungt og med hovedet hvilende mod træet, åbnede han sine øjne på klem og så på manden med et noget forvirret udtryk. Hvorfor måtte han ikke komme? Var det ikke meningen? Han kunne mærke hvordan hans krop hungrede efter det og han bed sig lidt i underlæben, som han næsten ikke kunne holde til det. Det føltes som om han skulle eksploderer!
At mærke Fenris støde op i ham, hurtigt og hårdt...At mærke hvordan han igen gik i gang med hans eget dyr, fik ham endnu hurtigere på grænsen til at komme. Og igen oplevede han at blive stoppet. Frustrationen byggede sig op inden i ham. Hans støn blev dybere, men med en svag snerren i sig, som han vred sit underliv. Han måtte komme, han måtte! Han ville komme! Måtte komme! Han kunne ikke holde til det. Hans halvåbne mund gled i, da han vædede sine læber og så på Fenris med helt åbne øjne nu. Drillede manden ham, nød han at pine ham? Han var i tvivl om hvad manden ville have. Måske skulle han gøre noget bestemt?
En gang til skulle der til. En gang til skulle Fenris stoppe ham i det, før han vred sig næsten ustyrligt.
"Fenris...Lad mig komme...Lad mig!" bad han indædt, da han en smule voldsomt slog hovedet ind mod træet af ren frustration.
"Jeg vil gøre hvad som helst...Bare lad mig..." lovede han stønnende. Alt han ønskede var at komme! Selv kunne han ikke slippe Fenris og gøre det selv, før så ville han falde ned fra stillingen. Hans arme var travlt beskæftiget med at holde ham oppe. Han åbnede øjnene igen og så tiggende på Fenris. Please?

Fenris øjne gled på Nolan og et svagt smil dannede sig på hans læber, som han nævnte at Fenris var stor. Han nyd synet af Nolan, som var ofte på grænsen gang på gang til selv og komme. Fenris selv havde stille formåede at bygge sit eget climax op og han kunne se på Nolan at han var ved at sprænge for at ville komme.

Fenris kunne selv mærke at da han tiggede om at komme smilede han svagt. bingo tænkte han kort og stille lod hånden nusse over spidsen af hans hovede. ''mmmhmm... nuvel, men så er du mit lege dyr, mens du er i lejren'' Fenris greb hårdt omkring hans dyr og et større smil dannede sig på hans læber, som han lænede sig over og lagde læberne imod hans hals, som han begyndte at lave et suge mærke.

Hans hånd begyndte at give Nolan mere opmærksomhed igen, mens Fenris' eget dyr bankede sig hårdere op i ham, mens han selv kunne mærke at han var ved at komme. Hvis Nolan valgte at stønne højere end før, ville Fenris blot hviske ham i øret. ''Jah~. . . Kom.. Udover det hele,, ååårh..~'' Fenris nappede ham i øret, mens han mærkede sig selv var tæt på at komme.

Hvis Nolan valgte at udløse sig selv, som ofte medførte at folk ubevidst strammede i sit bagerste partie, ville det påvirke Fenris til at mærke at Nolan var lidt mere strammere end før og derved få ham til selv komme oppe i Nolan. Følelsen af Nolan's egne væsker, som sikkert ville lande imod Fenris's bryst og ned imod hans øverste del af pælsen og hans eget 'dyr' som havde trykket sig så langt oppe i Nolan, som de begge to udstødte deres 'væske'. Hvis Nolan altså valgte at udløse sig selv udover Fenris, hvilket han et eller andet sted ikke tvivlede.

Lyden af Nolan's stemme lyd stadig i Fenris' hovede. 'Jeg vil gøre hvad som helst!' Han smilede lidt for sig selv, mens han mærkede sine egne væske omsvøbe fenris' dyr oppe i Nolan. Hans vejretrækning var dybe og han havde bestemt stønnede højere end før. Han lagde et kys imod Nolan's kind, mens han stille hviskede halv forpusted. ''ååh.. D..Det.. Var godt... D.. Du er god.. Rigtig god..Mhmm'' Hans læber lagde et blidt kys imod Nolan's kind efter han talte færdig og prøvede der efter at få vejret.

Han kunne næsten ikke tage, da Fenris lod en finger glide over hans spids. Han følte sig klar til at gøre hvad som helst, for at komme og var ikke i stand til at vente mere. Hvis Fenris gjorde det en gang mere, ville han nok blive sindssyg. Faktisk tvivlede han slet ikke på det! Han ville blive sindssyg og finde en måde at komme på alligevel, om han så måtte slippe Fenris og selv gøre det.
At Fenris faktisk havde et krav, fløj lidt over hovedet på ham i første omgang. Han blottede villigt sin hals for Fenris. Hvad som helst, når blot han måtte komme. Den sugende fornemmelse, som han intet havde imod. Det faldt ham slet ikke ind at det blot ville understøtte hans rygte som en player i lejren eller forhindre ham i at finde nye folk at lege med de næste par dage, som sugemærker ofte signalerede man allerede havde nogen eller som et minimum i hvert fald havde været sammen med noget. Men han var van til det, det var ikke første gang han fik et sugemærke.

Det hele kolliderede. Fenris kørte til, både med at støde ind i ham og ved at underholde hans eget dyr. Hans støn blev ikke længere holdt tilbage, men fløj ud mellem træerne, hvor de heldigvis var alene. At Fenris gav sin tilladelse til at han måtte komme, beroligede ham, for så vidst han at han endelig kunne få den udløsning, som han havde hungret sådan efter.
Og ganske rigtig kunne han ikke holde sig meget længere. I stedet strammede det i hans underliv, da han mærkede selv komme. Følelsen var så fantastisk, noget han havde ventet på og han blev på ingen måder skuffet. Han krummede i ryggen og pressede igen sig selv ind mod træet med lukkede øjnene, som han kunne mærke trykket blive lettet og som nydelsen begyndte at tage af, lettelsen. Tilfredsstillelsen. Han mærkede Fenris langt op i sig og han kunne mærke fornemmelsen af Fenris' væske, som han også var kommet. Langsomt begyndte han at slappe mere af og fokuserede på at trække vejret dybt. Hele hans krop rystede og da han langsomt trak sig fri af Fenris og langsomt sænkede sig ned på jorden, så han stod selv, var det lige før hans ben svigtede ham. Han greb fat i træet for ikke at risikerer at vælte, da han slet ikke stolede på sin egen krop lige nu. Han kunne mærke Fenris' væske sive og han følte sig øm, men stadig følte han det også som om han fløj. Et smil hvilede på ham.

Han så over på Fenris med et bedømmende blik.
"Du er også...Absolut...Fantast...." Han stoppede op midt i sætningen, da han kom i tanke om Fenris' tidligere krav. At han skulle være mandens legedyr, når de begge var i lejren til det. Et eller andet sted bekymrede det ham lidt og han vædede sine læber igen, før han sank. Han havde selv sagt han ville gøre hvad som helst, men hvem kunne have forudset sådan et krav? Det var jo ikke helt fair!
"...Fantastisk..." færdiggjorde han endelig sin sætning, en smule tøvende. Han pressede sig endnu op mod træet, selv om det lige nu mere var for at sikre han i det mindste kunne få en pause, hvis nu Fenris skulle finde på noget. Det havde vist sig at manden var ret så...uforudseelig.
Han løsnede det lette læderarmor og trak det af sig, da det var ALT for varmt med det på. Han svedte og vejret var stadig lunt, selv om der var svalt mellem træerne. Det trøstede ham at selv Fenris skulle kæmpe for at få vejret.
Til sidst rettede han ryggen og bukkede sig ned efter sine bukser, selv om han kunne mærke Fenris' væske glide ned af hans ene lår, fra hans ømme bagparti. Lidt tøvede samlede han nogle blade og tørrede sig lidt.
"Nå! Det var den jagt vi kom fra!" kommenterede han frisk, som om der intet var sket. En ting var sikkert. Han turde næppe bruge sin evne på Fenris igen. Uanset om den havde været skyld i dette eller ej. Måske kunne han overtale Fenris til at glemme alt om at gøre dette igen...Men et sted ønskede han det ikke, da han følte sig nysgerrig. Og desuden...Måske havde det bare modsatte effekt. Med lidt voldsomme bevægelser tog han sine shorts på igen, da han fik ud fra de var færdige for denne gang.

Fenris' øjne gled på Nolan, som han stønnede højere og kom udover hans bryst. Et svagt tilfredstillende smil dannede sig på hans læber, som væsken på hansbryst stille gled ned. Han mærkede at Nolan ville trække sig ned og lige få muligheden for at få vejret. Fenris trak sig ud af Nolan og stille hjalp ham med at nå over til træet for at støtte sig. Uanset om Nolan ville havde hjælp til det eller ej.

Han kiggede rundt for at spotte nogle brede blade, som var gode nok til at bruge og greb fat i nogle og tørte væsken fra hans bryst så godt, som muligt væk. I værste tilfælde kunne han altid tag en dukkert i vandet. Han tog hals smykket af armen og lagde den i hans side taske, mens hans ansigt stille ændret sig tilbage til hans satyr ansigt. Hans blik gled på Nolan, som så ud til at kæmpe med smerten og væsken, som så ud til at glide ned.

Fenris spottede at han kæmpede med at få rustningen af og hjalp ham lidt med vægten, så den ikke føltes så 'tung' for Nolan efter sådan en omgang. Han lagde det ved siden af sit grej og han placerede selv sit udstyr, mens Nolan tørte sig selv med nogle blade. Han nærmede sig Nolan og havde hørt hvert et ord han havde nævnt. Både at han kæmpede med at få sagt at han var Fantastisk, men også at han prøvede at lyde til at være frisk nok til jagt.

Fenris nærmede Nolan og stille lagde hånden under Nolan's hage, som der efter lagde et kys imod Nolan's læber. Han ville se hvad Nolan ville gøre for at modtage et kys i hans sande form. Han nussede ham med tommelfingeren på hagen, mens hans anden hånd nussede blidt og forsigtigt over Nolan's shorts oven på hans dyr. Fenris pressede sig imod Nolan og stille trak sit ansigt fra ham. ''Mhmm.. Bestemt runden værd. Nå, hvilket bytte skal vi jage? Samt at når vi har fundet bytted kan vi ligge det på køl og få os et bad. Medmindre du er bange for at være fuldt ud nøgen? Eller vi kan tag på fiske tur lige nu og få os en dukkert? '' Han lagde skiftevis hovedet instinktivt på skrå, som skiftede fra den ene side til lodret også der efter til den anden. Hans hånd fjernede sig fra Nolan's shorts og lagde sig rundt om livet på ham og trykkede ham tæt ind til Fenris. ''Bare rolig. Jeg har været ganske rolig med dig. Også selv om du er søn af Eros. '' Han kyssede Nolan på kinden og stille trak sig væk fra Nolan, mens han bukkede sig kort ned for at få fisket hans hylster med spyd op på ryggen, så hans hale og bagpartie var til syne for Nolan. Hans hale viftede fra side til side, som Fenris inden i var glad for deres runde.

Han havde slet ikke lyst til at vise sig fra den side, at han var svag efter denne omgang. Man kunne vist roligt sige Fenris havde fejet benene væk under ham. Han havde hvilet sig op af træet og havde tilmed fået hjælp til at tage det lette armor af, der dog ikke var så tungt igen, fordi det kun bestod af læder. Alligevel var det en sand befrielse at få det af og han smed det ved siden af sin bue og pil på jorden og strakte sig lidt. Han havde været godt i gang med at knappe sine shorts, da han mærkede fingrene under sin hage og hvordan Fenris inviterede til at se på ham. Han efterkom det og så op på Fenris og selv om han var søn af selveste Eros, gled en let og rødlig farve alligevel over hans kinder, som Fenris kyssede ham næsten grotesk blidt, i forhold til tider. Nok til at forvirre ham lidt, selv om han prøvede at lade som ingenting.
Han trådte et halvt skridt bagud, da Fenris lagde hånden mod hans skridt. Det var underligt at kysse ham nu, nu hvor ansigtet var anderledes og i den grad mere behåret. Som at kysse en med liidt for meget skæg.
Ja, han boede jo fast i lejren, så måske skulle han bare til at vænne sig til det. Han kunne jo ikke sige det fordi han ikke havde lyst, for lyst var måske noget af det han havde mest af i sin hverdag.

En latter forlod ham, da Fenris snakkede om at bade og at være bange for nøgenhed. De havde lige lavet en hel masse og nu skulle han være bange for at være nøgen?
"Nøgenhed er nok det sidste jeg er bange for!" tilkendegav han oprigtigt, da han alligevel trak sig en anelse tilbage fra Fenris. Hans blik gled over ham en ekstra gang, som han studerede Fenris i sin rigtige form, mens han ikke kunne lade være med at overveje om der var forskel på sexen, alt efter hvilken skikkelse Fenris var.
At dette havde været en let omgang beroligede ham ikke. Det var klart en af de vilde fra hans side. Alligevel følte han sig dybt nysgerrig over hvad manden mente.

Han bukkede sig ned og tog koggeret med pile op og svang den over den ene skulder, før han tog buen og den lette læderarmor i hver sin hånd. Han havde ikke rigtig lyst til at jage som sådan...Men at komme ned i noget køligt vand var lige ham. En frisk svømmetur! Ja, svømme kunne han trods alt. Det stod også på listen over ting han faktisk formåede at gøre, når han gad.
"Jeg stemmer for en tur til vandet og et bad, måske en fisk eller to" kommenterede han. Fisken var nu mere fordi han jo trods alt havde shanghaiet Fenris til jagt, end fordi han selv orkede det. Dovenskab længe leve!
At Fenris kendte hans navn og gudeforældre, fortalte ham kun at Fenris havde været her et stykke tid. Men sådan var det med de fleste, man vidste hvem hinanden var, uden man nødvendigvis kendte hinanden så godt igen. Han gjorde let tegn til om de skulle gå videre.
Så det betød...
"Så fordi jeg er søn af Eros burde du være endnu hårdere ved mig?" spurgte han i en let tone. Det lød som om han havde meget at se frem til!

Fenris øjne lagde sig på Nolan, som han lagde sine læber imod Nolan. Følelsen af hans læber, som mødtes med Fenris' 'sande' læber og ikke den 'maske' han lagde sig over hovedet på grund af krystalen. Han fandt Nolan lidt kær. Måden at han træk sig lidt væk, fik blot Fenris mere lyst til Nolan. Dog for nu var hans 'sult' så at sige for Nolan lagt til ro. Hans eget dyr var også så småt lagt sig ned, mens hans blik fulgte Nolan's reaktioner.

Lyden af hans stemme, som nævnte at nøgenhed ikke generet ham, men hvorfor var han så rødlig i kinderne? Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han stille vuderede Nolan. Da han selv fik bukket sig ned og fik sin bue og pile på sig gik Fenris over til sit spyd med slangen og tog sin skind kniv fra sin skuldre taske, som havde rykkede sig om bag hans ryg. Han tog fat omkring slangen's hovede og flåede den væk fra spydet. Han fandt der efter kniven og skar slangen's indre organer op og fandt en plastik pose frem, som slangen kunne bløde ned i. Han holdte med den ene hånd fast omkring slangens hovede og plastik posens ende, så fandt han med den anden hånd noget snor og bandt rundt om posen. Efter at havde placeret sin kniv skaft i munden og stille fik viklede en knude rundt om slangen's hovede for at posen ikke ville slippe væk og blodet havnede ud over det hele, sammen med de indre organer. Fenris havde nu et stk. slange, som blødte ned i en pose. Han tog der efter sit halv blodige spyd, som slangen havde blødt ned af og fandt en lille klud fra sin taske og tørrede spydets kaste skaft. Han så der efter over på Nolan for at se om han var klar. Slangen blev bundet fast til hans side taske, så den kunne hænge og bløde det sidste mængde blod ned i posen, samt resten af organerne, hvis de var løse nok til at dryppe ned i.

Hans blik gled rundt omkring sig for at orentere sig hvor henne de var. Lyden af Nolan, som virkede til at være mere glad for en fiske tur, frem for en jagt her ude virkede fint for Fenris. ''Super, så lad os komme afsted. Samt et par grillet fisk ville gøre godt for sulten.'' Fenris smilede varmt, mens han stille løftede spydet fra jorden og så på Nolan, som han afventede på om han var klar eller ej.

Hvis Nolan var klar, ville Fenris med et par lette hop hist og her løbe et roligt tempo i retningen af søen. ''Sidste mand nede ved søen er den, som skal skinne slangen!'' Fenris luntede i et par rolige tempo, så Nolan havde en chance for at nå op med ham. Grundet hans Satyr natur, var han ofte en halv hurtig dyr, specielt når hans hove havde bedre greb i jorden så han kom hurtigere frem af, frem for menneskelige føder.

Hans blik gled over det lidt ulækre arbejde med slangen. Den slags var virkelig ikke ham og han holdte sig væk, mens Fenris fik det gjort. At nogen overhoved kunne finde på at åbne slangen og samle dens blod og organer i en plastikpose var langt over hans fatteevne. Hvad kunne det overhoved bruges til? Han vidste selvfølgelig at nogle folk spiste slange. Men...Det skulle man vel ikke bruge blodet til?
Hans blik gled lidt ned til slangen i posen, der dinglede ved siden.
"Hvad skal du overhoved bruge det til?" Ja, han kunne ikke rigtig spørgsmålet for sig selv længere.

Var han sulten? Det faldt ham slet ikke ind. Men efter en dukket i vandet kunne det godt ske han ville være ved at længes efter noget spiseligt. Hans blik gled op mellem træerne, som de begav sig mod stranden. Hans læderarmor blev kastet over den ene skulder, da den nu blot irriterede ham. Et sted overvejede han bare at smide den...Han kunne jo finde den igen og ellers fandt andre den nok og satte den på plads for ham. Sværdet dunkede igen mod hans ben, når han gik. I det hele taget følte han sig proppet med udstyr, specielt fordi han nu ikke rigtig ville få brug for noget af det. Selv hvis han havde kunne finde ud af at bruge det ordentligt.
Nu, efter det hele, følte han sig ret godt tilpas.

Han så satyren sætte farten op og nærmest lunte af sted, som han meddelte de nu havde en konkurrence. Blot tanken om at fifle med slangen...Ja, slangen og dens skind ville ikke bare blive ødelagt og ubrugeligt, men han ville samtidig få vildt meget ikke-lyst til mad undervejs og bagefter. Det i sig selv var motivation nok til at sætte fut i ham, som han med en pludselig energi slyngede armoret over skulderen, så han bedst muligt kunne bruge sine arme til at løbe. Et smil hvilede på ham, da han kom mere og mere op i fart og begyndte at indhente satyren. Hvor andre måske gik mere op i styrke, tilhørte Nolan de mere smidige og hurtige typer, skønt han i dag blev sænket af læderarmoret og den bue og pil han havde med. Alligevel gled en hjertelig latter over hans læber, som han ivrigt kastede sig ud i konkurrencen og gik efter at komme først!
"Aldrig...I livet!" råbte han mellem sine vejrtrækninger, som kommentar på at han aldrig ville skinne en slange! Aldrig!
Kursen var sat mod stranden. I dette tempo ville de hurtigt nå stedet. Og vandet ville virke blive tiltrængt bagefter, hvis man spurgte Nolan, da vejret jo virkelig var alt for varmt til denne slags aktiviteter.