XX - Nu går jeg på jagt! (Vánagandr)

Fenris' øjne gled kort om bag sig for at se hvor langt Nolan var kommet. Han så ud til at være det, som fenris kaldte en 'runner' da han formåede at komme hurtigt op i fart og ligge sig nær ham. Et svagt smil dannede sig på hans læber, som de løb igennem skoven. Fenris valgte at hoppe om ved siden af ham af 2 meters afstand, så han hoppede over et par større sten og måtte hoppe over et par buske hist og her. Terrain løb var ofte noget, som Fenris fortrak.

Hans øjne gled et par korte gange over til Nolan, mens et lille smil kunne nemt spottes, på den store og måske for nogle 'halv skræmmende' satyr. Hans blik gled videre og de begyndte så småt at nærme sig udkanten af vandet. Fenris satte farten lidt op, mens han kunne spotte at Nolan havde lidt mere fart end Fenris. Han valgte dog ikke at virke alt for hurtig for Nolan og derved gav ham ofte et forspring hist og her med en halv meter til en meter's 'forspring' fra ham, som de løb om kamp.

Hvis de formåede at komme ud af skoven, ville fenris lade ham komme først, da han vidste at skinne en slag måske ikke var hans stil. Det var Fenris egen. Han elskede at være ned ved sine forfædres rødder og lege med old gammel traditioner. Hans øjne gled rundt og stille luntede i et roligere tempo, som var det at han havde misted sin rytme. Hans øjne var dog varsomme, som var det at han ledte efter noget, som måske kunne være en trudsel. Hans satyr øre dukkede op fra at havde lagt ned og stille lyttede rundt. Han så der efter på Nolan og nærmede sig ham og satte sine spyd og det værse grej sikkert inde ved strandkanten. Han regnede lidt med at Nolan sikkert ville begynde med at klæde af. Hvis ikke havde Fenris planen for at kunne enten klæde ham af eller løfte ham op og kaste ham i vandet. En af de to ting.

Hans øjne gled på Nolan og for at se om han havde smidt alt tøjet. Hvis han havde, ville Fenris blot løfte ham op uden at give ham nogle advarelse eller noget og blot løbe med alt hans styrke imod vandet og kaste ham i. Hvis han stadig var i tøjet havde han blot lagt hånden under hans trøje eller T-shirt og hevet den af ham også begyndte at få flåede hans shorts af også der efter få løftede ham op over skuldren og med et let dask på hans ene bag del løbe i retningen af vandet, med et større smil end før.

Selv om tingene tyngede ham lidt ned, formåede han stadig at komme op i en god fart. Til sidst nåede han det punkt hvor benene blev ved med at løbe i en rytme, uden han direkte følte sig træt. Væltede træstammer og små buske sprang han lettere elegant over og var kun var at miste balancen en gang og det var kun fordi læderarmoret tyngede ham ned.
Satyren kunne følge med, konstaterede han, når han kiggede efter ham, for at se hvor langt han var. Nogle var hurtigere, nogle af langsommere, selv hos satyrer kunne det varierer.
Til sidst var der ikke mere skov og de kom ud under åben himlen. Lugten af salt og tang nåede dem, før de nåede stranden, men der gik ikke lang tid før de nåede stranden. Et stort smil var plantet på hans læber, da han smed alt han havde. Bue og pile, armoret. Sværdet. Han trak sin T-shirt af og nåede kun lige at knappe sine shorts op, i den tro han kunne nå at tage dem af og løbe først ud i vandet, da han mærkede de stærke hænder rundt om hans krop, der løftede ham op. Han blev overrasket og hans arme fægtede i luften, som han prøvede at holde balancen. Hænderne, som han hurtigt gennemskuede tilhørte Fenris, sørgede for hans shorts også faldt af og så gik turen ellers mod vandet. Det hele gik ret hurtigt og han nåede lige høre sig selv sige: "Nej...Stop...Vent, VENT!", før de kolliderede med vandet.

Kort sagt. En nøgen Fenris, som ingen normalt ville tænke nøgen, fordi hans pels dækkede det hele, bar en nøgen dreng med ud i vandet. Ja, kastede ham ud i det mere. Hans arme fægtede igen i luften, skønt han ikke kunne modarbejde tyngdekraften, da han ramte vandet med et stort plask. Vandet var næsten koldt i forhold til luften, selv om solen havde bagt på det hele dagen og han kæmpede for at få hovedet op. Da det lykkedes gispede han efter luft og fordi vandet havde overrasket ham. Smagen af salt overvældede hans mund og han rystede let på hovedet for at skubbe vanddråberne ud af øjnene, før han kiggede efter Fenris, der helt sikkert også måtte være her et sted...

Fenris havde med fuldt styrke stormede imod vandet, mens han tænkte at han var nåede langt nok ud til at 'dumpe' Nolan i. Han lod sig bearbejde sig op fra hovene og hele vejen op langs ryggen, til sidst nåede armene. En bearbejdning af muskler, som sammarbejdede og spændte af alle kræfter, som han kastede Nolan op i luften for at han kunne ramme vandet.

Lyden af Nolan, som skreg op om at Fenris skulle vente og at han sagde 'nej' fik Fenris blot til at grine. Han dukkede sig ned under vandet, mens følelsen af hav vandet, som vaskede de resterende væsker han havde på sit bryst fra Nolan. Han svømmede over til Nolan, for at ligge hænderne omkring livet på ham og sikre at han ikke gik i panik. Hans øjne gled på Nolan, mens han var lidt nysgerrig på at se om han var vred eller ej.

Fenris ene hånd gled op langs Nolan's bare ryg. At se ham, som han var uden tøj på var mere end behageligt og næsten hyggeligt. Hans hånd fortsatte glidende op af hans ryg til han nåede nakken og nussede blidt i nakke hårene. ''Du er ganske kær når du paniker Nolan.'' sagde Fenris, med en dyb og bitter latter, mens han grinte lidt for sig selv og hans hove stod fast på vandet. Vandet var ikke så dyb hvor de nåede, men nok til at det gik Fenris til godt og vel 10 cm over navlen. Hans øjne gled på den halv våde Nolan, som rystede på hovedet for at få vandet væk fra sit ansigt.

En nøgen, attraktiv halv gud var Fenris i nærheden af. Måske skulle han drille ham lidt eller blot pire ham? Fenris nussede blidt med hånden omkring Nolan's liv, mens et smil dannede sig på hans læber. ''Forresten.. Er du slet ikke bange for hvordan jeg ser ud?'' Fenris havde tænkt lidt over om Nolan mon var intimideret af hvordan Fenris så ud? Eller om han var ligeglad?.

Nolan fik rystede noget af vandet af sig, kun for at opdage Fenris allerede stod helt op af ham. Et let gys gled igennem hans krop, da han mærkede Fenris' hånd, der nussede ham hele vejen op langs ryggen og op til nakken, hvor det var på grænsen til at det blot kildede.
Hans fødder havde fundet strandbunden og han stod nu op, selv om vandet gik ham lidt længere op end hos Fenris. Han kunne mærke lidt tang der kildede ham på fødder og ben, som han stod her i vandet, men han havde aldrig lidt af vandskræk eller været bange for krabber og tang. Hans blik gled over på Fenris med et mistænksomt glimt.
”Jeg panikker aldeles ikke!” kommenterede han. Mere havde han bare ikke lige været forberedt på at blive smidt i vandet, næsten med hovedet først. Faktisk følte han sig hverken irriteret eller sur, han kunne lide spontane og gerne lidt vilde ting, omend det altid var sjovt at lege lidt fornærmet bagefter. Derfor vendte han demonstrativt ryggen til Fenris og kastede sig ud i vandet, før han gav sig til at svømme længere ud. Der gik dog ikke lang tid, før han stoppede op igen og fandt bunden med sine fødder. Nogle glatte sten lå på bunden, konstaterede han. Han havde hørt Fenris' spørgsmål og han trak let på skuldrene, mens begge hans hænder gled igennem hans hår, for at sikre han ikke fik noget i øjnene, før han vendte sig om mod Fenris igen.
Vandet var dejligt køligt nu og han følte sig langt bedre tilpas, selv om han til tider følte sig øm endnu. En lille reminder om hvad der havde været sket og hvad han sikkert også kunne forvente lidt af i fremtiden. Han smilte til Fenris.
”Jo, du ser da mere...Vild ud, end nogle af de andre satyrer. Men du er jo bare en satyr og derfor ikke rigtig det monster jeg burde være bange for....Eller hvad?” spurgte han tilbage, mens han blinkede til Fenris. Uanset om han ønskede mere eller ej, kunne han slet ikke lade være med at charmerer sig lidt ind på manden alligevel. Det lå blot til hans natur. Han flirtede med de fleste, hvis han kunne slippe af sted med det. Ja, selv hans lillebror! Ikke fordi han ville opnå noget, om ikke andet så bare for at drille drengen. Drengen der var ved at blive stor! Ha!
Nej, det var præcis det samme som med f.eks. Felix, der var kommet til lejren og havde talt langsomt og med en tyk, fransk accent. For Nolan betød disse ting ikke særlig meget...Men måske ville han nok have været lidt mere intimideret af Fenris' udseende, hvis ikke det var fordi manden i starten havde været ganske hurtig til at ændre det til noget mere menneskeligt og givet ham en ganske intim omgang. Kunne man være så skræmt for en person bagefter det? Måske hvad Fenris ellers kunne finde på...Men udseende var ikke umiddelbart det første der faldt ham ind. Han så ned på sin hånd, der havde fanget lidt tang mellem fingrene, før han skyllede det af i vandet. Nåe ja, han foretrak jo Fenris i sin mere menneskelige skikkelse, hvis det skulle være.
”Men jeg kan sagtens lege bange for dig, hvis det er hvad du ønsker?” spurgte han over den ene skulder, før han gled ned i vandet igen og denne gang svømmede lidt rundt under vandoverfladen, for at køle yderligere ned og mærke vandet igennem hans hår. Til sidst dukkede hans hovedet op igen, men han blev ved med at svømme videre, selv om han blinkede ivrigt for at undgå at få for meget af det salte vand i øjnene. Dette var rart! Han ville sikkert også få lidt farve af solen, som vandet reflekterede bedre.
”Skulle vi fange nogle fisk?” spurgte han til sidst, da han havde vendt om og svømmet lidt tilbage i retningen af Fenris igen, medmindre manden havde fulgt efter ham.

Fenris så observerende på Nolan, som han svømede videre. Fenris mærkede hvordan vandet stille sivede ind i hans pæls. Det føltes fantastisk, som vandet kølede hans krop ned. Han lukkede blot øjnene og lænede hovedet bagud, mens han lyttede. Solen, som varmede hans krop og sikkert nok varmede den, mens vandet køligt, som det lidt var. Stille kølede ham ned. Han lyttede til Nolan's svar omkring at han ikke panikkede. Et smil dannede sig på hans læber, som Nolan begyndte at svømme væk og stoppede op. Hans øjne gled ned på Nolan og hans svar fik Fenris til at ligge hovedet på skrå.

Han var ikke intimideret af Fenris' udseende? Eller hans ansigt? Et svagt smil dannede sig på hans læber, som hurtigt forsvandt igen. ''Folk ser ofte mig, som et monster, grundet mit mere... Dyriske træk i ansigted.'' Fenris stemme var stadig dyb og ru, mens han virkede lidt glad for at Nolan svarede at han ikke var særlig skræmt over Fenris' udseende.

Fenris lænede sig bagover og mærkede vandet, som tog ham i sin favn og omsluttede hans krop kort og han sank op og blot flød på vandet. Han lyttede lidt rundt, mens følelsen af vandet, som blot et par gange svømmede sig over hans bare overkrop. Grundet vandet, som fik hans pæls til at 'klumpe' sammen, som blot afslørede hans ben muskler, som var på størrelse, som en veltrænnede bodybuilders lår. Hans øjne gled op på himlen. Det var afslappende. Ikke flere bekymringer om at skulle sikre at han ikke blev opdaget blandt mennesker. Han skulle ikke frygte folks reaktioner for hvad han var. Han var, som sådan fri.

Han lyttede svagt til hvad Nolan sagde. Han var ikke sikker, grundet vandet forstyrrede lidt hvad han sagde, men han var sikker på at det var noget med leg og at være bange for ham, hvis han ville havde det. Fenris smilede kort og svarede, mens han flød videre ud imod havet. ''Jeg har det fint med at du er, som du er. Det var blot for at vide om jeg burde bære krystalen, for at ikke intimidere andre halv guder.'' grinte han lidt for sig selv, mens han stille trak vejret dybt. Han lukkede øjnene og kort og mærkede det holde vand om sig.

Da Nolan tale igen, fik det Fenris til at læne sig frem af og få sine hove på sandet. Hans øjne gled på Nolan, som nævnte fiskeri og et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Lyder godt, men jeg tror vi har bedre chancer i søen. Medmindre vi bruger en af de små fiske huse, som ligger i nærheden her fra. Den er dog lidt forladt, men mindes at jeg tidligere på ugen spottede et fiske net. '' Han nærmede sig roligt Nolan og så lidt på ham. Hans nøgne krop var blot fristende til at havde flere runder med ham, men Fenris tænkte at han hellere måtte styre sig.

Han greb hånden om bag Nolan's nakke og stille lagde et kys imod hans kind, mens han vendte sig rundt og fortsatte videre imod kysten. Medmindre Nolan valgte at ligge 'andet' frem på bordet, mens de var ude i vandet.

Fenris så ud til at nyde vandet så meget som ham selv, som han flød der, som et stort dovendyr. Han smilte svagt for sig selv, da han ikke helt kunne styre sig og hans øjne automatisk gled ned mod Fenris' ben og det der gemte sig mellem dem, der nu var mere eller mindre synligt, som vandet havde presset pelsen sammen til en mørk og våd masse. Han plaskede vand i hovedet på sig selv for at skylle sig selv ren fra diverse urene tanker. Ikke fordi de var et problem, det var de normalt aldrig, men fordi Fenris var så...Speciel.
Han grinte lidt, ved tanken om Fenris der gik igennem lejren med sit vilde udseende.
"Du bør hellere have krystallen på dig...Jeg kender mange der vil finde dit udseende frygteligt eller skræmmende. Ja, jeg tror selv min lillebror ville skrige og flygte...Men så igen, han er så uskyldig som noget" svarede han, heldigvis ganske roligt, før han gik videre op ved siden af Fenris. Det var lidt forfærdeligt hvor uskyldig Felix var, skønt han selv havde lokket drenge mere og mere ud på et sidespor. Nu manglede de kun resten. Pigerne. Drengene. Det skulle nok komme, så snart der blev holdt fest ved lejrbålet igen!
Søen, havet...Hans blik gled over den ene skulder som han så ud over vandet. Visse vasse! Kunne det ikke gå for det samme? Det hele var jo vand...Men måske var det fordi fisk ikke kunne svømme helt væk i en sø, fordi den jo var...Ja, begrænset. Han følte sig absolut doven blot ved tanken om at skulle gå et helt andet sted hen og fange fisk...Hvis det endelig var, kunne han bare snige sig ned i køkkenet og charmerer sig til lidt godbider!
Han var ved at samle sine arme i nakken, som han strakte sig, men nåede ikke helt så langt, før han mærkede Fenris' hånd der igen. Hans blik gled over på manden, eller satyren som han jo var, igen. Fenris gik imod strandkanten og virkede ganske fastlås på at fange fisk...Men hvis der var noget han ikke orkede lige nu, var det at kæmpe for et måltid.
For meget arbejde, for noget der kunne gøres meget nemmere.

I stedet gled han længere ned i vandet, som han vred sig væk fra Fenris' hånd, der havde hvilet i hans nakke. I vandet var folk lettere at kaste rundt med, så han håbede han endnu kunne, selv om Fenris stod på sine ben. Hans arme låste sig rundt om hans ene ben, som han trak i det, for at vælte Fenris ned i vandet. Ja, hvis det lykkedes, var det jo kun fair efter manden havde kastet ham i vandet! Nolan var ikke helt typen der bare passivt så til. Og uanset hvad var Fenris en spændende fyr, trods alt.
Han ville fjerne sig, såfrem Fenris ville falde ned i vandet, så han ikke selv endte under ham og i håb om Fenris ikke nåede at gribe fat i ham. Han kunne ikke holde et lille grin tilbage, som han så tilbage på Fenris med et drillende blik, klar til at undvige Fenris, hvis manden skulle gribe ud efter ham. Han havde lyst til at drille, til at lege og Fenris virkede netop som manden, som man gjorde det med!

Fenris skulle til at ligge det første skridt imod kysten og mærkede sine ben havde 'noget' omkring sig, som fik ham til at vælte forover. Hans lod armene klar til at holde hans hovede svømmende over og blot slæbte Nolan med sig, hvis han altså fortsatte med at hænge fast i hans ben.

Han kunne mærke at Nolan valgte at give slip kort efter og prøvede at undgå Fenris. Et svagt smil dannede sig på hans læber og han begyndte med det samme at svømme efter Nolan for at få fat i ham. Et svagt grin faldt over Fenris', mens han prøvede at få fat i Nolan. Hvis han formåede at få fat i Nolan, ville han blot holde omkring hans krop og stille løfte ham op over sig. Hvis Nolan havde sin torso imod Fenris, ville han kysse hans ene bryst og havde hans hænder fast placerede på hans bagpartie. Dog hvis han havde ryggen vendt imod Fenris, hvis han altså formåede at Fange Nolan. ville Fenris blot lade armene omkring hans mave og hånden ned omkring hans hofter. Fenris' øjne gled på nolan. Hvordan hans nøgne krop blev illumineret af solens varme lys. Et svagt smil dannede sig på hans læber, som han mærkede bølgerne kæmpe sig imod Fenris, som han jagtede efter Nolan.

En større latter lagde sig over Fenris, mens han jagtede Nolan. ''hehe. Kom her!'' sagde fenris drillent, mens han jagede Nolan, som de enten løb eller svømmede igennem vandet. Fenris nyd lidt Nolan's selskab. Han var hyggelig og sjov. Men bestemt også charmerende. Dette var en den mest vigtigeste ting, som Fenris måtte akende ved Nolan. Charmerende og måske lidt for attraktiv og tændte Fenris ved blot hans nøgne krop.

Han sprang af sted og startede med at løbe igennem vandet, selv om han hurtigt havde indset at Fenris kom hurtigere frem, måske fordi Fenris havde træstammer som ben, hvor hans egne var mere...Mindre. Da han var lige ved at falde, fordi han ville så hurtig frem, greb Fenris ham endelig og sprællede, da han mærkede Fenris lægge armene om hans hofter. For Nolan betød nøgenheden intet for dem. Han spændte i ryggen, som var ind mod Fenris og bøjede sig væk fra Fenris, som han brugte sin våde krop til at masse sig ud af Fenris' greb. Og plop! Han var fri igen. Med en latter, der blandede sig med Fenris', sprang han ud i vandet og begyndte denne gang at svømme, for at undgå manden. Deres lille leg tag-fat var hyggelig og sjov, Nolan fandt den ganske opkvikkende og han kunne slet ikke lade være med at grine, andet end da han svømmede, da han ellers ville få vand i munden. Smidig som en ål, gled han igennem vandet og Fenris måtte gøre mere, for at få fingrene i ham, hvis han ønskede det. Til sidst kunne han dog selv mærke udmattelsen prikke til hans muskler, som han næppe svømmede en lang tur hver dag og derfor satte han snart kurs mod land. Til sidst blev vandet for lavt til at han kunne svømme og han måtte rejse sig op og løbe igen, selv om han ikke kunne lade være med at se sig over skulderen, efter Fenris. Solen skinnede i hans hud og det mørke hår. Vejret var varmt.
"Kan du ikke følge med?" drillede han ham.

Da Nolan smuttede ud imellem Fenris's fingre, blev han en smugle iriterret. Han sprange agressivt efter Nolan og butterfly svømmede imod ham, næsten som en haj imod sit bytte. Hans hovede hoppede et par få gange op over vandoverfladen, som hans muskuløse overkrop og arme arbejdede sig i retningen af Nolan. Hans øjne havde fokuserede på en bestemt person. Nemlig Nolan.

Han spottede at Nolan nærmede sig tættere og tættere på land og hurtigt kunne Fenris mærke at han nåede nær landjord, så han ikke længere kunne bruge butterfly svømning og måtte derfor bruge sine hove. Hans hove borede sig hurtigt ned i sandet, for at bruge sin naturlige evne for at springe op og ned af vandet, så hurtigt han kunne. Hans muskløse overkrop og hans enorme våde pæls, som blot afslørede hans krops muskeløse krop, som arbejdet sig i retningen af Nolan. Fenris vejre trækning var tunge, som han fokuserede på at holde sin vejretrækning i orden og fokusere på at nå over til Nolan.

Hvis han nåede Nolan, mens de stadig var ved strandjord, ville Fenris prøve at gribe fat omkring hans hofter og blot presse ham ned imod sandjorden. Hvis det var tilfældet at Nolan ville falde, ville Fenris forsøge sig med at vende Nolan rundt, så han landte på ryggen, samt også for at sikre at han ikke slog sig så slemt. Da Fenris vidste at der var chancer for at finde små strand skaller rundt omkring på stranden. Hans øjne gled på Nolan og hvis Fenris formåede at vældte ham og få ham lagt på jorden, ville Fenris forsøge sig med at få placeret sine hænder på hans skuldre og presse hans krop ned i sandet, mens Fenris ville forsøge sig med at krævle over hans krop, som nok ville resultere at vandet ville drybbe ned af Fenris' våde ansigt.

Han mærkede snart Fenris nærme sig, men uden af stand til at fjerne sig fra ham hurtigere, mærkede han snart de stærke arme rundt om sig igen. Denne gang formåede han ikke at åle sig ud af dem, specielt ikke som Fenris - Efter Nolans mening, måske lidt voldsomt - fik ham ned på strandjorden, der hovedsaglig bestod af sand. Han havde været ved at falde midt i det hele, men Fenris havde blot udnyttet det til at vende ham rundt, så han ende på ryggen. Han kunne mærke det varme sand under sig, kun overgået af Fenris' hænder mod hans skuldre, der pressede ham ned i sandet, som for at undgå han skulle få muligheden for at stikke af igen. Hans blik gled op mod Fenris, der dryppede på ham med små, kolde dråber.
En let latter havde bygget sig ud mellem hans læber, som han så op på Fenris, selv om han et eller andet sted mærkede et stik af bekymring. Virkede Fenris vred eller irriteret? Han var ikke sikker, men manden virkede mindre glad end før. Hans egen latter døde hurtigt, som han blot så op på Fenris, afventende og bedømmende, for at se hvad han ville og måske aflure hvordan han havde det. Hans plan havde jo ikke været at irriterer på nogen måde og det ville være ærgerligt hvis al deres leg skulle være slut nu...

Fenris ansigt nærmede sig Nolan's. Han havde endnu ikke vist nogle former for tegn på glæde, men sandheden afslørede Fenris ved hans egen hale, som viftede lidt fra side til side, som Fenris ikke kunne holde styr på. Han kyssede Nolan på manden og smilede lidt. ''Fik dig. Nå, skal vi få fundet noget fiskenet eller skal vi havde en omgang på stranden?'' Fenris ene hånd gled ned langs siden på Nolan, som blot stoppede over hans ene bryst og nudlrede hans ene brystvorte, blot for at prøve at stimulere den lidt.

Hans hav blå øjne, lagde sig bestemt imod Nolan, mens Fenris var både klar til at fange ham igen, men hans hjerte hamrede afsted, som blot fik hans rytme fra hjertet, til at reflektere hans mave, som få gange reflektivt lavede et par ekstra 'ryk', men folk ville blot finde det, som 'spjæt' på maven. Hans vejretrækning var dybe, mens han stille mærkede hvordan salt vandet dryppede fra ansigtet, ned imod Nolan. Det varme strandsand, kunne Fenris nemt mærke i sine pælsede og våde knæ, som stille malede sandet og fik det til at blive en smugle mere vådt. Hans eget dyr, lagde sig under pælsen og halvt over Nolan's eget 'dyr' og derved kunne Fenris nemt begynde at lege med Nolan, hvis han ville eller måske skulle han blot pire ham? Tanken lyd fristende. Specielt hvis han skulle blind folde Nolan og der efter tage ham i en fisker hytte? Det kunne være ganske underholdene.

Tankerne fløj afsted fra Fenris, som han ventede på at Nolan svarede. Jo længere tid det tog nolan for at svare, jo mere begyndte Fenris at pire ham og hvis han tog for langt tid, ville Fenris blot lade hånden fra hans ene bryst ned imod hans og Fenris' halv våde 'dyr', blot for at give dem lidt underholdning for at ligge et ret så kræftig 'hint' på hvad Fenris ville more sig med.

Hans øjne gled over Fenris' ansigt, som tvivlen voksede inde i ham og blot gjorde hele situationen ubehagelig, specielt jo mere stille der var. Det varme sand gnavede en anelse i hans hud, skønt det ikke var direkte ubehageligt og han kunne mærke varmen trænge ind i hans krop.
Han ledte efter noget der kunne antyde hvad de skulle nu, hvad der skulle ske, et eller andet der kunne give ham et hint...
Lidt for sent opdagede han den let rystende bagdel, som Fenris' hale gik amok, kun efterfulgt af et pludselig kys.
Fik ham? I et øjeblik, yderligere, stirrede han blot på Fenris, før et lille smil endelig gled over ham og stenen, der efterhånden havde samlet sig i hans mave, begyndte at løsne sig. Når det kom til stykket var han ganske konfliktsky og blot tanken om at være uvenner med Fenris havde gjort ham dårligt tilpas.

Som han igen begyndte at slappe af, gled hans skuldre lidt længere ned i sandet, som han ubevidst havde strammet i dem. Den ene hånd forlod skulderen og efterlod nærmest et 'håndtryk' på den, før den gled ned over ham.
"Jeg vil..." Hans sætning blev afbrudt af at han pludselig vred sig. Ikke meget, bare nok til at angive at Fenris rørte ham et godt sted.
Ja, faktisk behøvede han ikke videre tænke over det, for han vidste allerede godt hvad han havde lyst til. At Fenris skulle tage ham, tage ham og gøre hvad end han lystede. Han var nysgerrig og Fenris havde noget dragende over sig, fordi han virkede så stærk og måske ligefrem en anelse mystisk.
Fenris havde kun lige lagt hånden mod deres 'dyr'...
"Jeg vil gerne" svarede han endelig, ligeud, inden Fenris kunne nå at pirre ham yderligere. Ikke fordi han ikke ønskede det, men fordi han faktisk ville. Godt nok var han stadig lidt øm fra tidligere, men han var sikker på det nok skulle gå alligevel! Og havde Fenris ikke sagt det...At han var hans legetøj? Tanken morede ham. Ja, han følte sig ganske frisk, omend han endnu blev holdt nede ved den ene skulder og ikke rigtig kunne gøre andet end løfte sin ene hånd og lade den glide ned over Fenris' ene, muskuløse overarm.

Fenris løsnede hånden fra hans skuldre og stille så på ham. ''Bliv liggende, tænker at dette måske ville hjælpe på sagen.'' Fenris stemme var rolig, mens han formåede at strække sig en smugle for at nå over til sin taske, som mirakuløs lå overraskende tæt på dem. Han greb fat i halskæden og stille bandt den rundt omkring halsen på sig. Følelsen af huden, som stille trak sig ind af og hans hår, som trak sig ind af huden og hans 'menneskelige' ansigt dukkede til syne.

''Dette vil måske hjælpe dig til at se hvad jeg engang så ud som.'' Han lænede sig over Nolan, mens hans halv våde ben gned ned i det våde sand igen. Hans våde læber gled over imod Nolan's og hans våde overkrop, som tydeligt reflekteret lyset fra solen, som man næsten tro at den var olieret, som hans hud stille lod sig reflektere lyset der lagde sig imod hans hud.

Den varme sol, som lagde sig over Fenris' ryg, som var det han havde et usyneligt tæppe over sig, som blev køligere hver gang vinden ramte forbi dem. Lyden af det salte hav, som skyllede ind imod stranden gav blot en mindre følelse af, at de var alene. Ingen forstyrrelser, men blot Nolan og Fenris. Splitteravne nøgne på stranden, som blot begyndte på noget, som få folk nogle sinde ville kunne forstille sig. En halv gud, som blev pløjet af en satyr.

Fenris læber gled ned langs Nolan's venstre kind, mens hans ene hånd, som begyndte igen at give hans køns dele, som måske var lidt kølig efter vandet? Men være blot rolig, for Fenris' varme hænder ville da let varme dem op? Eller også ville Fenris's læber, som bevægede sig ned langs Nolan's hals og videre ned af hans bryst. Hele vejen ned langs hans bryst, helt indtil at han stødte sig imod starten til Nolan's hofter og underliv.

Hvis Nolan ikke bevægede sig, ville Fenris blot glide sin ru tunge op fra starten af hans pung, til spidsen af hans dyr. Han ville se hvor meget nolan, som måske ville nye dette? Trods alt ville Fenris jo nyde en god forsmag. Hans øjne gled på Nolan, mens han lod spidsen af hans tunge rundt omkring hovedet på Nolan og der efter lagde munden omkring Nolan's 'dyr' Han startede der efter agressivt, som han tog Nolan's 'dyr' i munden, som var det en lang ispind, som han blot ville havde køligt i munden. Godt nok ville den smage mere af salt på grund af havet, men ikke værre end Fenris nemt kunne ignorer.

Det var sandt Fenris lignede et vildt dyr, omend i en noget menneskelig skikkelse med ben, arme og hoved. Han kunne ikke andet end bemærke det og der var noget dyrisk over det, noget der gjorde ham en anelse urolig, skønt ikke nok til at han faktisk reagerede på det.
Lydigt blev han liggende, som Fenris bad ham om, skønt han alligevel drejede hovedet bagud for at se hvad Fenris havde planer om. Da han så krystallen, gik det op for ham hvad Fenris ville og han smilte svagt for sig selv. Hvad havde han regnet med? Et våben? At manden ville binde ham?
Hans øjne gled over Fenris' ansigt, der nu så meget mere menneskelig ud, før hans øjne automatisk gled i, som Fenris bukkede sig ind over ham og han kunne mærke de overraskende varme læber mod sine. Vandet havde kølet ham af, men da Fenris lå øverst, skulle man alligevel han måske ville være mest kølig. Alligevel virkede Fenris brændende varm, som om det var ham selv der var kølig.

Han gengældte Fenris' kys. Han følte sig en smule ivrig, følte sig frisk på dette. Uanset om det så var noget der lå i hans gener eller personlighed. Mon hans far sad i det høje og dømte ham lige nu?
I så fald var han skide ligeglad, for han havde aldrig set ham. Eros virkede ikke som en mand der bare dukkede op og sagde hej.
Når han åbnede øjnene, skinnede Fenris over ham, som han blev lyst op af solen og selv skyggede Nolan, så han ikke selv blev ramt så meget af solen. Til tider skinnede solen ham i øjnene og han måtte lukke dem eller klemme øjnene sammen.
Hvis man ikke vidste bedre, var det lige før der lå noget direkte romantisk over scenariet. To nøgne mænd på en fredelig strand, der virkede...Ja, overrasket affolket, taget i betragtning det var så varm en dag. Lyden af vandet, af en måge eller to. Lugten af salt, af tang, af varmt sand og af Fenris.

Fenris hånd mod hans nedre regioner virkede lige så brændende varm, hvilket måske skyldtes af netop de dele var mere kølige end resten af kroppen var.
Han lukkede øjnene igen, da han mærkede hvordan Fenris' mund gled derned af og han havde en svag forventning, der kun blev indfriet lidt efter, som han mærkede den lidt ru, men varme, tunge. Først kildede det næsten lidt, men han flyttede sig ikke. I stedet drejede han hovedet lidt til siden, så han ikke fik solen i hovedet, og så ned mod Fenris med det ene øje på klem. Tungen der gled rundt fik ham til at bide sig selv blidt i underlæben, bare lige så han havde fat med tænderne. Han trak vejret dybt.
Selv da Fenris tog den hele ind i det fugtige og varme dyb, hans mund, gled der end ikke et støn over hans læber. DEt var ikke fordi det ikke var dejligt, men fordi han ønskede at drille Fenris og se om manden ville gøre noget anderledes, hvis han ikke reagerede som forventet. Dog var det svært, for Fenris gik grådigt til værks, aggressivt, og han kunne hurtigt mærke hvordan han begyndte at reagerer på det og hans 'dyr' begyndte at blive vækket til live. Han så væk og koncentrerede sig om at virke så neutral som muligt, selv om det rigtig nok var en udfordring. Et eller andet sted kunne han ikke lade være med at overveje om Fenris ville blive lige så 'irriteret' igen. Det var vel noget han nok snart ville finde ud af. Dog kunne han ikke holde sin krop fra helt at reagerer, som hans muskler i maven til tider trak sig lidt sammen, som han kom med små spjæt, som hans krop forrådte ham og gav efter for Fenris' kærtegn.

Fenris øjne lagde sig på Nolan. Smagen af hans nedre dele, som blot fyldte Fenris' mund. Noget, som Fenris bestemt ikke fortrød. At smage en halvgud, som godt nok var lidt salted, men det var jo til at overleve. Da Nolan så ud til at prøve holde sine støn inde, gik Fenris helt ned i roden på ham. Både for at se hvad han ville gøre, men også for at få ham til at stønne. Fenris planlagde nok at hvis Nolan begyndte så småt at give tegn til at komme, kunne det måske være at Fenris bør drille ham lidt?

Han lod den ene hånd ned forbi hans pung og stille nussede den kort, mens han i en nærmest kærlig og bølgende bevægelse med hovedet lod sig op og ned af Nolan's 'dyr'. Følelsen af at Nolan havde vokset sig klar til aktion, mens Fenris havde leget med den, fik blot Fenris tanker til at tænke at Nolan måske nød dette mere end forvented? Han gled fingeren ned fra pungen og langs mellemkødet og videre ned mellem hans baller. Stille og roligt, blot for at Nolan havde en mindre forberedelse, mens hans anden hånd havde lagt sig på Nolan's mave og nussede den blidt, mens hånden fortsat gled ned af huden på Nolan.

Lyden af bølgerne, som stille skyllede sig ind over stranden og formåede at ramme Fenris' hove. Det ville nok ikke vare længe før at de ville kunne formå at blive højvandet og derved skylle sig ind over Nolan og Fenris. Hvis de altså tog sig langt tid med dette. Noget, som Fenris ikke havde det store imod. Han lod den ene pegefinger glide op over det bagerste hul og stille prikkede og masserede den i en nærmest prikkende farcon.

Efter noget tid, begyndte han stille at glide sin finger ind i Nolan og lagde sig i retningen for at få fat i det ofte 'gode' mellemkød, som Fenris vidste at dødelige ofte havde, men om halvguderne havde samme spot, vidste Fenris ikke. Han begyndte stille at massere det område, mens hans mund gled dybere ind over Nolan's 'dyr' i en nærmest samtidig situation, som han gav sin finger ind og prøvede at finde det gode spot, havde Fenris gået ned i roden på ham igen.

Han fortsatte med dette, indtil at han vidste at Nolan ville være klar, til det han måske lidt ønskede. Fenris' eget 'dyr' op i ham. Eller måske burde Fenris mon få ham til at tigge om den? Nolan var jo lidt nutted, når han tiggede. Noget, som Fenris bestemt ikke kunne undgå at lade vær med at nyde at høre. Dog havde han ikke helt nævnt det overfor Nolan, men måske havde han selv regnet det ud?

Han prøvede. Ja, han prøvede faktisk! Nok til at han på visse tidspunkter ligefrem holdt vejret, i håb om at det ikke ske. Han var stolt af sig selv, for selv da Fenris gik til roden, formåede han at lade være. Det krævede alt han havde i sig, men blot tanken om at drille Fenris, var det hele værd. Åh ja, han nød det. Han elskede det. Var det ikke netop dette han ønskede sig dag ud og dag ind, altid på jagt efter et nyt offer, der måske kunne give lidt igen? Eller bare en eller anden, der ønskede lidt? Efterhånden havde han en god liste af folk, der havde fået lidt af ham. Nogen flere gange, andre kun en. Blot at blinke til dem, når han passerede dem til hverdag, kun for at se deres flygtige blikke og røde kinder bagefter. Ordet der kunne beskrive ham ville være satyroman. En mand, der var afhængig af sex. Mænd, kvinder. Ja, det var ligefør han var også var ligeglad med alder, var det ikke fordi folk skulle være nået en hvis alder, før han ville. Børn og gamle var undtaget, to aldersgrupper der var alt andet end tiltrækkende og nok også ulovligt at gøre noget ved. Ikke fordi han havde lyst.
Men om han var sammen med en der var yngre eller ældre betød intet.

Han var endnu øm, da Fenris rørte ved det bagerste hul. Øm, men han havde ingen lyst til at fjerne sig. Faktisk fik han kun mere og mere lyst til at mærke Fenris i sig igen. Sidst havde han ikke været forberedt på hvilket dyr han var sammen med, men nu vidste han vel nogenlunde hvad han gik ind til?
Selv om han bed sig selv hårdt i den ene kind for ikke at stønne, vred han sig alligevel lidt i underkroppen.

Da fingeren gled ind, samtidig med at Fenris endnu havde ham i munden, kunne han simpelthen ikke mere. som for at indhente alle dem, han havde holdt inde, gled et større støn over hans læber og helt automatisk gled hans ben ud til siden, så Fenris havde plads til at lege videre. Hvis det blev ved meget længere, ville han komme. Ikke lige nu, men nok om lidt.
Hans blik vandrede ned til Fenris, som denne virkede til at drille ham. Fingeren, munden der gled over hans 'dyr'. Støn der endelig kom regelmæssigt, som han ikke længere formåede at holde det inde. Han ønskede mere, meget mere, men Fenris virkede for nu tilfreds med dette?
Det var han ikke. Sigende vred han sig.
"Åhr...M-mere..." bad han. Mere! Absolut mere. Han ønskede på ingen måder at stoppe. Hans åndedræt blev mere overfladisk, som han alligevel kunne mærke et klimaks bygge sig op. Hans ønske efter mere, Fenris' tunge der gled over hans 'dyr'...Måske var ordet blot liderlig. Han følte sig så liderlig.

Fenris øjne gled op på Nolan. Måden hans krop blot vred sig og at han begyndte at stønne, var blot endnu en sejre for Fenris. Med at halv tilfreds og nærmest intense øjne, som så på Nolan, som var han det bytte Fenris ville lege og fortærer. Dog ikke at spise ham, men at fortærer ham i lidenskabelige 'lege' inde for disse emner. Hans mund stille gled op over Nolan's 'dyr' og lod tungen glide ned langs ryggen på den og han stille trak hovedet væk og lod mærke til at Nolan spredte sine ben for måske at få mere? Fenris tænkte at han måske skulle udnytte denne situation til at drille Nolan? Da han så på Fenris og nærmest tiggede ham om mere, fik det et svagt smil på læberne af Fenris.

Han lod sit eget 'dyr' ligge sig og presse sig imod mellemkødet af Nolan. Blot for at 'tease' ham en smugle. Han lod hænderne glide over Nolan's hænder for at guide dem over hans skuldre, mens fenris' ben lagde sig mellem Nolan's og der efter lagde sine hænder om bag ryggen på ham, så han med en lettere bevægelse fik løftede Nolan over Fenris, mens han selv sad på knæ. Både for at sikre at Fenris ikke få sand på sit 'dyr' eller at Nolan ville ved et uheld under akten få sand inden i ham selv, som fenris tænkte ikke ville være det sjoveste.

Han gled hænderne ned langs ryggen på Nolan og børstede det meste af sandet væk. Hans ene hånd gav et dask imod Nolan's ene balle, som sikkert havde en smugle sand. Dette ville nok medfører at sandet ville blive dasket væk, mens hans eget 'dyr' havde skubbede sig mellem Nolan's baller og gnubbede sig op imod hans bagerste hul, mens Fenris børstede sandet fra Nolan's mås.

''man er lidt ivrig?'' Fenris hviskede til Nolan, med en lettere dominerende og dyb stemme. Fenris lod læberne imod Nolan's hals og kyssede blidt hans hals og videre op imod hans øreflip og nappede en gang imellem. Fenris måtte indrømme at han også var klar til at blot fortærer, at udnytte Nolan, som sit eget lille stykke legetøj. Noget Fenris måtte indrømme at han så frem til. At bruge hver en del af sine muskler, til det ene formål at lege og se Nolan næsten vride sig af Nydelse. Hans muskeløse brystkasse hævede og sænkede sig, som Fenris vejretrækning var dybe og rolige, mens hans eget hjerte hamret af sted. Både på grund at Fenris var så ivrig efter Nolan, men tænkte at for at holde længere og nyde Nolan til fulde ville han gå roligt til værks.

Hav vandet stille begyndte at glide sig ind over Fenris' hove. Følelsen af det kolde vand, som skyllede ind over Fenris' hove og sikkert nok Nolan's tær, medmindre han selv havde sat sig med knæene i sandet. Lyden af havandet, som bølgerne larmede hver gang de landte på stranden. Den varme sol, som bagte over stranden og at Nolan var nær, som blot fik det hele til at virke, som en fantastisk porno film i følge Fenris' hovede. Lidt en skam han ikke havde medbragt kamera, som blot for at tage et par fantastiske skud af nogle af disse Sceener, som Fenris planlægger med Nolan. Samt også at det måske ikke bliver første gang at Nolan og Fenris har strand sex. Hvis man altså ender med at finde ud af det mellem Fenris og Nolan og at man tør spørge om det.

Han lod sig guide. Hans hænder gled op over Fenris' markerede skuldre og greb fat i dem, for at hjælpe sig selv op, da Fenris' hænder gled rundt om ryggen på ham. Som han mere eller mindre hvilede mod hans lår, følte han sig overraskende let og lille. Som et barn, der blev 'støvet af'. Hans arme gled rundt om den muskuløse nakke, som han trykkede sig selv ind til Fenris i sin hungren efter mere. Hans ben låste sig fast rundt om hans liv og han kunne mærke Fenris' 'dyr' presse mod hans bagparti, der blot gjorde ham utålmodig efter at komme videre.
Fenris, selv i menneskelig skikkelse, var både muskuløs, stor stadig lidt mere behåret, end Nolan havde oplevet nogen før. Fenris lugtede, eller duftede, af salt, af vand, af pels og af satyr. Den vilde lugt, der hang over ham og som Nolan uden tvivl ville lugte af selv, når de endelig var færdige for i dag. Hvis de blev det.

Selvfølgelig skulle sandet væk og han mente selv at han ventede tålmodigt, selv om han til sidst ikke rigtig kunne vente mere. Hans eget dyr pressede sig mod maven eller underlivet af Fenris, samtidig som han kunne mærke Fenris' mod sit bagparti. De små kys, nap i øret, der sendte et kuldegys ned gennem hans rygrad, før han begravede sit ansigt mod mellemrummet mellem skulder og hals og kyssede Fenris, uanset hvor mange hår han måtte have.
Ivrig? Han kunne end ikke sætte ord på det. Forventningen hamrede hårdt, i form af hans hjerte, der hamrede af sted, som var han i virkeligheden ude og løbe en tur.
"Du har ingen ide" Indrømmede han og besluttede sig at tage handling i egen hånd, som han ikke havde tænkt sig at vente yderligere. Han gik efterhånden ud fra det værste sand var væk, så hans ene hånd gled ned mellem benene på ham og dirigerede Fenris' 'dyr', som han langsomt begyndte at sænke sig ned over.
Blot ved hovedet kunne han mærke at han var ganske øm og i starten stoppede han lidt op, før han sænkede sig yderligere ned over ham, medmindre Fenris altså stoppede ham i det. Såfremt han fik lov, ville han sænke sig mere og mere ned over Fenris med et næsten tilbageholdt åndedræt. Fenris var stor og selv nu kunne han mærke det ganske tydeligt, selv om hans hul var lidt nemmere at udvide nu, hvor han havde fået en tur tidligere.

At det var en perfekt scene til en bestemt slags film, faldt slet ikke Nolan ind. Han var alt for optaget af nutiden, af det der skete lige nu og her, til rigtig at tænke over den slags ting. Som altid blev han ganske opslugt af sex, når han var i det og i princippet kunne alverdens stå og se på lige nu, uden han nok ville opdage det. Og hvis han opdagede det, ville han nok være ret så ligeglad. Og hvad så? Sex var naturligt. Det var dejligt. Hvis nogen mente det var så interessant, at de måtte se, kunne de da bare være med.
Medmindre Fenris stoppede ham eller gjorde noget andet, ville han langsomt sænke sig helt ned over Fenris. Derefter ville han starte med en stille rytme. Han følte sig stadig sindssyg liderlig, men var nu i stand til at tage det lidt mere roligt. For nu.

Fenris smilede halv tilfreds over Nolan's kærlige stemme, som begyndte at 'synge for ham i form af hans åndedræt og kærlige ryk fra hans underliv, mens Fenris havde været igang med at børste det værste af sandet væk. Hans ene hånd lod op ved munden da han kunne mærke at Nolan virkede ivrig. Han lod spytted glide over hånden, som Fenris havde halvt om halvt samlede for at kunne bruge det, som 'smørelse' for at det ikke gjorde så ondt for dem begge to. Da Nolan skulle til at guide Fenris' 'dyr' til at gå ind i ham, lod fenris en halv hurtig bevægelse ned af siden på Nolan og indesmurte Nolan's bagerste partie, da han vidste at han ikke ville kunne nå at gribe ind på Nolan's hænder, som havde grebet fat omkring Fenris' 'dyr'

Hans øjne gled på Nolan, som nærmest lidenskabeligt lagde læberne imod hans. Duften af saltvand, sved og ikke mindst pre-sæd, som lagde sig i lugten fra begge personer. Uden tvivl var der lidenskab og måske en større mængde liderlighed blandt de begge to. Han kunne mærke hvordan Nolan lod sig glide over ham og et svagt støn forlod hans læber, som havde travlt med at være så grådigt at ligge et kys og inviterede Nolan til at de kunne danse med hinanden's tunger.

Han mærkede at Nolan ikke var så stram, som før. Dog måtte han indrømme at det var bedre end noget andet. Hans hale viftede fra side til side. Både på grund af følelsen af Nolan's strittende 'ven' der gled imod hans mave og følelsen af nolan's læber og generelt følelsen af Nolan selv nært Fenris. Hans anden hånd havde nussede Nolan's ryg, for at 'kæle' ham lidt, mens han prøvede at vænne sig til Fenris igen.

Fenris lukkede sine øjne i. Hvor efter han begyndte at forstille sig scenen foran sig. En mand, med -kræftige- behårede ben og en ung knægt, som lå over hans lår for at få Fenris op i sig. Fenris tænkte at Nolan måske selv ville bestemme sit eget tempo, men hvis han ikke selv bevægede sig, ville Fenris blot sætte det i et større tempo. Hans hånd, som tidligere var indesmurt af Fenris' spyt gled ned mellem Nolan's baller og stille skubbede hver balle til side, for at han kunne få sit 'dyr' bedre til rette op i Nolan. Han kunne mærke hvor meget ivrigheden lagde sig i at blot gå direkte på Nolan, men følelsen af at både pire sig selv og Nolan. Var bestemt noget, som fenris også nød lidt. At han kunne blot påvirke sig selv i at holde sin 'sult' efter at få det hele overstået og fylde Nolan op i sig. Tanken om at få Nolan fyldt så meget op i sig at han ikke kunne holde det inde og at det blod løb ned af hans nøgne krop, som blot fik Fenris ubevidst til at give et stød op i Nolan af ivrighed.

''Mhmm... Du.. Er dog ikke så stra--'' Fenris støn stoppede ham kort i at sige sætningen færdig, mens hans vejretrækning var dybe. ''årh.. Så stram, som første gang.. Fuck.. Måske.. Årh~ Næste gang, at blind folde dig?'' Hans læber lod sig imod Nolan's kind efter at han kort havde trukket sit ansigt tilbage, mens han for en kort tid havde nappede i Nolan's læber, som han trak sig væk og skulle til at sige sin halv stønnende sætning færdig. Hans læber lagde sig ind imod Nolan's hals og der efter lod sine hænder glide ned på hans hofter, mens han mærkede hvordan hans eget climax begyndte svagt at bygge sig op. Det ville vare noget tid endnu, men den første sten, til at bygge selve huset af climaxen var i hvertfaldt lagt.

Han havde slet ikke selv tænkt over, da Fenris var hurtig. Han ventede en øjeblik, til Fenris var færdig, med at sænke sig selv ned over hans lem.
Fenris' læber. Han kyssede dem begærligt, ivrigt og pressede sine læber ind mod hans. Da der blev inviteret til at bruge tunge, var han ikke sen til at efterkomme det. Han var måske ikke lige så stram som før, men han var stadig stram, hvis han selv skulle sige det, da Fenris sagtens kunne formå at fylde hele hans bagdel med hans legetøj, der havde en ganske betragtelig størrelse.

Han startede selv i en rolig rytme, som han efterhånden vænnede sig til at have ham oppe i sig igen. Det var en skøn fornemmelse og bølger af nydelse gled gennem hans krop, hver gang Fenris ramte et godt punkt. Han kendte intet til Fenris' vilde tanker om at være så hård, at det ligefrem ville bløde og ellers ville han nok også blive lidt skræmt ved tanken, da han ikke rigtig var van til den slags lege. Men for nu var han i dejlig uvidenhed og gled op og ned af Fenris med en større og større ivrighed, han ikke formåede at holde tilbage. Hans ene hånd gled op i håret på Fenris og holdte sig fast. Ved det pludselige stød ramte Fenris et helt fantastisk sted og han bøjede i ryggen af blot nydelse, så hele hans krop var som blottet for Fenris, også selv om det kun var for et øjeblik.
Og hvorfor var det lige han fandt denne satyr så ualmindelig tiltrækkende og interessant? Bare fordi han var vild, vildere end Nolan havde oplevet nogen før, eller fordi Fenris villigt havde interesseret i den slags, hvor Nolan normalt ofte selv måtte finde en villig? Han vidste ikke hvorfor. Men han var glad for det.
Han bøjede sig ind mod Fenris og kyssede ham på halsen, nogle grådige kys, hans tænder nappede ham i huden.
Blindfolde? Ideen gjorde han næsten endnu mere liderlig, selv om han tvivlede på han faktisk kunne blive mere liderlig.
"Åhr...D-du må...Må gøre l-lige...Hvad du vil...D-det kunne vær-re sjovt" Også han havde svært ved at snakke sammenhængende, som han i en normal rytme hævede og sænkede sig over det store dyr, Fenris havde. Hans ene hånd gled ned til hans egen og begyndte at underholde den samtidig. Han nappede Fenris i øret og holdte endnu bedre fast i hans hår, måske også for at understrege at han ikke var helt viljeløs, bare fordi Fenris faktisk kunne kaste rundt med ham, som han ville.
"Du e-er...Åhr...Så dejlig...Et have...Oppe i-i mig" meddelte, selv om der næppe kunne være tvivl om at Nolan absolut elskede dette. Han satte tempoet op, hurtigere, lidt hårdere og sænkede sig på et tidspunkt helt ned over Fenris, så han havde hele 'dyret' oppe i sig, selv om han kunne mærke den kun lige kunne være der og stødte mod ham, indvendigt. Alligevel gjorde han det. Han ønskede at have ham helt op i sig!

Fenris' øjne gled på Nolan, som han lyd til at nyde dette. Da han bøjede sig i ryggen, som et tegn på at han nød dette, fik det blot et større smil på fenris' læber. Følelsen af Nolan's hul omkring Fenris. Han kunne mærke hele Nolan, som Fenris pressede sig op i, som var det noget Fenris havde bestemt svært ved at beskrive. Følelsen var fantastisk, vidunderligt og frem for alt. Lidenskabeligt i følge Fenris.

Hans øjne gled på Nolan's bare front, som han blottede for Fenris og han udnyttede -bestemt- denne situation til at både støde en smugle hårder op i Nolan, for at måske være heldig nok til at ramme samme spot igen. Samtidigt brugte Fenris for en kort stund sin ru tunge til at slikke Nolan's bare overkrop fra mellem hans bryst og langs den ene side af halsen og der efter placerede et kys på hans læber. Smagen af Nolan var noget, som Fenris bestemt ikke havde noget imod. Måske lige frem noget, som han kunne li?.

Følelsen af hav vandet, som skyllede sig op imod stranden og formåede at skylle Fenris op over lennen, samt også ville kunne formå at ramme Nolan's ben, mens den skyllede sig forbi Fenris' hofter og videre mellem dem, som blot fik skyllet en smugle af 'rest' sand væk. Dette betød dog også at sandet, som Fenris' havde sine knæ placeret på blev trukket med og halvt 'synket' små milimeter ned i.

Han lyd til Nolan's stemme at han intet havde imod hvad end Fenris ønskede at gøre imod ham? Ganske modigt i følge Fenris, da manden ikke vidste hvor mange uger, hvis ikke måneder. Fenris ville -Elske- at lege med stakkels Nolan. Han lod blikket glide på Nolan, med et svagt glint af udfordring i hans øjne. ''mmhmm~... lyd Fenris dybe stemme og halv interesseret i dette svar. ''Så ser det ud til at dette år.. Bliver~ Årh!.. jah~!... E-et... Årh~ Fuck!.. Int~'' .. Interessant År-rgh!~'' fenris formåede ikke at sige så meget af sin sidste del af sætningen, som en en bølge at nydelse afbrød hans sætning og fik ham til at udbryde af nydelse, som han greb grådigt fat igen omkring Nolan's hofter. Specielt efter at han mærkede at Nolan havde pressed sig helt i dybten. Noget, som Fenris -bestemt- nød og tændte på.

Lyden af Nolan, som stønnede omkring at han nyd dette. Fik blot Fenris til at blive mere grådig og stødte hårdere og helt i bund op i Nolan, så meget han nu selv kunne. Dette medførte dog også at han rykkede op og ned i sine knæ for at støde hårdere og hårdere op i Nolan, mens hans ene hånd havde bevægede sig op bag Nolan's ryg. Både for at sikre at Nolan ikke ville glide for hurtigt ned af Fenris. Han mærkede hvordan flere og flere sten blev placeret, for at bygge sit climax færdig. Fenris havde ikke langt.. Bestemt ikke langt. Han ville havde mere, men han vidste også at dette ikke ville være den første runde, han ville fortsætte, som var det at han ville havde grådigt fuldt og næsten udsulted fra nolan. Som var det at Nolan og Fenris' første omgang blot var en 'forsmag' for Fenris.

Fenris ramte ham igen på dette helt perfekte sted, der fik ham til at glemme alt end fornemmelsen af Fenris, der ramte ham der. Det var næsten så små stjerner dansede for hans lukkede øjne. Han kunne mærke tungen, der gled op over hans overkrop, halsen og op til munden, som netop slugte et af hans støn, da han også selv mødte Fenris i et lidenskabeligt kys.

Vandet var koldt og mindede ham for et øjeblik om at der også fandtes en verden omkring dem. Hans blik gled på klem, som han så over Fenris' skulder og ud på vandet, der så ud til at gå mod højvande, som vandet nu nåede op til dem, hvor det ikke havde gjort det før. Solen var varm, deres aktivitet var varm og måske burde han have husket en flaske vand, så han ikke dehydrerede. Det var for sent at tænke over nu...Og der gik heller ikke lang tid før han glemte det igen. Smagen af saltvand hang på hans tunge, sammen med smagen af Fenris, fra deres kys. Et let lag sved dækkede hans krop og fik ham igen til at skinne i solens lys. Uden tvivl han måske ville blive solbrændt til senere.

Nolan gik ikke ud fra Fenris ligefrem ville holde ham fanget i en kælder det næste årstid. Han gik ud fra de måske var sammen...Ja, han havde faktisk ingen tid på. Til aften? Til næste morgen? Og så næste gang de mødtes, hvis Fenris ville være interesseret i mere...
Om Nolan gav Fenris for frie tøjler? Han vidste det ikke. Et eller andet sted gik han allerede ud fra han havde mærket til den vilde Fenris og nogenlunde vidste hvad han kunne se frem til, medmindre Fenris var i et blidt humør, selv om det ikke virkede til manden nogensinde var det.
Hans blik gled mod Fenris', hvor han bemærkede den uudtalte udfordring, hvilket i et øjeblik ham til at tvivle på om han formulerede sig lidt for upræcist. Hvad havde manden nu i tankerne?

Han kunne mærke de stærke hænder, der greb hårdt fat i hans hofter. Han slap sig selv og greb fat i Fenris med begge hænder, nærmest krampagtigt, da Fenris for anden gang på denne dag, stødte hårdt og hurtigt op i ham. Han følte sig mere forberedt på det denne gang og overgav sig fuldstændig til nydelsen. Klimaks nærmede sig med hastige skridt, hele tiden, til han var så tæt på, at han tvivlede på han kunne holde meget mere. Fenris var simpelthen for meget til ham, til at han kunne holde alt for længe.
"Åh...Ja...J-jeg..." Han kunne ikke rigtig snakke og opgav. Fenris fandt jo nok ud af det, når han kom ud over dem begge to lige om lidt...
i stedet gled de regelmæssige støn over ham, før han pressede sine læber grådigt mod Fenris' igen. Nappede ham i læben, måske endda også lidt for hårdt, da Fenris igen formåede at ramme ham et godt sted.

Fenris mærkede sig selv udløse sig op i Nolan, som han selv samtidig mærkede noget vådt og varmt ramme sig imod hans mave, som begyndte så småt at glide ned af kroppen på ham. Følelsen af Nolan's læber imod hans og hans hænder gled omkring Nolan, som Fenris brugte momentumet for at tømme sig selv et øjeblik. Hans støn lyd højt. ''Årh!.. F-f-FUCK!'' Stønnede Fenris højt, som han mærkede sig selv udløse sig op i Nolan. Hans læber havde dog en mindre smerte, som nolan bed i hans underlæbe.

Hans hænder gled omkring ryggen på nolan og holdte ham tæt imod sin krop og blot holdte ham tæt ind hos sig. Han lukkede øjnene, mens han stille nussede Nolan på ryggen. Efter følelsen af at ende fået letted 'trykket' føltes, som om at han var høj på et eller andet. Han lod læberne grådigt efter Nolan. Hans stønende læber lod sig lyde, mens han prøvede at få fat i Nolan's læber, med sine. ''Mhmm..~'', som han lyd tilfredstilledet for denne runde. Han gled med den ene hånd fra ryggen ned til Nolan's ene balle og nussede den blidt, mens han blot nyd nærheden af Nolan.

Varmen fra Solen, som havde begyndt at brænde Fenris på ryggen, så han blot svedte over hele kroppen. Måske skulle han få lagt hul på hans vandflaske i tasken? Hans øjne åbnede sig stille og hans tunge begyndte stille til at invitere Nolan's til selskab. Han tænkte at for at de kunne nedkøle sig selv, ville noget vand være det optimale.

Med Nolan over sit skød, samt hans ben omkring Fenris' liv. Rejste han sig op og prøvede at sikre sig så godt, som muligt at han ikke helt trak ud af Nolan endnu. Dette var jo blot deres første runde og der var jo flere at komme efter. Specielt efter deres halv 'romantiske' strand sex. Med varsomme skridt, mens han forventede stadig at havde Nolan i sine arme og i en position foran sig, så han stadig var op i ham. Næsten en forlængede 'del' af sit eget 'dyr', som han sikkert ville hænde sig tæt ind imod Fenris. Gik han mod vandet for at køle dem begge ned. Han ville fortsætte til bandet nåede dem begge ved navlen og der efter kunne Fenris nemt støde op i Nolan. Til trods for at han et par gange har gjort det en smugle under vejen til deres sted for Fenris at holde deres runde nr. to.

Han kunne mærke Fenris komme, som han også selv kom ud over maven på dem begge to. Han stønnede højt og strammede ubevist bagi. Bagefter hvilede han kom Fenris, med sine arme om skulderne på Fenris og trak vejret dybt. Han kunne mærke Fenris' egne arme, der klemte ham ind til den varme krop og det klister, der var mellem deres maver, skønt han intet havde imod det.

Han tænkte netop på at slippe og stille sig på sine egne ben, da Fenris begyndte at bevæge sig og før han kunne nå at slippe ham og glide ned på egne ben, balancerede han i Fenris' arme, med hans 'dyr' oppe i sig, som han regelmæssig kunne mærke henholdsvis glide ud og op i ham igen, hjulpet på vej af væsken, Fenris havde efterladt oppe i ham. Han vidste ikke helt hvad Fenris havde af planer og han følte sig lidt for domineret, som han sad der, som et lille barn. Han rettede sig lidt op, selv om Fenris da blot gled dybere ind i ham, ikke at han havde noget imod det. Han så sig over den ene skulder og så at Fenris gik mod havet.
"Hvad havde du tænkt dig?" spurgte han.

Vandet var lidt for koldt, når han selv var så varm og han gøs lidt, da bølgerne slog om ham, da Fenris vadede ud i vandet uden nåde. Han trak sig lidt ud fra Fenris, selv om han holdte fast i hans skulder med den ene hånd og med den ene hånd brugte han havvandet til at fjerne lidt sved og snask fra sin mave, efter deres runde lige før. Når man først havde vænnet sig til det, var vandet faktisk dejligt og han overvejede at slippe Fenris nu og glide ned i vandet selv...
Men Fenris havde tydeligvis andre planer. Selv om han efterhånden følte sig godt øm bagi, da han slet ikke var van til så meget, af noget så stort eller vildt, kunne han mærke da Fenris stødte op i ham igen. Han kunne ikke lade være med at overveje om Fenris nogensinde blev træt eller om manden kunne holde ud i evigheder. Hans blik vandrede op til mandens ansigt for at aflæse det. Drillede han ham eller ville han havde mere nu? Et eller sted virkede det som en udfordring om hvem der først blev træt.
Han smilte svagt.
"Driller du mig?" spurgte han.

Fenris' øjne gled på Nolan, som han spurgte hvor henne de var på vej til. Han svarede ikke, som han tænkte at Nolan ville finde ud af det. Han mærkede de 'kolde' bølger, som først ramte hans hove og videre imod hans ben og hele vejen op af kroppen, som de fortsatte dybere ud og væk fra stranden. Da han mærkede at vandet havde nåede dem op til navlen og med Nolan's næste spørgsmål. Gled Fenris' øjne på ham.

Et svagt smil dannede sig på læben, som både for at anerkende sig skyldig i at drille nolan en smugle, samt at han tænkte at en sidste runde ville jo ikke skade. ''Tænkte at køle lidt ned her ude ved vandet, samt at tag en sidste runde? før vi får os noget at spise? Eller er du for træt til det kære Nolan'' Fenris lod hånden glide ned fra hans ryg og ned til ballen, hvor efter han lod sin hånd nusse hans ene balle. Følelsen af det kolde vand, som lagde sig rundt om hans hånd var fantastisk.

Det var dejligt at kunne køle ned, syntes Fenris. Hans hånd gled dog op langs Nolan's ryg for måske at køle den lidt ned, men også drille ham en smugle. Fenris' læber lod sig imod Nolan's hals og begyndte at pire ham en smugle ved at nappe i den og ligge et par blide kys. Han stilte sig en smugle i en bedre position til at stødte nolan, mens hans anden hånd var på den anden balle og spredte den en smugle, som han pressede sig mere og mere op i Nolan.

''Samt også... At jeg ikke kan lade dig gå sulten efter sex her fra. Det suden, er det længe siden at jeg har morede mig med en halv gud.'' hviskede Fenris' lavmældt, som han der efter begyndte igen med sine små støn. ''Specielt.. Med en krop, som denne.. årh~'' Fenris begyndte at sætte tempoet en smugle op, da han regnede med at Nolan ville fortsætte legen, medmindre at han valgte at trække sig væk.

Dette ville blot resultere i at Fenris ville bruge et par muskler til at holde nolan på plads. Hvis han altså prøvede at smutte afsted.