Sv: I like to be in the water. Do you? - Aydan ^^'

af **Ail** 13/5/2012, 21:21

''Fordi kun mennesker med et godt hjerte har det sådan...''

Han smilede venligt til hende før han satte sig op... Han fik ondt i ryggen af at ligge ned og derfor satte han sig op istedet... Han vidste ikke hvad han mere kunne sige til hende om lige netop det emne... Men han havde da sagt et eller andet og det så han som værende godt...

af **Arya** 13/5/2012, 21:31

Hun smilte kort og taknemmeligt til ham. "Tak. Men det føles nu stadig ikke særlig godt.." Hun sagde det med en ret trist og en smule opgivende stemme. Hun vidste ærlig talt ikke hvorfor det lige var at hun skulle gå igennem alle de ting, alt den smerte. Bare for at bevise at hun var et godt menneske? Det troede hun nu altså næppe var tilfældet.. Og hvis det var, så.. Ja så ville hun nok ikke blive særlig glad..

af **Ail** 13/5/2012, 21:36

Han vidste ikke hvad han skulle sige mere til hende så han sad der bare... Han hadede den følelse han begyndte at få i ryggen... Den kom altid på de dummeste tidspunkter hvor hans ryg begyndte at summe, som en afvarsel på smerte...

''Jamen det er godt for dig... Det er godt at indse at man har elsket en person og at man nu savner dem... Det er det der gør dig til et menneske...''

Han omtalte kun hende fordi han kunne ikke... Han havde set for mange døde til at kunne blive på virkert af det...

''Det er vigtigt og sundt... For din mentale stabilitet...''

af **Arya** 13/5/2012, 23:20

Hun så på hans ryg. Det så ret slemt ud. Og som om det gjorde ret så ondt. Hun fik en idé.. Noget hun kun havde prøvet meget få gange før, men de havde da alle virket helt perfekt.. Hun svarede ham først på det han sagde inden hun begyndte at fortælle ham om hendes idé.. "Ja. Det kan du jo selvfølgelig have ret i.. Og forresten. Nu er jeg jo heller ikke et menneske. Jeg er en Halvgud." Hun blinkede drillende til ham. Så kom hun igen til at tænke på hendes idé. "Øhm.. Jeg kan godt. Jeg kan hjælpe dig med dine ar på ryggen. Jeg kan fjerne dem for dig. Det er blot en af mine mange gaver min mor har skænket mig.. Evnen til at heale fuldkommen." Hun smilte venligt til ham. Og hun mente skam hvad hun sagde. Det kunne og ville hun godt gøre for ham..

af **Ail** 13/5/2012, 23:25

Han lyttede ikke så meget til det første fordi smerten var i gang med at opbygge sig igen... Som den altid syntes var en god ide når han var sammen med andre mennesker eller halvguder... Han hørte så hendes foreslag...

'NEJ! Jeg vil ikke af med nogen af mine ar! Jeg er stolt af dem!''

Han begyndte så at vride sig lidt i smerte og smed sig ned på ryggen og hele hans krop soændtes som en bue, der blev gjort klar til skud...

af **Arya** 15/5/2012, 12:35

Hun så på ham da han næmest råbte op. Så nikkede hun forstående. "Okay.. Det var jo også bare et tilbud. Men du kan jo altid bare sige til hvis du ændrer mening, ikke?" Hun så lidt på ham og kiggede så igen op i himlen. Hun satte sig op og kiggede ud over vandet. Det var altså ret smukt, egentlig..

//Kreasvigt.. Sad

af **Ail** 15/5/2012, 19:59

''Det er skam også venligt af dig...

Han smielde halvvenligt til hende fordi han mente faktisk at det var pænt af hende og han værsatte det faktisk... Men han ville bare ikke af med dem, fordi det mindede ham om hvor højt han elskede Noomi, og hvor meget han faktisk gerne ville gøre for hende... Derfor ville han ikke af med dem...

''Mine ar betyder bare meget for mig... De har jo en ret særlig historie bag dem...''

af **Arya** 15/5/2012, 20:22

Hun lo lidt og viftede afværgende med hånden. "Når nu jeg er i stand til at hjælpe kan jeg vel ligeså godt gøre det, ikke sandt?" Hun kiggede igen på ham da hun talte og sendte ham så et venligt, og en smule beskedent, smil. Og så nikkede hun igen forstående. "Det er som sagt helt okay. Bare husk at hvis du en dag fortryder det, er jeg ikke særlig langt væk.." Hun smilte til ham.

af **Ail** 16/5/2012, 09:22

''Det er ihvertfald det eneste der ville være retfærdigt og korretk ja...''

Han smilede halvt til hende, mens han ikke bevægede sig overhovedet den eneste muskel der bevægede sig var hans smilemuskel der bevægede sig en smule for at smile til hende... Han kunne jo ikke være dum overfor hende når hun var så venlig overfor ham...

''Det skal jeg nok huske... Men regn ikke med det...''

han smilede lidt bedre dennne gang...

af **Arya** 16/5/2012, 21:55

Hun nikkede. Det var nemlig også sådan hun selv havde tænkt da hun sagde det. "Ja. Retfærdigt og korrekt. Det er jo nok det bedste at gøre.." Hun smilte venligt til ham. Han sad helt stille og bevægede sig slet ikke. Hun bevægede sig nu heller ikke særlig meget. Hun nikkede endnu en gang. "Så længe du bare ved at tilbuddet er der, er jeg skam tilfreds." Hun smilte stort til ham. Så kom hun pludselig i tanke om noget. De anede ikke engang hvad hinanden hed.. Hun lo lidt og så så på ham. "Forresten er mit navn Arya. Datter af Iris, regnbuens Gudinde." Hun smilte og rakte ham hånden. Hun vidste ikke om han havde tænkt sig at tage imod den, men det var almindelig høflighed for hende i det mindste lige at række den frem..

af **Ail** 21/5/2012, 12:01

Han reagerede ikke på ret meget af det hun sagde... Han stolede ikke på andre nok til at give dem hans navn... Han mente dog alligevel ikke det ville være fair hvis han ikke gav hende et eller andet hun kunne genkende ham på... Han mumlede derfor noget...

''Arc...''

Han mumlede det bare og vidste ikke om hun hørte ham overhovedet...

af **Arya** 24/5/2012, 00:07

Hun hørte kun svagt det han sagde. Hun rynkede en smule på panden. Det virkede altså mere som en persons initialer end som en persons fornavn.. Og det havde hun en anelse på fornemmelsen at det også var.. Men det måtte han jo sådan set selv bestemme ikke? Hun smilte bare venligt til ham. "Okay.. Og.. Hvem er din Gudeforælder så? Hvis jeg altså må spørge..." Hun så lidt ned i sandet. Hun ville virkelig ikke trænge sig på. Hun troede på at enhver skulle tage tingene når de selv var klar til det. Og ikke et øjeblik før..

af **Ail** 27/5/2012, 20:03

Han vidste ikke hvorfor men han gad ikke svare direkte men valgte istedet at det nok var sjovere hvis han fik hende til selv at regne den ud... Men hvordan skulle han gøre det uden at det blev alt for nemt?

Han sad og så tænksom ud...

''Prøv om du kan gætte det... En kvinde...''

Han smilede forsigtigt og lidt mere oprigtigt til hende...

af **Arya** 1/6/2012, 20:04

Hun så lidt på ham. Skulle hun gætte det?? Øhm.. Okaaay.. Hun trak lidt på skuldrene. Jamen okay så.. "Okaaay.. Er hun en undergud eller en af Olymperne?" Hun så spørgende på ham. Hun vidste ikke rigtig hvem det kunne være. Men når hun fik det at vide ville det måske hjælpe en smule på det. Det kunne jo sagtens være enhver Gudinde. Selvom hun ikke vidste hvilken Gudinde der havde evnerne som gjorde at hendes børn kunne gøre sig usynlig. Eller hvad det nu end var hans evne var..

af **Ail** 11/6/2012, 10:32

Hans milede stille til hende... Havde faktisk ikke forventet at hun havde været med på at forsøge at gætte den, men det var da altid en god ting... Han var af en eller anden grund altid ret glad for at lave sjov med folk io ikke bare være en kedelig og simpel person der gjorde alt på den nemmeeste måde...

''Hun er en Undergud...''

af **Arya** 11/6/2012, 23:16

Hun smilte tilbage og rynkede så på panden da han svarede. En Undergud.. Usynlighed. Måske en smule oprørsk? Smådyster? Hmm.. Den var svær. Hun tænkte på alle de kvindelige Underguder hun kunne komme i tanke om lige nu. Hecate, Nemesis, Harmonia, Persefone, Maia, Selene, Thetis, Amfitrite og Tyche. Altså. Så var der jo selvfølgelig også Iris, men hun kunne ligesom bare fornemme at han ikke var søn af den samme Gudinde som hende selv. Hun prøvede at indsnævre mulighederne en smule. Det kunne nok godt være Hecate. Måske også Nemesis, egentlig. Hun mente ikke at det kunne være hverken Harmonia, Persefone, Maia eller Selene. Thetis? Njaa.. Heller ikke hende. Og nok heller ikke Amfitrite. Hun anede ikke hvorfor men heller ikke Tyche. Af en eller anden grund mente hun kun at det kunne være enten Hecate eller Nemesis. Hun trak lidt på skuldrene. "Er det Hecate? Eller Nemesis måske?" Hun så spørgende på ham, men stadig med et venligt smil på læben.

af Sponsoreret inhold