How To Save a Life ~ Yoona

Tid:: 15.46
Sted:: Hospitalsfløjden
Omgivelser:: Sårede, syge og sygplejere
Vejr:: Solen skinner, men det er stadig koldt. Der ligger lidt sne her og der, men det er ikke det store.
Påklædning:: Tøjet - Minus tasken xD

Sygeplejersken så nærmest bebrejdende fra vægten til Valerie, to gange. Selv sad Valerie og kiggede desperat alle andre steder end på vægten. Hun ville ikke kigge på, hvad den vidste. Hun turde ikke se om hun var blevet tykkere. Hun kunne nærmest mærke kalorierne inde i hendes krop sætte sig som fedt, mærke hendes buskekant stramme om hendes allerede fede mave. Hun fik kvalme og sank en gang, for at fjerne den pludselige opkastningssmag i hendes mund.
Hvis hun havde taget på lovede hun sig selv ikke at spise mere resten af ugen, selvom det kun var onsdag. Hun kunne ikke holde ud at skulle tage på. Hun hadede følelsen af at spise, mærke kalorierne svømme i hendes mavesæk og blive omdannet til fedt, der lagde sig om hendes mave og lår. Og resten af kroppen, for den sags skyld.
"Valerie, du må tage dig sammen," sukkede datteren af Apollon, der fungerede som sygeplejerske i hospitalsfløjden, "du har tabt dig et kilo. Du lovede ellers, at holde op."
Det var utroligt. Aften før havde en af hendes brødre tvunget hende til at spise så meget at hun havde haft ondt i maven resten af aftnen og det meste af denne dag. Et stort smil bredte sig på hendes læber, som hun gjorde sit yderste for at holde skjult, men Apollons datter opdagede det og sendte hende et ulæseligt blik. Men selv ikke det kunne fjerne Valeries smil, denne dag så ud til at blive perfekt.
"Forresten, Valerie, her er din medicin," sagde hun fraværende i det hun rakte Valerie et velekndt pilleglas. Medicinen mod den dødelige sygdom Cystisk Fibrose, som Valerie havde.

Tøj: http://style.soshified.com/wp-content/uploads/2012/04/26.jpg

Yoona trådte ind på hospitalfløjen, hvor alle de såret lå, og var næsten ved af dø!
Yoona gik, fordi hendes hoved begyndte at runge, og det begyndte at stramme helt vildt om hovedet. Hun gik rundt for at spørger nogle sygeplejersker om en hovedpinepille, men for vær gang hun spurte lød svaret: Spørg en anden!!! *Ja ok, hvordan skulle jeg vide hvor pillerne er?*, tænkte hun surt. Yoona var på vej ud af fløjen, da hun så en pige, som var utrolig tynd. En sygeplejeske gik lige netop forbi Yoona, da hun var noget til pigen. Pigen havde langt meget lyst hår, hun havde også himmelblå øjne.
Det var ikke ret tit Yoona endte på hospitalet, også selvom hun slår sig. Hun har jo sine halvsøskende, som hjælper hende nogle gange, men ellers kan hun klare den.
Yoona gik hen til pigen, og smilte til hende. Pigen så heller ikke ret godt ud, og hun er RIGTIG syg. "Er du ok?", spurgte Yoona. "Du ser ikke ret godt ud". Hvad skulle Yoona sige? Det var jo sandt! Pigen havde fået piller af sygplesken, der gik forbi Yoona eller noget. "Er du ok?". Yoona viste at der ikke var ret mange mennesker, der ville gøre sådan noget, men nogle skal spille mor på et tidspunkt

Hendes mave forrådte hende ved at knurre lavt, men den blev utroligt stille, da hun sendte den et dræbende blik. Datteren af Apollon gav hende endnu et ulæseligt blik, som tydeligt sagde; 'Spis!'
Men Valerie skulle ikke have noget at spise, hun kunne ikke holde det ud. At mærke fedtet sætte sig, så snart maden rørte hendes tunge, var forfærdeligt og gav hende kvalme.Og kvalme fik hende til at kaste op og, vupti, var de fleste af kalorierne forsvundet. Nej, det var de ikke. Det var også derfor hun var sådan en god løber, efter hvert eneste måltid, selv hvis hun ikke havde spist. De kilo skulle bare af hende. Nu.
Hun tog glasset med piller og vendte og drejede det, nu hvor hun blev mindet om hendes sygdom, begyndte hun at fryse. En kuldegysning gik igennem hende, da hun hørte en piges stemme. Tæt på.
Hun så forskrækket op i pigens mørke øjne. Ikke amerikaner, ihvertfald. Måske japaner eller kinesisk. Eller koreaner, måske.
Hun spærrede kort øjnene op ved det næste pigen sagde. Du ser ikke ret godt ud. Hun kiggede ned. Ja, det var nemlig det hun gjorde. Hun så ikke godt ud. Hun så forfærdelig ud.
Hun nikkede hurtigt, "Du har ret. Det gør jeg ikke."

Yoona så på pigen kort, og smilet bare så meget hun kunne for at skjule hendes frygt, men hvad var hun bange for. "Skal du ikke spise et eller andet", sagde hun med et smil. "Et stykke frugt, eller noget". Hun smilet bare. Hvad skal man sige? Du er mega tynd, spis et eller andet. Nej det er ondt, og forkert, og især til en person der er RIGTIG RIGTIG syg.
"Kan jeg hjælpe dig med noget?", sagde Yoona, som en tjener eller noget. Yoona så på glasset med vand i pigens hånd. den var næsten fyldt op, men noget af det var blivet spildt på sengen pigen lå på.
"Øhm... Skørt af mig. Jeg glemte jo at introducere mig selv. Jeg hedder Yoona datter af Athene", sagde Hun stolt, eller bare glad? Hvis man dog havde mødt sin mor, bare en gang i sit liv, og selv hendes bor, Kai, havde ikke engang mødt hende. Og dog nederen...
Yoona rakte sin hånd efter pigens. Yoona smilede til pigen for at opmuntre hende, så godt så muligt, og unden det blev akavet spurgte Yoona:" Hvad hedder du?".

Valerie kiggede panisk og skræmt på den andne pige. Spise? Hun rystede kraftigt på hovedet. Hun skulle ihvertfald ikke spise. Hun ville ikke tage det fedt på, som hun havde kæmpet som en gal, for at få væk. Hun hadede mad og hun hadede kalorier. Engang havde hun elsket maden og det havde fået hende i denne situation. Alle, der sagde andet, løj for dem selv.
Hun bed sig i læben og knyttede svagt hænderne, så smilte hun usikkert og gjorde mine til at gå med ordene, "Nej, jeg er ikke sulten."
Hun hentydede kraftigt til at den samtale var ovre. En ting, var hun stædig i, og det var om hun skulle spise. Alle startede samtalen ud sådan. Men hun ville ikke spise, hun kunne ikke.
Hun så på pigen, der havde præsenteret sig, som Yoona. Datter af Athene. Hun var smuk og, frem for alt, tynd. Slet ikke som Valerie, der var fed. Og helt sikkert meget mere selvsikker. Valerie mærkede en blanding af tristhed og jalousi over pigen, der stod foran hende. Hun så så perfekt ud, i forhold til Valerie, der lignede en skrammelbunke ved siden af den sorthårede pige.
"Mit navn er Valerie, datter af Artemis," præsenterede hun sig med hovedet rettet mod deres fødder. Selv pigens fødder var bedre end Valeries.

"Er der noget galt", spurgte Yoona bekymret. "Du må virkelig undskylde,hvis jeg gjorde noget forkert. Jeg går bare igen". I det Yoona vendte sig om, og gik et par skridt væk fra Valerie.
Valerie... Et pænt navn... Der var ikke mange der havde samme navn, men det navn mindede Yoona om nogen, som hun havde kendt i hele sit liv i Korea, men det var ikke den Valerie. En person, som hun havde kendt næsten hele sit liv...
Yoona knyttet sine hænder, så håndfladen fik negleaftryk. Yoona fik en sær fornemmelse af , at alt hun viste var en stor hvid løgn, men det var det ikke. "Det er helt okay, hvis du ikke vil snakke med mig, jeg er alligevel ikke et perfekt menneske, som alle de andre i lejeren", sagde Yoona til Valerie. "Ingen er fuldkommen perfekt, som andre, og de må man se i øjnene".. Yoona gik længere og længere væk fra Valerie, og til sidst var Yoona så tæt på at gå ud, men stoppede op lige ved åbeningen.