Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

af Gæst 2/5/2012, 15:51

Sted:: I skoven
Tid:: Om aftenen
Omgivelser:: Træer
Vejr:: En smule køligt
Påklædning:: Clicky!

Angela kom gående igennem skoven og satte sig ned på en træstamme. Hun var altid glad for stilhed og alenetid. Specielt fordi det var så sjældent at hun fik noget. Hun vidste jo også godt at den nok ikke ville være særlig meget længere. Der kom altid nogen og forstyrrede hende. Eller.. Måske skulle man egentlig hellere sige 'noget'. For som regel var det ånder, også kaldet spøgelser, der fandt frem til hende. Hun var jo trods alt datter af Hades, og derfor en af de eneste der kunne se spøgelser/ånder. Hun sukkede lidt da hun hørte en gren knække bag sig. Det var garanteret endnu en ånd. Eller måske var det bare en Halvgud.. Hun drejede sit hoved så hun kunne se hvad det var, og fik øje på en lille pige. Men det var helt klart et spøgelse. For hun var nærmest helt gennemsigtig. Og desuden kendte Angela godt dette spøgelse. Det var en sød lille pige ved navn Grace. Hun var død i en brand for to eller tre år siden. Og da var hun kommet ned til Hades i Underverdenen. Angela kunne godt lide Grace, i forhold til mange af de andre ånder, men hun kunne nu altså godt have brug for lidt fred fra hende indimellem alligevel.. "Hej Grace. Hvorfor er du ikke nede hos far?" Hun vidste godt at det ikke var Grace's far, men sådan tiltalte hun ham nu altid overfor Grace. Og det var Grace også vant til nu.. "Han sendte mig op til dig. Han vil gerne have at du kommer hjem.." Grace så bedende på hende. Angela sukkede. "Ikke nu igen. Det dernede er altså ikke mit hjem længere. Og så er jeg ligeglad med hvad far siger, og med hvilke forfærdelige uhyrer han sender efter mig. Jeg skal altså ikke tilbage! Hører du far?!" Hun kiggede ned i jorden og råbte det ret højt. Og hun vidste at han havde hørt det da jorden buldrede lidt kraftigt. Hun smilte tilfredst. Hun var en af de få der rent faktisk ikke var bange for hendes far, Hades. Men nu havde hun jo også et par ret magtfulde evner i ærmerne. Hvilket han godt vidste..

af **Ail** 2/5/2012, 16:10

Han sad og sov i et træ... Og vågnede først da hun var færdig med at råbe... Hvor han fik et lille chok og faldt de 2 meter der var fra grenen og ned til jorden... Hvor han rullede lidt rundt... Han hadede når det skete... Hvilket var ved at være en vane, men denne gang havde han da ikke noget om sin hals... Hvilket han var glad for så Noomi ikke misforstod det hele...

''Argh...''

Han rejste sig op og børstede støvet af sig selv, mens han kiggede rundt... Han lagde ikke lige mærke til hende... Nok også meget fordi han ikke rigtigt ville lægge mærke til andre mennesker eller halvguder... Han gad dem ikke helt...

Han satte sig derfor bare op af det træ han havde saat i inden han faldt ned... Rette på sin sorte revne trøje og de hvide løse bukser...

af Gæst 13/5/2012, 00:17

Angela var stadig vildt vred og sendte kun lige kort Grace et lille smil inden hun tog afsted ned til Underverdenen igen. Lige da hun havde set Grace forsvinde ned i jorden hørte hun en svag lyd. Men den ville nok ikke være svag, hvis bare hun havde været lidt tættere på. Hun kiggede rundt for at finde ud af hvor lyden havde kommet fra, da hun fik øje på en fyr lidt længere fremme. Han var vist lige faldet ned fra det træ han havde siddet i. Hun løb over til ham for at se om han var kommet noget til. Hun glemte for en stund at hun var så vred på hendes far, og koncentrerede sig om fyren foran hende. Hun kiggede på ham idet hun begyndte at tale til ham. "Er du kommet til skade?? Skal du have hjælp til at komme hen på Hospitalsfløjden?" Hun så en anelse bekymret på ham. Hun tog samtidig mål af ham. Han så ud til at være et sted i starten af tyverne. Og derudover så han en smule smadret ud. Men det var jo ikke nødvendigvis på grund af hans lille fald fra træet.. Hun følte dog alligevel at hun lige burde hjælpe ham hvis han havde brug for det. Det kunne hun vel også ligeså godt gøre, ikke?

af **Ail** 13/5/2012, 12:57

Han fik den flåede og revnede bluse rettet til så den sad bedre... Det meste af trøjens ryg manglede grundet dengang han havde mødt Noomi... Det var derfor han gik med den så meget for at mindes det selvom det havde gjort ondt på ham som bare ind i helvede, men det var ikke noget han snakkede så meget om...

Han trak vejret tungt fordi hans fald havde fået revet en del af arrene på hans ryg op så det blødte, men sårene var ind imod træet og de kunne derfor nok ikke ligefrem ses af hende hvilket han absolut ikke håbede de kunne... Han gad ikke ind på hospitalsfløjen...

''Nej nej... Jeg klarer mig helt fint... Du behøver ikke hjælpe''

Han sendte hende et lille smil...

af Gæst 17/5/2012, 02:39

Hun var ikke helt overbevist og så derfor på ham med et lidt strengt blik. Dog stadig venligt. "Er du sikker? Jeg kan altså også godt hjælpe dig uden at få dig hen på Hospitalsfløjden hvis det er.." Hun smilte venligt til ham. Og det kunne hun også godt. Hendes far var jo Hades. De Dødes Hersker. Og siden hun kunne dræbe folk med tankens magt, kunne hun jo også hele folk. Og nogle gange vække de døde til live.. Men det gjorde hun nu næsten aldrig. Det kostede alt for meget energi. Og desuden var hendes far blevet meget sur på ham den ene gang hun havde gjort det. Han havde sagt noget med at hun ødelagde balancen mellem liv og død, eller sådan noget.. Så det skulle hun skam ikke nyde noget af. Selvom hun ikke var bange for ham havde hun skam stadig ikke ligefrem behov for at pisse ham af. Overhovedet ikke faktisk..

af **Ail** 21/5/2012, 12:05

Han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det hele, og hvad han skulle sige til hende... Han mærkede bare blodet løbe langsomt ned af hans ryg men han sagde ikke noget til hende... Han ville ikke på hospitals-fløjen eller have hjælp af en fremmede person...

Han ville slet ikke have hjælå igennem en eller anden evne, hvilket han fornemmede lidt der var hendes plan... Han ville have det til at hele naturligt og ikke med magi eller noget i den stil...

af Gæst 17/6/2012, 16:38

Det kunne vel egentlig også være ret ligemeget. Hvis han ikke gad at have hendes hjælp, ville hun heller ikke tilbyde ham den mere. Hun fik også det indtryk af ham at han ikke var særlig snaksagelig. Måske endda ikke særlig høflig eftersom han jo ikke svarede hende. Hun trak kort på skuldrene. "Du kan også bare lade være med at svare mig hvis det er det du vil. Nå.. Så vil jeg bare gå igen.." Hun betragtede ham lidt med en smule sammenklemte øjne og vendte så ryggen til ham. Hun brugte aldrig sin tid på folk hvis hun ikke syntes at de var værd at bruge tiden på. Og hvis de ikke engang gad at snakke til hende så hun ingen grund til at blive ved med at snakke til dem. Hun var ikke ligefrem den allermest venlige selv. Men nu var hun jo også datter af Hades, der havde et vist ry for at være ond og grufuld. Mange vidste ikke om det passede, men det gjorde hun. Hun havde jo trods alt tilbragt størstedelen af hendes liv - indtil videre - nede i hans rige i Underverdenen. Og hun hadede det sted. Alle de fortabte og pinte sjæle der aldrig kunne få fred. Hun gøs ved tanken og man kunne se hadet brænde i hendes øjne når hun tænkte på sin far.

af Sponsoreret inhold

Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

Sv: Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

Sv: Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

Sv: Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

Sv: Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

Sv: Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

Sv: Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD

Sv: Hate and Love. Sometimes I can't even tell the difference - Aydan xD