A midnight snack ~Alexander

Tid: Omkring midnat
Sted: Spise
Omgivelser: Ret øde, egentlig
Vejr: En varm sommernat, med få skyer der skygger for fuldmånens matte lys


En mørk skiggelse listede sig ind i spisesalen. Man kunne let antyde skiggelsens kvindelige former og man kunne se hendes lange, krøllede hår der lå blidt ned ad ryggen på hende, men man kunne ikke høre hende, da hun var stille som de spøgelser der iagttog hende. Hun kiggede sig over skulderen og et par store, blå øjne kunne ses i mørket sammen med det smil der formede hendes læber. En lille kluklatter forlod dem og hun listede fortsat videre mod køkkenet efter en lille natmad og måske et koldt glas mælk. Ashley nåede endelig køkkenet, uden at blive opdaget, ikke at det egentlig betød noget, hun kedede sig bare, hun havde intet andet at lave da hun endnu en gang ikke kunne sove. Det var begyndt at kunne ses, som mørke rander under hendes øjne.

Mørkt. I nat var det ikke mørkt. Sommernætter var altid langt lysere end dem på den modsatte side af året, men specielt i nat var det lyst. Månens ensomme skær havde fået en næsten varm glød. Ikke fordi det var det; månen var altid lige så kold, som den var ensom, men varmen fra solen var ikke forsvundet endnu.
I denne nat dominerede stilheden. Ikke en lyd. Selv alle disse gudebørns snorken havde stilheden slået ihjel. Normalt var han ikke den største tilhænger af stilhed, men lige nu, i denne nat, var det ret. Tankerne blive ravne, fløj som skygger over hele pladsen. Søgte hen hans familie, som sov, hen til skovens dyr, op i himlen, rådførte sig ånder og vendte hjem med ingen svar. Spørgsmål efter spørgsmål, intet svar efter... intet svar.
Typisk.
Humøret var mørkt. Hans normale glade udstråling var, ligesom solen. Væk. Druknet i Øst af ulykke. Som et forsøg på at genoplive sig selv, nynnede han en gammel melodi.

Roads go ever ever on,
Over rock and under tree,
By caves where never sun has shone,
By streams that never find the sea;
Over snow by winter sown,
And through the merry flowers of June,
Over grass and over stone,
And under mountains in the moon.

Fødderne gik. hvor de ville. Højre som venstre. Og lige pludselig befandt han sig ved spisestedet. Hvor en anden skikkelse var.
Hmm.... Kan lige så godt se. hvem det er.

Lyden af en lav nynnen nåede hendes øre. Hun havde ikke superhørelse eller nogen andre forstærkede sanser. Natten var bare så stille, så lydene blev ført videre med vinden. Der lød let klirren mens hun fandt et glas frem og et æble. "Skal du have noget?" spurgte hun med sin syngende accent og så sig smilende over skulderen idet hun begyndte at vaske æblet og derefter tørre det. "Det er de færreste havguder der går rundt på den her tid af natten, så lad mig høre, hvem af dine forældre har du din gudiske arv fra?" spurgte hun så og åbnede køleskabet og missede øjnene mod lyset mens hun fandt en økologisk letmælk frem og hældte op i glasset. Hun lukkede køleskabet efter sig og lænede sig så op ad køkkenbordet og så på ham. Hun smilede til ham inden hun tog en bid ad æblet. Hun slikkede sig kort om munden inden hun smilede til ham med nærmest lysende blå øjne i mørket.

//IPhone hvis der er fejl ^^'