Hej, mit navn er Aiden og hvem er du? ~ Vánagandr

Sted: Søen i Halvblodslejren.
Tid: Omkring kl. 14.
Omgivelser: Få er ude at bade.
Vejr: Solen skinner højt på himlen.
Dag: Fredag.
Årstid: Sommer.
Påklædning: En simpel sort T-shirt med et par tight sorte jeans og et par sneakers til.

Aiden så sig omkring, før han trådte ud af hytten. Han gav et lille suk fra sig, inden han begravede sine hænder i sine lommer på sine jeans. Solen skinnede og det var en flot dag. Dette mente han, selvom han nu bedst kunne lide natten, med stjernerne højt over den mørke, men flotte nattehimmel, og ikke mindst månen. Men det var nok ikke så særligt, nu hvor han var søn af Selene, Månegudinden.

Med langsomme skridt nærmede den unge Halvgud sig søen. Han havde fået besked på at skulle mødes med nogle dernede, men han anede ikke, hvem. Det havde han bare fået besked på under morgenmaden. Endnu et lille suk kunne høres fra ham, da han nåede ned til søen. Kort kiggede han sig omkring. Gad vide, om de havde fundet ud af, at han havde været inde i Hovedbygningen uden at have fået lov? Han ville jo bare lige se sig lidt omkring!

Aiden vidste ikke, hvad eller hvem han skulle kigge efter. Så i stedet for at finde mere ud af denne aftale, så gik han over og satte sig ned i græsset. Han kunne lige så godt sidde ned, nu hvor han ventede. Hvad skulle han ellers lave? Bare stå der og se dum ud, foran de andre Halvguder, der befandt sig ved søen på det tidspunkt? Niks. Aiden rev noget græs op og pillede ved det mellem sine fingre. Alt imens han spejdede rundt omkring sig i sine omgivelser.

Vánagandr. Også kendt, som fenris havde bragt sit fiske spyd med sig. Han havde gemt sig i buksen oppe fra en mindre klippe og så ned i vandet. Spydet var forbundet fast til noget reb, som var forbundet i en mindre 'ring' omkring hans håndled. Hans øjne havde holdt øje med en stor fisk af en laks, som svømmede rundt. Han stormede ud fra klippen og sprang i retningen af vandet, mens han med en hurtig og bestemt hånd bevægelse kastede spydet i retningen af fisken.

På grund af hans intense trænning i de nordlige fjælde, havde han brug for et ordenlig 'jagt' inde for lejren. Dette var så fiske jagt, inde for spydkast. Hans spyd fløj igennem luften, mens en nøgen Satyr sprang pludselig ud fra en busk. På grund af pælsen, som de fleste satyre havde omkring deres 'nedre' dele, tænkte Fenris at han ikke havde brug for bukser og hvis han havde? Havde han aldrig brugt dem. Hans spyd piecede igennem vandet og fik ramt sig ind imod skælne på den stakkels fisk, som blev overraskede og prøvede at svømme væk.

Lyden af et højt plask kunne høres, som Vána ramte vandet og kunne mærke ræbet, som fløj afsted. Han brugte den korte tid han havde til at svømme nær bræden for at få et fodfæst. Hans øjne gled kort tilbage og han spændte i alle muskler, mens hans nøgne overkrop blev vist. På ryggen bar han en tattovering, som tydeligt viste af nordiske symbol på 'ulv'. Hans øjne gled sig imod vandets overflade, som denne store fisk kæmpede for at stikke af, men spydet havde pieced igennem dens hud, som blot fik det nemmere for Fenris til at få fat i den. Han formåede efter en større kamp at hive fisken helt tæt hos dig og holdte den oppe med sit lange kaste spyd. Han viklede rebet omkring sin ene albue og begyndte at vandre imod land. Først der opdagede han den stakkels dreng, som enten måtte grine sig selv i laser eller stire intens på Vána.. eller også overrasket måske?

''Hey, mit navn er Vánagandr. Men du kan blot kalde mig Vána eller Fenris.'' Et større smil lagde sig på hans læber, mens han bevægede sig i vandet. Hans stemme var ru og lyd mere dyb en torden selv. Hans øjne lagde sig fast imod Aiden, mens hans muskler hver og en bearbejde sig igennem vandet. Hans anden arm, som ikke holdte spydet stille bevægede sig fra side til side for at han kunne holde balancen i vandet.