I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

af **Arya** 3/5/2012, 12:08

Sted ~ På stranden
Tid ~ Om morgenen
Omgivelser ~ Halvguder
Vejr ~ Masser af solskin
Påklædning ~ Bikinien

Arya gik en tur langs stranden. Det var ret tidligt om morgenen, men hun var alligevel helt frisk.. Hun var vågnet for lidt tid siden og havde besluttet sig for at gå en tur ned til stranden. Måske ville hun tage sig en dukkert. Måske ikke. Men hun havde i hvert fald taget bikini på. For en sikkerheds skyld. Hun gik langs vandkanten med bare tæer. Hendes fødder gik i sandet, men når bølgerne skyllede længere op over kanten, ramte de også vandet. Hun blev ved med at gå i et stykke tid. Hun undrede sig lidt over at der ikke var særlig mange Halvguder her på stranden, når det var så dejligt et vejr. Der var faktisk kun omkring tre Halvguder eller noget. Og så selvfølgelig Arya. Men stranden var jo lang. Og ingen af dem var specielt tæt på hende. Hun kom kort til at tænke på sin far og rystede lidt på hovedet. Hun ville ikke være trist og ked af det, når det nu var så godt vejr! Hun tvang sig selv til at tænke på noget andet.. Som hendes mor! Hun fandt det eneste billede af Iris hun havde frem i sine minder. Hun havde kun set hende én gang, men det var alligevel mere end mange af de andre Halvguder. Guderne og Gudinderne måtte nemlig ikke blande sig i deres børns liv. For det ville ikke være fair overfor alle de andre Halvblødsbørn. Og det forstod Arya egentlig også godt. Selvom det virkelig var træls ikke at have sin mor tæt på sig nogle gange..

af **Ail** 3/5/2012, 15:28

Aydan dukkede op siddende med benenw over kors lige et par meter foran Arya... Han øvede sig lidt med sin evne, selv om han ikke rigtigt havde brug for det da den endnu aldrig havde svigtet ham men det var jo altid godt at have styr på sine evner og at man var godt til at styre dem som det var meningen man ville styre dem... Sådan at der aldrig skete noget man ikke lige havde forventet der ville ske bare lige sådan...

Han så hende ikke, men sad bare og kiggede ud over vandet med næsten tomme øjne... Fordi han ikke var helt vågen endnu... Men sådan var livet jo bare nogle gange... Det var ikke altid det der var planen, som var det der skete, men det vænnede man sig ofte nemt til...

Han sad der bare i bare overkrop, og sorte løse bukser...

af **Arya** 3/5/2012, 15:45

Arya gik videre og så sig egentlig ikke ordenligt for. Hun var fordybet i sine egne tanker og havde derfor ikke set den fyr der pludselig var dukket op lidt foran hende. Hun var bare gået videre uden at lægge mærke til at han pludselig var dukket op foran hende, og nu spærrede hun øjnene op i samme øjeblik hun faldt over ham. Hun mumlede et eller andet og så lå hun i sandet ved siden af ham. Hun børstede hænderne af i sine ben og kiggede til siden for at finde ud af hvem fyren var og hvor han mon var kommet fra.. Hun sukkede lidt irriteret, men smilte så venligt og imødekommende til ham. Det var vel egentlig ikke hans skyld at hun ikke havde kigget sig ordenligt for, vel? Hun betragtede ham lidt imens hun skyndte sig at buse ud med en masse. "Det må du altså meget undskylde! Jeg kiggede mig vist ikke ordenligt for.. Men jeg kunne ellers have svoret på at der ikke sad nogen lige for et øjeblik siden.." Det sidste var mere en lav mumlen til hende selv, end det var ment til ham.. Hun satte sig op og brugte sine hænder til at støtte sig med. Hun tog en smule mål af fyren ved siden af hende. Han så ud til at være en smule ældre end hende selv. Men dog ikke så meget. Måske var han 21? 22? Hun var ikke helt sikker..

af **Ail** 3/5/2012, 17:08

''Det er vist mig der bør undskylde... Jeg burde ikke dukke op lige foran dig...''
Han smilede halvt venligt til hende hvilket var utroligt for ham... Men nu var det jo ham der havde begået en fejl og derfor kunne han ikke lade være med at være en smule venlig... Det ville jo kun være retfærdigt mente han...

Han lagde sig ned på først ryggen, men hadede når folk tydeligt kunne se hans ribben... Hvilket man nemt kunne når han lagde ned... Så han rullede rundt på ryggen, og glemte helt sine store ar... Hvilket nok var dumt men det var jo ikke noget han tænkte over...

''Undskyld jeg ikke sidder op... Men er en smule træt... Det er trods alt morgen...''

Han griendes svagt...

af **Arya** 3/5/2012, 17:53

Arya lo lidt. "Så det var altså ikke bare mit syn der spillede mig et puds? Og det går skam nok! Jeg overlevede jo, gjorde jeg ikke?" Hun blinkede til ham og smilte venligt til ham. Hun mente virkelig hvad hun sagde.. Hun var ikke sur på ham eller noget bare på grund af så lidt.. Og hun var desuden en ret sød pige. I hvert fald var hun helt klar ikke typen der bar nag og blev sur over så lidt. Men hun kunne dog sagtens blive vred. Og hun kunne skam også sagtens forsvare sig selv, selvom hun var en pige. Selvom hun var en sød pige, der var datter af en af Underguderne. Og så endda af Iris, Regnbuens Gudinde. De fleste troede ikke sæt et barn af Iris kunne være særlig mægtigt, men lige Arya.. Hun var faktisk en ret stærk Halvgud. Hun kunne gøre alt ved Regnbuer. Forme dem som knive og andre våben, få dem til at varme hende som et tæppe, skyde med små regnbuer fra hænderne og øjnene, som var det små lyn eller sådan noget. Hun kunne endda transportere sig lynhurtigt fra det ene sted til det andet. Det ene øjeblik kunne hun f. eks. stå her på stranden og det næste et sted i Grækenland. Det var egentlig meget nyttigt at kunne, men hun brugte det nu ikke specielt tit. Kun hvis hun skulle flygte fra en masse uhyrer, eller noget i den retning. Hun rynkede undrende på panden da han vendte sig om på ryggen. Sikke en masse store ar! "Hvad er der dog sket med dig?! Hvis jeg altså må spørge.. Jeg vil jo nødigt trænge mig på, eller være uhøflig." Hun smilte afventende til ham. Så lo hun lidt tilbage til ham og nikkede. "Det er skam helt okay!" Hun kiggede ud over vandet.

af **Ail** 3/5/2012, 22:09

Han kiggede ned i sandet... Selvfølgelig skulle hun spørge ham om det spørgsmål, ligesom alle andre gjorde når de så det... Men noget ved hende gjorde at han ikke blev irriteret som han plejede at blive... Han plejede at gøre et forsøg på at dræbe dem eller på anden måde skræmme dem så de ikke længere så meget som turde stille ham den slags spørgsmål... Hun virkede så forbandet venlig overfor ham næsten for meget endda...

''Legede kælk for Noomi... Hen af en vej...''

Han så bare i sandet hvor han begyndte at tegne lige så langsomt og forsigtigt... Hvad han tegnede vidste han ikke... Det var bare en række tilfældige tegn som dukkede op i hans hovedet... Det ene tegn erstattede det andet hele vejen igennem mens han tegnede...

''Hvad laver du her?''

af **Arya** 3/5/2012, 23:44

Arya så lidt på ham. Hvad mente han helt præcist med det han sagde? At han 'legede kælk for Noomi'? Og hvem var denne Noomi egentlig? Der var da selvfølgelig et par spørgsmål der trængte sig på, men hun ville jo ikke være uhøflig eller noget.. Så i stedet smilte hun bare til ham og valgte et enkelt af hendes spørgsmål. "Og hvem er denne Noomi så, om jeg må spørge?" Hun så en anelse spørgende på ham, mens hun blev ved med at smile venligt og imødekommende til ham. Hun sad stadig op, men efter et stykke tid orkede hun det ikke rigtig mere.. Hun sukkede og lagde sig ned. Hun lå omkring en halv meter til en meter fra ham. Hun lagde sig på ryggen og kiggede op i himlen. Der var ikke frygtelig mange skyer, men det betød dog ikke at der ingen var. Der var da alligevel et par stykker som hun nu lå og betragtede. Hun fik øje på en der lignede et skjold ved siden af en der lignede et sværd. Det fik hende til at smile kort op mod himlen. Hun kom til at tænke på sin mor. Regnbuens Gudinde, Iris. Hun kiggede undrende hen på fyren. "Hvad jeg laver her? Jeg havde bare brug for en tur på stranden. Brug for at tænke lidt.. Hvad med dig?" Hun så nysgerrigt og venligt på ham, med et smil om munden.

af **Ail** 4/5/2012, 11:02

''Noomi er en halvgud der er her i lejren...''

Han fortsatte med at lave tegn i sandet, mens han bare lyttede lidt til hvad det var sagde, spurgte og i det hele taget gjorde... Han vendte kun hovedet mod hende når han svarede, og ellers holdt han det mod sine tegn og symboler... Han havde ikke den store grund eller lyst til at se på hende... Hun var virkelig venlig og sød hvilket han på en måde kunne lide og så alligevel ikke... Men han var også så underlig hvis man spurgte andre mennesker i hvert fald...

''Øvede min evne...''

Han så igen kort på hende og vendte blikket ned...

''Hvorfor være alene?''

af **Arya** 4/5/2012, 12:02

Arya nikkede. Det var da lidt et svar.. "Din kæreste? Nej undskyld.. Jeg vil virkelig ikke trænge mig på.. Jeg har vel egentlig bare brug for at snakke lidt med nogen." Hun smilte venligt til ham. Så tænkte hun over noget. "Hvor længe har du så været her i lejren? Er du også ny?" Hun var jo selv ret ny her i lejren, og kendte derfor ikke så mange endnu.. Da han så svarede på hendes andet spørgsmål lo hun lidt. "Og hvad er din evne så helt præcist? At kunne gøre dig usynlig eller hvad?" Hun vidste jo ikke om han bare kunne dukke op, eller om han kunne gøre sig usynlig. Gad vide hvem hans Gudeforælder var..? Så hørte hun hans næste spørgsmål. Men hun var dog ikke helt sikker på om det var henvendt til ham selv eller til hende.. "Hvorfor jeg er alene? Jeg kender ikke så mange her endnu eftersom jeg er ret ny her i lejren. Og desuden har jeg nogle gange bare brug for at sidde lidt alene og tænke over tingene.. Hvis du ved hvad jeg mener..?" Hun så en anelse spørgende på ham, med et stadig venligt og i imødekommende smil på læberne.

af **Ail** 4/5/2012, 12:26

Ved hendes første spørgsmål, blev han irriteret han hadede det spørgsmpl, hvad skulle han svare... Han vidste det jo ikke engang selv... Han var så forvirret og splittet omkring hans forhold til Noomi, og det var træls for ham... Han forsvnadt derfor ved hendes spørgsmål, og dukkede op igen noget længere ude i vandet, hvor han bare flød rundt på ryggen...

Han svarede ikke på nogen af hendes spørgsmål, da han heller ikke havde hørt dem ved at forsvinde så hurtigt... Han gad bare ikke det spørgsmål fra folk...

af **Arya** 4/5/2012, 12:55

Arya blev lidt overrasket over at han sådan bare forsvandt fra det ene øjeblik til det andet. Men egentlig burde hun jo nok ikke blive særlig overrasket. Her i lejren var hun jo omringet af Halvguder og Halvgudinder der alle, næsten i hvert fald, havde fantastiske og anderledes kræfter. Inklusiv hende selv. Hun kunne jo også bare dukke op et sted langt væk - eller tæt på - efter et sekund eller noget. Hun sukkede og lagde sig ned igen - hun havde sat sig ned da hun skulle se hvor han var blevet af. Det var jo ikke rigtig hendes problem om gan ville vore høflig eller uhøflig, venlig eller ej. Det måtte han jo sådan set helt selv om.. Hun vendte sig om og lå nu på maven. Hun begyndte at tegne mønstre i sandet. Det var tegninger af regnbuer og græske tegn. Hun kom til at tænke på sin mog igen. Hun var en af de få Halvguder der kunne sige at de havde mødt deres Gudeforælder. Men dog havde hun kun mødt Iris en gang. Og det var da hendes far døde. Hun begyndte at få tårer i øjnene ved tanken om hendes far. Hun tørrede dem væk og håbede ikke at folk så det. Hun hadede at græde foran folk.

af **Ail** 6/5/2012, 16:46

Han flød ind til kanten lige så langsomt hvor han bare lagde på ryggen og kiggede op i himlen... Han lagde der bare og sagde ikke rigtigt noget til hende... Han havde ikke rigtigt noget at sige til hende hun havde ramt et ømt punkt ved at snakke om Noomi... Så derfor flød han bare...
Han sukkede lavt, mens han flød der... Han var ret tæt på hende igen... Da han var stødt på bunden da vandet var meget lavt i kanten...

af **Arya** 8/5/2012, 22:19

Hun betragtede ham lidt da han flød tættere på hende. Hun reagerede ikke rigtig på det. Så hun kiggede bare op på alle skyerne igen. Hvad skulle hun dog ellers lave? Hun blev en smule nysgerrig. Hvad var det egentlig der var så slemt ved det hun havde spurgt om? Havde han problemer med denne Noomi? Nå. Det skulle hun jo ikke blande sig i. Hun ville helst bare blande sig udenom og ikke få for mange problemer på halsen. Hun sukkede og prøvede lidt at tænke på noget andet end folk og deres problemer. Ja. Bare noget helt andet en alverdens problemer, for en gangs skyld..

af **Ail** 8/5/2012, 22:24

Han rejste sig op og gik hen til hende igen... Han burde vel ikke have reageret så voldsomt men det havde han og han ville egentligt gerne undskylde... Det var en uretfærdig behandling han havde givet hende og det ville han gerne rette op på igen... Det var virkelig underligt at han gjorde det han plejede ikke at gøre den slags...

''Undskyld men reaktion... Det var bare et ømt punkt...''

Han satte sig ned igen, og kiggede ud over havet igen mens han mumlede lavt...

''Pokker tage dig Artemis... Dig og dit forsøg på jomfruelighed...''

Han bandede lidt men det ville nok ikke være til helt at fange alt hvad han sagde...

af **Arya** 8/5/2012, 22:42

Hun kiggede lidt nysgerrigt på ham da han kom hen til hende. Ville han nu blive sur igen? Hun smilte venligt til ham igen. "Det går nok. Jeg ved hvordan det er.." Hun fik et lidt trist udtryk i ansigtet og kom nemlig straks til at tænke på sin far. Det var et af hendes ømmeste punkter. Og egentlig også et af hendes eneste ømme punkter. Hun så på ham med et eget undrende udtryk i ansigtet da han sagde noget om Artemis og hendes 'forsøg på jomfruelighed'. Det forstod hun virkelig ikke. "Ikke for at være uhøflig eller noget men.. Hvad har Artemis gjort dig? Og et godt råd.. Lad hellere være med at fornærme Guderne. Eller Gudinderne for den sags skyld.." Hun så lidt på ham.

af **Ail** 10/5/2012, 08:00

Han så på hende da hun begyndte at snakke om at passe på... Hvad fanden skulle han sige til hende? At han var forelsket i en pige der var datter af artemis og derfor ikke helt kunne elske ham sevom hun faktisk gjorde det? Nej det ville ikke fungere at han sagde sådan men så all8igevel... Måske gik det...

''Bare fordi hun er mor til Noomi... Og jeg er ligeglad med om det er dumt... De blander sig alligevel ikke før man har hevet 7 monstre med sig til olympen! De har sikkert bare et orgie deroppe alligevel... De har aldrig kunnet styre sig! Men vi skal leve efter regler som de aldritg selv har kunnet!''

af **Arya** 10/5/2012, 14:41

Arya lyttede til ham da han talte. Hun var faktisk ret glad for at han valgte at fortælle hende det. Og måske følte hun sig også en smule beæret..? Han virkede nemlig ikke rigtig som den slags fyr der gik og fortalte folk om sine problemer. Han virkede lidt.. Vred? Irriteret? Hun var ikke helt sikker på hvilket ord hun skulle bruge om ham. Men i hvert fald ikke åben og glad. Måske nærmere en smule vred og indelukket.. Men nu kendte hun ham jo heller ikke rigtig endnu. Hun fik lyst til at ligge en hånd på hans skulder og trøste ham, men hun vidste at han nok ikke ville bryde sig om det. Så hun lod bare være med det. "Nå.. Så Noomi er altså datter af Artemis." Hun sukkede lidt. "Ja. Så forstår jeg dig bedre.." Hun nikkede medfølende og smilte prøvende til ham. Og hun mente hvad hun sagde. Hun forstod virkelig godt hvad han mente. Hvordan han følte. Men.. "Og jeg har det nogle gange på helt samme måde som dig. Men.. Vi kan jo egentlig ikke rigtig gøre noget ved det, vel? Og selvom livet kan virke forfærdeligt bliver man jo nødt til at gøre sit bedste og ikke bare give op." Hun så opmuntrende på ham. "Og du skal vide.. Jeg ved hvordan du har det, det gør jeg virkelig. Og du er mere end velkommen til at komme til mig for at tale, hvis du altså har lyst. Nogle gange kan man virkelig have brug for en ven.." Hun smilte lidt til ham.

af **Ail** 11/5/2012, 11:13

Han var typen der var ret så ligeglad med om man kunne gøre noget eller ej... Han gad ikke bare sidde og se på og aldrig gøre noget ved det. Han ville forsøge hvis han så bare den mindste mulighed for noget som helst... Det andet med at sidde og bare acceptere at man ikke nemt kunne gøre noget, og bare leve med noget som man faktisk ikke brød sig om det var ikke hans stil...

''Måske vi ikke kan gøre noget ved det... Men hvis jeg ser den mindste mulighed har jeg sgu tænkt mig at gøre noget ved det!''

Han så på hende, mildt men stadig ikke direkte venligt og lagde sig ned igen og kiggede op på himlen mens han bare lagde og tænkte...

*Noomi... Hvorfor fanden... Hvor har jeg dig?*

af **Arya** 12/5/2012, 21:47

Hun lyttede til ham med et lettere løftet øjenbryn og en lidt rynket pande. Det var to af hendes mest irriterende vaner. Når hun tænkte over noget rynkede hun altid på panden, og det med at hun løftede det ene øjenbryn.. Ja. Det gjorde hun egentlig bare ret så tit. Og der var ikke særlig mange mennesker - eller andre slags væsner - der kunne gøre det. Så det burde hun vel egentlig nok være bare en smule stolt af at kunne. Men for hende var det bare.. Velkendt og normalt. Eller.. Så normalt som noget nu kunne blive i hendes verden. En verden fuld af overnaturlige væsner og Guddommelige forældre. Ja. Meget normalt var der sgu ingenting der kunne blive.. Hun nikkede. "Jeg forstår dig skam godt. Men.. Hvis du tænker på alt hvad det kan føre til så.. Er det mon virkelig det værd?" Hun så meget tænksom ud og kiggede langsomt ud over havet. Det var svært at svare på. Men en eller anden dag skulle hun skam nok finde ud af et ordenligt svar. Indtil videre ville hun nok bare.. Tage en dag ad gangen og se hvor det førte hende hen.

af **Ail** 13/5/2012, 12:53

Han lagde bare 9og kiggede op i himlen uden rigtigt at sige noget til hende han orkede ikke at sige så meget så han blev bare liggende uden at sige et ord... Han vidste heller ikke hvad han skulle sige hvis han faktisk gad at sige noget til hende...

Han lagde bare og legede med sandet mellem sine fingre og vidste ikke hvad han ellers skulle gøre ved det hele, og slet ikke hvad han skulle gøre ved Noomi... Han vidste ikke hvor han havde hende eller hvordan ahn kunne regne med hende eller noget i den stil...

af **Arya** 13/5/2012, 12:59

Hun kunne føle at han lå lidt fra hende men hun kiggede ikke på ham. Hun kiggede bare op i himlen. Hun kedede sig en smule og begyndte derfor at række op mod himlen mens hun tegnede regnbuer i luften. Og efter lidt tid lukkede hun øjnene og koncentrerede sig i et par sekunder. Da hun åbnede øjnene igen var der en smuk og farvestrålende regnbue oppe i luften. Hun vidste hvordan hendes øjne så ud lige nu. Fulde af alverdens farver. De strålede. Og tit skiftede de endda farve. Mange gange. Ikke kun lige en gang. Nej. De blev ved med at skifte farve igen og igen. Det var egentlig ret smukt at kigge på..

af **Ail** 13/5/2012, 19:52

Han lagde bare og kiggede op i himlen, og selvom hun begyndte at tegne ting i himlen som regnbuer og lignende lagde han ikke mærke til dem... Det var ikke fordi han ikke ville men hans tanker kørte om Noomi, det gjorde de altid han elskede hende jo og havde det meget svært med det forhold de havde...

Han lagde sig på siden og så på Arya...

''Undskyld jeg var så fraværende... Tænkte lige på Noomi...''

Han så henført ud i luften da han nævnte Noomi's navn...

af **Arya** 13/5/2012, 20:02

Hun smilte og lod stille regnbuen svinde bort igen. Da hun bemærkede at han rørte på sig lagde hun sig også om på siden så hun kunne se på ham, mens hun talte til ham. Hun lyttede og nikkede så. "Det er skam helt i orden. Jeg ved hvordan det er.. Selvom for tiden kredser mine tanker nu mere om min far, end de gør om fyre.." Hun smilte kort, en smule skævt. Så fik hun et ret så trist udtryk i ansigtet og øjnene. Sådan gik det altid når hun kom til at tænke på hendes far. Og det var egentlig ret tit. Han var jo også død for ikke sååå lang tid siden. Hun mente at der var gået lidt over et år, måske næsten to. Men for hende føltes det nu altså stadig som om det var igår.. Uhyrer havde dræbt ham da de var kommet efter hende. Hun havde det forfærdeligt over det..

af **Ail** 13/5/2012, 20:40

Hvis han skulle være ærlig, var han virkelig elendig til at snakke om andres problemer... Han var simpelthen en dør til sådan noget... Mest fordi at hvis han endelig snakkede om dem fik han dem altid vent til sig selv så det handlede om ham og det gad han bare ikke længere...

''Det er også godt at tænke på nogen der er gået bort... Lige meget grunden...''

Han så hende blidt i øjnene...

af **Arya** 13/5/2012, 21:08

Hun så lidt undrende på ham, men fik et blidt og lidt varmt udtryk i øjnene da hun så hans blide glimt i øjnene. "Godt? Hvordan kan det dog være godt at tænke på - f. eks. - ens døde far når man bare bliver virkelig ked af det og får skyldfølelse af at tænke på ham?" Hun blev igen virkelig trist og mærkede skyldfølelsen der nagede hende. Den rev og flåede i hendes inderste. I hendes hjerte. For hun vidste at hendes far ikke ville have været død hvis det ikke havde været for hende. Så ville han stadig leve den dag i dag..

af Sponsoreret inhold

I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'